Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 27. november 2019
  • Repræsentationen i Danmark
  • 26 min læsetid

Tirsdag den 26. november

Tophistorier

Centralbankerne har æren for de negative renter – og følgerne
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør, som blandt andet skriver: ”Vi lever i dag i en langt mere globaliseret verden med et nedadrettet pres på priserne. Det er derfor, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har negative renter - for at få inflationen op. Men lavere inflation presser også de lange renter nedad, da forventningerne til inflationen fremadrettet også bliver lavere. […] Når Nationalbanken udelader inflationens betydning for de lave renter, undgår man at åbne for en diskussion af, hvor høj ”naturlig” inflation er, og dermed også af, hvad ECB burde styre efter. Hvis inflationen er naturligt lavere, burde ECB være mindre aggressiv i pengepolitikken. Og så er vi tilbage ved de negative renter. […] Når Lars Rohde til dagbladet Børsen siger, at renterne vil forblive på det nuværende niveau, fordi de strukturelle vilkår kun ændrer sig langsomt, overser han samtidig, at de strukturelle forhold også var gældende for bare fire år siden i 2015. Da var den ti-årige danske rente én procent. Eller i 2013, hvor den var to procent. Faktisk var det strukturelle argument stærkere dengang, fordi Kina havde et massivt opsparingsoverskud, som de ikke har i dag. Renterne er strukturelt lavere end tidligere. Men det er inflationen også. Ville renterne af sig selv være blevet negative, hvis ikke centralbankerne havde taget skridtet? Svaret er nej. De negative renter må Lars Rohde og hans kolleger i ECB selv tage ansvaret for.”

Ulrik Bie, økonomisk redaktør, skriver i en anden analyse i Berlingske, at en feberredning med renten kan antænde bål til finanskrise: ”De negative renter blev en del af værktøjskassen, da Den Europæiske Centralbank, ECB, hev europæisk økonomi væk fra afgrundens rand. De negative renter blev i begyndelsen hyldet som en succesfuld nyskabelse; amerikanske investeringsbanker og Den Internationale Valutafond, IMF, dengang styret af ECBs nuværende chef, Christine Lagarde, mente, at renten kunne blive sat ned og ned. Ja, der var intet galt med negative renter. Men det er blevet stadig tydeligere, at ECBs pengepolitik er en rose med torne. Og når blomsterbladene med tiden falder, står tornene fortsat tydeligere frem. Hvad der var godt som kriseværktøj er nu i færd med at skabe fundamentet for en ny finanskrise. Negative renter og en dybt splittet europæisk centralbank var den forgiftede gave, som tidligere chef for ECB Mario Draghi leverede til den nye chef, Christine Lagarde. De negative konsekvenser af negative renter går langt videre end negative renter på almindelige forbrugeres indeståender. […] I euroområdet er værktøjskassen helt tom. Effekten af yderligere lempelser er tæt på ikkeeksisterende. Renten er allerede dybt negativ. ECB opkøber allerede obligationer. De fleste renter er allerede negative. Det betyder også, at pengepolitikken ikke kan bidrage til en vending, hvis en ny krise skulle opstå. Det er en høj pris at betale for noget, der ikke længere virker som ønsket.” Børsen skriver, at der ikke er meget mere, som centralbankerne kan gøre for at stimulere økonomien. Nationalbankdirektør Lars Rohde mener, at det er op til politikerne at holde hånden under økonomien, når den næste krise rammer. “Vi sidder i en situation, hvor vi forsøger at skubbe med en snor. Nemlig at stimulere økonomien alene ved pengepolitik. Det er en forholdsvis vanskelig sag. Finanspolitikken skal overtage en kraftigere del,” siger Lars Rohde om de lave renter i en rundbordssamtale arrangeret af Børsen. Han lægger sig op ad den afgåede chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi, der har opfordret til, at politikerne tager over efter ti år, hvor pengepolitikken har haft hovedansvaret for at trække Europa fri af finanskrisen. Det er ikke kun Nationalbanken, der ser behov for et rolleskifte fra centralbanker til politikere, både vismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard samt Danske Banks finansdirektør Jacob Aarup-Andersen deler vurderingen.
Berlingske, s. 10, 11; Børsen, s. 22-23 (26.11.2019)

Prioritede historier

Vestager om Danmarks nye EU-kurs: Det er virkelig, virkelig ærgerligt
Margrethe Vestager advarer få dage før sin ventede tiltrædelse som en af EU-Kommissionens ledende næstformænd om, at den danske regerings linje i forhold til det europæiske samarbejde er forfejlet. I et interview med Altinget siger Vestager, at hun mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) er på vej ud ad det forkerte spor - både når det gælder kritikken af EU's budgetplaner og modstanden mod Unionens videre udvidelse på Vestbalkan. "Det her er jo Europa. Det er vores område. Derfor er der også en sikkerhedspolitisk note at notere sig. I vores eget nærområde åbner vi selvfølgelig for en risiko for meget større indflydelse fra Kina, fra Rusland og fra mellemøstlige spillere. Og det synes jeg ikke er i vores interesse," advarer hun og fortsætter: "Nordmakedonien har gjort ting, som hvis vi havde gjort dem i Danmark, så kan jeg slet ikke komme i tanker om, hvor frustrerede og vrede, vi ville være, hvis vi så fik et nej. De har ændret deres navn. De har ændret deres grundlov og så får de et nej alligevel! Ikke til at blive medlem, men til at begynde forhandlingerne om det."
Altinget (26.11.2019)

EU godkender kommission uden briter
Mandag har EU’s medlemslande formelt godkendt, at en ny EU-Kommission kan tage fat på arbejdet 1. december uden en britisk kommissær. Onsdag skal Europa-Parlamentet dog først godkende EU-Kommissionen ved en afstemning. Det skriver Børsen. Altinget skriver, at juristerne i EU-Kommissionen har løbet ekstra stærkt i forsøget at finde de gode juridiske argumenter for, hvorfor EU-Kommissionen sagtens kan træde til, selvom den mangler et medlemsland. Først og fremmest har EU-Kommissionen indledt en sag mod Storbritannien for brud på EU-traktaterne, hvilket betyder, at det nu er briterne, der har ansvaret for den manglende kommissær og ikke den nye Kommission og dernæst har medlemslandene tilføjet en vigtig bemærkning til deres godkendelse af de 27 navne. "Rådet bemærker, at selvom der kun er 27 personer, som er foreslået til at blive medlem af Kommissionen, er Kommissionen blevet sammensat, i henhold til forslag 2013/272/EU, af en antal af medlemmer svarende til antallet af medlemsstater, " skriver Rådet ifølge Altinget.
Børsen, s. 24, Altinget (26.11.2019)

Nyt studie: En elbil skal køre 219.000 km, før den er lige så ren som en dieselbil
Endnu en undersøgelse, gennemført af østrigske Joanneum Research Forschungsgesellschaft, sår tvivl om EU's politik for en forceret overgang til elbiler. EU definerer en elbil som et ”nuludledningskøretøj”, men virkeligheden er imidlertid en anden, viser studiet, der ser på det samlede klimaaftryk i hele bilens livscyklus. ”Den gennemsnitlige personbil i Europa skrottes efter 180.000 km, og meget få elbiler er reelt i stand til at køre 219.000 km på de originale batterier,” konstaterer Joanneum Research i undersøgelsen ifølge Jyllands-Posten. Undersøgelsen er finansieret af organisationerne Allgemeiner Deutscher Automobil-Club (ADAC), Österreichischer Automobil-, Motorrad- und Touring Club (ÖAMTC) og Fédération Internationale de l'Automobile (FIA), men de tre organisationer understreger, at de ikke har nogen interesser i bestemte drivmidler, men alene i at sikre, at bilejerne ikke tvinges til at investere i teknologier, som viser sig ikke at have haft den lovede positive effekt på klimaaftrykket. Bestyrelsen for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har truffet en principbeslutning om fra 2022 ikke længere at ville yde finansiering til nye olie- og naturgasprojekter - dog med visse undtagelser. I 2018 gik næsten en tredjedel af EIB’s finansiering til klimarelaterede projekter, og det er EIB's ambition at blive en ”klimabank” og låne mindst 7.500 mia. kr. ud til ”grønne” projekter frem til 2030. Alle internationale udviklingsbanker er af EU’s finansministre blevet opfordret til at indstille al finansiering af fossile brændsler.

Børsen bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang, MEP (S). Han skriver blandt andet: ” Forrige uge meddelte Den Europæiske Investeringsbank (EIB), at den dropper investeringer i sort energi. I EU er vi forpligtede til at gå forrest i kampen for en grøn verden. Som jeg ser det, findes der tre gode bud på, hvordan vi kan mobilisere og anvende den finansielle sektors økonomiske muskler i den kamp. Først og fremmest skal banker forpligte sig på at give lån til grønne projekter. Dertil bør vi i EU tænke mere i retning af muligheden for at udstikke grønne statsobligationer. Slutteligt bør vi have endnu større fokus på EU's liste af projekter med fællesinteresse. For knap et år siden påbegyndte EIB sin plan om at blive verdens første “klimabank”. Idéen er simpel, men essentiel for den grønne omstilling: EIB forpligter sig på ikke at låne penge til energiprojekter, der er knyttet op på fossile brændsler. Det er derfor en kæmpe sejr, at planen iværksættes fra 2021. Herfra planlægger EIB frem til 2030 at støtte investeringer i grønne projekter med et svimlede beløb på omkring 1 billion euro. […] Det er altafgørende, at EU arbejder videre for at udvide, udvikle og integrere de værktøjer. Kun sådan kan vi anvende finanssektorens midler i kampen for en grøn verden.”
Jyllands-Posten, s. 10-11; Børsen, s. 2 (26.11.2019)

Finansielle anliggender

Er du klar til at stemme om EUs bankunion
I Klummen i Berlingske skriver erhvervskommentator Jens Chr. Hansen blandt andet: ”Er du klar til at stemme om et ja eller nej til EUs bankunion? Ja, undskyld, hvis jeg forstyrrer med så alvorligt et emne. Men efter et laaaangt tilløb kan noget så ufolkeligt som en afstemning om dansk tilslutning til bankunionen komme på tapetet i 2020. Indrømmet: Det bliver i givet fald næppe en folkesag. Christiansborg er splittet. Venstrefløjen og den yderste højrefløj er imod, borgerlige partier er for, mens statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens vegne svajer i vinden. […] Hovedtanken med EUs bankunion er at undgå en nedsmeltning som den, vi oplevede for ti år siden. Derfor skal store banker, der kommer i krise, afvikles efter en særlig model, som ikke må koste skatteyderne penge. Hertil et fælles europæisk tilsyn med de store banker. Uanset, om vi er med i bankunionen eller ej, er vi en del af den internationale finanssektor. Penge flyder frit over landegrænser. Vi kommer under alle omstændigheder til at spille efter de regler, der udstikkes af et samarbejde i EU. Kun derved kan vi for alvor bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering og anden international kriminalitet, der ikke kender landegrænser. Pakker man de nationalromantiske følelser til side, er det svært at forstå, at vi i Danmark med en åben økonomi og en stor banksektor vælger at stå udenfor. Ikke mindst fordi vi gerne vil udvikle København som et europæisk finanscentrum. Set i det lys giver det ikke mening at vælge at være udenfor. Det giver i så fald absolut ingen indflydelse på udviklingen for den finansielle sektor i Europa.”
Berlingske, s. 2 (26.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Forfulgte kristnes ledere besøger gerne Orbán
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Kirke&Tro-redaktør Anders Ellebæk Madsen. Han skriver blandt andet: ”I dag begynder en stor konference i Budapest for de forfulgte kristne. Åbningstalen holdes af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som er en kontroversiel figur i Vesteuropa, ikke mindst fordi han står anklaget for at bryde med demokratiske principper og modsætter sig indvandring. Det er ikke overraskende, at det er Orbán, der indkalder til stor konference om kristenforfølgelser. Han tilhører et segment af højrefløjspolitikere, som i øjeblikket er de tydeligste bannerførere for bekæmpelse af forfølgelserne på den internationale politiske scene. USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er andre eksempler. Danmarks socialdemokratiske regering har ganske vist også gjort det til en mærkesag, men statsminister Mette Frederiksen taler stort set ikke om emnet offentligt. […] Venner af EU kunne godt være mere optaget af, hvorfor Europas største politiske institution ikke er forrest på den internationale scene på dette punkt. EU har vedtaget flere erklæringer om trosfrihed, men er ikke i stand til at formidle nogen varig indignation over de mange drab. Populismen står blandt andet stærkt, fordi den lægger stemme til en indignation, som andre politikere ikke udtrykker, selvom den er indlysende for mange vælgere. Der foregår en kamp i Europa om kristendommen. Nationalkonservative og populister har godt fat i det kristne vælgersegment i flere europæiske lande, som ikke føler sig repræsenteret af kirkernes tilgang til værdispørgsmål. Hvis kirkerne vil bevare troværdigheden i den udvikling, er kristenforfølgelser et muligt sted at tage kampen op.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (26.11.2019)

Israel udviser direktør i Human Rights Watch
Jyllands-Posten skriver, at mandag blev Israel det første demokratiske land, som udviser en ansat i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Omar Shakir, Human Rights Watchs direktør i Israel, blev mandag sendt ud af landet, fordi han angiveligt har støttet en boykot af Israel. Shakir har fremsat kritiske kommentarer, hvor han siger, at Israel undertrykker palæstinensernes rettigheder. På forhånd har EU og FN kritiseret udvisningen.
Jyllands-Posten, s. 10 (26.11.2019)

Kampagne skal standse vold mod kvinder
I 30 protestmarcher over hele landet rettede titusinder af kvinder fokus på volden mod kvinder forud for FN's internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, der blev markeret i går. Det skriver Kristeligt Dagblad. Tal fra EU's Bureau for Statistik viser, at i EU bliver hver tredje kvinde mindst én gang i sit liv udsat for fysisk eller seksuel vold. I går lancerede FN kampagnen ”Gør verden orange: Ligestillingsgenerationen tager kampen op mod voldtægt”, som løber frem til den 10. december, FN's Menneskerettighedsdag.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (26.11.2019)

Kun konkret politisk handling kan beskytte religiøse minoriteter mod had
Berlingske bringer et debatindlæg af Eva Maria Lassen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder. Hun skriver blandt andet: ”Når justitsminister Nick Hækkerup kalder hærværket mod jødiske gravsten i Randers ”dybt forkasteligt” og understreger, at det ”under ingen omstændigheder” hører hjemme i Danmark, bør han sætte handling bag ordene og styrke indsatsen mod hadforbrydelser for at øge trygheden. […] Det Jødiske Samfund i Danmark anbefaler en national handlingsplan mod antisemitisme, og EUs ministerråd vedtog i december 2018 en resolution om bekæmpelse af antisemitisme. I dette dokument opfordres EUs medlemslande til at vedtage og gennemføre en holistisk strategi til at forebygge og bekæmpe alle former for antisemitisme som en del af landenes strategier for at forebygge racisme, fremmedhad, radikalisering og voldelig ekstremisme. Der gives en række konkrete handlingsforslag til medlemsstaterne inden for undervisning, forebyggelse og dialog. En national handlingsplan og indsats til forebyggelse af antisemitisme kan dog ikke stå alene. I en anden undersøgelse fra EUs Agentur for Fundamentale Rettigheder fra 2017 blev muslimer bedt om at oplyse om deres oplevelser med blandt andet forskelsbehandling og hadforbrydelser. Af undersøgelsen fremgår det, at også muslimer i Danmark oplever, at de udsættes for chikane og trusler om vold. […] Ifølge en nylig spørgeundersøgelse foretaget af YouGov for Mandag Morgen erklærer flere end hver fjerde dansker sig enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af Danmark. Undersøgelsen har chokeret mange og med god grund: at udvise personer på grund af deres religion er i modstrid med grundloven og hele vores demokratiske værdisæt. Det Danmark, vi har opbygget, hviler på grundtanken om, at ingen bliver diskrimineret eller udsat for verbale eller fysiske overfald på grund af deres religion eller etnicitet. […] En handlingsplan mod hadforbrydelser kan formentlig aldrig fuldstændig eliminere antisemitisme eller had mod andre religiøse eller etniske mindretal. Men den vil være et vigtigt politisk tiltag, der kan styrke et Danmark, hvor religiøse minoriteter er omgivet af en befolkning, der bekræfter dem i, at det at være dansker både er en rar følelse og en tryg virkelighed.”
Berlingske, s. 28-29 (26.11.2019)

Institutionelle anliggender

Konservative har kurs mod absolut flertal – men sejren er på ingen måde i hus
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af London-korrespondent Bjarne Nørum. Han skriver blandt andet: ”Søndag var en gylden dag for De Konservative i den britiske valgkamp. En meningsmåling i avisen The Observer giver regeringspartiet hele 47 procent af stemmerne ved valget den 12. december. Det er den hidtil bedste meningsmåling for De Konservative med premierminister Boris Johnson i spidsen. Holder den, så er kursen sat mod et absolut konservativt flertal i Underhuset, hvor Boris Johnson så kan tromle sin aftale med EU om Brexit igennem. […] Men som statskundskabsprofessor Robert Ford fra universitetet i Manchester påpeger i The Guardian, så er den konservative føring halvvejs gennem valgkampen cirka lige så stor, som Theresa Mays føring i 2017, hvor Labour og Jeremy Corbyn kom stærkt i slutspurten. ”Den konservative føring er mere skrøbelig, end den ser ud til. Partiet har brændt broerne til DUP (Democratic Unionist Party i Nordirland, som hidtil har været den konservative mindretalsregerings støtteparti, red.), og ingen andre partier vil være villige til at støtte en regering ledet af Boris Johnson. Usikkerheden i valgsystemet betyder, at De Konservative skal have en føring på mindst syv procentpoint for at være nogenlunde sikker på et flertal - og får de ikke flertal, er de helt færdige denne gang. Det kræver kun et skifte på to til tre procentpoint til Labour, før alt er åbent igen,” skriver han.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (26.11.2019)

Lufthavne blev allerede i 2014 advaret om sikkerhedsbrist
I øjeblikket kæmper Københavns Lufthavn med problemer med løsrevne lysarmaturer, som ligner dem, amerikanske og canadiske myndigheder advarede om i 2014. Politiken har spurgt Københavns Lufthavn, om man på noget tidspunkt har været opmærksom på det alvorlige fortilfælde i JFK-lufthavnen, men Københavns Lufthavn har valgt ikke at svare direkte på spørgsmålet, men har i et skriftligt svar til Politiken skrevet, at man ”selvfølgelig finder informationer om væsentlige hændelser i andre lufthavne interessante”. Lufthavnen oplyser, at man primært forholder sig til de advarsler, som kommer fra EU's luftfartsorganisation, Easa. Flysikkerhedsanalytiker Hans Kjåll siger, at det ville overraske ham, hvis Københavns Lufthavn ikke allerede efter hændelsen i New York hørte om problematikken og han mener, at hvis problemet ikke allerede er på Easa's radar, burde det komme det. ”Nu ved vi, at problemet er opstået både i USA og Danmark. Det, mener jeg, er noget, som Easa må informere resten af EU-landene om,” siger han ifølge Politiken.
Politiken, s. 1, 4 (26.11.2019)

Interne anliggender

Ny rapport: Innovation fra dansk forskning bliver ikke udnyttet til fulde
Et internationalt panel har foretaget en grundig gennemgang af det danske innovationssystem, bestilt af EU-Kommissionen og rapporten viser, at selvom Danmark er et førende land, når det kommer til både forskning og innovation, kan Danmark gøre mere for, at forskningen omsættes til økonomiske gevinster. "Det er ikke overraskende konklusioner. Vi klarer os rigtig godt på input-parametre, altså hvad vi hælder ind i systemet, men der er for lidt fokus på output, altså hvad vi egentlig får ud af det," siger Tore Duvold, konstitueret direktør i Innovationsfonden ifølge Altinget.
Altinget (26.11.2019)

Klima

Globalt bnp kan dykke 30 procent uden klimatiltag
En ny FN-rapport viser, at der er flere drivhusgasser i atmosfæren end nogensinde og uden store indgreb rammer det verdensøkonomien hårdt. “De seneste estimater indikerer, at så ryger 30 procent af globalt bnp på det tidspunkt,” konkluderer europæisk cheføkonom, Dr. James Nixon, i tænketanken Oxford Economics ifølge Børsen. I USA kan man forvente et minus på 10,5 procent af bnp pr. indbygger, i EU bliver tabet på 4,6 procent og i Kina tilsvarende på 4,3 procent af bnp pr. indbygger frem til 2100. Den dystre FN-rapport er en del af optakten til FN'S globale klimatopmøde i Madrid i de to første uger af december og budskabet fra FN og videnskaben er, at hvis hundrede millioner af mennesker ikke skal lide yderligere under hedebølger, tørkeperioder, oversvømmelser og voksende fattigdom, så skal udledningen af drivhusgasser halveres inden 2030. Men ifølge den nye rapport fra FN's World Meteorological Organization (WMO) har bestræbelserne på at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ikke påvirket atmosfæren i positiv retning og WMO slår fast, at gabet mellem målene og virkeligheden er “skærende og voksende”.
Børsen, s. 24-25 (26.11.2019)

Migration

Ydelser og migranter
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Man kunne næsten høre det tilfredse suk fra de borgerlige partier, da det i sidste uge kom frem, at en ny videnskabelig undersøgelse påviser en sammenhæng mellem, hvor generøse de offentlige ydelser er, og hvor mange migranter der søger til Danmark. […] Så ja, man kan mindske antallet af migranter ved at gøre livet ekstremt surt for migranter og deres børn. Det var den vej, V-LA-K-regeringen gik. Men at det virker efter hensigten, betyder ikke, at det er det rigtige. Reelt er spørgsmålet moralsk: Hvor langt er vi som humanistisk velfærdsstat villig til at gå for at skræmme folk fra at komme hertil? Princeton-undersøgelsen er et vigtigt input i den politiske debat om udlændingepolitikken. Jo flere fakta i den ophedede debat, jo bedre. Det er en vanskelig balancegang, og det bør også venstrefløjen være åben og ærlig omkring. Men svaret kan og skal ikke være at kuldkaste sine principper, som Danmark har gjort de senere år. Det er skammeligt, at familier på integrationsydelse er blevet så fattige, at det ifølge Institut for Menneskerettigheder kan stride mod grundloven. Det er uværdigt, at antallet af fattige børn er faret i vejret, og at nogle borgere nærmer sig absolut fattigdom. Migranterne er en udfordring, men undervejs skal vi huske at bevare det åbne solidariske samfund, vi søger at sikre.”
Politiken, s. 1 (26.11.2019)

Sikkerhedspolitik

NATO er nødt til at holde hånden over Erdogan
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ”Advarsler har der været nok af. Tyrkiets magtfulde præsident, Recep Tayyip Erdogan, har med sin enerådige kurs i forhold til Rusland og Europa vakt betydelig irritation i de fleste vestlige lande og bekymring i den vestlige forsvarsalliance, NATO. Og nu - kort før det vigtige NATO-topmøde i London 4. og 5. december - har NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, sendt et klart signal til alliancen om forholdet til Tyrkiet. Det er ubrydeligt. For Tyrkiet er for vigtigt et land at miste. Så må man se igennem fingrene med Tyrkiets forsøg på at knuse kurderne og tage mere let på Erdogans samarbejde med Rusland, der vækker bekymring. ”Alle allierede har kritiseret Tyrkiet og operationen i den nordøstlige del af Tyrkiet. Men ingen har talt om Tyrkiets plads i NATO. Tyrkiet har tilladt sine allierede at bruge baser, mens de kæmpede mod Islamisk Stat, ” sagde Stoltenberg for nylig i et interview med den franske avis Le Figaro som et forsvar for Tyrkiet. Han signalerede dermed, at landet er fast forankret i den vestlige forsvarsalliance og bliver der. […] Selv om den amerikanske præsident gentagne gange har understreget, at artikel fem i NATOs grundlov - den såkaldte musketered med én for alle og alle for én - gælder, så er der skabt så meget usikkerhed om grundlaget for alliancen, at europæerne med Frankrig og Tyskland i spidsen ønsker et alternativ til USA. Det bliver ikke det letteste at finde, for Tyskland og Frankrig ligger også langt fra hinanden, når det gælder den såkaldte europæiske dimension i NATO. Men diskussionen vil blive central på det kommende topmøde.”
Berlingske, s. 18 (26.11.2019)

Politiaktion lukker 26.000 IS-konti på nettet
Stor politiaktion, der kulminerede i sidste uge, har ført til, at 26.000 IS-konti, grupper og kanaler er blevet lukket ned. Belgisk og spansk politi har samarbejdet om aktionen med Eurojust (agentur for retsligt samarbejde i EU) og Europol (EU's politienhed) og 9 udbydere af internetservices om en storstilet operation, som har involveret 12 medlemstater. ”Målet er, at IS fratages mulighederne, samtidig med at ytringsfriheden bevares,” sagde Eurojusts præsident, Hamran Ladislav ifølge Politiken. Han understregede også, at det kun er lykkes, fordi alle medlemsstater og politimyndigheder og de kommercielle udbydere på internettet har samarbejdet på tværs af grænser.
Politiken, s. 2 (26.11.2019)

Verden skubber Trine Bramsen ind i inderkredsen
Berlingske bringer en analyse af Thomas Larsen, politisk analytiker. Han skriver blandt andet: ”Da statsminister Mette Frederiksen (S) udnævnte Trine Bramsen (S) til forsvarsminister, forudså de færreste, at Trine Bramsen ville blive en af statsministerens nære samarbejdspartnere. Men sagen er, at forsvarsministeren allerede indtager en central position i regeringen, og at hun fremover vil komme til at spille en endnu vigtigere rolle. Dette faktum skyldes både indre og ydre omstændigheder. Ser vi ud i verden, er det tydeligt for enhver, at kloden er blevet mere uforudsigelig: Med Donald Trump i Det Hvide Hus er det blevet umuligt at forudse det næste træk fra Amerika. Rivaliseringen mellem USA og Kina udfolder sig med ny styrke på verdensscenen. Med Putin i front forfølger Rusland aggressivt enhver mulighed for at øge sin indflydelse. I Mellemøsten står konflikterne i kø, og fra Tyrkiet sender præsident Erdogan jævnligt chokbølger gennem EU. Alt dette gør, at presset stiger på Europa og Danmark. Donald Trump intensiverer for tiden sit pres på de europæiske lande for at tvinge dem til i højere grad at tage vare på deres egen sikkerhed. Han nægter at lade USA betale en så stor del af regningen for europæernes sikkerhed, og han vil have de europæiske lande - inklusiv Danmark - til at bruge to procent af BNP på forsvaret. […] I den kommende tid vil Mette Frederiksen trække endnu mere på Trine Bramsen, når det gælder håndteringen af Donald Trumps krav om, at Danmark skal investere mere i forsvaret. Hun vil også være i tæt kontakt med Bramsen, når det handler om Danmarks rolle i Arktis. Og de to kommer til at have et tæt samspil i den fortsatte omstilling af forsvaret.”
Berlingske, s. 13 (26.11.2019)

Udenrigspolitik

Forsvar ikke vold og hærværk
I Dagens Brev i Berlingske skriver Carsten Boyer Thøgersen, tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet, blandt andet: ”Under overskriften ”Kinas danske venner har travlt med at bortforklare Hongkong” nævner Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon (Berlingske 23.11.2019) mit navn og angiver, at jeg ”kritiserer Folketinget (FT beslutning af 7. december 2018) for at vedtage, at ytringsfriheden skal være på dagsordenen, når Danmark har med Kina at gøre”. Det gør jeg ikke. I modsætning til andre - herunder også mange kompetente - iagttagere af Kina, har jeg som dansk og europæisk diplomat i over 25 år arbejdet for og varetaget Danmarks og EU's interesser over for Kina. Ofte gennem vanskelige forhandlinger med kinesiske ministerier og regionale myndigheder, hvor min viden om kinesiske forhold har hjulpet vores egne positioner. Det dokumenterer mit store bagkatalog. Jeg kritiserer ikke Folketinget for at nævne den manglende ytringsfrihed i Kina. Tværtimod. Jeg skriver, at det er grundig viden om Kina, der sikrer de bedste danske og europæiske forhandlingsresultater over for Kina. Stærke ideologiske holdninger og ringe viden tjener ikke danske interesser. […] Det undrer, at Pierre Collignon - og Berlingske i øvrigt - ikke tager afstand fra grov vold. Den vigtige overskrift i Hongkong er jo fortsat, at der i byen er en stor folkelig og ikke-voldelig uvilje mod både Hongkong-regeringen og regeringen i Peking. Heri ligger den store politiske udfordring. Dokumenteret vold og hærværk skal man ikke forsvare.”
Berlingske, s. 31 (26.11.2019)

I junglen holder man sammen
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister. Han skriver blandt andet: ”Intet bliver, som det var. Slet ikke situationen omkring Arktis eller Rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland, som indtil nu har gjort Danmark til en ”arktisk stormagt”. Isen kan vi ikke gøre meget ved på kort og mellemlang sigt. Men indholdet af Rigsfællesskabet kan - og skal - der gøres noget ved, hvis det skal bevares. Det er en debat, der er levende i Grønland. Og den er ved at komme op i omdrejninger i Danmark. […] Nogle grønlandske politikere har forestillinger om, at man som selvstændig kan spille de tre elefanter ud mod hinanden, og vinde fordele i det spil. Det er både naivt og farligt. For så bliver man trampet flad. Hvis seriøse grønlandske og danske politikere kan enes om, at vi står os bedst ved at holde sammen, er opgaven at udvikle Rigsfællesskabet, så begge parter føler sig tilpas i de rammer, der lægges. […] Men det er vigtigt at starte og udvikle processen. Og vores store allierede USA skal overbevises om, at de kan stole på konstruktionen, og at den ikke underminerer USAs sikkerhed. Så kan vi også lettere gøre opmærksom på, at der er nogle områder, hvor USA skal levere noget mere end hidtil. For eksempel rydde op efter sig ved nedlagte baser og give plads for danskere og grønlændere ved servicering af baseområderne. Det lykkedes tilbage i 1980erne at få en fornuftig aftale med EU (dengang EF) om Grønlands forhold efter at være trådt ud. Det skyldtes i høj grad en dansk indsats, som overbeviste de andre europæiske lande om de store fælles interesser. Det skulle vel ikke være umuligt, at en tilsvarende forståelse kan etableres med USA.”
Berlingske, s. 27 (26.11.2019)

Økonomi

Europas største økonomi gisper efter vejret
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at der mandag udkom nye tal for det såkaldte Ifo-indeks, som måler stemningen i tysk erhvervsliv. Samlet steg ifo-indekset fra 94,7 til 95, hvilket umiddelbart er godt nyt, men faren for Europas største økonomi er langtfra ovre. ”Man kommer ikke udenom, at niveauet for Ifo-indekset fortsat er umanerligt svagt. De nuværende niveauer minder om det, vi så under den europæiske gældskrise, hvor Tyskland også løb ind i en recession,” skriver Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar ifølge Jyllands-Posten. Nedgang i bilindustrien, usikkerhed om Brexit og handelskrig har skabt problemer for Tysklands eksport og fremgangen i den tyske beskæftigelse er løjet kraftigt af. Derudover er arbejdsløsheden steget i de seneste måneder. ”Tysklands betydning for resten af Europa må ikke undervurderes. Tyskland er klart EU's største økonomi og den vigtigste samhandelspartner for de fleste europæiske lande,” skriver cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, i en kommentar ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 11; Børsen s. 24 (26.11.2019)

Uholdbar budgetlov
Information bringer et debatindlæg af forhenværende overvismand Christen Sørensen. Han skriver blandt andet: ”Det er fremragende, at Information som anført i en artikel den 19. november nu sætter fokus på budgetloven. Loven er kontroversiel, fordi udgangspunktet for den er de overordnede finanspolitiske spilleregler i EU som formuleret i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten, hvor budgetloven konkret er en følge af Finanspagten. EU's finanspolitiske regler tager ensidigt udgangspunkt i de offentlige finanser. Enhver faguddannet økonom burde vide, at dette er fagligt uholdbart, idet sundhedstilstanden i et lands økonomi ikke kan vurderes ud fra den offentlige saldo eller gæld. Dette kom også klart til udtryk i forbindelse med finanskrisen. […] Netop Det Økonomiske Råd svigtede grundlæggende sin opgave op til finanskrisen, da de ikke engang ville diskutere en finanspolitisk stramning, da dansk økonomi var mere end overophedet i 2016. Var det denne fejl, der lå bag, at vismændene accepterede at være vagthund for budgetloven? Med den tankegang, der ligger bag budgetloven, burde dens tilhængere også indføre en lov, der forbød dårlige konjunkturvurderinger fra vismændene.”
Information, s. 18 (26.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
27. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark