EU i dagens aviser
26. september 2017
Dagens EU-tophistorie
Tysk valg kan bremse EU-reformer
Flere medier skriver i dag om det tyske valgs konsekvenser. Berlingske skriver, at efter et historisk valg med stor tilbagegang for såvel Angela Merkels konservative CDU, søsterpartiet CSU og det socialdemokratiske SPD, skal kansleren kigge efter nye regeringspartnere, og det kan vise sig ganske godt for dansk erhvervsliv, fordi det nu er en regering sammen med det liberale FDP og De Grønne, den såkaldte Jamaicakoalition navngivet efter partiernes farver, som Merkel må satse på, hvis hun vil have en flertalsregering. ”Tyskland er vores vigtigste og største handelspartner, så fortsat stabilitet og fremgang i den tyske økonomi er af stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. En frihandels- og markedsorienteret regering med CDU/ FDP i kernen vil kunne sikre det,” lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han mener, at det især er den konservative-liberale CDU/FDP-akse, der vil være god for Danmark. Altinget fortæller, at en svækket Merkel vil betyde, at Tyskland vil slå bremserne i overfor reformeringen af EU, og dermed efterlade Macron alene. Politiken skriver, at i dag fremlægger Frankrigs præsident Emmanuel Macron, på Sorbonne-universitetet i Paris, en stribe forslag, som skal bringe EU ud over det stade af 'borgerkrig' mellem medlemslandene, som han beskrev i en tale i Athen sidste måned. Emmanuel Macron ønsker en dybtgående reform og effektivisering af samarbejdet i eurozonen og EU. Information beretter, at fra Østeuropa lyder lykønskninger til Angela Merkel. Bulgariens præsident Rumen Radev takker Angela Merkel for at tage ansvar for landet og Den Europæiske Union. De fleste reaktioner fra Østeuropa på valget har været positive. Dog har Polens indenrigsminister udtalt, at Merkel skal se valgresultatet og det gode resultat for AfD som en indikation på, at åbne grænser for flygtninge ikke er borgernes ønske. I Storbritannien giver en mudret politisk scene i Tyskland ovenpå valget håb om lettere Brexit-forhandlinger.
Kilder: Berlingske, s. 6, 8, 13, 34, 36; Altinget; Politiken, s. 1, 5, 6, 7; Information; 10-11, 12, 20; BT, s. 15, 16-17; Børsen, s. 20-21; Ekstrabladet, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 14, 24; MetroXpress, s. 8
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Brexit bevæger sig fremad
Berlingske skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der mandag deltog i et europaministermøde i Bruxelles, mener, at Brexit-forhandlingerne igen bevæger sig fremad. Han er forsigtigt positiv efter den tale, som den britiske premierminister, Theresa May, fredag holdt i Firenze om vejen videre frem for Brexit. ”Der er en bevægelse, som vi alle skal gribe,” sagde Anders Samuelsen. Forhandlingerne, der har været i gang siden juni, har indtil nu næsten ikke bevæget sig ud af stedet. Kristeligt Dagblad beretter, at Venstrefløjen i Labour har afvist at debattere konkrete Brexit-forslag, som ellers er det mest dominerende politiske spørgsmål i Storbritannien. Bølgerne gik højt på Labours årlige partikongres. "I har bortstemt vores mulighed for at blive i EU. I har bortstemt vores chance for at stoppe en katastrofal Brexit. Vi vil blive husket som oppositionen, der lod De Konservative gøre, hvad de vil med Brexit," lød kritikken fra en af de delegerede, Cameron Glack.
Kilder: Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5
Institutionelle anliggender: EU stopper opsyn med Grækenland
Flere medier fortæller, at EU nu stopper sit mange årige opsyn med græsk økonomi. Berlingske skriver, at EU-medlemslandene i går godkendte den anbefaling, som EU-Kommissionen fremlagde i juni. EU besluttede i går at indstille de initiativer, der har til formål at tvinge Grækenland til at reducere landets underskud. Det sker, efter at landets finansielle situation går i den rigtige retning, og det uforholdsmæssigt store underskud er på vej ned. Grækenlands statsgæld er faldet fra 15,1 procent af BNP i 2009 til et overskud på 0,7 procent sidste år. Kristeligt Dagblad skriver, at noget, der ligner Grækenlands udvikling siden 2009, er ikke set før i Europa, vurderer Pierre Moscovici, EU-kommissær for økonomiske og finansielle anliggender samt for beskatning og told. ”Rådets beslutning er en anerkendelse af de enorme anstrengelser og ofre, som det græske folk har ydet for at genoprette stabiliteten i den offentlige økonomi,” siger han.
Kilder: Berlingske, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 5
Klima: Danmark revser sin egen klimaindsats trods international anerkendelse
Flere af dagens aviser skriver om den danske klimaindsats. Jyllands-Posten fortæller, at mens Danmark høster stor international respekt på klimaområdet ikke mindst i FN, er kritikken af den borgerlige regerings klimaindsats i Danmark til gengæld benhård. Både fra politikere og fra miljøfolk. I den seneste uge har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) talt på FN's generalforsamling i New York og understreget, at der ingen tid er at spilde i klimakampen. Danmark har derfor lanceret et særligt klimainitiativ, P4G, der skal sætte gang i den globale klimaindsats sammen med lande som Chile, Etiopien, Kenya, Mexico og Sydkorea. En rapport fra de to europæiske miljøtænketanke Transport & Environment og Carbon Market Watch placerede i marts i år Danmark på en delt 14. -plads på en liste over, hvilke EU-lande, der har gjort mest for at leve op til løfterne fra Paris. På listen er Danmark bl.a. placeret dårligere end lande som Slovenien, Estland og Ungarn. Altinget skriver, at EU forbyder Bisphenol A i babymad efter dansk forbillede. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), tilskriver det som en stor sejr til Danmark.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 1, 5
Sikkerhedspolitik: Grænsekontrol kan fortsætte
Flere medier fortæller, at EU-Kommissionen har givet tilladelse til en fortsættelse af grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Jyllands-Posten skriver, at risikoen for terrorisme kan bruges til at begrunde grænsekontrol. Det har Frankrig gjort i to år nu, og Danmark skal gå samme vej, mener Dansk Folkeparti. Støjberg er særdeles åben for den variant. Samtidig begynder arbejdet for nye regler. Linjen har været ganske klar fra EU-Kommissionen. Hverken Danmark eller de fire andre Schengen-lande kan fortsætte deres grænsekontrol, når den udløber den 11. november. ”Dette bliver den sidste forlængelse. Jeg gentager, den sidste forlængelse,” sagde EU- kommissær Dimitris Avramopoulos i maj.
Kilder: Jyllands-Posten, 1, 6-7; Berlingske, s. 1, 14
Andre EU-historier
Interne anliggender: Polen Polens præsident ønsker magt over dommerstanden
Berlingske og Kristeligt Dagblad kan fortælle, at Polens præsident ønsker større magt over dommerstanden i EU-landet. Det fremgår af et forslag, som præsident Andrzej Duda har fremlagt, to måneder efter at han nedlagde veto mod dele af regeringens omstridte retsreform. Forslaget til forfatningsændringen skal godkendes i parlamentet, før det eventuelt kan træde i kraft. Dudas forslag vil - ligesom regeringens afviste forslag - øge den politiske kontrol med domstolene, og EU-Kommissionen har kritiseret reformerne.
Kilder: Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5
Interne anliggender: Sværere at hyre polsk arbejdskraft til Danmark
Børsen kan fortælle, at det er blevet så svært at hyre arbejdskraft fra EU-lande som Polen, at det ifølge en DI-topchef er en trussel mod erhvervslivet og den danske velstand. Dansk økonomi buldrer frem, og erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Men samtidig med, at der er alarmerende brug for nye ansatte, har virksomheder ramt et problem: Det er blevet svært at lokke folk fra andre EU-lande til at tage job i Danmark. "Inden for det seneste halve år er det blevet meget sværere," siger Kristian Nærø, markedsdirektør i vikarbureauet Teamvikaren, der beskæftiger 1400 vikarer inden for byggeri og industri, hvoraf knap 100 kommer fra Tyskland og Polen. Der er nemlig opstået en kamp om de ansatte i takt med, at europæisk økonomi viser stærk fremgang.
Kilde: Børsen, s. 16
Interne anliggender: Italien øjne chance for ny position i EU
Information beretter, at efter valget i Tyskland er Italien det næste store EU-land, hvor der skal afholdes parlamentsvalg - senest til foråret. Derfor er de italienske reaktioner præget af vælgerflugten fra CDU/CSU i retning mod højrefløjspartiet AfD. Berlusconi-familiens avis, Il Giornale, beskriver resultatet som Merkels lemlæstede sejr: ”Enhver eftergivenhed på indvandrings- og på finanspolitikken i EU vil blive modarbejdet ihærdigt af en højrefløj, der for første gang er i parlamentet. Derfor vil alle indvandringsmodstandens bevægelser i Europa- også den italienske - nu se mod Berlin,” spår Il Giornale. EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, udtaler til den romerske avis Il Messaggero, at det tyske valgresultat giver Italien mulighed for at spille en hovedrolle i EU.
Kilde: Information, s. 12
Interne anliggender: Borgerne taber når der lefles for EU
I et debatindlæg i Information skriver Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU: ”I Information den 21. september skriver Jørn Sanne-Wander i et læserbrev, at Venstrefløjen taber, når den udråber EU til fjenden. […] Det økonomiske pres fra EU på medlemslandene enormt. Det har blandt andet givet sig udtryk i den mislykkede sparepolitik på tværs af EU, som har forlænget krisen og fastholdt millioner af europæere i arbejdsløshed. […] For det tredje er jeg meget uenig med Sanne-Wander om muligheden for at ændre EU. Hele EU-systemet er designet til at beskytte bestemte økonomiske interesser.”
Kilde: Information, s. 18
Det digitale indre marked: Nye bøder til Facebook
Politiken fortæller, at Facebook har krænket brugernes privatliv og derfor skal betale i omegnen af 9 millioner kroner i bøde til de spanske myndigheder. Det afgjorde det spanske datatilsyn forleden. Spanien er kun et af flere europæiske lande, som holder nøje øje med, om Facebook overholder loven, når det sociale medie indsamler og bruger data fra sine mange millioner europæiske brugere. I Frankrig og Holland har Facebook allerede fået bøder for at overtræde loven. Og i Tyskland undersøges det sociale medie netop nu af samme grund. Ifølge det danske datatilsyn er det kun de irske myndigheder, som i Europa kan undersøge Facebooks brug af personoplysninger. Det skyldes, at den amerikanske gigant har europæisk adresse i den irske hovedstad, Dublin.
Kilder: Politiken, s. 3; Jyllands-Posten
Institutionelle anliggender: Danmark vil betale knap to milliarder kroner for EU-agentur
Politiken skriver, at den danske regering har tilbudt EU at betale 1,7 milliarder kroner i driftsudgifter til EU's lægemiddelagentur. Men SF og Dansk Folkeparti sår tvivl om den brede opbakning. Regeringen var stor i slaget, da den 31. juli i år afgav det officielle danske tilbud i kampen om at få EU's lægemiddelagentur til landet. Regeringen har tilbudt EU at lade den danske statskasse betale for husleje, drift, it-faciliteter, vand, varme, el og meget andet i 20 år, hvis ellers unionen vil placere EU's lægemiddelagentur (EMA) i København.
Kilde: Politiken, s. 1
Interne anliggender: Bosse gør opmærksom på Junckers tale
Altinget giver ordet i et debatindlæg til Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver: ” For bare et par år siden var der næppe mange, der anede, Jean-Claude Junckers State of the union-tale blev holdt. Det er det positive ved udviklingen. Europas relevans for os er blevet tydeligere og også danskerne er blevet mere interesserede i at opnå viden om, hvordan EU egentlig fungerer. Et emne, der længe har været hengemt. Hvad var så årets vigtigste budskab? Hvad var det, der måske ikke fik overskrifter i medierne, men som egentlig er det helt afgørende og væsentlige? Det var naturligvis afsnittet om værdier. For hvad er Den Europæiske Union egentlig, hvis ikke den grundlæggende lim, der i virkeligheden holder os sammen i Europa?”
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Fordelingen af briternes sæder debatteres
Altinget bringer nyheden om at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ikke tror på idéen om at fylde briternes sæder i Europa-Parlamentet ud med politikere opstillet på transnationale lister. Idéen har støtte i dele af EU-Parlamentet og hos EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Den er også populær i Italien og forventes at være et centralt element i den store tale, som den franske præsident, Emmanuel Macron, holder på Sorbonne-universitetet i Paris tirsdag.
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 26. september 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark