Tirsdag den 25. april

EU i dagens aviser

Tirsdag d. 25. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Frankrig betræder ukendt land
To modsatrettede verdenssyn, brager sammen i finalen af det franske præsidentvalg. Globalisten Macron mod nationalisten Le Pen. Men Emmanuel Macron slår den højrenationale Marine Le Pen i anden runde og bliver den nye franske præsident. Det skriver Berlingske. At Macron står til at vinde valget, glæder europæiske ledere sig over. Alligevel bør lederne tage en dyb indånding, før de kan glæde sig. Først og fremmest er halvdelen af Frankrig imod EU og det er værd at bemærke, at Macron ikke ligefrem vandt nogen jordskredssejr i første runde. Det skriver Politiken. Valget står mellem den unge supereuropæer, der har et ny og uprøvet parti i ryggen, og en protektionistisk EU-modstander, som vil lukke Frankrigs grænser for flere udlændinge. Som Macron selv udtalte søndag sidst på aftenen: “Vi indleder tydeligvis et nyt kapitel i fransk politisk historie”. Det skriver Jyllands-Posten. Macron fik flest stemmer i første valgrunde, selvom Marine Le Pen var den store vinder i over halvdelen af landets kommuner. Det skriver Information. Og selvom Macron lige nu føre meningsmålingerne, er Ian Bremmer, direktør for tænketanken Eurasia, ikke sikker på, at Macron vinder anden valgrunde. Han mener, at valgdeltagelsen bliver afgørende for resultatet. Uanset resultater, skal den nye kommende præsident samle et land, hvor 50 procent siger nej til etablerede partier, og hvor unge markant støtter yderfløjene. Det skriver Politiken. Også i en debat bragt i Politiken, kan man læse de to præsidentkandidaters forskellige synspunkter: “En nationalromantiker mod en internationalist. En modstander af EU mod en tilhænger af det europæiske samarbejde. En, der lægger indvandrere og ikke mindst muslimer for had, imod en, der forsvarer åbne grænser. En protektionist imod en fortaler for liberal markedsøkonomi”. Der er mange forskellige synspunkter på Macron og Marine. I BT bringer Pernille Vermund, partiformand, Nye Borgerlige, sit syn på det franske valg. Hun mener ikke, at en sejr til Marine Le Pen ville være så slemt. Hun mener, at Marine har nogle svar på flere af de udfordringer, som Frankrig og resten af de europæiske lande står over for. For eksempel migration fra de muslimske lande. Morten Østergaard, partiformand, Radikale Venstre mener, at Frankrig, som stormagt i Europa, fortsat skal være med til at styrke samarbejdet. Derfor vil et flertal til Marine, give store udfordringer for Frankrig. Kristeligt Dagblad bringer en nyhed om, at de franske vælgere har søsat et politisk uforudsigeligt Frankrig. De partier, som har regeret Frankrig på skift siden 1958, er afskediget. Der er her tale om de to traditionelt største partier, Republikanerne og Socialistpartiet. Og derfor er fransk politik, efter søndagens indledende runde i præsidentvalget, ikke som det plejer. Men at blive valgt som præsident i Frankrig betyder, at vedkommende bliver valgt som både statsoverhoved og regeringsleder samt militærets øverstkommanderende.
Kilder: Berlingske, s. 8; BT, s. 12; Information, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Fagblad, s. 1, 5, 10; Politiken, s. 2, 9

Finansielle anliggender: Stigende appetit på europæiske aktier
Det endelig valg kommer til at stå mellem Macron og Le Pen, og det kan man se i Vix-indekset, der afspejler udsigten til volatilitet i markedet. Indekset er styrtdykket fra 14,75 til 11,50, hvilket indikerer, at Macron over Le Pen er næsten lige så god. Udover Vix-indekset, er investorer i det meste af Europa også glade. Macrons placering har bevirket, at bankaktierne i Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien steg markant mandags. Årsagen til den kraftige stigning skyldes, at tvivlen om en mulig euroafstemning i Frankrig formindskes væsentligt. Det skriver Børsen. Udfaldet af første runde af det franske valg, har fået flere strateger og økonomer til at udtale sig om de økonomiske udsigter fremadrettet. Rasmus Pilegaard, seniorstrateg i PFA , udtaler til Børsen: “Hvis opinionsmålingerne fortsat tegner et billede af en komfortabel valgsejr til Macron, burde stærke økonomiske nøgletal i Europa føre til stigende appetit efter europæiske aktier”. Også Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB, er positiv. “Risikoen for et kollaps i eurozonen er nu væk, der er ingen trussel om stramning i ECB's pengepolitik, og derfor er der i Europa nu en åben dør til et løft af den økonomiske vækst og til stigende aktiekurser". Han mener desuden, at investorerne vil få god gevinst ud af valgets resultater.
Kilder: Børsen, s. 10, 16, 17, 25;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Energikommissionens anbefalinger
Energikommissionen har fremlagt deres anbefalinger til fremtidens energipolitik. For cirka et år siden samlede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) kommissionen, og de er nu kommet ud med anbefalingerne, som bliver vurderet som et energipolitisk paradigmeskift frem mod år 2050. I spidsen for kommissionen sidder Niels B. Christiansen, Danfoss-direktør. Det skriver Altinget. Rapporten, som indeholder seks anbefalinger, skal være udgangspunktet for et nyt energiforlig. Forliget skal præsenteres efter sommeren. Det skriver Politiken. Mindst 50 procent vedvarende energi i 2030, er et af målene i de nye anbefalinger. Men Danmark er også afhængig af den energipolitik, som nabolandene fører, herunder især Tyskland, men også EU som helhed. Især fokus på vindenergi er vigtig, men det gør også Danmark sårbar, idet samme strategi er valgt i Tyskland. Det skriver Jyllands-Posten. Børsen bringer en artikel, der fokusere på vigtigheden i at samarbejde med EU, også når det handler om energipolitiske spørgsmål. Niels B. Christensen og resten af kommissionen opfordrer til, at Danmark støtter EU's reformer af CO2-kvotesystem, samt Ren Energipakke fra EU-Kommissionen.
Kilder: Altinget, mandag; Børsen, s. 13; Politiken, s. 9

Interne anliggender: 80 milliarder kan gå tabt for Skat
Den statslige gældsinddrivelse er brudt sammen. 100 millioner kroner er, hvad staten mangler at få ind fra borgere og virksomheder, og langt fra alle penge kan hentes ind igen. Det skriver Politiken. En ny rapport til Skatteministeriet fra revisionsfirmaet PwC blev udformet, idet Rigsrevisionen og EU-Kommissionen efterlyste en mere præcis vurdering af den offentlige gæld. Rapporten påpeger, at kun cirka 19,5 milliarder kroner kan indhentes de kommende år. Derfor vil staten nedskrive 80 milliarder kroner. Skatteadvokat Torben Bagge kritiserer staten. “Det mest utrolige er, at man er sluppet af sted med at bogføre så misvisende poster på statsregnskabet. Tænk nu, om man politisk havde brugt pengene til broer, velfærd og supersygehuse. Det er på tide, at man får styr på gælden”. Virksomheder selv, skylder staten 18 millioner kroner. Og i den forbindelse udtaler skatteminister Karsten Lauritsen (V) i et interview med Politiken: “Det giver anledning til, at vi politisk må have fokus på den kredit, der gives, og hvem den gives til”. Kritikken til ministeren og myndighederne er blandt andet, at de lader for mange virksomheder gå konkurs.
Kilder: Politiken, s. 1-8

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Danmark må ændre praksis efter dom fra menneskerettighedsdomstolen
Ændring af dansk udlændingepolitik. Det er hvad en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fået en række eksperter i udlændingeret til at udtale sig om. Dommen fra EMD bevirker, at Danmark skal give humanitær opholdstilladelse til 100-200 personer om året. Personer som med myndighedernes nugældende praksis, ville få afslag. Peter Veden Kessing, seniorforsker og ph.d. Fra Institut for Menneskerettigheder udtaler sig: ”Folketinget har inkorporeret menneskerettighedskonventionen i dansk lov. Det har som konsekvens, at vi skal følge dommene fra EMD. Når der kommer ny praksis fra domstolen, skal Danmark indrette sig efter den.”
Kilde: Information, s. 1,6,7

Institutionelle anliggender: Kaos i Europarådet efter at rådets formand har mødtes med Assad
Pedro Agramunt, formand for Europarådets parlament, herunder de europæiske menneskerettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal forlade sin post. Det forlanger parlamentarikere i Europarådet, efter at Agramunt mødtes med Bashar al-Assad i Syrien. Det skriver Information. Agramunt hævder, at mødet var af personlig karakter og ikke i politisk henseende.
Kilde: Information, s. 11

Institutionelle anliggender: Vejen til en konservativ sejr ved det britiske valg er minimeret
Britisk valg d. 8. juni. Et valg der ifølge meningsmålinger, giver en jordskredssejr til premierminister Theresa Mays konservative parti. Det forudses endda, at De Konservative kan få et flertal i Underhuset på 100 mandater, grundet opbygning af det britiske valgsystem. Men Brexit kan måske rokke på valget. May ønsker et rent brud med EU, men de mange EU-positive vælgere i Storbritannien, kan ændre valgets resultat, hvis de fortsat ønsker et tæt bånd med EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Grundlæggende rettigheder: EU-chef påtaler homoforfølgelse
Frederica Mogherini, EU's udenrigschef, er på besøg i Rusland. Rusland har fået anklager om forfølgelse af homoseksuelle mænd i den sydlige russiske region Tjetjenien. Frederica påpeger over for Rusland, at de skal beskytte borgerne og deres menneskerettigheder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Donald Trump og Brexit varsler forår i Europas demokratier
Den tyske forfatter og publicist Matthias Heitmann kritisere de seneste politiske ændringer – herunder den amerikanske præsident Donalt Trump og Brexit afstemningen. "Politik har i årtier været fastfrosset i elitens konsensus og et meget intolerant klima i forhold til mennesker med andre holdninger, og enhver form for åben kontroversiel debat er grundlæggende blevet frosset ude. Men nu står vi for enden af en istid. Det første, man lægger mærke til, er den beskidte, grimme lugt, men det er begyndelsen på et potentielt forår", fortæller Matthias. Han mener, at de seneste to ændringer kan forny demokratierne. "Brexit var en meget klar erklæring fra folk om, at de ville have muligheden for at vælge et alternativ”.
Kilde: Kristeligt Fagblad, s. 4

Migration: S afviser ikke uledsagede flygtningebørn
Kommentar bragt i Politiken skriver Mattias Tesfaye, MF (S): ”Det er en ærlig sag at være uenig. Men jeg forstår ikke behovet for, at Politikens chefredaktør igen og igen skal lyve åbenlyst om Socialdemokratiets udlændingepolitik. […] Vi støtter tværtimod den nuværende lovgivning, som hver eneste uge tildeler uledsagede flygtningebørn asyl. Men vi har også for nylig støttet en lovgivning, som gør det muligt for dansk politi at afvise asylansøgere, som forsøger at rejse ind fra Tyskland, hvis Dublin-samarbejdet er brudt sammen. [..] Dublin-samarbejdet skal sikre, at asylansøgere opholder sig i det EU-land, hvor de registreres første gang. Vi ønsker at undgå, at asylansøgere rejser rundt i Europa og indgiver asylansøgning flere forskellige steder.”
Kilde: Politiken, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: EU barsler med øremærket forældreorlov
Onsdag vil EU-Kommissionen komme med et nyt forslag om orlov, hvor de vil øremærke orlov på mindst sygedagpengeniveau. Udkastet lyder på følgende: Fire måneders betalt overlov til hver af forældrene afholdt inden barnets 12. år. Dette er udover de 14 ugers barselsorlov, som europæiske kvinder i forvejen har ret til. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er imod EU-Kommissionens udspil. "Hvordan man fordeler orlovsrettigheder mellem mor og far er grundlæggende noget, vi mener er op til den enkelte familie. Det er ikke noget, som EU-Kommissionen eller staten for den sags skyld skal blande sig i," siger Christiane Milbeck-Winberg, europapolitisk chef i DA.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Mindre, men mere effektivt EU
En debat på Altinget, skriver Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet: ”EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, fremsatte i marts sit bud på 5 scenarier for EU's fremtid. […] EU-samarbejdet trænger til at blive reformeret. Spørgsmålet er hvordan og til hvad? Jeg er umiddelbart mest tilhænger af scenarie 4: Et mindre, men mere effektivt EU. Mere effektivitet er simpelthen nødvendigt, hvis den tillidskrise, EU står i, skal overvindes. […] Jeg tror, der er behov for, at vi både forbedrer beslutningsprocessen, så vi hurtigere kan reagere på problemer, der opstår, og sikrer, at de regler, vi laver, bliver mere enkle og håndhævet bedre. Og at vi bliver skarpere på, hvad vi egentlig skal samarbejde om. Et større fokus på kun at tage fat i de grænseoverskridende problemer, ville være nyttigt for EU-samarbejdets effektivitet.”
Kilde: Altinget