Tirsdag den 27. april

Tophistorier

EU-pakke er Italiens store chance for genopretning
Flere af dagens aviser skriver om Italiens genåbning og genopretningsplanen, som landets premierminister Mario Draghi i den kommende tid skal udrulle. Den Italienske regering har præsenteret planen for, hvordan den vil bruge hjælpepakkerne fra EU. Politiken skriver, at EU-Kommissionen senest den 30. april forventer, at alle EU-lande fremlægger deres planer om, hvordan de vil bruge de store hjælpepakker fra EU. Der er især fokus på Italien, som får omkring 1.500 milliarder kroner. Italiens samlede gæld vil i år være på 160 procent af bnp. Den højeste gæld i mere end hundrede år og landets skiftende regeringer har ikke formået at skabe vækst i mere end to årtier. Planen for genopretning peger på enkelte store reformer i samfundet, som skal gennemføres. Gennemførelsen af disse har også været et krav fra EU's side. Det gælder blandt andet en skattereform, der skal simplificere skattereglerne og stramme nettet om skattesnydere, som ribber Italien for 750 milliarder kroner om året. Og det gælder en arbejdsmarkedsreform, der skal gøre det lettere at hyre og fyre. Den italienske beskæftigelsesprocent er 10 procent under gennemsnittet i EU. Der vil blive afsat midler til at skabe flere jobs i de sydlige regioner, hvor arbejdsløshedsprocenten er højest i de mest marginaliserede områder.

I B.T. kan man læse, at Italien i går langsomt begyndte sin genåbning af blandt andet restauranter, barer og biografer. Der er i første gang tale om udeservering på restauranter og udgangsforbuddet fra kl. 22.00 vil blive opretholdt. Premierminister Mario Draghi har været under massivt pres for at genåbne, da Italien kæmper med landets værste økonomi siden Anden Verdenskrig.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Man skulle næsten tro, at Mario Draghi ikke blot var et menneske af kød og blod. [...] Den 73-årige tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, som blev sat i spidsen for en teknokratregering, fik da også tildelt en mission, der ligeledes sprængte skalaen: Han skulle hurtigt skrue en plan sammen, som ville sikre, at Italien kunne bruge de enorme milliardbeløb fra EU's genopretningsfond til at genopfinde sig selv.[...] Planen er ikke kun afgørende for Italiens fremtid og italienernes velfærd, men i høj grad også for EU, da en fiasko for Draghi kan få hele eurozonen til at vakle. [...] Fokus er dog nu på genopretningsplanerne. Og mandag sen eftermiddag fremlagde Draghi sin forkromede 300 sider lange plan for det italienske parlament, inden den skal godkendes af EU-Kommissionen. [...] For hvorvidt Italien er i stand til at forvalte genopretningspakken effektivt og fornuftigt, påvirker ikke kun italienerne, men er i høj grad et europæisk anliggende, da resten af EU sidste år gik med til at hæfte for og finansiere den store coronahjælpepakke. Succes eller fiasko for Draghi kan være altafgørende for, om befolkningerne i Europa i fremtiden vil se, at det kan betale sig at udvise solidaritet over for hårdt nødstedte nationer som Italien, eller om de desillusionerede vil vende ryggen til et tættere EU-samarbejde."

Børsen bringer flere analyser og artikler, som især fokuserer på Italiens enorme gæld. Avisen skriver, at Mario Draghi nu gennemfører en offensiv og aggressiv finanspolitik, der vedvarende skal sætte gang i væksten. Draghi præsenterede mandag rammerne for et økonomisk boost, som ikke er set tilsvarende i nyere tid. Dog udløser det også et kæmpeunderskud på de offentlige budgetter på anslået 11,8 procent af bnp, det største i EU. Gevinsten vil dog ifølge IMF blive en vækst på 4,2 procent af bnp i år. "Det har øget budgetunderskuddet med 40 mia. euro i år for at støtte virksomhederne og forhindre permanente tab af økonomisk aktivitet og med yderligere gennemsnitligt 6 milliarder euro om året i årene mellem 2022 og 2033," siger Loredana Maria Federico, cheføkonom for Italiens Unicredit.

I Børsen kan man læse en analyse skrevet af avisens udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Ser man på Italiens gældsopbygning, er det præcist et højt tidevande, som premierminister Mario Draghi nu skal styre Italien igennem. Uden “skibskatastrofer, hærværk og pludselig død” for at citere Tom Kristensen. Italien har i årevis været udpeget som en bundprop, der kunne ryge ud og sænke europrojektet. Årsagen er, at landet under skiftende regeringer aldrig var i stand til at sænke sin gældsprocent til bare i nærheden af de krævede maksimalt 60 procent af bnp. [...] Tilliden til Mario Draghi synes derimod ubegrænset. Det fortælles, at han ofte er i kontakt med Emmanuel Macron, den franske præsident, der givet vil bringe sig i spil som EU's førerhund, når Angela Merkel til efteråret er væk fra scenen. Draghi træder selv allerede op på den store politiske klinge med offentlig, meget direkte kritik af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for affæren i Ankara med den manglende stol til Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand. Kun uhyre få på Draghis niveau deltog i kritikken. Næsten hele vejen rundt i kredsen af europæiske politiske kommentatorer taler man om en “gamechanger” med Draghi i Rom."
Politiken, s. 8; B.T., s. 4; Information, s. 20; Børsen, s. 1,20,21 (27.04.2021)

Prioriterede historier

Mette Frederiksen vil fra 2022 have produktion af coronavacciner i Danmark
Børsen skriver i dag, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil have vaccineproduktion i Danmark. Hun mener, at vacciner er sikkerhedspolitik og ikke sundhedspolitik. Det strider derfor ikke mod det europæiske samarbejde. "På baggrund af den dialog, vi har haft med life-sciencesektoren over den seneste tid, er det vores vurdering, at der er basis for at etablere produktion i Danmark på kommercielle vilkår. Det er dog ikke vores tanke, at den danske stat skal opføre en vaccineproduktion," siger statsministeren og fortsætter: "Vi ser vacciner som en del af Danmarks samlede beredskab og dermed som kritisk infrastruktur. Samtidig er det også afgørende for Danmarks, Europas og Vestens geopolitiske interesser." Regeringen vil igangsætte en såkaldt markedshøring, der om et par uger skal munde ud i et decideret udbud. Det skal få private aktører til at byde ind på produktionen af vacciner på dansk grund.

I en artikel under overskriften "Branche: Vaccinedrøm kræver lukrativt tilbud" i Børsen kan man læse, at det er meget optimistisk at tro, at vaccineproduktion i Danmark kan være klar i 2022, som statsministeren ønsker det. Det vurderer Lægemiddelindustriforeningen (Lif), brancheorganisationen for både danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Det er utroligt komplekst at producere vacciner, så for at lægge en produktion af vacciner i Danmark skal man gøre klart, hvilke salgsmuligheder der er. Køber den danske stat på forhånd et meget stort antal af vacciner, så man kan se, at investeringen er fornuftig,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif. Thomas Senderovitz, tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen, anbefaler at satse på et større marked end udelukkende det danske. "Min anbefaling vil være, at man ikke tænker for snævert dansk, men i stedet tænker europæisk. Hvis en fabrik i Danmark kan indgå i et større netværk af fabrikker, der forsyner EU eller hele verden, og staten gerne vil hjælpe med til at skabe arbejdspladser og tiltrække investeringer til Danmark, så synes jeg, det er en god idé," siger han.

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Hvorfor gå uden om EU, og hvorfor samarbejde med et land som Israel, der ikke selv producerer coronavacciner? Selvom der er gået to måneder siden statsbesøget, er vi ikke blevet stort klogere. Nu kommer statsminister Mette Frederiksen så i tirsdagens Børsen med et nyt vaccineudspil. [...] I udgangspunktet kan det lyde fornuftigt med lokal produktion af noget så afgørende som vacciner - men udmeldingen efterlader os også her med flere spørgsmål end svar. Det er først og fremmest uklart, hvordan virksomhederne konkret skal overbevises om, at produktionen skal placeres i Danmark. [...] Vil vi inden for rammerne af EU kunne forhindre en fabrik i Danmark i at eksportere? Belgien, hvor mange af de vacciner, vi aktuelt gør brug af, produceres, har heller ikke førsteret til vaccinerne. [...] Vi bør derfor satse på internationalt samarbejde - i første omgang i EU-regi - for at sikre forsyningssikkerheden."
Børsen, s. 16-17, 18, 40 (27.04.2021)

EU indleder retssag mod Astrazeneca
I flere af dagens aviser kan man læse, at EU nu indleder en retssag mod medicinalvirksomheden AstraZeneca. Virksomheden beskyldes i sagsanlægget for at have svigtet i forbindelse med aftaler om leverancer af covid-19 vacciner til EU. De beskyldes samtidig for ikke at have haft en troværdig plan for leveringer. I henhold til kontrakten havde medicinalvirksomheden forpligtet sig til at levere 180 millioner vaccinedoser til EU i andet kvartal i år for i alt 300 millioner euro. Der er kun blevet distribueret 31 millioner doser af vaccinen til EU og til den europæiske økonomiske zone. Irlands sundhedsminister, Stephen Donnelly, fastslog allerede i sidste uge i landets parlament, at en retssag ville blive anlagt af EU-Kommissionen. Sagen føres ved belgiske domstole, da det er aftalt i kontrakten.
Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 6; Børsen, s. 8; Ekstra Bladet, s. 9 (27.04.2021)

Finansielle anliggender

Finanssektor slæber på imageproblem
Ifølge Børsen rammer finanssektoren en bundplacering, når man spørger, hvilke sektorer er de mest bæredygtige. Det viser en undersøgelse fra kommunikationsbureauet Advice. Finanssektoren kanaliserer alt fra pensionskroner til private investeringer og offentlige midler mod grønne investeringer, og på både nationalt og EU-niveau arbejder politikere på at forbedre sektorens muligheder for at bidrage mest muligt til klimaforbedringer. "Når vi taler om bæredygtige produkter inden for finans, er det ofte ting som lån til elbiler eller bæredygtige investeringsprodukter. Det har rådgiverne samtaler med de enkelte kunder om, men det er en udfordring at kommunikere direkte til forbrugere om, hvordan man som finansvirksomhed i helhed påvirker grøn omstilling," siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark.
Børsen, s. 14 (27.04.2021)

Grundlæggende rettigheder

Enhedslisten: Vi vil sagsøge Polen for deres behandling af LGBTQ-personer
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, Pernille Skipper og Søren Bo Søndergaard, henholdsvis medlem af Europa-Parlamentet og medlemmer af Folketinget for Enhedslisten. De skriver blandt andet: "Vi skriver nu april 2021 i kalenderen. Det er dermed over to år siden Polens indførelse af såkaldte LGBTQ-frie-zoner, hvilket minder os om, at retten til at elske og leve, som den man er, ikke kan tages for givet. Vi har stadig langt igen. [...] Siden 2015, hvor Lov & Retfærdighedspartiet kom til magten, har Polen været på en jagt efter LGBTQ-personer. For to år siden startede de første kommuner med at erklære sig for LGBTQ-frie-zoner. I dag har næsten 100 kommuner fulgt trop, svarende til cirka en tredjedel af landet. [...] Polen er en del af EU ligesom Danmark. Det betyder, at Polen har skrevet under på en række forpligtelser. I Enhedslisten er vi kritiske overfor flere af forpligtelserne, som vi har gennem EU. Vi mener grundlæggende, at der er for meget ureguleret markedsliberalisme og for lidt menneskerettigheder. Men EU's værdigrundlag, der er nedfældet traktatens Artikel 2, er grundlæggende positiv i ordlyden. Her fremgår det, at ligestilling skal fremmes, mindretal beskyttes, og menneskerettigheder overholdes. [...] EU-domstolen har indtil nu vist sig effektiv til at beskytte markedsliberalismen på bekostning af klima, arbejdstagerrettigheder og velfærd. Det er på tide, at vi finder ud af, om domstolen også vil tage menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse alvorligt. Enhedslisten vil ikke se gennem fingre med diskrimination af mindretal. Vi er glade for, at Folketinget støtter op om kampen, og vi håber, at EU-domstolen er enige."
Altinget (27.04.2021)

Kritik: Aborthjælp til Polen er udtryk for vesteuropæisk bedrevidenhed
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at det ifølge eksperter vil give yderligere vind i sejlene til Polens konservative kræfter, når Folketinget i morgen skal behandle forslag om, at polske kvinder skal have gratis adgang til abort i Danmark. "Enhedslistens forslag om fri abort til polske kvinder er at spille fuldstændig med på Lov og Retfærdigheds grundfortælling om, at ultraliberale, vestlige, køns-flagrende, vegetar-regeringer er ude efter Polen af ideologiske årsager, og at Lov og Retfærdighed står vagt om polske værdier og beskytter borgerne mod det her. Og det vil der være mennesker, som tror på," siger senioranalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, DEO, Vibe Termansen. På den positive side kan Enhedslistens forslag dog ses som et udtryk for et øget engagement i EU. Det mener Anna Werenberg, forskningsmedarbejder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort og Polen-specialist. "Der er også en debat i Polen om vores lovgivning og altså også eksempler på, at de handler på deres holdninger. EU er, omsider, blevet mere integreret kulturelt og menneskeligt. Vi interesserer os for, hvad der sker og blander os i hinandens anliggender," siger hun.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 3 (27.04.2021)

Regeringen lægger op til mere (ulovlig) overvågning af borgerne
I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Efter et forløb, der må være tæt på at sætte rekord i politisk tidstrækkeri, har regeringen nu endelig fremsat en såkaldt 'lovskitse', der skal sikre, at masseindsamling af blandt andet teledata (også kaldet logning) lever op til de krav om respekt for privatliv og persondatabeskyttelse, som følger af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder. [...] Justitsminister Nick Hækkerup har blandt andet udtalt, at ”det er en håndsrækning til forbryderne, som EU-Domstolen har givet” ved at erklære generel og udifferentieret masseindsamling af teledata for uforeneligt med grundlæggende rettigheder. Henset til, at Hækkerup også mener, ”at med overvågning stiger friheden”, kan det ikke overraske, at justitsministeren er alt andet end begejstret for at være tvunget til at ændre på logningsreglerne. [... ] Et af de helt afgørende elementer i den årelange diskussion om, hvorvidt logning er forenelig med vores grundlæggende rettigheder, er spørgsmålet om myndighedernes mulighed for at foretage 'generel og udifferentieret logning', hvilket indebærer, at teleselskaberne forpligtes til at logge teledata om alle deres kunder, uanset hvor i landet de befinder sig, og uanset om de måtte være under mistanke for kriminalitet eller ej. Denne form for logningspligt har været gældende i Danmark siden 2007, selvom det ifølge EU-Domstolen som helt klart udgangspunkt er ulovligt. Det har det som minimum været siden 2016."
Berlingske, s. 23 (27.04.2021)

Interne anliggender

Skudt ned af sine egne
Ekstra Bladet skriver, at Morten Messerschmidts forklaringer, i forbindelse med Meld og Feld sagen, der i øjeblikket føres mod ham, sejler. Morten Messerschmidt bliver stædigt ved med at påstå, at det var en EU-konference i regi af partiet Meld, som Dansk Folkeparti holdt i 2015 i Skagen. Sådan lød det fra tiltalte DF'er gentagne gange, da han søndag aften var direkte igennem i DR's '21 Søndag'. Problemet med Messerschmidts forsvar er dog, at en lang række af hans partifæller tidligere har slået fast, at der ikke var meget EU over arrangementet i Skagen. Der var i stedet tale om Dansk Folkepartis sommergruppemøde - og den slags må man ikke finansiere med EU-kroner.
Ekstra Bladet, s. 8 (27.04.2021)

Klima

Afgørende brik i EU-klimamål
I et debatindlæg i Børsen skriver administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, og Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG, blandt andet: "Det er glædeligt, at der nu er opnået enighed om en klimalov i EU. [...] Hvis vi for alvor skal sikre drivhusgasreduktioner, der gør en forskel for klimaet, skal der en fælles indsats til på tværs af landegrænser. Det nye EU-klimamål er en vigtig milepæl. [...] Aftalen om klimaloven i EU bør være en reminder til vores danske politikere om, at det danske 70 pct. reduktionsmål i 2030 skal understøttes af en global indsats, hvor klima, lokal og regional udvikling, vækst og beskæftigelse går hånd i hånd."
Børsen, s. 39 (27.04.2021)

Dyrt og svært: Ny EU-plan rusker op i selskaber
Børsen skriver, at danske og internationale selskaber skal forberede sig på, at der bliver stillet langt større krav til dokumentation, hvis de vil fremhæve sig selv som bæredygtige virksomheder. Det står klart, efter Europa-Kommissionens endelige udspil til den længe ventede EU-taksonomi for grønne investeringer landede på bordet i parlamentet onsdag 21. april. Pakken af politiske værktøjer skal helst få afgørende betydning for den grønne omstilling i EU og det nye mål om at reducere CO2-udledningen i unionen med 55 procent i 2030.
Børsen, s. 20 (27.04.2021)

Med netto-nulstrategien går verden i en farlig fælde
Information skriver, at en af klimaforskningens grand old men, sir Robert Watson, sammen med to kollegaer undsiger det politiske illusionsmageri om, at vi kan hindre klimakatastrofen med teknologier, der trækker CO2 ud af atmosfæren. Global netto-nul-udledning opnås, når alle tilbageværende udledninger neutraliseres af en lige så stor aktiv fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren, også omtalt som negative udledninger. Dette princip om klimaneutralitet er indskrevet i blandt andet den danske klimalov, og i den netop indgåede aftale om EU's klimamål for 2030 tales der - trods indvendinger fra Europa-Parlamentet - om at gå efter et sådant nettomål. "Vi er kommet til den smertefulde indsigt, at ideen om netto-nul er licens til en hensynsløs og nonchalant 'afbrænd nu, betal senere'-tilgang, der har ført til, at CO2-udledningerne fortsat stiger mod himlen. Den har dermed også fremskyndet ødelæggelsen af naturen via tiltagende skovrydning i dag og ved markant at øge risikoen for yderligere ødelæggelser i fremtiden," lyder advarslen fra Watson og hans to kollegaer Wolfgang Knorr, seniorforsker ved Lunds Universitet, og James Dyke, seniorforsker ved University of Exeter.
Information, s. 6-7 (27.04.2021)

Virksomheder farer vild i klimarapportering
I dagens Børsen kan man læse, at mange virksomheder bruger forkerte metoder og standarder, når der skal måles klimaaftryk. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv. Revisorer har i lang tid presset på for at få en fælles standard for klimarapportering og har indtil videre opfordret virksomheder til at følge den globalt anerkendte standard drivhusgasprotokollen, som også Dansk Erhverv bakker op om. "Det handler i sidste ende om at have et entydigt og klart billede af, hvad klimaaftrykket for den enkelte virksomhed er. Så både de professionelle regnskabsbrugere som investorer og banker, men også forbrugere har et entydigt billede af, om den her virksomhed er grøn, eller om det er pyntegrønt, den stiller i vinduet," siger Charlotte Jepsen, administrerende direktør for Danske Revisorer. EU-Kommissionen har netop fremlagt et nyt direktiv om rapportering på bæredygtighed, som ifølge Charlotte Jepsen lægger sig op ad ambitionsniveauet, som revisorerne har efterspurgt.
Børsen, s. 12-13 (27.04.2021)

Konkurrence

Apple og Spotify optrapper kampen om podcastmarkedet
Berlingske skriver, at podcast nu bliver den hedeste kampplads for verdens teknologigiganter. Lige nu optrapper både Spotify og Apple. I sidste uge annoncerede den amerikanske iPhone-producent Apple på sin forårspræsentation en ny podcastabonnementstjeneste. "Apple er endelig vågnet op til det faktum, at Spotify er ved at spise deres frokost i podcastingsektoren, hvis de ikke fornyer sig. Dette er Apples modangreb," siger Matt Deegan, kreativ direktør for radio- og mediekonsulenthuset Folder Media. I Apples podcasttjeneste skal indholdsudgivere betale Apple 20 dollar om året for at tilbyde deres indhold, og Apple tager 30 procent af salget til lytterne det første år og 15 procent de følgende. App Store er den eneste måde, hvorpå man kan få apps ud til Apple-udstyr, så den trafik sikrer Apple, der hører til en af verdens højest værdisatte virksomheder, en støt stigende indtjening. Det er derfor, at Spotify har klaget over Apple til EU-Kommissionen, hvor konkurrencekommissær Margrethe Vestager i øjeblikket gransker, om der er basis for en ny konkurrencesag mod Apple.
Berlingske, s. 10 (27.04.2021)

Google i samarbejde med jobportaler
Jyllands-Posten skriver, at den amerikanske it-gigant Google nu indgår i et samarbejde med fire danske jobportaler: Ofir, Jobdanmark, Move On Career og Graduateland. En ny funktion på Google skal gøre det lettere for den arbejdssøgende at finde relevante stillingsopslag fra de fire portaler, og fremadrettet kan danskerne søge efter nye stillinger på samme måde, som de vil søge enhver anden information på Google. Google har tidligere været i modvind, efter at EU tildelte virksomheden en bøde på 18 mia. kr. for misbrug af Googles dominerende stilling i forbindelse med tjenesten Google Shopping. I november 2020 klagede 165 europæiske websites og organisationer, herunder Jobindex og Danske Medier, desuden til EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager over Google for at misbruge sin dominerende position inden for internetsøgning til at fremhæve Googles egne tjenester.
Jyllands-Posten, s. 12 (27.04.2021)

Migration

Macron strammer og strammer, men Frankrigs terrormareridt vil ingen ende tage
Berlingske bringer en analyse skrevet af Martin Tønner, avisens korrespondent i Sydeuropa. Han skriver blandt andet: "Macron blev ganske vist valgt på en liberal værdi- og retspolitik med visse multikulturelle undertoner. Men ikke længe efter, at han i 2017 flyttede ind i Élysée-palæet, blev kursen lagt skarpt højre om, og siden har præsidenten gennemført en række stramninger samt, ikke mindst, taget adskillige værdipolitiske slagsmål. [...] Indenrigsministeren vil også arbejde for en reform af Schengen-samarbejdet, der gør det muligt bedre at beskytte EUs ydre grænser og dermed holde styr på migrationen til Frankrig, lovede han søndag i et interview med Le Journal du Dimanche.”
Berlingske, s. 16 (27.04.2021)

Tesfaye vildleder om syriske flygtninge
Politiken bringer et debatindlæg af Steffen Groth, skribent på netmagasinet POV International. Her kan man blandt andet læse: "Svimlende 13,4 millioner af en befolkning på 18,5 millioner har akut behov for humanitær hjælp og beskyttelse i Syrien. FN's generalsekretær beskrev i marts situationen som 'et levende mareridt'. Det er bagtæppet for den danske beslutning om at begynde at presse syriske flygtninge til at rejse hjem. I strid med både FN's klare opfordringer, med den amerikanske regerings lige så klare anmodninger, og med en EU-erklæring, som regeringen tilsluttede sig i marts. [...] Danmark bryder med denne EU-erklæring. Men når man læser integrationsminister Mattias Tesfayes svar til elever og rektor på Nyborg Gymnasium 20. april får man indtryk af, at Danmarks linje er udbredt i Europa. [...] Med ministerens formulering forledes læseren til at tro, at Sverige og Storbritannien deler Danmarks konklusion om, at situationen er tilstrækkeligt forbedret til, at der er grundlag for at presse syrere hjem. Men det er ikke tilfældet. [...] Det er forbløffende, at den socialdemokratiske regering bryder med det enslydende budskab fra FN, USA og EU."
Politiken, s. 7 (27.04.2021)

Udlændinge dømt for over 600 forbrydelser får lov at blive i Danmark
Berlingske skriver, at en række grove forbrydelser, begået af to unge mænd uden dansk statsborgerskab, ikke var nok til at få de to gerningsmænd udvist af Danmark. Det har nu sat gang i en debat om, hvad der skal til for at blive udvist. At de dømte har EU-borgerskab, gør dog en forskel i forhold til udvisning, lyder det fra flere eksperter i udlændingeret. Ifølge den ene mands forsvarer, Adam Henning-Bengtson, er sagen klar: De to mænd er EU-statsborgere, og så barren sat højt for, hvornår man kan blive udvist. Det bekræfter Silvia Adamo, lektor og underviser udlændingeret ved Københavns Universitet. "EU-borgere har en højere beskyttelse mod udvisning i forhold til tredjelandsborgere. Det sker, fordi Danmark skal respektere EUs opholdsdirektiv," siger hun.
Berlingske, s. 12 (27.04.2021)

Retlige anliggender

Vestager giver løfter, hun ikke kan holde
Victoria Velásquez, medlem af Enhedslisten, skriver i et debatindlæg blandt andet: "I et interview tilbage i marts måned med Fagbladet 3F har EU-kommissær Margrethe Vestager forsikret, at Kommissionen har lært af sine tidligere fejl og i forslaget om EU-dikteret mindsteløn sørget for, at intentionen - at sikre alle EU-borgere en løn, man kan leve af - ikke kan forvrides til fare for den danske model. Men Vestagers garantier kan ikke bruges til noget. Det er nemlig ikke EU-Kommissionen, der tolker på EU-regler. Det er EU-Domstolen. [...] Vestagers forsikringer er derfor hule, for ingen kan forudse, hvordan EU-Domstolen vil fortolke mindstelønsdirektivet. Vi ved dog, at EU-Domstolen har historik for at prioritere virksomhedernes konkurrenceevne over arbejdstagerrettigheder. [...] Der er huller i direktivet. Huller, som vi ikke ved, hvordan EU-Domstolen vil udfylde. Kort sagt, så gambler vi med den danske models indretning og overlevelse, hvis det her direktiv bliver vedtaget."
Børsen, s. 38-39 (27.04.2021)

Sundhed

Danmark vil hjælpe Indien ud af coronakaos - Venstre vil sende skrottede vacciner
Flere aviser skriver i dag om coronasituationen i Indien, der er ved at løbe løbsk. I Jyllands-Posten kan man læse, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder situationen hjerteskærende. Han er enig med andre partier i, at Danmark bør træde til og hjælpe Indien. "Det er hjerteskærende billeder vi ser fra Indien, og jeg kan bekræfte, at de relevante danske sundhedsmyndigheder netop nu undersøger, hvordan vi kan hjælpe Indien," siger Kofod og tilføjer, at de danske myndigheder lige nu er i dialog med både EU og indiske myndigheder om konkret hjælp til Indien. Venstre peger på muligheden for at sende de suspenderede Astrazeneca-vacciner, som Sundhedsstyrelsen har besluttet ikke at bruge i Danmark, til Indien. "Vi har alle en interesse i, at smittesituationen i Indien kommer under kontrol. Hvis der vokser alle mulige mutationer frem, handler det også om vores egen folkesundhed. Derfor mener vi i Venstre, at regeringen bør sende de danske Astrazeneca-vacciner til Indien, " siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V). Politiken skriver, hvordan flere lande er klar til at hjælpe Indien. Tyskland ønsker blandt andet at sende en mobil iltgenerator. Også Frankrig og Storbritannien lover hjælp til at styrke hospitalernes iltkapacitet. EU gør klar til at efterkomme Indiens bøn om assistance, og den amerikanske præsident, Joe Biden, har lovet at hjælpe Indien.
Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 5 (27.04.2021)

EU vil byde amerikanere indenfor
Børsen skriver, at EU er parat til at modtage færdigvaccinerede amerikanske turister til sommer. Det sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til avisen New York Times. Ifølge kommissionsformanden vil alle EU's 27 medlemslande uden forbehold tage imod folk, der er færdigvaccinerede med de vacciner, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt.
Børsen, s. 20 (27.04.2021)

Udenrigspolitik

EU-borgere: Klimakrav til Kina er vigtigst
B.T. skriver, at borgere i seks lande, herunder Danmark, mener, at klima skal prioriteres højere end menneskerettigheder, når det kommer til EUs politik over for Kina. Undersøgelsen kommer, mens EU-Kommissionen for nylig har afsluttet en stor rapport om forholdet til Kina med en skærpet tone mod det store land. Undersøgelsen er foretaget i Danmark, Frankrig, Tyskland, Polen, Italien og Storbritannien.
B.T., s. 4 (27.04.2021)