Tirsdag den 27. oktober

Tophistorier

Erdogan vil boykotte franske varer efter Macrons forsvar for tegninger
Flere aviser skriver, at halshugningen af den franske skolelærer og Macrons efterfølgende reaktion har udløst en ny muhammedkrise. I weekenden blev franske produkter fjernet fra supermarkeder i Qatar og Kuwait og fra Erdogan lød det, at ”denne person, som styrer Frankrig, er et mentalt tilfælde og skal helt sikkert undersøges”. Mandag tilsluttede Erdogan sig boykotten af franske varer og i en tv-tale sagde Erdogan: ”Ligesom de i Frankrig siger, ”køb ikke varer med tyrkiske mærker”, beder jeg alle mine borgere herfra om aldrig at hjælpe franske mærker eller købe dem.” EUs udenrigsschef, Josep Borrell Fontelles, fordømte søndag Erdogans udtalelser om Macron og opfordrede den tyrkiske præsident til at træde ud af ”den farlige spiral af konfrontationer”, skriver Berlingske. Fra flere EU-hovedstæder blev der i løbet af mandagen udtalt opbakning til Frankrig i striden med Tyrkiet. ”Den slags provokationer er komplet uacceptable. De trækker kun Tyrkiet endnu længere væk fra Europa. Det er hverken i Tyrkiets eller EU's langsigtede interesse,” skriver Kofod ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Den tyrkiske opfordring til boykot af franske varer er et skridt i den helt forkerte retning. Fra dansk side må jeg sige meget klart fra over for Erdogans konfrontatoriske linje. Samtidig vil jeg kraftigt opfordre til, at EU fortsætter med at stå samlet over for Erdogan.” Fra Mark Rutte, Hollands regeringschef, lyder det: ”Præsident Erdogans ord mod præsident Macron er uacceptable. Holland står tæt med Frankrig og med EU's kollektive værdier. For ytringsfriheden og imod ekstremisme og radikalisering.”

Berlingske skriver også, at Frankrig og Tyrkiet længe har været på kollisionskurs, og når den tyrkiske præsident Erdogan nu har skruet op for retorikken, handler det ikke kun om Muhammed-tegninger. Erdogan ser sig selv som de muslimske landes beskytter mod Vestens islamofobi og Macron har på sin side påtaget sig rollen som leder af Europas forsvar mod den fornyede trussel fra ”Stortyrken” i en verden, hvor USA ikke længere fungerer som overdommer. Da Macron først i oktober fremlagde en plan for at komme islamistiske parallelsamfund til livs, samlede opmærksomheden sig især om forbud mod bestemte former for adfærd og øget kontrol med muslimske foreninger, skoler og moskeer. Macron ønsker at skabe grobund for en fransk og ”oplyst” islam, der skal give landets fire-fem millioner muslimer mulighed for at dyrke deres religion i overensstemmelse med europæiske samfundsværdier, blandt andet ved at oprette en statskontrolleret uddannelse af imamer, samtidig med at importen af udenlandske prædikanter udfases. Samtidig vil finansieringen af moskébyggeri med midler fra muslimske lande også blive underkastet skarpere kontrol. Hvis den franske model bliver en succes, kunne andre europæiske lande finde på at kopiere den og det er et skræmmende perspektiv set fra Ankara såvel som andre muslimske lande med store udvandrergrupper i Europa, skriver Berlingske.

Politiken bringer en analyse af Europakorrespondent Michael Seidelin, som blandt andet skriver: ”Den tyrkiske præsident Erdogans hadefulde udfald mod Macron er led i en kampagne mod Europa. Han spiller højt spil. Normalt ryster arbejdsgivere og erhvervsorganisationer af skræk over udsigten til boykot af deres varer på udenlandske markeder. Men mandag kom overraskelsen fra de franske arbejdsgiveres formand, Geoffroy Roux de Bézieux, som svar på en række mellemøstlige butikskæders opfordring til at boykotte franske varer. ”Jeg opfordrer virksomhederne til ikke at give efter for afpresning ... Vi skal sætte vores principper over muligheden for at udvikle vores forretninger,” sagde han mandag i et interview på radiostationen RMC. Udtalelsen er bemærkelsesværdig, for den afspejler et stemningsskift i Frankrig efter præsident Emmanuel Macrons beslutninger om at bekæmpe de stadig større muslimske parallelsamfund efter knivdrabet forrige uge på læreren Samuel Paty uden for Paris. […] Men spørgsmålet er, om Recep Erdogan ikke er ved at forregne sig. Han sætter de franske muslimer, hvis store flertal fordømmer enhver form for terror, i en vanskelig situation, og tålmodigheden med ham er også ved at rinde ud i Europa. ”Hvis Ankara fortsætter sine illegale aktioner, vil vi bruge alle de dispositioner, vi har til rådighed,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med henvisning til Tyrkiets aggressioner mod Grækenland. Økonomiske sanktioner vil ramme Tyrkiet hårdt. Men især Tyskland er tilbageholdende. […] Franskmændene forstår det tyske dilemma. Men med daglige terrortrusler fra radikale muslimer, som den tyrkiske leder i disse dage hidser yderligere op imod Frankrig, vil den franske præsident slå i bordet og kræve handling. Og så kommer festtalerne om europæisk solidaritet for alvor på prøve.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Det er den omvendte verden: En fransk skolelærer, Samuel Paty, får halsen skåret over på åben gade for at have vist sine elever nogle Muhammed-tegninger som led i undervisningen i ytringsfrihed og republikkens værdier. I den arabiske verden flammer vreden igen; ikke vendt mod den bestialske morder, der har begået endnu en terrorhandling i islams navn, men mod præsident Macron, der insisterer på ytringsfriheden og uddannelsen af unge til oplyste samfundsborgere. […] Præsident Macron tilhører en ny og yngre generation, der ikke sad med under den første Muhammed-krise. Han opfinder så at sige debatten forfra: Demokratiet har ret til at forsvare sig selv; ytringsfriheden er ikke til debat i et oplyst samfund som det franske. Han skal kun høste ros og anerkendelse for sit mod og for, at han overhovedet orker, selv om offensiven mod den radikale islamisme givetvis kommer 15 år for sent. […] Vestens tålmodighed med Erdogan må efterhånden være opbrugt. Han har i årevis ført sig frem som en rendyrket despot. Tyrkiet i EU må nu være helt udelukket, og Nato kan heller ikke længere krybe uden om et tiltrængt opgør. Det er på enhver måde tid til, at Vesten besinder sig på sine værdier. De forsvarer ikke sig selv.”
Jyllands-Posten, s. 12, 20; B.T., s. 12; Berlingske, s. 10, 11; Politiken, s. 8 (27.10.2020)

Prioritede historier

Sidste store drama i brexit-forestillingen nærmer sig afgørelsen
Slutspurten i brexit-dramaet er sat ind, og i midten af november kender vi formentlig udfaldet, mener Poul Fritz Kjær, forsker i europæisk politik på CBS. I øjeblikket er Storbritannien hårdt prøvet, da håndteringen af covid-19 er blevet kritiseret for at være “too little, too late,” og den har blandt andet resulteret i, at landets bnp faldt 20,4 procent fra første til andet kvartal i år. “Økonomien i Storbritannien er nok den, der er hårdest ramt i den vestlige verden på grund af coronakrisen, så der er tale om, at de allerede nu har skudt sig selv i den ene fod med den måde, de har håndteret corona på, og så vil til at skyde sig i den anden fod ved et no deal-scenarie. Det er virkelig op ad bakke,” siger Poul Fritz Kjær ifølge Børsen. Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri, mener, at de danske virksomheder, der er eksponeret mod Storbritannien, vil komme til at stå i en meget dårligere situation, uanset om der findes en aftale eller ej. Selvom danske virksomheder har haft lang tid til at forberede sig på, så er det en stor udfordring, når al EU-lovgivning falder bort over natten uden at blive erstattet af et afklaret alternativ - også selv om man er godt forberedt. “Alle de brancher, som er store for os i Storbritannien, er udsatte: Fødevarer, medicin/farma og grøn teknologi i bred forstand. Det er alle sammen sektorer, som i høj grad arbejder efter fælles EU-markedsregulering. Hvis der ingen aftale bliver, falder alt det væk, og så står man i en meget dårlig situation,” siger Anders Ladefoged og fortsætter: “Det er i høj grad Storbritannien, der har været med til at skabe den måde, det indre marked i EU fungerer på. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at komme ud af de regler, de selv har designet for, at der ikke skulle være unfair konkurrence på det indre marked. Det er svært at forstå, hvorfor noget lavpraktisk som fælles regler og standarder for samhandel i den grad skal gøres til noget politisk og symbolsk.”
Børsen, s. 36-39 (27.10.2020)

”Vi kan stille de samme krav til digital teknologi, som vi gør til et par bukser”
Den førende forsker i dataetik, Luciano Floridi, mener, at Europa skal være den digitale teknologis etiske vogter og blive bedre til at beskytte sin digitale suverænitet over for USA's og Kinas digitale techgiganter, fordi de har større fokus på at høste vores data end på at skabe en reel gevinst for samfundet, skriver Information. Den 55-årige italienskfødte tidligere etiske rådgiver for Google og Europa-Kommissionens rådgiver inden for kunstig intelligens, Luciano Floridi, er til daglig professor i filosofi og informationsetik ved Oxford Universitet, hvor han også leder Digital Ethics Lab og han har skrevet adskillige bøger om menneskets liv i en digital verden. ”Konsekvensen af, at EU og Europas nationer ikke har gjort nok for at regulere den digitale sfære, har været, at udenlandsk tech og de regler, som de spiller efter, dominerer os,” siger han. I juni i en onlinesamtale arrangeret af ingeniørforeningen IDA spurgte Shoshana Zuboff, techtænker og Harvardprofessor, Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, om Europa er klædt ordentligt på til den digitale fremtid. Til det svarede Vestager: ”Jeg er bange for, at vi kun har en g-streng på.” Men beskyttelsen af Europas digitale suverænitet er noget som der bliver talt mere om i regeringskontorerne. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at ”vi skal beherske og kontrollere kerneteknologierne i Europe”, og hun har lagt op til, at ”Europa skal foretage sine egne valg, baseret på og ud fra respekt for egne regler”. Luciano Floridi ser de europæiske udmeldinger som ”en betydelig ændring i attitude”, som han hilser velkommen, men han advarer samtidig mod, at Europa bevæger sig for langt over i den anden grøft og mere ser digital teknologi som en trussel frem for en mulighed.
Information, s. 10-11 (27.10.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Nyt udspil om mindsteløn tager hensyn til dansk model
Chancen er nok stor for, at der onsdag vil være en række protester fra arbejdsmarkedets parter og fra det meste af det danske politiske spektrum, når det nye forslag om europæisk mindsteløn rammer offentligheden. Kilder i EU-Kommissionen bekræfter over for Altinget, at EU-Kommissionen har forsøgt så forsigtigt som muligt at skrive sig rundt om den særlige nordiske arbejdsmarkedsmodel i sit nye forslag på området. Tingene omkring det nye direktiv kan stadig nå at ændre sig helt frem til det møde mellem de 27 EU-kommissærer, hvor det nye direktiv skal vedtages. Derudover slår Kommissionen meget klart fast, at "Intet i dette direktiv skal opfattes, som at der pålægges en forpligtelse på en medlemsstat, hvor løndannelse er sikret udelukkende via overenskomster, til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller at almengøre overenskomsterne." Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard og Astrid Bisgaard Schmidt, hhv. EU-chef og EU-konsulent i Dansk Metal. De skriver blandt andet: ” Danmark og Sverige havde heldigvis for år tilbage forudset, at man skulle sikre sig, at EU ikke kunne lovgive om overenskomstforhold. Derfor blev det skrevet ind i EU-traktaten, at EU ikke må lovgive om blandt andet lønforhold. Her opstår problemet med en europæisk mindsteløn. For Europa-Kommissionen vil alligevel lave et direktiv om en europæisk mindsteløn. Dét er den grusomme model, som betyder, at EU får kompetence til at kunne regulere løn i Danmark. Med et direktiv om mindsteløn griber man direkte ind i den danske aftalemodel. Grundstenen i den danske model er nemlig, at lovgivere ikke blander sig i fastsættelsen af lønnen på arbejdsmarkedet. Og har EU's medlemslande først accepteret et direktiv om mindsteløn, så kan EU til enhver tid ændre i det, uden at Danmark vil kunne blokere for beslutningen. Det vil give EU en stor magt på de europæiske arbejdsmarkeder og over alle lønmodtagernes løn. […] Forhåbentlig bliver enden på fortællingen om europæisk, lovbestemt mindsteløn god. I Dansk Metal kæmper vi til det sidste for, at hverken et direktiv eller en henstilling bliver til virkelighed, så den danske model fortsat er stærk og kan sikre et stabilt arbejdsmarked til gavn for både lønmodtagere og deres arbejdsgivere.”
Altinget (27.10.2020)

Interne anliggender

Reformgruppe skal genopfinde Danmarks EU-beslutningsproces
Altinget skriver, at der er blevet nedsat en reformgruppe bestående af en række yderst EU-kyndige personer, som har fået til opgave at arbejde sig frem til et forslag til en ny model for, hvordan Folketinget kan føre kontrol med EU-sager. "Vi tager udgangspunkt i, hvordan EU-beslutningsprocessen er i dag. Den er jo markant anderledes, end da vi tilsluttede os og blev medlem i 1973, blandt andet i forhold til hvilke politikområder det drejer sig om. EU dækker langt bredere i dag, og beslutningsprocesserne er mangfoldige," siger formand for reformgruppen Claus Larsen-Jensen. Eva Kjer Hansen, der som formand for Europaudvalget er initiativtager til reformgruppen, mener, at den nuværende model ikke kun er gammel, den gør det også svært for Folketinget at følge med i, hvad der sker på EU-området. "Vi har en række eksempler på frustrationer i Europaudvalget på grund af den måde, vi griber tingene an på. Vi har svært ved at få fagudvalgene involveret, og det er ikke naturligt for ordførerne på de enkelte områder også at tage sig af området på EU-niveau," siger hun. Reformgruppen kommer til at mødes en gang om måneden og planen er, at arbejdet kulminerer i efteråret 2022 i forbindelse med 50-året for folkeafstemningen om Danmarks EU-medlemskab.
Altinget (27.10.2020)

Vi leverer ikke ”ubrugelig” katastrofehjælp
Politiken bringer et debatindlæg af Jens Oddershede, chef for Beredskabsstyrelsens Internationale Beredskab. Han skriver blandt andet: ”Det danske bidrag til Grækenland efter branden i Moria-lejren var hurtigt og efterspurgt. Derfor er det ærgerligt, at det er blevet udlagt som 'ubrugeligt'. […] I den forbindelse er det måske på sin plads at gengive nogle faktuelle oplysninger om det danske bidrag: Efter brandene i Moria-lejren valgte Danmark hurtigt at tilbyde katastrofehjælp til Grækenland. Dels i form af økonomisk bistand, dels i form af konkret materiel, som Grækenland efterspurgte via EU. […] Det er naturligvis et politisk spørgsmål, hvordan og i hvilket omfang Danmark yder bistand til katastrofer rundt om i verden. Det er i sagens natur ikke noget, vi som styrelse har en holdning til. Vi koncentrerer os om at levere hurtig akut bistand ved humanitære katastrofer og naturkatastrofer rundt om i verden, når vi bliver bedt om det. I øvrigt - og naturligvis - altid efter aftale og ønske fra det pågældende land og oftest gennem FN eller EU. Og det er vi - i al beskedenhed - gode til.”
Politiken, s. 7 (27.10.2020)

Klima

Ambitiøse klimamål i EU kan blive en dyr fornøjelse for Danmark
På papiret går den danske regering til EU's klimaforhandlinger om et nyt 2030-mål for CO2-reduktion med et ønske om, at det skal hæves til 65 procent, men det risikerer at blive en dyr affære for Danmark, skriver Altinget. "Byrdefordelingen er normalt forbundet med et lands BNP, og eftersom Danmark ikke ligefrem er noget meget fattigt land, så vil jeg regne med, at der vil være et stort pres på, at I skal gøre mere," siger Christian Egenhofer, der er seniorforsker ved tænketanken Centre for European Policy Studies. Tænketanken Concito mener, at der er en klar risiko for, at Danmark vil få en højere byrde, hvis EU's klimamål bliver 65 procent, men siger også, at det er præmaturt at konkludere, da briterne skal tages ud af ligningen efter Brexit. Forud for forhandlingerne mellem medlemsstaterne er Europa-Parlamentet landet på 60 procent, men en række østeuropæiske lande frygter, at nye klimakrav vil ramme skævt og kræver derfor større fokus på at undgå det, de kalder energifattigdom. International chef i Concito, Jarl Krausing, mener, at Danmarks muligheder for at omstille transportsektoren vil blive lettere, hvis EU sætter sig for, at der skal ske noget. "Det vil gøre det lettere for Danmark at nå 70 procent, hvis værktøjskassen gav flere muligheder, og flere lande sigtede efter samme flyvehøjde i klimapolitikken," siger Jarl Krausing.
Altinget (27.10.2020)

EU-lande er enige om nye naturmål
I fredags blev EU's medlemslande enige om, at 30 procent af Europa skal være beskyttet natur i 2030 - herunder skal 10 procent være strengt beskyttet, skriver Altinget. "Det er særdeles positivt, at EU's miljøministre fredag eftermiddag tiltrådte EU-kommissionens Biodiversitetsstrategi 2030, der rummer en række klare og ambitiøse mål," siger seniorbiolog Thor Hjarsen. Selvom den danske regering tilsluttede sig Kommissionens naturmål, er det fortsat et åbent spørgsmål, hvor stor en del af indsatsen, Danmark selv kommer til at levere. Miljøminister Lea Wermelin har nemlig understreget, at mål om 30 procent beskyttet natur ikke kommer til at gælde for Danmark, hvilket hun gentog i fredags. "Det er klart, at Danmark som landbrugsland ikke har så meget at byde ind med af højt biodiversitetspotentiale. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal lægge en stor naturindsats fra dansk side," sagde Lea Wermelin til Ritzau ifølge Berlingske.
Altinget (27.10.2020)

Konkurrence

Det er dyrt for danskerne at være duks
Børsen bringer en kronik af Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark. Han skriver blandt andet: ”Hvad gør vi oftest i Danmark, når EU stiller krav til lovgivningen? Vi overimplementerer. Går lige lidt længere, end det er krævet af os. Det kan måske være godt på nogle områder at være duks, men i forhold til finanssektoren går det lige nu for langt. I denne uge fremsætter erhvervsministeren et lovforslag, der skal implementere EU-lovgivning langt hurtigere, end man har valgt at gøre det i vores nabolande. Den enegang er dyr for kunderne, det skaber ulige konkurrencevilkår, og det hæmmer bankers og realkreditinstitutters muligheder for at understøtte dansk økonomi til gavn for både private husholdninger og virksomheder. […] Fra EU's side giver direktivet mulighed for, at kravet gradvist indfases, så det først træder i kraft fra 1. januar 2024 eller senere. Men fra dansk side har regeringen valgt, at direktivet skal overholdes. Så hurtigt som muligt. Erhvervsministeriet har fremlagt et lovforslag, der skal gøre det til dansk lovgivning allerede fra 2022. EU-direktiver skal overholdes. Men skal vi ikke udnytte de fleksible rammer, som stilles til rådighed? Og skal vi gå længere, end der kræves af os? Nej, det vil være en rigtig dum løsning.”
Børsen, s. 4 (27.10.2020)

Vestager venter høje smittetal i Europa ”et stykke tid” frem
Restriktionerne strammes igen i mange EU-lande og den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har godkendt midlertidig statsstøtte for over 22.000 mia. kroner. “Der er faktisk lige så travlt som i foråret. Det gælder alle brancher. Turisme og hospitality er jo hårdere ramt end så mange andre. Men der er brug for det hele,” siger Vestager på en briefing for Børsen og andre medier mandag og hun fortsætter: “Selvom vi tror, at økonomien vil tage et dyk, så tror vi ikke, det bliver så slemt som i foråret. Det er fordi, der i alle lande er en fornemmelse af, at man gerne vil holde så meget åbent, som det er forsvarligt - samtidig med at man er nødt til at få smittetallene under kontrol.” Vestager fortæller også, at hvis det bliver nødvendigt, så vil reglerne for statsstøtte blive forlænget - også længere end til juli næste år. I øjeblikket har Vestagers stab travlt med at fastslå, hvor stor en del af det godkendte støttebudget, der reelt er brugt. “Vi er ikke færdige med tallene, men vores skøn er, at vi ikke tror, budgettet er brugt. Det er jo vanvittigt mange penge,” siger hun.
Børsen, s. 18 (27.10.2020)

Landbrug

Jette Petersens ansatte arbejder både i EU og på gårdspladserne
Jette Petersen, direktør for Landbrugsstyrelsen, er ”Ugens embedsmand” på Altinget. Hun siger blandt andet: ”Reformen af EU's landbrugspolitik fylder rigtig meget, både på mit bord og i hele styrelsen. Både forhandlingssporet i Bruxelles og forberedelserne af den nationale implementering trækker tænder ud, men heldigvis er der også fremskridt. På ministerrådsmødet i den forgangne uge blev der nået en vigtig milepæl omkring en væsentlig grønnere reform med stærke danske fingeraftryk. Nu udestår forhandlingerne med parlamentet og meget vigtige danske politiske beslutninger om den nationale implementering, der kan understøtte de ambitiøse mål om klima, miljø og natur. Reformen sætter mange af de helt centrale rammer for vores arbejde de kommende år.”
Altinget (27.10.2020)

Migration

Tæsk, pisk og prygl
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Tørre tæsk, pisk og kæppe presset op i anus. Brækkede næser, sønderbankede kroppe, frastjålede ejendele og knuste sjæle og personlig værdighed. Det er den behandling, som Dansk Flygtningehjælp her i oktober har dokumenteret, at afghanske mænd og andre asylsøgere bliver udsat for i Kroatien, før de bliver smidt tilbage til Bosnien-Hercegovina. […] Det er et enormt moralsk og ledelsesmæssigt svigt, at det på over et halvt årti ikke er lykkedes EU at få skabt et fungerende og langt mere humant asylsystem. Fiaskoen har mange fædre, men skylden ligger primært hos medlemsstaterne. EU-Kommissionen er kommet med flere forslag til reformer, senest i september. Kommissionens migrationsplan er ikke perfekt, men dog et oprigtigt forsøg på at skabe en mere rimelig byrdefordeling og sikre, at alle EU-lande bidrager til at løse migrationskrisen på den ene eller anden måde. Kommissionens forslag bliver for tiden forhandlet i Rådet under det tyske formandskab. Danmark, Polen, Ungarn og andre af de lande, som har været fodslæbende - for at sige det diplomatisk - bør se længe og nøje på billederne af de mishandlede stakler i Kroatien. For vel har Europa ikke plads og mulighed for at hjælpe alle migranter og alle mennesker på flugt. Desværre. Men vi kan gøre det bedre end at lukke øjnene og lade de stakler, der søger hjælp og beskyttelse, blive tæsket og pisket for at holde dem ude.”
Politiken, s. 1 (27.10.2020)

Sundhed

Hvornår stopper en coronavaccine pandemien?
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Håbet om snart at komme ud af coronapandemiens livstruende favntag svinder. Med voksende styrke ruller den anden coronabølge ind over især Europa og USA. Nye nedlukninger tager til i omfang og antal. […] I Europa er der fokuseret på en vaccine udviklet af Astrazeneca og Oxford University, der er under løbende vurdering. En proces, der anvendes i en nødsituation, hvor man ikke afventer alle data, men behandler dem, når de indløber. Det vil fortsætte, indtil “der er tilstrækkeligt med bevis for at understøtte en formel ansøgning om markedsadgang,” skriver EMA Med - en understregning af, at man ikke “kan konkludere noget om vaccinens sikkerhed og effektivitet,” men der er forventninger i EMA om godkendelse af tre vacciner tidligt i 2021. Men i håb om snarlige gennembrud har myndighederne i både USA og EU købt de første vacciner. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, oplyste i sidste uge, at EU køber 400 mio. doser vaccine hos Johnson & Johnson - EU's tredje kontrakt med en medicinalvirksomhed. I USA har regeringen under den såkaldte Operation Warp Speed placeret en ordre på de første 100 mio. doser hos henholdsvis Pfizer og Moderna og sikret sig en option på yderligere 500 og 400 mio. doser hos de to firmaer. […] Rundt om i verden er flere medicinske eksperter tydeligt usikre på, hvorvidt de første vacciner vil være virksomme over for bare 50 pct. af befolkningerne, samt om hvorvidt det i givet fald så bare bliver for de milde symptomer hos de yngste befolkningsgrupper. Med en effekt på under 50 pct. af befolkningen vil effekten af en vaccine ikke være stor nok, til at de hårdest ramte økonomiske sektorer kan blive genoplivet. Tværtimod er der en fare for, at pandemien igen tager til, fordi vaccinen for nogle mennesker vil betyde en falsk tryghed, så de ikke længere overholder de grundlæggende krav til bl.a. fysisk afstand.”
Børsen, s. 16 (27.10.2020)

Udenrigspolitik

Et beskedent håb for verdensordenen efter Donald Trump
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ana Palacio, gæsteforelæser ved Georgetown University i USA samt tidligere udenrigsminister i Spanien og tidligere senior vice president og general counsel i Verdensbankgruppen. Hun skriver blandt andet: ”Inden længe kulminerer det amerikanske præsidentvalg, og forudsigelserne om, hvad der efterfølgende kommer til at ske, dominerer også debatten i mange andre lande end USA. […] Spørgsmålet er, hvordan man overbeviser USA om igen at tage lederskabet på sig - uanset om det bliver i januar 2021, når Joe Biden eventuelt er blevet indsat som præsident, eller fire år senere, når Donald Trumps anden præsidentperiode udløber. Svaret begynder med, at andre aktører - først og fremmest EU - viser deres evne og vilje til at dele byrderne ved at styrke deres militære, diplomatiske og øvrige strategiske formåen. Mere grundlæggende bør EU og andre genbekræfte kerneværdier, som engang forbandt dem uløseligt til USA, men som er blevet uklare, henlagt eller ligefrem kasseret de seneste år. Kun ved igen at gøre disse værdier gældende kan vi genoplive forbindelserne og sikre, at en fremtidig opbygning af institutioner sker på et solidt fundament, hvor USA viser retningen, men ikke dikterer spillereglerne.”
Jyllands-Posten, s. 22 (27.10.2020)

Kan USA acceptere Kinas fremmarch og nye rolle?
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Friis Arne Petersen, som har været Danmarks ambassadør i USA, Kina og Tyskland og i dag er partner i public affairs-bureaet Rud Pedersen. Han skriver blandt andet: ”Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg, vil rivaliseringen mellem USA og Kina blive mere intens, men det ender ikke i væbnet konflikt. […] Det handler om hele den vestlige verden og hele Asien. USA i en væbnet konflikt med Kina? Alene? Det er urealistisk, og hvilken europæisk stat ville turde følge eller støtte USA i sådan en militær konflikt? Kina er stærkt integreret i Asien, og de over fire milliarder asiater ser de sidste årtiers fred og stabilitet som forudsætningen for deres videre økonomiske udvikling. For Europa synes det at blive en svær fremtid. De to giganter synes kun at have blik for hinanden. Trumps forgænger, Barack Obama, sagde for syv år siden, at USA og Kinas bilaterale forhold ville skabe det 21. århundrede. Hvor er vi europæere så henne i amerikansk optik? Og Trump mener, at vi europæere skal vælge enten USA eller Kina. De fleste af os vil gerne samarbejde med begge. Men hvad vil Trump og Biden konkret sigte efter på kort og lang sigt? Vi får næsten kun overskrifter. Ironisk nok hører vi mere fra Kina om deres økonomiske planer for fremtiden.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (27.10.2020)