Tirsdag den 28. april

Tophistorier

Raskmeldt Boris Johnson skal til at træffe svære beslutninger
Mandag morgen vendte Boris Johnson tilbage til kontoret i Downing Street efter sin COVID-indlæggelse. Det skriver Jyllands-Posten og Information. Her holdt han en tale om det mest presserende politiske emne: Skal der lettes lidt på den hårde nedlukning af Storbritannien som følge af coronavirusudbruddet? "Jeg ved, at alle er utålmodige for at få lukket samfundet op igen, det er jeg også. Men jeg må bede jer holde denne trang i ave lidt endnu, for jeg tror, vi er ved at være ved slutningen af den første fase af sygdommen, og at miste grebet om smittespredningen igen ville være katastrofalt for vores økonomi," sagde Boris Johnson ifølge Information. Han fastholder dermed det britiske lockdown, mens mange lande i Europa gradvist åbner op. Boris Johnson vender tilbage til store beslutninger, som ikke kun omhandler coronakrisen. Jyllands-Posten skriver, at briterne holder fast på, at der skal landes en brexitaftale inden juni, ellers forlader de EU med et såkaldt ”no deal” Brexit til december. Jyllands-Posten skriver endvidere, at Johnson ifølge The Guardian de kommende dage vil forsøge at overbevise EU's regeringschefer og kommissionsformand Ursula von der Leyen om at gribe ind, så der kan komme skred i forhandlingspositionerne.

Informations politiske korrespondent i London, Jakob llleborg, skriver i en analyse med overskriften "Midt i COVID-stormen truer no deal-Brexitskæret igen forude", blandt andet: "Der er ingen fremskridt i de afgørende forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Begge parter beskylder hinanden for at stå i vejen for fremskridt. Et klart flertal af briterne ønsker mere tid, men det gør Johnson-regeringen ikke. [...] Forude venter et skræmmende no deal-Brexit-scenarie. For uret tikker nemlig ubehageligt hurtigt i forhold til de forhandlinger mellem Storbritannien og EU, der skal sikre en ny frihandelsaftale før årets udgang. [...] Efter flere aflysninger, grundet COVID-19, var der fredag onlinemøde mellem parterne. EU's chefforhandler, Michel Barnier, er også vendt tilbage på arbejde efter coronaselvisolering, og ifølge ham var udbyttet af mødet ikke prangende. “Storbritannien engagerede sig ikke for alvor i forhandlingerne på en hel række områder. Briterne kan ikke både trække tiden ud og samtidig nægte at forlænge transitionsperioden,” sagde Barnier efterfølgende på et pressemøde i Bruxelles. Men det synes at være netop det, Johnson-regeringen bevidst er i gang med. Bookmakeren Smarkets vurderer, at sandsynligheden for et sammenbrud i forhandlingerne nu er på hele 85 procent. Årsagen er enkel. Storbritannien og EU er grundlæggende dybt uenige om, hvad en ny aftale skal indeholde. [...] Det tyder på, at David Frost, Boris Johnsons chefforhandler, har fået mandat til at fortsætte det hvem-blinker-først-spil, som den dominerende Brexit-fløj i Johnsons regering mener, at briterne står til at vinde. Ifølge denne tankegang vil EU før eller siden give efter for de britiske krav, fordi et kaotisk Brexit også kan destabilisere det fortsatte økonomiske samarbejde i EU. [...] En forlængelse synes at være det eneste logiske kort at spille, men som Brexit-sagaen flere gange har vist, handler Brexit om alt andet end fornuft."
Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 7 (28.04.2020)

Prioritede historier

Med Italiens genåbning har højrefløjen og Salvini fået chancen for genoprejsning
I en analyse i Information skrevet af avisens Sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, står der blandt andet: "Efter tusindvis af coronadøde og efter to måneders nedlukning - den længste noget sted i verden som følge af coronavirussen - annoncerede Conte i en tv-tale søndag aften, at det italienske samfund fra starten af næste måned så småt skal åbne igen. [...] Men den nye situation kan også føre til et politisk skred. For mens coronakrisen har gjort Conte til en voldsomt populær premierminister, så kan han med sin beslutning om at genåbne landet også have skudt gang i en jagtsæson, hvor det er ham selv, der er byttet. For højrefløjens dobbeltløbede jagtgevær - den højrenationale leder Matteo Salvini og den yderste højrefløjs stjerneskud, Giorgia Meloni - står nu klar til at skyde på ham med alt, hvad de har. Og de to vil få stadig mere ammunition i takt med, at de seneste måneders solidaritet i samfundet og nationale samling om den politiske leder næsten uundgåeligt vil blive afløst af frustration og vrede - når det for alvor går op for italienerne, hvor dybt det sorte økonomiske hul er, som pandemien og nedlukningen har kastet dem ned i. [...] Meget afhænger af, hvordan Conte formår at håndtere genåbningen - og også hvordan EU agerer. Det ligger lige til højrebenet for den EU-skeptiske Salvini at lukrere på den stærkt udbredte opfattelse, at andre EU-lande ikke har udvist tilstrækkelig solidaritet: Både hvad angår støtte til det italienske sundhedssystem i form af værnemidler, udstyr og personale og økonomisk støtte til at afbøde pandemiens konsekvenser for Europas mest udsatte land."
Information, s. 6-7 (28.04.2020)

Kina pressede på for at få nedtonet EU-rapport om misinformation
Efter alt at dømme er en kritisk EU-rapport om kinesisk propaganda og misinformationer under coronakrisen blevet modereret betydeligt efter pres fra Beijing. Det skriver Berlingske. Sammenfatningen i rapporten var, at Kina siden udbruddet af covid-19 har lanceret en intens kampagne for at nedtone sin egen rolle i pandemien. Rapporten var udarbejdet af analytikere i EUs misinformationsteam, en enhed, der er samlet under EUs udenrigstjeneste. Berlingske skriver, at rapporten ifølge flere internationale medier var klar til offentliggørelse i forrige uge, men så fik Beijing nys om rapporten. Ifølge The New York Times blev EUs diplomatiske repræsentanter i Beijing advaret af deres kinesiske værter om, at det ville få “følger”, hvis teksten blev offentliggjort. Afsnittet, hvor Kina beskyldes for at have ført en misinformationskampagne, er blevet ændret i den endelige rapport, der blev frigivet for få dage siden. Tidligere lød det i rapporten: "Kina har ført en global misinformationskampagne for at undgå at få skylden for udbruddet af pandemien og for at forbedre sit internationale image." Nu hedder det i stedet, at "der er bevis for et koordineret forsøg fra officielle kinesiske kilder på at undgå at få skylden for udbruddet af pandemien". En talsmand fra EU afviser ifølge The New York Times, at man har ændret i rapporten for at imødekomme kinesisk pres.
Berlingske, s. 10 (28.04.2020)

Danske politikere vil straffe Ungarn i nyt EU-budget
Politiken skriver, at SF, Enhedslisten, Venstre, Konservative og Radikale Venstre i samarbejde med deres kolleger i EU-Parlamentet, kræver nye forhandlinger om budget-mandatet, så det ligeledes bliver en dansk prioritet at straffe overtrædelse af EU's grundlæggende principper. Politiken skriver endvidere, at lige så indædt Mette Frederiksen har kæmpet for at holde EU's budget i ro, lige så stålsat skal hun, ifølge flertallet, være i kampen for at kunne straffe lande som Polen og Ungarn økonomisk. Ungarn, med premierminister Viktor Orbán i spidsen, har udnyttet coronakrisen til at indføre nødretstilstande uden udløbsdato, som giver ham mulighed for at regere på dekreter uden om Parlamentet. Selv siger ungarerne, at det er for at redde liv under coronakrisen. Men kritikerne taler om en diktaturstat i hjertet af EU. Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, siger: "Det er naturligt, at vi prioriterer det her, når Orbán giver den gas med sine mere eller mindre diktatoriske tendenser. Vi kan ikke bare låse os fast i et gammelt mandat og er der ét sted, vi kan ramme Orbán, er det på økonomien." EU nåede ikke at få vedtaget budgetrammen for de kommende syv år inden coronakrisen udbrød. Derfor kommer der et nyt budgetudkast inden for de kommende uger samt et udkast til den genopretningsfond, der skal hjælpe de hårdest ramte lande. Det oprindelige budgetudkast fra foråret 2018 indeholder en model for at straffe lande, der overtræder værdierne, økonomisk. Det er ikke en del af selve budgettet, for realiteten i EU er, at der aldrig bliver enstemmighed om at straffe lande som Ungarn og Polen. Landene vil altid kunne vetoe for hinanden. Strafmodellen, hvor EU kan tilbageholde penge fra strukturfondene, er derfor lavet som en følgelov, der kan vedtages med kvalificeret flertal. Tidligere har regeringen sammen med 12 andre EU-lande fordømt Viktor Orbáns coronatiltag, dog uden at nævne Orbán ved navn. Politiken skriver, at folketingsflertallet vil have Mette Frederiksen til at skrue op, og det kan være en åben dør, de er ved at sparke ind, hvis man lytter til Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen: "Jeg kan slet ikke forestille mig, at regeringen vil være imod det. Så længe det ikke koster os ekstra penge, så vil vi gerne kigge på det," siger han. Pengene er netop en stor hurdle i EU-landenes kamp for at komme ud af coronakrisen. Den danske regering er blandt sparelandene i EU. Coronakrisen har sat kursen under stærkt pres, for krisen både kradser og koster, og behovet for at føre penge fra det rige nord til det mere fattige syd er helt åbenlys.
Politiken, s. 7 (28.04.2020)

Stop nu den falske melodi om fælles EU-gældshæftelse. Den eksisterer i rigt omfang
Jens Rohde, ordfører for EU (R) og fhv. medlem af Europa-Parlamentet, skriver blandt andet i et debatindlæg i Jyllands-Posten: "Regeringen og Folketingets flertal spiller en falsk melodi, når de fortæller, at der ikke må ske fælles gældshæftelse i Europa gennem fælles obligationer. Sagen er, at det allerede sker i forvejen. Eurobonds er obligationer, der er udstedt af EU-institutioner og garanteret af EU-/euromedlemslandenes regeringer. For eksempel har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) tilsammen en euroobligationsgæld tæt på 1.000 mia. euro. Det skyldes, at de ved at udstede euroobligationer har rejst penge til blandt andet udlån og hjælpepakker til kriseramte lande. Desuden har eurolandene stillet en ubegrænset garanti til Den Europæiske Centralbank, der allerede har hjulpet navnlig sydeuropæiske lande ved i et betydeligt omfang at opkøbe deres statsobligationer. [... ] Vi er med andre ord langt ude over diskussionen om, hvorvidt der skal udstedes euroobligationer garanteret af EU-landene (EIB) eller af ØMU-landene (ESM). De eksisterer allerede. [...] I stedet for konstant at lave krisepakker med fælles gæld på bagkanten af kriser, hvor ingen helt kan finde ud af, hvilke regler og rammer der skal gælde, var det langt bedre at skabe en fast ramme på forhånd for fælles gæld. [...] Problemet er, at vi kaster gode penge efter dårlige, når vi hver gang handler med brandslukning. Man kunne jo blot beslutte, at kun gæld optaget inden for stabilitetspagten underkastes fælles hæftelse. Eurobonds har siden finanskrisen i realiteten ikke været et spørgsmål om ja eller nej, men om hvordan. Vi må ind i kampen for et mere solidarisk Europa. Om ikke andet så for vores egen skyld. Vores beskæftigelse afhænger af det."
Jyllands-Posten, s. 21 (28.04.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Nye tal viser, at danske fædre fortsat kun tager en brøkdel af orloven med deres børn
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at trods mange års debat er det stadig mødrene, som tager langt størstedelen af orloven. Tallene viser, at kvinder i gennemsnit holder 273,9 dages orlov i barnets første leveår, mens mænd kun tager 31,9 dage. Det skriver Jyllands-Posten. På sigt kommer et EU-direktiv til at pålægge Danmark at øremærke mindst to måneders orlov til fædrene. Indførelsen kan kun gå for langsomt ifølge regeringens støttepartier. "Disse tal viser mig, at det ikke er nok at tale om det for at rykke på balancen i fordelingen af orloven. Det haster så meget desto mere med, at vi får implementeret det EU-direktiv, så vi får øremærket barsel til fædre," siger De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa. Både De Radikale og SF mener, at regeringen bør gå endnu længere end EU-direktivet. "Selv om EU-direktivet siger to måneder, kan vi godt give tre måneder til fædrene, så de kan få en reel ligestilling med kvinder," lyder det fra Samira Nawa. Ifølge EU skal barselsdirektivet implementeres inden 2022. Ligestillingsminister Mogens Jensen mener, at der på baggrund af tallene er rum til forbedring nu. Jyllands-Posten skriver, at han åbner for, at regeringen vælger at indføre øremærket orlov på mere end de to måneder, som EU-direktivet kræver.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (28.04.2020)

Regeringen vil lempe for udenlandsk arbejdskraft trods øget ledighed
Lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU har længe været et stridsemne både politisk og blandt arbejdsgivere og fagforeninger, skriver Jyllands-Posten. Nu bliver det fra den 1. juli nemmere for faglært arbejdskraft at få arbejds- og opholdstilladelse. Faglærte jobkategorier skal nemlig kunne komme på den såkaldte positivliste, som tidligere kun har omfattet højt specialiseret arbejdskraft. Lempelsen er et resultat af finanslovsaftalen for i år mellem regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale. Fagbevægelsen og den venstre side af Folketinget mener, at lempelsen kommer med den mest elendige timing, da coronakrisen har betydet afskedigelser i tusindvis. Men udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og De Radikale står fast på, at aftalen skal træde i kraft til sommer. Ifølge Jyllands-Posten forsvarer Mattias Tesfaye lempelsen med, at et job kun kommer på positivlisten, hvis der er mangel på arbejdskraft. "Positivlisten for faglærte vil kun kunne bruges i brancher, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft. Det er helt grundlæggende for ordningen. Er der ikke mangel på arbejdskraft, vil ordningen ikke være relevant," siger Tesfaye.
Jyllands-Posten, s. 1, 4 (28.04.2020)

Institutionelle anliggender

Jens Nymand: Nationale parlamenter bør spille en større rolle i EU
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver i Cross Culture Project Association og forhenværende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Han skriver blandt andet: "Siden Danmark trådte ind i EF er Europa-Parlamentets rolle og indflydelse vokset meget kraftigt. [...] I dag lovgiver EU via et tokammersystem. Europa-Parlamentet er lovgiver sammen med Ministerrådet, der dog samtidig løser en række andre vigtige opgaver. Alligevel dukker der fra tid til anden stemmer op, som antaster EU's demokratiske legitimitet. Især i Europa-Parlamentet har der været kræfter fremme, der har deltaget i denne debat. Ofte har de en dårligt skjult dagsorden. De hævder, at EU reelt har et demokratisk underskud, og at dette skal løses ved at forrykke balancen mellem EU's institutioner til fordel for Europa-Parlamentet. I virkeligheden er sandheden, at man ikke kan antaste EU's formelle, demokratisk legitimitet, fordi den bygger på direkte, frie valg i alle medlemslandene. [...] Derfor vil det ikke øge den demokratiske legitimitet at rykke rundt på opgaverne og kompetencerne blandt EU's institutioner. Det reelle spørgsmål er ikke om vores Unionen er demokratisk legitim, men om befolkningerne ser EU som demokratisk? Et vigtigt spørgsmål i den sammenhæng er, om EU er tilstrækkeligt transparent? [...] Formanden for udvalget, Eva Kjer Hansen (V), foreslog i sin bog "Det Forsømte Folketing", at det fremover bør være de enkelte fagudvalg, der får ansvaret for at tildele mandateter. [...] Den model, Eva Kjer Hansen lagde frem, bør derfor seriøst overvejes i Danmark. Den kunne føre til en stærkere og mere substantiel kontrol med Danmarks optræden i EU. Den kunne sikre bedre sammenhæng mellem den danske EU-politik og den nationale politik, der bliver udstukket i de enkelte fagudvalg. Desuden er jeg overbevist om, at det vil forbedre vores nationale EU-debat. Der er i dag ikke formelle problemer med den demokratiske legitimitet i EU. Men den svage inddragelse af de nationale parlamenter svækker den demokratiske kvalitet i befolkningernes øjne."
Altinget (28.04.2020)

Weiss i spidsen for EU-konservatives genåbningsplan efter corona
Altinget skriver, at den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man helt lavpraktisk håndterer at genåbne Parlamentet efter de første akutte uger i coronapandemien. Formanden er blevet den danske Pernille Weiss (K). Gruppen skal blandt andet komme frem til et bud på, hvordan man på ansvarlig vis får parlamentarikerne tilbage til Bruxelles, hvor det er nemmere at arbejde sammen. Den opgave er besværliggjort ved, at EU-landenes karantæneregler og retningslinjer i forhold til rejser er meget forskellige. Arbejdsgruppen skal også tage initiativ til at få lavet en beredskabsplan, som skal være en hjælp, hvis en uforudset hændelse skulle lukke Europa-Parlamentet igen.
Altinget (28.04.2020)

Interne anliggender

Seniorforsker i ny analyse: Derfor står Udenrigsministeriet - måske - svagere end nogensinde
Altinget bringer et interview med seniorforsker Louise Riis Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der i en ny analyse konkluderer, at "Udenrigsministeriet står svagt - måske svagere end nogensinde". I sin analyse sætter hun spot på, hvad der har ført til Udenrigsministeriets storhedsfald. Hun mener blandt andet, at særligt på EU-området synes Udenrigsministeriets overordnede og "opdragende" rolle at være udspillet. Hun siger, at der faktisk var en interessant udvikling på vej i de seneste år under Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsperiode. "Lars Løkke Rasmussen begyndte eksplicit at tale det internationale mere op, særligt det europapolitiske samarbejde. Og i Folketinget kom der to udenrigspolitiske strategier til debat. Der var små tegn på, at de ville opprioritere det udenrigspolitiske, og det kunne man godt have forventet ville fortsætte under en socialdemokratisk regering, men det er indtil videre ikke rigtigt sket. Der har måske snarere været et tilbageslag på den front," mener Riis Andersen.
Altinget (28.04.2020)

Landbrug

Hirtshals frygter dyr sorteper i hårdt norsk lakseopgør
Den risiko, Hjørring Kommune tog i parløbet med det officielle Norge om at blive genvej for det norske lakseeventyr, var i virkeligheden kæmpestor. Men den tanke strejfede ikke Hjørring-borgmesteren Arne Boelt (S) tilbage i 2017, da stemningen omkring det norske logistikselskab Hav Lines gigantinvestering på Hirtshals Havns allerbedste placering var på sit højeste. Det skriver Børsen. Tilbage i 2017 sagde Boelt: "den norske investering næppe er den sidste, der lander i Hirtshals. 70 procent af vores fiskeprodukter eksporteres til EU, der er vores altafgørende marked. Derfor bliver Danmark som indfaldsport til EU vigtigere og vigtigere.” Boelt fortæller, at han i dag er blevet klogere. Det, vi skulle have tjent penge på de næste 30 år, risikerer nu at blive et spøgelse,” siger han. Hav Lines investering i Hirtshals var ikke kun en potentiel guldåre for de to norske ejerfamilier af Hav Line. Hirtshals-projektet var af strategisk betydning for den norske regering, som har laks som den vigtigste og mest værdifulde eksportvare, når olieprisen er lav. Tidligere norske fiskeriministre havde under udviklingen af Hav Lines koncept givet godkendelser og mio. i støtte, således Hirtshals kunne blive en norsk smutvej til EU.
Børsen, s. 15 (28.04.2020)

Sundhed

Tusinder af ofre på belgiske plejehjem rejser spørgsmål om de globale dødstal
Belgien har mange gange svært ved at føre en lige så klar politisk linje som nabolandene Frankrig, Tyskland og Holland. Det betyder, at Belgien sommetider bliver et laboratorium med advarselslamper for resten af Europa. Det skriver Altinget. Belgien melder om verdens tilsyneladende højeste covid-dødstal per capita, hvorfor det er værd at overveje, om Belgien måske også blot er toppen af et isbjerg i debatten om vore samfunds håndtering af pandemien. Den belgiske sociolog Geoffrey Pleyers fra universitetet i Louvain siger: "Det er skandaløst, hvad der er foregået på Belgiens plejehjem. Men det er ikke enestående. De belgiske tal signalerer en meget større skandale, der skjuler sig på plejehjem mange steder i Europa og i resten af verden." Han mener, at den belgiske måde at tælle dødsofre på er mere realistisk end nabolandenes. Efterhånden som nye typer af opgørelser over dødstallene i Europa og andre steder i verden begynder at blive gennemført, tyder det på, at den belgiske opgørelse ikke er for høj. Det er tværtimod andre landes, der er for lav.
Altinget (28.04.2020)

Økonomi

Ny coronaoptimisme - globale aktier stiger
Børsen skriver, at der verden over er begyndende tegn på, at coronapandemien har toppet i dette forår. Derfor begynder en stribe lande på flere kontinenter at genåbne deres økonomier. Finansmarkederne i både Asien, Europa og USA reagerede mandag med stigende kurser næsten overalt i markedet. Børsen skriver desuden, at især fra ECB er der blandt iagttagere forventninger om, at obligationsopkøbene udvides. For i sidste uge kom EU's regeringschefer som forudset ikke langt med planen for en ny stor fond, der skal understøtte en genopretning af EU's vækst efter krisen.
Børsen, s. 18 (28.04.2020)