Tirsdag den 27. august

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Boris Johnson truer EU
Søndag optrappede den britiske premierminister, Boris Johnson spændingerne i Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, da han sendte en ny og opsigtsvækkende trussel i EU's retning. Truslen fandt sted da Johnson blev interviewet af tv-stationen ITV. Her talte han om de 39 milliarder pund som Storbritannien skal betale til EU som del af skilsmisseaftalen. ”Hvis vi kommer ud uden en aftale, så er det helt sikkert korrekt, at vi, strengt taget, ikke længere skylder de 39 milliarder pund. Der vil være en stor sum penge til rådighed, som vi kan bruge på vores egne prioriteter. Det er ikke en trussel. Det er et simpelt faktum,” lød det fra Johnson. Det skriver B.T. metro. Søren Dosenrode, professor i EU ved Aalborg Universitet siger til B.T. metro følgende: ”Den britiske regering har indgået en aftale med EU, der siger, at de vil betale det her beløb. Men den aftale er ikke ratificeret i det britiske parlament.” Søren Dosenrode tror dog ikke, at Boris Johnson mener truslen alvorligt. Han mener, at det vil være dumt af briterne ikke at betale ”EU er Storbritanniens største handelspartner, og han er nødt til at sikre et godt forhold til EU fremover. Det vil være ødelæggende for forholdet i lang tid, hvis ikke han udbetaler de penge,” siger Søren Dosenrode. Boris Johnsons trussel kom efter en weekend, hvor han mødtes med den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron. Søndag mødtes Boris Johnson med formanden for det europæiske råd Donald Tusk. Det blev et møde, der var præget af, at parterne pegede fingre ad hinanden. B.T. Metro skriver at tidlig søndag sagde Donald Tusk om Boris Johnson, at han risikerer at ende som 'Mr. no deal'. Boris Johnson udtalte søndag aften, at Donald Tusk kan ende som 'Mr. no deal Brexit'. Børsen skriver at Johnsons talsmand mandag oplyste, at EU ikke skal satse på, at de britiske parlamentsmedlemmer kan stoppe Boris Johnson og forhindre et aftaleløst Brexit. Brexit ventes atter at sætte dagsordenen fra næste uge, hvor Underhuset vender tilbage fra sommerferie og tager hul på to måneder, hvor det skal afgøres, om Storbritannien forlader EU med en aftale 31. oktober, uden en aftale eller ender med at udsætte Brexit igen. Børsen skriver at Labour-leder Jeremy Corbyn tirsdag vil samle de øvrige oppositionspartier til et møde for at planlægge et forsøg på at vælte Johnson. Boris Johnson insisterer dog på, at han foretrækker at blive enig med EU om en aftale, hvor det såkaldte irske bagstop er fjernet. EU har afvist at genforhandle aftalen, men den tyske kansler, Angela Merkel og den franske præsident, Emmanuel Macron, har i forbindelse med G7-topmødet slået en mere forsonende tone an. Merkel og Macron insisterer dog stadig på, at udtrædelsesaftalen skal indeholde en løsning, der både sikrer det indre marked og at den irske grænse holdes åben efter Brexit. De to ledere har erklæret sig villige til at lytte til de britiske forslag til alternativer til det irske bagstop. Johnson har sagt, at han vil fremlægge detaljer for en alternativ løsning inden for den næste måned.

Information skriver at Jeremy Corbyn desperat forsøger, at samle tropperne for at forhindre no deal. På mødet i dag er formålet, at undersøge alle muligheder for at få stoppet no deal. En YouGov-meningsmåling viser, at briterne foretrækker no deal frem for en regering ledet af Jeremy Corbyn. Både Liberaldemokraterne og midtsøgende Labour-politikere har appelleret til Corbyn om ikke at sætte egen forfængelighed over vigtigheden af at få forhindret no deal. De har derfor foreslået andre ledere for en sådan kriseregering, heriblandt Labour-politikeren Harriet Harman og den konservative Kenneth Clarke. Liberaldemokraternes leder, Jo Swinson, siges at være fortaler for at forhindre no deal juridisk og i stedet fremtvinge en forlængelse af den såkaldte artikel 50, hvilket på ny vil udsætte Brexit til efter den 31. oktober. Uenigheden blandt Brexit-modstandere truer dog med at forpurre planerne, og der er i den grad behov for fælles fodslag. En ny Kantar-meningsmåling viser, at Johnsons kompromisløse do or die-Brexitpolitik har givet pote blandt vælgerne. Hele 42 procent indikerede i meningsmålingen, at de ville stemme konservativt, skulle der komme valg. Det er en stigning på 17 procent på den måned, Boris Johnson har været ved magten, og Det Konservative Parti fører nu med hele 14 procentpoint over Jeremy Corbyns Labour. Generelt virker Boris Johnsons strategiske træk indtil nu snedigere end den splittede opposition. Samtidig har hans venligt konfrontatoriske linje over for de europæiske ledere også behaget mange briter. Møderne med den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Angela Merkel, sidste uge bliver af den britiske presse fremlagt som bestået.
Kilder: Børsen, s. 24-25; B.T. metro, s. 6; Information, s. 1, 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Hjælp til Amazonas
B.T. skriver at den franske præsident, Emmanuel Macron mandag, på et pressemøde ved G7-topmødet oplyste at lederne af verdens syv største industrilande vil give 20 millioner euro til bekæmpelse af de cirka 75.000 skovbrande i Amazonas. Det drejer sig om lederne fra USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan samt EU. Macron oplyste, at hjælpen både vil omfatte teknisk støtte og økonomiske bidrag. Macron langer dog samtidig hårdt ud efter Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, som er blevet beskyldt for ikke at gøre nok for at dæmme op for brandene. Mellem januar og august er over 70.000 skovbrande registreret i Amazonas. Flere medier skriver, at Brasiliens landbrug og især den voksende oksekødsproduktion, som i øvrigt er verdens største, er skyldige. B.T. skriver at brandene i Amazonas er noget, som skal tages op på EU-niveau og at den finske finansminister, Mika Lintila, for få dage siden foreslog, at man i EU bør se på muligheden for at forbyde import af brasiliansk oksekød. Frankrig og Irland har også givet udtryk for bekymring over brandene. Landenes overhoveder har oplyst, at de vil blokere for EU-aftalen, hvis ikke den brasilianske præsident Bolsonaro gør mere for at stoppe brandene. I en kommentar i Information skriver journalist Gwynne Dyer, at brandene i Amazonas ikke er Bolsonaros ansvar alene. Gwynne Dyer skriver blandt andet: ”Stor opstandelse er der under alle omstændigheder, ja, endda beskylder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Bolsonaro for at have løjet for ham med falske løfter om tiltag mod afskovning for at imødegå klimakrisen - og Macron truer med at blokere for EU's ratifikation af den indgåede frihandelsaftale med Mercosurblokken, der har Brasilien som sit største medlemsland. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har betegnet situationen som »en international krise«, mens den tyske forbundskansler, Angela Merkel, kalder skovbrandene for »en akut nødsituation for hele verden«. Den finske udenrigsminister har sågar talt for, at EU skulle boykotte import af brasiliansk oksekød. Så, endelig handler det internationale samfund eller hvad? Øh, næ. På det netop afsluttede G7-topmøde kunne G7-landene have besluttet sig for at handle, men alle vidste, at Donald Trumps øjeblikkelige modreaktion ville have været at udvandre - ganske som sidste år. Nogle rådgivere kan også have advaret om, at det var tvivlsomt, om eneansvaret nu også påviseligt var Bolsonaros. Bolsonaro er rigtignok en skurk. Han er en uforskammet og indskrænket bølle, der vil blæse klimaeten lang march og advokerer for at 'udvikle' Amazon-landet på måder, der i sidste ende vil kunne ødelægge regnskoven. Da miljøaktivister hævdede, at bønder ansporet af Bolsonaros opflammende retorik havde stukket ild på junglen for at rydde skovland for landbrug, beskyldte Bolsonaro aktivisterne for selv at have påsat brandene for at bringe ham miskredit. Skygge af bevis for anklagen havde han ikke, måtte han indrømme, men hævdede at kunne 'mærke det'. […] Bolsonaro er afgjort glasuren på denne kage. Alligevel må man betvivle, hvor stor en andel af miseren, der bærer hans signatur. Trods alt har han været mindre end otte måneder ved magten. Indtægterne fra antallet af bøder for illegal skovnedbrænding er ganske vist faldet med en tredjedel på hans vagt, men langt hovedparten af de illegale nedbrændinger gik alligevel ustraffet hen.”
Kristeligt Dagblad skriver at brandene i Amazonas får verden til at gribe til bøn og protester. Den amerikanske kommentator og bestsellerforfatter Franklin Foer argumenter i nyhedsmediet The Atlantic at hvis Amazonas på grund af sin evne til at producere ilt og lagre kuldioxid er at betragte som "verdens lunger", så er den højrepopulistiske brasilianske præsident Jair Bolsonaros afskovningsvenlige politik og hans bagatellisering af ødelæggelsen af regnskoven en global trussel på niveau med kemiske våben. ”Belægget for, at EU eller en koalition af lande griber ind og bekæmper brandene udenom Bolsonaro, er "langt stærkere end belægget for de fleste krige", skriver han. Under G7-topmødet i weekenden gav også den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udtryk for, at brandene vedkommer hele verden.
Kilder: B.T., s. 12-13; Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; B.T. metro, s. 10; Børsen, s. 24

Retlige anliggender: EU-dom får betydning for langt færre udlændinge end frygtet
En juridisk vurdering fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at den meget omtalte EU-dom om tyrkiske familiesammenføringer kan vise sig at få meget mindre betydning, end politikere frygtede. Sagen blev i første omgang aktuel, efter at et tyrkisk ægtepar klagede over et afslag på familiesammenføring tilbage i maj 2010, da den daværende Udlændingeservice vurderede, at ægteparrets samlede tilknytning til Tyrkiet var større end til Danmark. I 2018 bad Østre Landsret EU-Domstolen om at tage stilling til det spørgsmål. Berlingske skriver, at flere politikere har frygtet, at dommen ville have konsekvens for flere end 8.000 familiesammenføringer, men nu viser en juridisk vurdering fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af EU-dommen, at der kan være tale om langt færre tyrkiske statsborgere. Måske kun 138 personer. Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er lettet og skriver: ”Selv om jeg selvfølgelig er ærgerlig over, at dommen er gået Danmark imod, så er jeg lettet over, at det af den juridiske vurdering fremgår, at dommen først og fremmest har bagudrettet betydning for en afgrænset personkreds. Dommens resultat omfatter således alene herboende tyrkiske statsborgere, der som økonomisk aktive er omfattet af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, og den vurderes umiddelbart ikke at give anledning til ændringer i udlændingelovgivningen. Det gældende integrationskrav ved ægtefællesammenføring er således ikke berørt. Med andre ord er der ikke rokket ved de bærende søjler i dansk udlændingepolitik.” I brevet lægger ministeren især vægt på, at dommen fra EU-Domstolen kun har bagudrettet virkning. Det betyder, at den ikke vil tvinge Folketinget til at ændre dansk udlændingelovgivning.” Kristeligt Dagblad skriver også om EU-dommen. "Jeg ved, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister - ligesom jeg selv - løbende har været meget opmærksom på sagen, som har været prioriteret højt fra dansk side, da den vedrører en af de bærende søjler i dansk udlændingepolitik, nemlig reglerne om ægtefællesammenføring. Det har derfor også været vigtigt for mig hurtigst muligt at få et overblik over dommens konsekvenser," skriver Mattias Tesfaye i brevet til Folketinget. Tesfaye understreger, at det gældende integrationskrav ved ægtefællesammenføring ikke bliver berørt. "Med andre ord er der ikke rokket ved de bærende søjler i dansk udlændingepolitik," skriver Mattias Tesfaye. Sagen, der blev kaldt en mulig ”vejsidebombe”, der kunne underminere dansk udlændingepolitik, vurderes nu at have langt mindre konsekvenser, end regeringen frygtede. Men Jyllands-Posten skriver at Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt dog frygter, at det sidste ord ikke er sagt i sagen. ”Jeg er stadig bekymret over, hvordan hele den her industri af advokater, der efterhånden er sprunget ud af menneskeretten og EU-retten, og som ernærer sig ved at køre alle de her sager, vil tolke dommen. Indtil videre er det kun regeringens vurdering,” siger Morten Messerschmidt.
Kilder: Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 2

Andre EU-historier

Klima: Den vestlige verdens ledere glemmer klimaet, mens Amazonas brænder
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Europakorrespondent Michael Seidelin følgende: ”Billeder er tit stærkere end ord. Og en vågen fotograf formåede at illustrere kløften mellem USA og Europa i spørgsmålet om klimatruslen, da han mandag morgen fotograferede en tom stol. Stolen befandt sig i det lokale, hvor de øvrige deltagere i G7-mødet i Biarritz på det tidspunkt havde klimaet på dagsordenen. Præsident Donald Trump prioriterede andre møder, og hans stol var derfor tom. Klodens måske største udfordring netop nu, klimaforværringen, blev derfor ikke behandlet under drøftelserne mellem de syv ledere fra USA, Canada, Japan, Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. […] Præsident Trump havde inden G7-mødet udtrykt irritation over, at præsident Macron havde sat 'nichetemaer' som klima og ulighed på dagsordenen, og han sørgede effektivt for, at klimaet ikke blev diskuteret. I det hele taget fik den amerikanske præsident det, som han ville, og han besluttede egenhændigt og hen over hovedet på europæerne at invitere Ruslands præsident, Vladimir Putin, til næste G7møde, som finder sted i USA. […] Det store scoop kom søndag eftermiddag, da den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, landede i Biarritz og i tre timer forhandlede med franske, tyske og britiske ministre om den fastlåste situation i Den Persiske Golf. Præsident Macron understregede, at hans amerikanske kollega var informeret om besøget, og Donald Trump nikkede bekræftende. Der var et klart showelement i initiativet. Men det viste i det mindste, at iranerne fortsat vil forhandle om eventuelle ændringer af den såkaldte atomaftale mellem dem, USA, europæerne samt Kina og Rusland, som blev indgået i 2015. […] Tilbage står, at præsident Trump sidder med alle kort på hånden i forhold til Iran. Men hele Iran-sekvensen var bemærkelsesværdig, idet franske, tyske og britiske ministre deltog i drøftelserne med Irans udenrigsminister, og også på andre områder optrådte premierminister Boris Johnson side om side med europæerne. Han advarede direkte Trump mod en handelskrig med Kina, som vil skade resten af verden, og netop omkring Kina formåede Trump at skifte holdning tre gange på tre dage. Nu er meldingen, at kineserne er til at tale med. De amerikanske vælgere ønsker ikke økonomiskkrig med Kina, og europæernes meget konsekvente advarsler mod en handelskrig påvirkede måske også præsidenten. En vigtig melding fra Trumps og Macrons pressemøde er, at de begge ønsker forhandlinger om helt nye regler for den internationale samhandel, i erkendelse af at de eksisterende - om for eksempel intellektuel ejendomsret - ikke længere fungerer. Ved flere lejligheder talte en enig europæisk blok meget klart, og amerikanske medier bemærkede EU-formand Donald Tusks meget bastante advarsel til Donald Trump: Handelskrig med Frankrig betyder reaktioner fra et samlet EU. Det er et sprog, Trump forstår, og han accepterer nu forhandlinger om en skat på hightechselskaber, som han indtil nu har afvist som en 'skændsel'.”
Kilde: Politiken, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Mænds ret til barsel
Informations leder skriver følgende: ”Vores regering har erklæret, at den ”vil bekæmpe den stigende ulighed” […] Et af de områder, som skaber ulighed, og hvor vi er så heldige, at der findes en enkel løsning til at udligne den, er barsel. Og når ligestillingsminister Mogens Jensen i Politiken lørdag fortæller, at regeringen vil søge dispensation fra det EU-direktiv, som øremærker to måneders barsel til mænd, sætter han det frie valg i familien over kampen mod ulighed. Så svigter regeringen sin egen kamp for social retfærdighed. I dag er barselsperioden i Danmark inddelt i fire elementer: Fire ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov er øremærket til moren. Faren får to ugers barselsorlov, og så er der 32 ugers forældreorlov, som frit kan fordeles mellem forældrene. […] Og hvis vi således vil realisere det mål om lighed i adgang til børn og lønindkomst, som de fleste deler, må vi handle i fællesskab - det vil sige føre politik. Det er her værd at huske på, at direktivet ikke vil være en overgang fra en fri fordeling af barselsperioden til en dikteret fordeling, idet noget af den allerede er øremærket. Vi vil med direktivet derimod gå fra én kombination øremærket barsel og frit valg til en anden kombination. Det kalder ligestillingsministeren for 'tvang' i Politiken. Man kan også kalde det omfordeling - og at tage kampen mod ulighed alvorligt.” Også Politikens leder skriver om mænds barsel: ”Smukt lød det i regeringens forståelsespapir: ”En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder”. Men den fornemme målsætning handler åbenbart ikke om at presse på for at få barslen mere ligeligt fordelt mellem kønnene. Det blev lysende klart i weekenden, hvor ligestillingsminister Mogens Jensen (S) erklærede, at regeringen vil bede om en dispensation fra de nye EU-regler om barsel. De nye EU-regler giver alle mænd ret til 2 måneders barsel, der ikke, som nu i Danmark, kan overdrages til moderen. Holdes faren ikke orloven, bortfalder den. Regeringen ønsker, at danske fædre fortsat kun er sikret 2 sølle ugers barsel med deres spæde børn. Regeringen lægger op til, at 16 ugers barsel fordeles til moderen, lige så mange til faderen, men at samtlige 32 uger kan holdes af den ene forælder. […] Mænd har haft ret til barsel i Danmark siden 1983. På 36 år er vi ikke kommet længere, end at mænd kun tager 10 procent af barslen. Det er testet: God vilje og hensigtserklæringer ændrer ikke nok. Det gør øremærkede rettigheder. I denne sag ikke bare undlader regeringen at arbejde for ligestilling, men modarbejder den aktivt. Kampen for ligestilling handler om rettigheder for alle. Det gælder kampen for ligeløn, for flere kvinder på ledende stillinger og for mænds øremærkede rettigheder og status som en lige så vigtig forælder som moderen, ikke bare under barsel, men også for eksempel ved skilsmisse. Lige nu kæmper regeringen for at fastholde en urimelig og gammeldags ulighed.”
Kilder: Information, s. 2; Politiken, s. 1

Interne anliggender: Italiens præsident skal finde landets politiske retningssans
Italiens præsident Sergio Mattarella er alt det, som italiensk politik og landets politikere ikke er. Mattarella er fåmælt og tilbagetrukket og han skal nu afgøre, om der skal udskrives nyvalg eller findes en alternativ regering. Den 78-årige Mattarella er som republikkens præsident for alvor kommet ind i centrum af italiensk politik. Det er ham, som skal angive retningen ud af det kaos, landet nu befinder sig i, efter regeringskoalitionen med Femstjernebevægelsen og Lega i sidste uge kollapsede. Han skal afgøre, om landet skal ud i et nyvalg, som næsten med garanti vil bane vejen for en højreekstrem regering, der vil føre en endnu mere indvandrerfjendsk og EU-skeptisk linje. Eller om der er mulighed for en stabil, alternativ regering bestående af Femstjernebevægelsen og centrum-venstrepartiet Partito Democratico (PD), som kan give Italien et mere moderat, EU-venligtsindet ansigt samt sende Legas stærkt kontroversielle leder, Matteo Salvini, ud i oppositionen og mørket. Mattarella understregede sidste uge, at den nuværende situation ”kræver en hurtig afklaring”, da betydelige deadlines nærmer sig hastigt, især vedtagelsen af en vigtig finanslov for næste år, som er afgørende for et Italien, der ligger nær nulvækst, og samtidig risikerer at blive straffet af EU-Kommissionen for at forbryde sig mod eurozonens skrappe finansregler.
Kilde: Information, s. 8-9

Udenrigspolitik: USA har behov for Danmark som allieret
I en International debat i Jyllands-Posten skriver Anne Applebaum, kommentator, The Washington Post blandt andet: ”Der er dejligt ude ved landets kyster, hvor det blæser, og dets hovedstad er egnet til at cykle i. […] Det topper regelmæssigt listen over verdens lykkeligste lande - i år kom det ind på andenpladsen, kun overhalet af Finland og langt foran USA. Ved dette særlige vendepunkt i historien er tiden måske alligevel inde til at spørge: Hvad er egentlig meningen med Danmark? Eller mere præcist: Hvorfor har vi behov for Danmark som allieret? […] Danmark har formelt været USA's allierede, siden Danmark blev medlem af Nato i 1949. I 70 år har ingen sat spørgsmålstegn ved Danmarks strategiske betydning i Østersøen, landets pålidelighed som allieret, dets medlemskab af de forskellige forbund, som Vesten er sammensat af. Men præsident Donald Trumps latterlige kontrovers med den danske statsminister - som finder sted, just som han er ved, igen, at begive sig ud på noget, som alle forventer bliver endnu en katastrofal rejse til EU - får mig til at synes, at tiden er inde til at gå tilbage til udgangspunktet, til igen at se på, hvad formålet med USA's alliancer er og ikke blot alliancerne med store lande såsom Tyskland eller Storbritannien. […] Små lande som Danmark er nu sikre mål for langsigtede amerikanske investeringer. De overholder internationale handelsaftaler. De konfiskerer ikke amerikansk ejendom eller ødelægger det i krig. Så, nej, det er ikke nogen god idé at fornærme den danske statsminister eller vilkårligt at aflyse en amerikansk præsidents besøg i Danmark. Når USA tilstræber at udøve magt i f.eks. Afghanistan eller Irak, kan Danmark være nyttigt. Men Danmarks deltagelse i Nato og den regelbaserede verdensorden, som Trump i den grad ikke bryder sig om - der er baseret på en årtier gammel borgfred med naboerne - er USA's guldbillet til sikkerhed og fremgang.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Udenrigspolitik: En tam seance
Jyllands-Posten leder skriver følgende: ”Det er diplomatisk børnelærdom, at ethvert vigtigt, internationalt politisk møde ikke bare skal være grundigt forberedt, men også at partnerne i al væsentligt på forhånd er enige om konturerne af, hvad mødet skal resultere i. Derfor har eksempelvis topmødet i Biarritz for G7-landenes stats- og regeringschefer været genstand for et helt års formøder mellem embedsmænd og ministre. Efterhånden som topmødet er rykket tættere på, har diplomaterne arbejdet på at nedfælde enighed, uenighed og tvivl inden for de områder, der er på dagsordenen. […] Den manglende sluterklæring er en konsekvens af dyb uenighed om bl.a. handelspolitik, klimaforandringer og Iran mellem USA og især de europæiske G7-lande. Klimaforandringerne er aktualiseret af skovbrandene i Amazonas i Brasilien. Op til topmødets start truede præsident Macron sin brasilianske kollega, Jair Bolsonaro, med at sætte EU's handelsaftale med Mercosur, der foruden Brasilien omfatter Argentina, Paraguay og Uruguay, i bero. I stedet er det endt med, at G7-landene i fællesskab donerer 150 mio. kr. til at bekæmpe skovbrandene. Handelsaftalen mellem EU og Mercosur har taget 20 år at forhandle på plads. At den franske præsident uden rygdækning fra resten af EU har ment at kunne sætte handelsaftalen på spil, vidner enten om dårlig rådgivning eller manglende dømmekraft. […] Hvad handelspolitik angår, har det mest konkrete resultat været den principielle enighed mellem præsident Trump og Japans premierminister, Shinzo Abe, om en handelsaftale. De to lande repræsenterer 30 pct. af den globale økonomi. Der har også lydt nye takter i den standende handelskrig mellem USA og Kina, men endnu synes en aftale at være langt væk. De seneste måneder har stadig flere nøgletal vist, at verdensøkonomien er inde i en stedse kraftigere opbremsning.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Hvorfor kan man tabe penge på sin opsparing?
Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Opsparingskonti i mange banker har i lang tid givet nul procent i rente. Erhvervskunder får endda ofte ligefrem negative renter, som betyder, at der med samme beløb står færre penge på kontoen ved slutningen af året end i begyndelsen. Det afspejler, at bankerne selv får en rente på minus 0,6 procent, når de placerer opsparingsoverskuddet i Nationalbanken. […] Når Nationalbanken opererer med så lav en rente, skyldes det, at den lægger sig i slipstrømmen på Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, som er centralbank for eurolandene i EU. Den Europæiske Centralbanks renteniveau styres efter en målsætning om en inflation, som ligger under, men tæt på to procent. Da den danske krone er bundet til euroen, er Danmark tvunget til at følge samme målsætning. I de seneste år har inflationen i både Danmark og eurolandene ligget væsentligt lavere end to procent. Blandt de vigtigste årsager er olieprisfald, stor opsparingslyst og lav økonomisk vækst. Den Europæiske Centralbank har reageret på den for lave inflation med at sætte de pengepolitiske renter ned. Man håber ad den vej, at inflationen øges, fordi borgerne forbruger mere, og at virksomhederne foretager nogle flere investeringer, fordi investeringerne bliver lettere at forrente med lave renter. I begge tilfælde vil priserne og dermed inflationen stige. Den europæiske lavrentepolitik ser ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu. En økonomisk krise er under opsejling. Tyskland er med Europas førende økonomi på vej i recession. Trumps handelskonflikter gør heller ikke fremtiden mere lys. Det betyder, at Den Europæiske Centralbank vil fortsætte med at forsøge at stimulere økonomien via lave renter.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Handel: Kan Trump dirigere Boeings beslutning?
Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse blandt andet: ”Meget hidtil usandsynligt er sket i Donald Trumps knap tre år lange regeringsperiode i USA. Kan det næste usandsynlige skridt blive, at Boeing, General Motors, Apple, Caterpillar og tusinder af andre amerikanske virksomheder får en ordre fra Det Hvide Hus om at trække sig ud af Kina? Flere eksperter i USA mener, at selvom Trump “selvfølgelig” ikke har bemyndigelse til så vidtrækkende skridt over for erhvervslivet, så kan han med hensyn til den nationale sikkerhed alligevel gøre det. International Emergency Economic Powers Act fra 1977, som giver præsidenten mulighed for at agere uden om Kongressen, er allerede i kraft i 29 tilfælde. Straftolden på 25 procent på stål fra bl.a. EU var et af de første. I givet fald vil det være et massivt tilbageslag for globaliseringen. USA har ifølge det seneste tal fra 2017 107,6 mia. dollar i direkte investeringer i fastlands-Kina. Dertil andre 81,2 mia. dollar i Hong Kong, hvor der er en helt anden risiko. […] I størrelsesorden svarer de to tal tilsammen til ca. en fjerdedel af, hvad USA's banker mistede i aktiver mellem december 2008 og marts 2010, da bunden blev nået. Konsekvensen var en global finanskrise. I sig selv er tallet skræmmende stort. Men det hører ind i en kontekst af, at globaliseringen for længst er stoppet. Hvorfor den samlede økonomiske kage svinder ind. Konstateringen kommer fra Cathrine Mann, OECD's fhv. cheføkonom, der nu er ansat i amerikanske Citi. Målt på bl.a. eks- og importandel af det globale bnp stoppede globaliseringen for ca. ti år siden. “Det betyder færre ressourcer til at bekæmpe ulighed,” fordi globalisering får kagen til at vokse, argumenterer Mann. Men det er den form for økonomiske sammenhænge, Trump blankt afviser.”
Kilde: Børsen, s. 25

Det digitale indre marked: Iværksætter forventer succes med digital eksportbehandling
Den digitale virksomhed Clear-View Trade med base i Lystrup er på en mission om at digitalisere dansk eksport. Forretningsideen går ud på blandt andet at minimere den tid, kapitalbindinger og de ressourcer, danske eksportvirksomheder bruger på at booke transporter, udfylde alle relevante transport-, handels- og eksportdokumenter og certifikater. ”Danmark er et af de lande, der er længst fremme, når det gælder digitalisering, så hvis det virker i Danmark, virker det også i udlandet,” lyder det fra administrerende direktør Morten Jensen Øllgaard til Børsen. Eksportportalen er baseret på UBL-standarden og Peppol-netværket. EU har desuden fremtidssikret Peppol ved at gøre netværket til den nye fælleseuropæiske standard fra 2025. Indtil nu har 2500 danske eksportvirksomheder skiftet til digital sagsbehandling på eksportportalen.dk udviklet af ClearView Trade hvilket har gjort det store papirarbejde, der er forbundet med at eksportere til EU eller tredjelande, enklere, hurtigere og mere sikkert.
Kilde: Børsen, s. 22

Det digitale indre marked: Politikere skal tømme techgiganterne nu
I et debatindlæg i Politiken skriver Stine Bosse og Henrik Funder, hhv. formand for Djøf’s TechDK Kommission og formand for Djøf privat og medlem af TechDK Kommissionen, at vi er naive, hvis vi tror, at techgiganterne i deres datakapløb vil regulere sig selv. Bosse og Funder skriver blandt andet: ”Techgiganter som Apple og Google har ifølge flere anonyme kilder optaget danskere uden deres vidende, fordi de digitale assistenter lytter mere med, end firmaerne har givet udtryk for. Og værre: De har delt optagelserne med andre firmaer, hvor folk har lyttet til - og i nogle tilfælde transskriberet - vores mest intime stunder. Samtaler, skænderier, sågar sex er der blevet lyttet med på ifølge Politiken. Søde Siri hører alt, som Politiken på lederplads skrev onsdag. Afsløringerne er den mørke bagside af den teknologiske udvikling for fuld udblæsning. For vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at andre uden vores vidende lytter til, hvad vi foretager os derhjemme. Heller ikke selv om manøvren ifølge techgiganterne skal bruges til at forbedre de digitale assistenter. […] Det er klart, at en løsning bør findes på overstatsligt niveau - eksempelvis i EU. Hvis det ikke er muligt, bør Folketinget arbejde for, at Danmark kan gå enegang. Det altafgørende er, at politikerne beskytter borgerne mod misbrug af vores data. Tiden er kommet til, at vi alle for alvor forstår dybden af det her. Alle må spørge sig selv, om vi virkelig vil fortsætte ned ad den vej, hvor techgiganterne laver reglerne, eller om vi som samfund vil have mere styring? Vi stemmer for det sidste.”
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Danske planer om oprustning i Arktis mødes med undren i Torshavn
”Hvis man ikke ved, hvad der foregår, hvordan skulle man så lave en ønskeliste?” spørger Færøernes udenrigsminister Poul Michelsen, som tilføjer, at han ”ikke ved en pind” om planerne med øgede forsvarsudgifter i det arktiske område, Færøerne og Grønland, ud over det, som han har læst i pressen. Udmeldingen kommer efter en invitationen fra forsvarsminister Trine Bramsen til, at få medindflydelse på øgede investeringer i forsvaret af Arktis. Her har Trine Bramsen slået fast, at en del af den ekstrabevilling på 1,5 milliarder kroner, som forsvaret har fået, skal bruges på at styrke rigsfællesskabets interesser i Arktis. Jyllands-Posten skriver at Arktis er et område, som er omfattet af højspændt storpolitik, efter at USA's præsident Donald Trump tilbød at købe Grønland og med kort varsel aflyste sit statsbesøg i Danmark. Poul Michelsen håber, at Donald Trumps tilbud om at købe Grønland vil få den effekt, at Danmark bliver mere aktive i Nordatlanten. Færøerne er ikke medlem af EU og er derfor heller ikke ramt af handelssanktioner i forhold til Rusland. Færøerne eksporterede ifølge Færøernes statistik i 2018 for ca. 2,2 milliarder kr. til Rusland, som aftager omkring 27 procent af Færøernes eksport. Michelsen mener, at EU og Danmark ligger, som de har redt, da Færøerne blev boykottet under den såkaldte makrelkrig i 2013, da der blev ført hårde forhandlinger om retten til at fiske makrel: ”80 pct. af vores eksport gik til EU og Norge, hele vores eksport blev boykottet. De ville have os i knæ, så blev vi enige om, at vi ikke kan stole på EU. Vi gik ud på nye markeder. Nu er eksporten til EU nede på omkring 40 pct., og vi har opdyrket USA, Kina og Rusland,” lyder det fra Poul Michelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Det digitale indre marked: Sikrere at købe på nettet
Børsen og B.T. metro skriver at når danske forbrugere fra 14. september vil købe noget på nettet, så vil de i højere grad end tidligere blive bedt om at indtaste en sms-engangskode som et ekstra sikkerhedselement. Første gang man efter denne dag forsøger at gennemføre en nethandel, vil man som forbruger blive bedt om at oplyse sit telefonnummer, hvis man ikke tidligere har oplyst sit telefonnummer til sit pengeinstitut. Ændringerne skyldes nye EU-regler. Reglerne skal give øget sikkerhed.
Kilder: Børsen, s. 20; B.T. metro, s. 6

Landbrug: Rigsrevisionen kritiserer Landbrugsstyrelsens kontrol af EU-tilskud
Danmark kan risikere at skulle tilbagebetale EU-støtte, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har ført en tilstrækkelig kontrol med to tilskudsordninger, der er baseret på EU-midler. Sådan lyder kritikken i Rigsrevisionens årsberetning. Altinget skriver at ifølge Rigsrevisionen er der risiko for underkendelser fra EU i tilfælde af, at EU-Kommissionen foretager et kontrolbesøg i Danmark og vurderer, at kontrollen er mangelfuld. En underkendelse betyder, at EU-Kommissionen kan kræve, at EU-støtten bliver tilbagebetalt. "Der er altid risiko for underkendelser fra EU i de tilskudsordninger, vi har i Landbrugsstyrelsen, når de bliver finansieret fra EU's side. Alle medlemslande betaler underkendelser under landbrugsfondene, men vi opfylder vores strategiske mål om at ligge blandt de 10 medlemslande med færrest underkendelser. Hver type kontrol i vores sager kan give en procentvis underkendelse, hvis Kommissionen vurderer kontrollen ikke er effektiv. Det betyder, at det er to til fem procent af tilskuddet, der skal tilbagebetales, hvis det bliver underkendt" siger Hans Jørgen Langfrits, der er enhedschef for tilskudsudbetaling i Landbrugsstyrelsen.
Kilde: Altinget

Klima: DTU indvier tokamak til forskning i fusionsenergi
Altinget skriver at den såkaldte tokamak er den første og eneste af sin slags i Nordeuropa, og den giver DTU's studerende en unik mulighed for at studere fusionskraft, som er en af fremtidens mest lovende energikilder. Leonardo Biagioni fra EU's Fusion for Energy mener, at der er voldsomt behov for, at europæiske forskere arbejder på fusionsenergi. "Vi producerer en masse bæredygtig energi lokalt, men det er stadig omkring 75 procent, der kommer fra ikke-vedvarende energiressourcer," fortæller Biagioni, der er en del af EU's bidrag til ITER, et gigantisk forskningssamarbejde mellem EU, Rusland, Japan, Kina, Indien, Sydkorea og USA om fusion som bæredygtig energikilde.
Kilde: Altinget