Tirsdag den 25. august

Tophistorier

Nu handler det om at undgå et blodbad
Rusland og EU må samarbejde om at undgå, at hæren i Hviderusland begår en massakre på protestbevægelsen, skriver Kristeligt Dagblad og beskriver situationen i Hviderusland som ekstraordinært tilspidset. Men det kan blive svært at samarbejde. Blandt andet er tilliden mellem EU og Rusland historisk lav. Der må fra EU’s side dog etableres en dialog med Rusland, hvor det vigtigste element er fortrolighed. Den dialog bør så føre til en fælles forståelse af, hvem der er acceptable som overgangsfigurer efter Aleksandr Lukasjenko. En overgangsfigur kunne være Viktor Babariko, som på den ene side er tidligere direktør for en hviderussisk bank, der er delvist ejet af den russiske gasgigant Gazprom, og som på den anden side blev nægtet opstilling til det præsidentvalg, som hviderusserne lige nu protesterer imod resultatet af. Politiken skriver, at i søndags trodsede over 150.000 demonstranter regimets trusler i Hviderusland og var på gaden i Minsk. Præsident Aleksandr Lukasjenko optrådte i fuldt militærudstyr og bevæbnet. ”Selvfølgelig er der en grad af frygt, når man deltager i en ulovlig demonstration, men vi er mange, der overvinder vores frygt for at vise vores utilfredshed,” siger Anton Ruliou, der er en af de unge hviderussere blandt demonstranterne, der siden valget har deltaget i en lang række demonstrationer mod Lukasjenkos selverklærede valgsejr 9. august.

I en analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, international redaktør blandt andet: ”EU har svært ved at finde sine egne ben over for hviderussiske og andre diktatorer. Det har en pris. Ministrene er enige om, at situationen i landet er inde i en positiv udvikling, som vi ønsker at fremme, erklærede EU's daværende udenrigschef, Federica Mogherini, da hun for blot fire år siden lod meddele, at EU-landene havde besluttet at ophæve en lang række sanktioner mod den hviderussiske diktator Aleksandr Lukasjenko og 170 andre medlemmer af hans styre. [...] Men uagtet sin erklærede målsætning om at forsvare demokrati og basale borgerrettigheder så havde EU også et andet regnestykke: For EU var det vigtigste dengang at undgå, at Lukasjenko lod sig kaste i armene på Vladimir Putins Rusland. [...] Og nu handler det så nok en gang om Hviderusland, hvis udvikling altså på ingen måde var så positiv, som EU's ledere diskuterede sig frem til i 2016, men snarere endnu mere brutalt end dengang. EU har - naturligvis - taget afstand fra Lukasjenko-styrets voldsmaskine, udtrykt ”solidaritet” med oppositionen, forberedt sig på sanktioner mod Lukasjenkos inderkreds og afvist det officielle resultat af det seneste præsidentvalg. Man advarede også Putin mod at blande sig, men lovede også ikke selv at blande sig. [...] Problemet blev tidligere opvejet af, at EU kunne skærme sig bag et USA, der formentlig i demokratiets navn ville have sat sig igennem over for Hviderusland og Rusland. Men ikke længere. [...] Mange vil nok mene, at det samme kunne siges om EU. Men sikkert også påpege en lære fra 2016: At det har en pris at bøje sig for diktatorer. En pris, som store dele Hvideruslands befolkning lige nu betaler. Og den pris, der følger af, at andre diktatorer og demokratifjendske nationer som Rusland og Kina kunne ende med helt at miste respekten for en union, der tilmed ofte er i udenrigspolitisk strid med sig selv. EU's svaghed er deres styrke.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 9 (25.08.2020)

Prioritede historier

Profileret patentdomstol sander til på sjette år
Europæisk patentbeskyttelse kræver masser af både tid og penge. Et billigere og langt mere effektivt system er allerede vedtaget, men det lader vente på sig, skriver Børsen. Det er seks år siden, at danskerne stemte ja til EU-patentsystemet, der skal erstatte EP-patentet, og 16 EU-lande efterfølgende har ratificeret det, men det er endnu ikke blevet til noget. I aftalen står der nemlig, at 13 lande skal ratificere den, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Men siden folkeafstemningen er brexit blevet en realitet, hvilket gør, at man i EU skal finde ud af, hvad der så skal gøres. Derudover har Tyskland lavet en formel fejl, for da de skulle ratificere aftalen var der ikke nok parlamentsmedlemmer til stede, da de stemte om det, hvilket gjorde, at den tyske forfatningsdomstol underkendte beslutningen. Nu er der tale om, at Tyskland vil forsøge at ratificere den igen. “Tiden er løbet fra EP-patentet, og det fungerer som en skat på innovative virksomheder,” siger Peter Sørensen, patentrådgiver og partner i Plougmann Vingtoft. “Vi udvælger otte til ti lande i Europa, hvor vi betaler det nationale gebyr. Men hvis vi kunne lave én ansøgning til 25 lande, ville det give os en meget bedre beskyttelse og være billigere,” siger Peter Holme Jensen, der er adm. direktør og grundlægger af Aquaporin. Peter Holme Jensen fremhæver håndhævelsen af patenterne som det, der ville være den allerstørste fordel ved et fælles EU-patent. Aftalen byder nemlig på en fælles patentdomstol, hvilket betyder, at man ikke længere ville være nødt til at håndhæve beskyttelsen i de enkelte lande, men derimod kun skal gennem én retssag. Med EU-patentet vil man være beskyttet i 25 af EU's medlemslande for én samlet pris. Medlemsvirksomhederne i Dansk Industri er efterhånden ved at blive utålmodige. De ser frem til et mere simpelt system, der giver dem et bedre overblik over udgifterne og behovet for ressourcer i forbindelse med patentbeskyttelse.
Børsen, s. 1, 16-17 (25.08.2020)

Danske fiskere kan risikere at løbe ind i den britiske flåde
Jyllands-Posten skriver, at man i det britiske regeringsapparat forbereder sig på dobbelt op på problemer. En kaotisk situation beskrives i et britisk regeringsdokument, hvor en anden bølge af coronavirus rammer til vinter, samtidig med at briterne til nytår forlader EU’s toldunion og indre marked uden at have en handelsaftale på plads. Ifølge et lækket dokument opereres der med en løsning, hvor Royal Navy, som er den britiske flåde, sættes ind for at sikre, at skibe fra Danmark og andre EU-lande ikke fortsætter med at fiske i de britiske farvande. I de britiske farvande henter blandt andre danske fiskere i dag 30-40 procent af deres fangster. Fiskeriet er et af de springende punkter i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Ifølge den britiske chefforhandler, David Frost er spørgsmålene om statshjælp og fiskeri stopklodser for at komme videre med forhandlingerne. EU vil sikre sig, at briterne ikke får en konkurrencefordel ved at give statsstøtte til deres virksomheder, men vil samtidig have fortsat adgang til alle de fisk, som befinder sig i britisk farvand. For den britiske økonomi har fiskeriet ikke stor betydning sammenlignet med eksempelvis finanssektoren. Men fiskeriet er konkret og lettere at forstå end for eksempel EU-Domstolens rolle, hvilket bevirker at Boris Johnson og David Frost er tilbageholdende med bare at give EU ret på fiskeriområdet for til gengæld at få en god handelsadgang til EU.
Jyllands-Posten, s. 10 (25.08.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Stadig flere studerende fra andre EU-lande får dansk SU
Antallet af studerende fra andre EU-lande, som modtager dansk SU, steg igen fra 2018 til 2019, skriver Altinget. Det er selvom et bredt politisk flertal i Danmark har vedtaget et loft over, hvor mange penge der må gå til udenlandske studerende på dansk SU. Stigningen er et resultat af en EU-dom fra 2013, som har afgjort, at de studerende, der arbejder 10 til 12 timer om ugen, er hvad der kaldes vandrende arbejdstagere. Derfor har de adgang til danske velfærdsydelser som for eksempel SU. Retten omfatter også studerende fra Norge, Liechtenstein og Island, der er en del af EØS-samarbejdet. Forsøget på at begrænse adgangen til dansk SU, det er en del af en større politisk debat om EU-borgeres generelle adgang til danske sociale ydelser. Tidligere har også adgangen til den danske børnecheck og dagpenge været drøftet blandt de danske politikere.
Altinget (25.08.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danske Universiteter: Nyt EU-budget kan ikke løse fremtidens udfordringer
I et debatindlæg på Altinget skriver Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter blandt andet: ” Vi har med stor interesse fulgt forløbet om EU's flerårige budgetramme for 2021-2027, og hvordan Horizon Europe blev prioriteret i forhandlingerne. Der er desværre grund til ærgrelse over det endelige resultat. Det kan lyde forkælet, set i lyset af at regeringslederne i juli besluttede sig for at allokere cirka 81 milliarder euro (2018 priser) til Horizon Europe. Men forskningsambitionerne tabte desværre pusten under forhandlingerne, og det betyder, at det bliver sværere at skabe løsninger og viden til alle de udfordringer, verden står overfor i de kommende år. […] For hvis vi spoler filmen tilbage til 2017, så udsigterne anderledes ud. Her præsenterede den tidligere generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen, Pascal Lamy, rapporten "Lab-Fab-App - Investing in the European Future we want". Arbejdet var sat i gang af EU-Kommissionen og Pascal Lamy ledte den ekspertgruppe, der udarbejdede rapporten. Anbefalingen var tydelig. Der skulle investeres mindst 120 milliarder i Horizon Europe, hvis EU skulle holde tempo med USA, Kina, Japan og Sydkorea. Samtidig skulle de nationale regeringer også i højere grad investere i forskning og innovation, lød det i rapporten. [...] er er blevet gjort en stor indsats for at komme med hjælp og støtte til de lande, der er blevet hårdest ramt. Det har resulteret i en hjælpepakke på 750 milliarder euro, der er blevet lagt oven i EU-budgettet. EU's regeringsledere har på den baggrund prioriteret et historisk stort EU-budget. Udefra kan det virke som om, at der i de afsluttende forhandlinger i Rådet ikke var nogen, der ville kæmpe for Horizon Europe's budgetandel. [...] Det til trods, er Forsknings- og innovationssamarbejdet i EU fortsat et vigtigt område. De danske universiteter vil fortsat deltage i Horizon Europe og drage nytte af de synergier, der kommer ud af at samarbejde internationalt.”
Altinget (25.08.2020)

Finansielle anliggender

Opsvinget i Europa taber pusten
Jyllands-Posten skriver, at de nyeste analyser kredser om samme emne, nemlig om opsvinget er gået i stå, nærmest inden det endnu er kommet i gang. Baggrunden for dette er genopblussen i antallet af smittetilfælde af corona, som kan ses i både Europa, men også i en vigtig samhandelspartner som Sydkorea. ”På de økonomiske nøgletal har vi kunnet iagttage, at det V-formede opsving i Europa i juni og juli nu bevæger sig i en fladere kurve, der mere minder om det ”swoosh”, som en række prognoser anser for det mest sandsynlige for europæisk økonomi,” konstaterer Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg, som med hovedsæde i Hamborg er verdens ældste private bank. Den Europæiske Centralbank (ECB) understreger i et referat fra det seneste møde i Styrelsesrådet, de bekymringer, som centralbankens cheføkonom, Philip Lane, fremfører omkring ”den skjulte arbejdsløshed”. Han mener, at euroland vil kunne opleve en skarp stigning i arbejdsløsheden hen over efteråret, også selvom den økonomiske udvikling bliver som forventet.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (25.08.2020)

Grundlæggende rettigheder

Ulønnede, forgældede og udsultede migranter knokler stadig for Qatars VM
I en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch knokler Qatars migrantarbejdere stadig under miserable forhold for hele verdens fodboldfest i Qatar i 2022 skriver Politiken. Det sker trods lovning om forbedringer. Rapporten fra Human Rights Watch (HRW) konkluderer, at der 10 år efter tildelingen af værtskabet for VM stadig er store problemer med underbetaling og umenneskelig behandling af arbejdere. I rapporten er eksempler på, at arbejdsgivere har inddraget migrantarbejdernes kreditkort og forbudt dem at forlade deres hjem. Mens andre er blevet tvunget til at arbejde længere, end deres kontrakt foreskriver. Det er langtfra første gang, at menneskerettighedsorganisationer retter et kritisk blik på forholdene for migrantarbejdere i Qatar. Amnesty International har også ved flere lejligheder undersøgt forholdene i ørkenstaten og er nået frem til de samme konklusioner. De seneste år er presset fra det internationale samfund vokset i takt med, at fodboldslutrunden i 2022 rykker nærmere. ”Vi er kritiske over for de forhold i Qatar, hvor menneskerettigheder og arbejdsrettigheder ikke lever op til internationale regler. Vi er i dialog med Amnesty International og Fagbevægelsen i Danmark om, hvordan vi bedst påvirker Qatars arbejde med menneskerettigheder og arbejdsrettigheder. Begge siger, at kritisk dialog er vejen frem - og at der har været små fremskridt, selv om der er langt igen”, skriver DBU's kommunikationschef Jakob Høyer i en mail. Men Stanis Elsborg, der er analytiker i organisationen Play the Game, som kæmper for mere demokrati og gennemsigtighed i idræt, mener, at der skal mere til, før Qatar for alvor retter ind. ”Jeg støtter sådan set op om DBU. De mener ikke, at det nytter noget, hvis de boykotter alene. Det skal være en samlet boykot iværksat af for eksempel EU. Vi må jo bare erkende, at pres fra DBU nok ikke betyder det helt store i fodboldens økosystem,” siger Stanis Elsborg.
Politiken, s. 10 (25.08.2020)

Institutionelle anliggender

Danmark frygter et nyt sammenbrud i EU’s forhandlinger med Storbritannien
Brexitforhandlingerne er sat så meget i bakgear, at bekymringen for et britisk exit til nytår uden nogen aftaler nu igen er hastigt voksende i både Bruxelles og København, skriver Altinget. Dansk fiskeri og toldfri handel er i fare, hvilket er områder, der har stor betydning for Danmark. Ifølge Altingets oplysninger er Udenrigsministeriet sammen med andre ministerier blevet bedt af regeringen om at lave en ny informationskampagne for at forberede dansk erhvervsliv på et handelsmæssigt chok. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og andre ministre har allerede i næste måned kalendersat møder med erhvervslivets organisationer og lederne af store danske virksomheder for at advare dem om, at risikoen for en utilfredsstillende aftale eller slet ingen aftale med Storbritannien er overhængende.
Altinget (25.08.2020)

Martin Lidegaard: Regeringen mangler forståelse for den nye verdensorden
I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn blandt andet: ”Det siger meget om dansk udenrigspolitik - og danske medier - hvad der virkelig fyldte i juli måneds agurketid. Det forholdsvis ligegyldige besøg af den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, blev dækket live time for time med ekstraudsendelser, helikopterflyvninger - og alt, hvad mediehjulet i øvrigt kan trække. Mens den historiske budgetaftale fra EU pligtskyldigt blev refereret uden de store dybdegående analyser og perspektiver. Det var ikke just historiens vingesus, som man fornemmede her. Så trist. For på flere punkter markerede den store europæiske budgetaftale både et nybrud og et gennembrud, der vil få kæmpe betydning for både Europa og Danmark. [...] Med denne politiske kraftanstrengelse fik EU's ledere sendt flere og vigtige signaler til omverden: Europa står sammen. Europa vil med sin betydelige økonomi være en selvstændig pol og en selvstændig aktør i den nye multipolare verdensorden. [...] Og derfor vil EU ikke tillade noget kollaps af det europæiske marked, tværtimod ønsker man fortsat at være verdens største handelsmarked, der på en lang række områder sætter standarderne for hele verdens handel i forhold til klima, miljø, sociale standarder og en regelbaseret multilateral verdensorden. [...] Sidst, men ikke mindst, er der afsat betydelige midler til større koordinering af sundhedsindsatser, beskyttelse af EU's ydre grænser, forskning og udvikling og meget, meget andet, der vil gavne Danmark og alle de andre europæiske lande. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering har arbejdet målrettet for et mindre budget, imod direkte støtte til de økonomisk trængte lande og imod fælles EU-afgifter og har dermed været med til at gøre alle de tiltrængte investeringer inden for især klima, sundhed og forskning mindre end de behøvede at være.”
Altinget (25.08.2020)

Interne anliggender

Restriktioner gælder alle
Ekstra Bladet skriver, at EU's irske handelskommissær, Phil Hogan er blevet bedt om at overveje sit job i Bruxelles, efter han i sidste uge var en af 82 personer, der ifølge avisen Irish Examiner deltog i en middag arrangeret af det irske parlaments golfforening. Ifølge medierapporteren overtrådte gæsterne ved middagen Irlands nye coronaregler. Informations leder skriver blandt andet: ”Man kan spørge sig selv, hvad der fik EU's irske handelskommissær, Phil Hogan, til helt åbenlyst at blæse på de COVID-restriktioner, den irske regering med deltagelse af hans eget parti, Fine Gael, har indført, og rejse til golfmiddag i det vestlige Irland med deltagelse af mere end 80 mennesker. [...] Flere andre deltagere ved golfmiddagen, der ligeledes har brudt reglerne, har nu taget konsekvensen og sagt deres betroede stillinger op. Det gælder næstformanden for det andet irske regeringsparti Fianna Fáil, Donnie Cassidy. Men handelskommissær Hogan har ikke i sinde at træde tilbage, på trods af at regeringsleder i Irland Micheal Martin og viceregeringsleder Leo Varadkar har bedt ham overveje sin position. [...] Man bør som bekendt ikke kaste med sten, hvis man selv bor i glashus, og det kan vise sig svært at få overtalt europæerne til endnu en runde med COVID-selvdisciplin, hvis de ledere, der forlanger lydighed, selv snyder på vægten.”
Information, s. 2; Ekstra Bladet, s. 9 (25.08.2020)

Klima

EU indleder sag mod Danmark: Skal indføre straf for at blæse på krav til luftforurening
Altinget skriver, at dansk lov ikke indeholder sanktioner for at bryde krav om ren luft, hvilket udløser kritik fra EU-Kommissionen, som kræver ændringer. Regeringen har blæst på EU-krav uden frygt for sanktioner, men det er ikke i overensstemmelse med reglerne, lyder det fra EU-Kommissionen, som derfor i en åbningsskrivelse, der er første skridt mod en egentlig retssag, har bedt Danmark om at indføre straffe for at bryde EU's luftemmissionsdirektiv (NEC-direktivet).
Altinget (25.08.2020)

Landbrug

Forsker: Her er konsekvenserne ved årtiers forbrug af pesticider
I et debatindlæg på Altinget skriver Annette Plesner, forsker i biomedicin på Københavns Universitet blandt andet: ”Siden 1950'erne har der i Danmark været godkendt og anvendt cirka 600 forskellige sprøjtemidler (pesticider), og i øjeblikket er 171 stoffer godkendte til brug mod planter, svamper, insekter, bakterier, gnavere og orme. [...] Mange af stofferne er med tiden blevet forbudte, eftersom de ekstremt sjældent, formentlig aldrig, udelukkende påvirker de tiltænkte organismer. De giftige effekter er således ofte mere bredspektrede end ønsket, og derved bliver naturen, miljøet og grundvandet forurenet. [...] Private brugere køber ofte ubekymret et produkt til at bekæmpe uønsket ukrudt eller skadedyr, fordi stofferne typisk sælges under falsk varebetegnelse. Det bliver for eksempel kaldt plantebeskyttelsesmiddel. Samtlige stoffer er selvfølgeligt godkendt af både EU's fødevaresikkerhedsautoritet (Efsa) og her i Danmark af Miljøstyrelsen. Imidlertid er alle stofferne giftige, fordi de ikke kun er specifikke og selektive for en given uønsket organisme. De burde derfor markedsføres som gift, en betegnelse, som nu anvendes i ganske få byggemarkeder.”
Altinget (25.08.2020)

Sundhed

Smittetal stiger i Frankrig og Kroatien
Børsen skriver, at i både Frankrig og Kroatien er smittetallene mandag over det niveau, der som regel gør at Danmark vælger at fraråde ikke-nødvendige rejser. I de seneste tal fra EU's sundhedsagentur, der blev offentliggjort mandag ligger Frankrig med et smittetal på 67,1 per 100.000 for to uger, hvilket vil sige 33,6 på ugebasis. Normalt lukker Danmark for ikke-nødvendige rejser, hvis et land når over 30 nye smittede per 100.000 på to uger. Kroatien har i de nye tal et gennemsnit på 63,1 nye smittede per 100.000 på to uger, hvilket vil sige 31,6 på ugebasis. Dog er smittetallet ikke den eneste faktor, der indgår når Udenrigsministeriet opdaterer de danske rejsevejledninger hver torsdag eftermiddag. Blandt de faste kriterier der kigget på er også faktorer som landenes teststrategi og gensidighed over for danske rejsende.
Børsen, s. 16 (25.08.2020)

Udenrigspolitik

Giftofferet Aleksej Navalnyj er alt det, Putin ikke er
Information skriver, at Aleksej Navalnyj, som er den russiske oppositionspolitiker, fortsat ligger i koma på et hospital i Berlin, hvor lægerne har fundet spor af en forgiftning. Aleksej Navalnyj, der er blevet den samlende kraft for den vigtigste Putinkritiske bevægelse, er dermed sat ud af spil op til lokalvalgene i september. Siden torsdag har Aleksej Navalnyj ligget i koma, efter han indtog, hvad tilhængere mener var en forgiftet kop te i lufthavnen i byen Tomsk. Ifølge lægerne er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt Navalnyj kommer sig helt efter den formodede forgiftning. ”Udfaldet af sygdommen forbliver usikker, og seneffekter, især på nervesystemet, kan ikke udelukkes,” hedder det blandt andet i en erklæring fra hospitalet. Navalnyj er en populær figur i Vesten, da han tror på, at Rusland opnår mere ved at skabe tætte alliancer til EU og overholde internationale konventioner. Ekstra Bladet skriver, at de tyske myndigheder i går oplyste, at Navalnyj beskyttes af vagter på et hospital i Berlin. ”Mistanken er, at Navalnyj blev forgiftet, da der i den nylige russiske historie desværre har været adskillige af sådanne formodede sager,” siger forbundskansler Angela Merkels talsmand, Steffen Seibert. Umiddelbart har den russiske regering ikke fremsat kommentarer til den tyske regerings erklæring, men relationerne mellem Rusland og EU kan blive yderligere forværret.
Information, s. 8-9, Ekstra Bladet, s. 9 (25.08.2020)

Tyrkiet åbner kirkekonflikt, mens militære spændinger tager til
Kristeligt Dagblad skriver, at Tyrkiet åbner en kirkekonflikt ved at gøre endnu en byzantinsk kirke i Istanbul til moské. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har gjort Chorakirken til en brik i spillet om gasressourcer i Middelhavet. Disse gasressourcer mener både Tyrkiet og Grækenland at have ret til. Erdogan føjer dermed en religiøs dimension til en konflikt, der netop nu eskalerer med voksende militær tilstedeværelse i området. ”Dette er en provokation mod alle troende og mod det internationale samfund, der respekterer hele menneskehedens kulturarv. Tyrkiet skal vende tilbage til det 21. århundrede og til gensidig respekt, dialog og forståelse mellem civilisationerne,” siger det græske udenrigsministerium i en pressemeddelelse. Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency afviser en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium det og fastslår, at ”Choramoskéen tilhører Tyrkiet ligesom Den Store Hagia Sophia-moské og alle andre kulturskatte på tyrkisk jord”. Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen mener ikke, at EU vil gribe til sanktioner mod Tyrkiet, selvom det forventes, at Grækenland kræver fuld opbakning fra EU ved det kommende topmøde. Der er planlagt et særligt EU-topmøde om situationen mellem Grækenland og Tyrkiet i september.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (25.08.2020)