Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. december 2016Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 27. december

EU i dagens aviser

24.-27. december 2016

Julens og tirsdagens tophistorier

Konkurrence: Vestagers opgør med giganterne

2016 blev et år, hvor EU-kommissær både blev kåret som Årets Dansker og indledte sager om ulovlig statsstøtte mod internationale selskaber som Google og Apple, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Ifølge Jyllands-Posten ser Vestager det som sin vigtigste opgave at sikre, at store virksomheder ikke udnytter deres position, og at konkurrencen levner plads til mindre virksomheder. Information skriver, at Vestager er blevet symbolet på EU's kamp mod skattesnyd og særregler for storkapitalen.

Kilder: Information, søndag, s. 28, Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Berlingske, mandag, Magasin, s. 22; Berlingske, tirsdag, Business, s. 8, Jyllands-Posten, tirsdag, Erhverv, s. 1 & 10 (to artikler)

Migration: Grænsekontrol har ikke givet væsentlige problemer
Ifølge Dansk Industri har indførslen af grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse ikke givet væsentlige problemer for trafikken over grænsen, som man ellers frygtede ved grænsekontrollens indførsel i januar 2016, skriver Jyllands-Posten. Det bruger regeringen nu som argument overfor EU-Kommissionen, som holder øje med, om dansk grænsekontrol overholder EU's regler. På trods af at 48% af danskere går ind for permanent grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland og kun 33% er imod, er der i Folketinget stemning for, at grænsekontrollen ophæves grundet Schengen-aftalen, som bygger på en forkert forestilling om, at EU vil vogte de ydre grænser, skriver Ekstra Bladets Bent Falbert i en kommentar. Kristeligt Dagblad skriver i en leder, at EU’s beskyttelse af globale minoriteter menneskerettigheder har medført en upopulær europæisk indvandringspolitik. I en årsanalyse skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen fra Kristeligt Dagblad, at de danske politikere trods handlingslammelse i 2016 bakkede op om Europol og sikrede fortsat grænsekontrol.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, søndag, s. 21; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 10; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Næsten 5.000 druknede migranter i 2016
Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet har givet et fald i antallet af migranter og flygtninge, som ankommer til Europa, skriver Berlingske. Men passagen til Europa er blevet farligere, og mens 3.700 druknede på rejsen i 2015, var det tal ifølge den internationale organisation for migration, IOM, steget til 4.900 i 2016. UNHCR mener, at EU-landende bør gøre mere for at forbedre levevilkårene i vinteren i Oreokastro-flygtningelejren i Grækenland, skriver Ekstra Bladet.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 20

Andre historier

Administration: Vigtige kampe blev udskudt på Christiansborg

I 2016 skete der meget på Christiansborg, men de vigtige kampe blev udskudt gang på gang, mens blå blok brugte sin tid på interne magtkampe, skriver Jyllands-Posten. En af de helt store sager i år har været DF's misbrug af EU-midler gennem MELD og FELD, som nu undersøges af EU's antisvindelenhed, og som har fået partiets profil som moralens vogter til at krakelere.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, Indblik, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: EU giver børn ens rettigheder

Med afsæt i en luxembourgsk sag har EU-Domstolen slået fast, at stedbørn har samme sociale rettigheder som biologiske børn, hvis forældrene er vandrende arbejdstagere, skriver Jyllands-Posten. Dog skal stedforældrene i sådanne tilfælde bidrage aktivt til forsørgelsen af barnet.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, Erhverv, s. 10

Grundlæggende rettigheder: IS-krigere skal stille til regnskab
De to tidligere IS-sexslaver Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar har fået sikkerhed og ophold af Europa, og i sidste uge fik de tilmed Europaparlamentets Sakharovpris, skriver Politikens Martin Selsøe Sørensen i en analyse. Murad understreger dog, at det ikke er nok, men at det er vigtigt, at IS-krigerne og andre ansvarlige stilles til regnskab, og der kommer retfærdighed. Dette er nødvendigt, hvis tilliden mellem de forskellige irakiske befolkningsgrupper skal genoprettes, skriver Sørensen.

Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Indre anliggender: Terrorkampens sprængfarlige fronter
Mens smuglere i tidligere sovjetrepublikker forsøger at sælge radioaktivt materiale eller kemiske og biologiske substanser til terrorister, ruster de vestlige spiontjenester sig til kamp på flere fronter, skriver Jyllands-Posten. Eksperter vurderer, at der fortsat er betydelig risiko for, at sådan et salg kan lykkes. Salgene foregår i et ofte overset hjørne af Østeuropa, ved havnebyen Odessa i Ukraine og op gennem Moldova, der grænser op til EU-landet Rumænien. EU's antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udtaler, at de europæiske myndigheder arbejder aktivt for at imødegå både kemiske og biologiske angreb.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, Indblik, s. 4

Indre anliggender: Både Tunesien og EU trues af fundamentalister
Politiken skriver i sin analyse, at Tunesien nok er det land, der er kommet bedst ud af det arabiske forår, der startede for seks år siden. Alligevel er landet stadig offer for hjemmegjorte terrorister, såsom Anis Amris, der formodes at være manden bag angrebet på julemarkedet i Berlin. Ligesom EU føler Tunesien sig truet af fundamentalister som Amris. Både i EU og Tunesien søger man politiske og teknologiske løsninger, såsom bedre redskaber til efterretningstjenesterne, og regeringer overvejer mere effektivt politisamarbejde på tværs af grænserne.

Kilde: Politiken, lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: Verden trænger sig på i dansk politik i 2017
Tre politiske iagttagere giver deres bud på hvilke internationale begivenheder vil påvirke det kommende politiske år i Danmark, skriver Kristeligt Dagblad. Redaktør på TV2 Nyhederne Kaare R. Skou siger, at Donald Trumps præsidentskab vil det gøre det nødvendigt for Danmark som EU-medlem at tage stilling til sanktionspolitikken over for Rusland. Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, siger, at sagen om DF's brug af EU-midler kan påvirke DF i det kommende kommunalvalg. Postdoc. i statskundskab ved Københavns Universitet Julie Hassing Nielsen siger, at valg i Tyskland, Frankrig og Holland kan have afgørende betydning for EU's udvikling og Danmarks rolle i EU.

Kilde: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Brexit og migration sætter EU i historisk krise
EU’s primære fokus er ikke længere integration og nye store initiativer men i stedet migration, sikkerhed samt job og beskæftigelse, skriver Kim Jørgensen, Danmarks ambassadør ved EU, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. 2016 har blandt andet været et historisk år, da Storbritannien valgte at forlade EU, og derfor skal EU nu forholde sig til fremtiden i forhold til handel med Storbritannien. Samtidigt har EU også haft store udfordringer med EU-skeptiske befolkninger, eksempelvis i forhold til handel, flygtningestrømmen og forholdet til Rusland. Kim Jørgensen mener dog, at EU stadig kan lave vigtig lovgivning på det sikkerhedspolitiske og digitale område.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 30

Institutionelle anliggender: Konsekvenserne fra 2016 mærkes først i 2017
2016 var et horribelt år for EU, skriver Politiken i en analyse. Blandt andet har danskernes nej til afskaffelsen af retsforbeholdet, brexit samt valget af Donald Trump som amerikansk præsident præget 2016. Dette har haft konsekvenser, da flere markante og positivt stemte EU-ledere har valgt at træde tilbage eller gør dette i 2017, og tilbage står Tysklands kansler, Angela Merkel, som stærk EU-støtte. Nogle mener dog, at Merkel er symbolet på alt det, som der blev forsøgt gjort op med i 2016, eksempelvis fordi Merkel har insisteret på at velkomme flygtningestrømmen med åbne arme. Afslutningsvis peger Politiken på, at 2017 bliver et skæbnesvangert år for EU.

Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Dommedagsprofetier om brexit er langt hen ad vejen gjort til skamme

Selv om mange forventede, at en britisk udmelding af EU ville have katastrofale konsekvenser for erhvervslivet, så har dette ikke været tilfældet, skriver Jyllands-Posten. Danske erhvervsledere påpeger, at der heldigvis også ser ud til at være interesse for en høj grad af frihandel mellem Storbritannien og EU i fremtiden. Ifølge den britiske EU-parlamentariker Ian Duncan tales der i Storbritannien nu om endnu en folkeafstemning, som den danskerne afholdt i 1993, skriver Politiken. Den nye afstemning betød, at Danmark endte med at beholde sit EU-medlemskab med særlige forbehold.
Kilder:

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, Erhverv, s. 4; Kilde: Politiken, tirsdag, s. 18

Institutionelle anliggender: Den vesteuropæiske orden er i eksistentiel krise
Lektor i folkeret på Københavns Universitet Anders Henriksen skriver i et debatindlæg i Information, at Brexit er blot ét eksempel på, at den vesteuropæiske orden er i eksistentiel krise. Det er et udtryk for en grundlæggende tendens til, at det "internationale" er på retræte, mens nationalstaterne vinder frem. Noget andet er den stigende kritik af internationale institutioner, herunder i særdeleshed EU. Henriksen skriver, at det er blevet moderne at gøre grin med EU og med dem, der fortsat tror på et fælles institutionaliseret europæisk projekt. Han mener desuden, at hvis den aktuelle udvikling i retning af en tilbagerulning af det europæiske projekt fortsætter, vil Danmarks langsigtede interesser lide skade.

Kilde: Information, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Opløsningstendenser kan kulminere i 2017
Tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er bekymret for den internationale orden og efterlyser politisk lederskab, skriver Berlingske. Den aktuelle politiske situation med brexit, Donald Trump som USA's næste præsident og højreradikale partiers fremgang i det meste af Europa, er blevet døbt opløsningstiden. Ellemann mener, at opløsningstendenserne kan stå foran en kulmination i 2017, hvor Europa står over for valg i Tyskland og Frankrig, som kan blive afgørende for den vestlige verdensorden. Han mener, at Danmark er mere afhængig af NATO og EU end nogen andre, og at det vil koste os dyrt, hvis det skulle gå i opløsning.

Kilde: Politiken, Søndag, Magasin, s. 3

Institutionelle anliggender: Humanismens store nederlag

Forfatter og blogger David Trads skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at 2016 har budt på et nederlag for humanismen. Han nævner især fem begivenheder, der signalerer et tab i humanistiske værdier. Heriblandt nævnes Storbritanniens exit fra EU, terror i Europa og det mislykkede kup i Tyrkiet.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Institutionelle anliggender: Syv bud på 2017

Berlingske giver i sin leder syv bud på, hvad 2017 vil byde på. Et af disse bud omhandler Brexit, hvor Berlingske vurderer, at der ikke vil ske de store bevægelser i forhandlingerne om udmeldelsen af EU. Angela Merkel forventes desuden at blive genvalgt som kansler i Tyskland, og efter valget vil der blive indgået et kompromís i EU, som sætter en mild bremse på arbejdskraftens frie bevægelighed.

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 35

Udenrigspolitik: Anders Samuelsen står over for store udfordringer
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mangler at finde svar på flere udfordringer, inden han kan kalde sig den måske fagligt mest kompetente udenrigsminister, skriver Berlingskes Thomas Larsen i en kommentar. Liberal Alliance har sikret sig tre ændringer i regeringens europapolitik, skriver Politikens Amalie Kestler i en analyse. Ifølge Kestler fremgår det ikke længere af regeringsgrundlaget, at Danmark skal være så tæt på EU's kerne som muligt. Samtidig fremgår det nu, at regeringen vil arbejde for stærke EU-handelsaftaler med USA og Japan og for et stærkt, slankt og effektivt EU. Information skriver i sin leder, at regeringen fortsætter en EU-venlig politik for stærke handelsaftaler. I et debatindlæg i Berlingske skriver Samuelsen og en række andre, at en frihandelsaftale med Japan vil være særligt gavnlig, da den i høj grad kan øge dansk eksport til landet.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 34; Politiken, søndag, Debat, s. 4; Information, mandag, s. 35; Berlinske, tirsdag, s. 36

Udenrigspolitik: Europas højre samarbejder med Putin

Rusland finder i højere og højere grad allierede blandt lederne af nationalistiske og fremmedfjendtlige partier i Europa, skriver Politiken. Eksempelvis har det østrigske Frihedsparti netop indgået en samarbejdsaftale med Forenet Rusland, som er den russiske præsident Vladimir Putins parti, og generelt forstærker andre partier i Central- og Østeuropa deres bånd til Rusland. Den franske præsidentkandidat Marine Le Pen lægger heller ikke skjul på sit partis bånd med Rusland. For Putin er det ifølge eksperter en klar fordel af at samarbejde med partier, der er skeptiske over for globaliseringen og ønsker at svække EU.
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 16

Udvidelse: EU tilbyder Tyrkiet gunstig handelsaftale
Berlingske skriver, at Europa-Kommissionen har foreslået en udvidelse af toldunionen med Tyrkiet, til trods for modstand i en række EU-lande og i Europa-Parlamentet. En embedsmand i EU-systemet beskriver den nye handelsaftale som et forsøg på at fastholde indflydelsen over Tyrkiet. Forslaget er dog betinget af, at Tyrkiet udviser respekt for de demokratiske institutioner samt menneskerettighederne. Mellemøstanalytiker Pola Rojan Bagger skriver i et debatindlæg i Politiken, at mens flere EU-lande har skruet bissen på overfor Tyrkiets bevægelse mod udemokratiske tendenser, så har den danske regering været forbløffende tavs.
Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 23; Politiken, søndag, Debat, s. 3

Detaljer

Publikationsdato
27. december 2016
Forfatter
Repræsentationen i Danmark