Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 28. januar

Tophistorier

Venstre og Radikale lægger pres på Mette Frederiksen
Berlingske skriver, at både Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og de Radikales politiske leder, Morten Østergaard, begge klandrer statsminister Mette Frederiksen for en uambitiøs europapolitik og en for negativ italesættelse af det europæiske samarbejde. Både Frederiksen og Ellemann skal tirsdag tale til Tænketanken Europas Europakonference og det er i den forbindelse kritikken kommer. Storbritannien forlader formelt EU om få dage, hvilket Jakob Ellemann-Jensen gør opmærksom på. ”Det forum, hvor vores lille lands stemme kan blive hørt højt, er under pres, og det må og skal være førsteprioriteten for enhver dansk regering, at vi har et stærkt EU. For har vi ikke det, er der ikke nogen, der hører, hvad vi siger. Det er dér, jeg bliver bekymret, for jeg er ikke sikker på, at man hos regeringen deler den forståelse,” siger Jakob Ellemann-Jensen og tilføjer: ”Det kommer til udtryk i den lidt snævre tilgang, man har til, hvad EU skal beskæftige sig med. Det handler om migration, klima, social dumping og skatteunddragelse. Det er fire rigtig vigtige temaer, men er det de eneste og de vigtigste? Burde vi ikke tale mere om vækst og velstand, burde vi ikke tale mere om fri bevægelighed?” Morten Østergaard udtrykker også kritik af den regering, der i lidt mere end et halvt år har repræsenteret Danmark i Bruxelles. ”Jeg er ikke i stand til at redegøre for, hvad regeringens europapolitik er. Det, jeg kan stykke sammen af den måde, man indtil videre har ført sig frem på, er, at Danmark er i en noget uvant rolle som den, der stikker en kæp i hjulet på udvidelsesforhandlinger og stemmer nej til budgettet. Hvis det får lov at fortsætte, tror jeg, at vores partnere vil have svært ved at kende os,” siger han. Østergaard og Ellemann-Jensens kritik kommer uafhængigt af hinanden. Men eftersom det er de samme emner, de hæfter sig ved, kan det måske føres tilbage til et topmøde blandt EUs stats- og regeringschefer i oktober.
Mette Frederiksen gav som optakt til mødet et større interview til Jyllands-Posten, hvori hun kritiserede Europa-Kommissionens forslag til et flerårigt budget. Her er der blandt andet lagt op til, at udgifter til administration vil vokse med 35 milliarder kroner trods briternes exit, hvilket ifølge statsministeren var ”fuldstændig gak”. Det er siden kommet frem, at størstedelen af udgiftsstigningen hænger sammen med øgede pensionsudgifter til EU-ansatte. Berlingske skriver, at Mette Frederiksens tilgang til det europæiske samarbejde er afmålt og praktisk. Blandt andet har regeringen, til både de Radikale og Venstres fortrydelse, erklæret, at Danmarks fire EU-forbehold udgør grundlaget for dens EU-politik. Østergaard og Ellemann så gerne forsvarsforbeholdet afskaffet, og Morten Østergaard har da også udtalt at ”er der for mig at se ingen tvivl om, at vi er væsentligt tættere på Venstre end Socialdemokratiet på europapolitikken.” I fredags gik både Venstre og de Radikale da også stik imod regeringens kurs i spørgsmålet om de kommende års EU-budgetter, som Mette Frederiksen skal forhandle med resten af EU om på Danmarks vegne. Uenigheden handler om, hvor stejlt Danmark skal kræve at få en rabat på budgettet. Danmark får i dag en rabat på én milliard kroner, der står til at udløbe i 2020, og regeringen vil lægge afgørende vægt på at bibeholde rabatten. Det har affødt modstand og er blevet betegnet som en snæver forhandlingstaktik. I Statsministeriet afviser Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, at regeringen med Mette Frederiksens anlagte kurs er udtryk for en uambitiøs EU-linje. ”Man har lov at diskutere mange ting, men Mette Frederiksen har gjort klart, hvor hun ser steder, hvor vi kan skabe fremskridt ved hjælp af det europæiske samarbejde. Jeg kan ikke lade være med at blive bekymret for, om Jakob Ellemann er ved at finde de EU-sokker frem, som han arvede fra Uffe, og at Venstre skifter kurs i EU-politikken,” lyder det fra Jesper Petersen.Jakob Ellemann-Jensen oplyser til Berlingske, at det er tiden er kommet til at trække op i buksebenet, så man på ny tydeligt kan se EU-sokkerne. At Lars Løkke Rasmussen forrige år justerede Venstres kurs i EU-politikken er også noget Ellemann-Jensen anerkender. Partiet skulle ganske vist fortsat gå kritisk til spørgsmålet om velfærdsydelser, der udbetales over europæiske landegrænser, men Løkke ville fremover anlægge en mere EU-begejstret kurs og betone fordelene ved unionen snarere end ulemperne. Som Venstres nye formand er det en linje, Jakob Ellemann-Jensen vil forstærke. ”Vi kommer aldrig til at gå på kompromis med vores støtte til samarbejdet i Europa,” sagde Ellemann fra talerstolen i Herning Kongrescenter tilbage i december. International korrespondent Jette Elbæk Maressa skriver i en kommentar i Jyllands-Posten ligeledes om Mette Frederiksen og EU: ”Mon statsminister Mette Frederiksens næve er kraftig nok, når hun som en jernlady vil hamre den i bordet i Bruxelles og forlange sine EU-penge tilbage? Regeringen har sat en rabat på 1 mia. kroner på Danmarks EU-medlemskab allerøverst på listen over de danske prioriteter, når slagsmålet om EU's næste flerårige budget nu for alvor går i gang. Danmark skylder briterne tak for, at det overhovedet er muligt at få rabat på bidraget til EU. […] Indtil videre har EU-landene stået bemærkelsesværdigt tæt sammen i hele processen om brexit. Når det kommer til budgettet, tyder meget på, at alt vil være ved det gamle: Hvert land skal gerne forlade bordet med en hvid kuvert med kontanter. Den danske regering varmer godt op over for vælgerne ved at hævde, at hvis der skal bruges så mange penge på EU, så vil det begrænse mulighederne for at prioritere velfærd. Den kan blive svær at komme tilbage på, især den dag det gælder om at formidle fordelene ved at være med i EU.” Altinget skriver, at generelt møder regeringen kritik for at have et for entydigt fokus på at holde det danske EU-bidrag så lavt som muligt, inden man drager til forhandlinger om EU’s budgetramme for de næste otte år. ”Kommissionens forslag står til at koste Danmark et merbidrag, som svarer til ét splinternyt supersygehus om året. Det, synes jeg og regeringen, er for meget,” lød det fra fungerende finansminister Morten Bødskov (S) ved fredagens møde i Folketingets Europaudvalg. Her var medlemmerne samlet for at diskutere regeringens prioriteter i de kommende forhandlinger om EU's langsigtede budget frem mod 2027. Ifølge Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, mindede regeringens retorik om den britiske premierminister, Boris Johnson, og hans EU-kritiske linje: "Sammenligningen med supersygehusene får mig til at overveje, om Socialdemokratiet allerede har booket den røde bus, så man kan køre rundt med budskabet om, hvor meget sygehusvæsen man kan få, hvis vi melder os ud af EU. Det er det spor, man bevæger sig ind på." Inden mødet havde regeringen lagt op til et stærkt fokus på, at Danmarks nuværende bidrag til EU ikke øges i de kommende forhandlinger, og at man fortsat kan nyde godt af den nuværende milliardrabat, som EU-Kommissionen ellers har lagt op til skal skrottes. Jens Rohde fra De Radikale er dog ikke tilfreds og ser hellere, at regeringen lægger mest vægt på områder som forskning, klima, miljø og dansk konkurrenceevne i de kommende forhandlinger. "Med den linje, finansministeren lægger for dagen, kan det blive meget vanskeligt for os at give mandat til regeringens forhandlinger,” lyder det fra Rohde.
Altinget tirsdag, Berlingske, s. 4-5, 6; Jyllands-Posten, s. 16 (28.01.2020)

Banen er klar for Storbritanniens farvel til EU
Fra britisk side er stort set alt nu klar til at forlade EU. B.T. skriver, at Brexitaftalen med EU er vedtaget og underskrevet de rigtige steder. Også EU er ved at være klar og i morgen kommer den sidste afstemning inden for EU-systemet, som sker i EU-Parlamentet, der ventes at stemme om Brexitaftalen klokken 18.00. Det ses som en formsag at få aftalen godkendt. Når det er sket, er der kun godt to døgn tilbage med et EU med 28 medlemmer. Fredag klokken 23 britisk tid forlader Storbritannien EU. Formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, samt EU's præsident Charles Michel, underskrev ifølge nyhedsbureauet AFP Brexitaftalen natten til fredag. Derefter blev den bragt til den britiske hovedstad, London, hvor premierminister Boris Johnson skrev under. Forinden havde Dronning Elizabeth givet sin endelige og formelle godkendelse. Både EU og Storbritannien er begyndt at forberede sig på tiden efter skilsmissen. EU-Kommissionen har udpeget den portugisiske diplomat Joao Vale de Almeida til EU's ambassadør i London. Michel Barnier, der har forhandlet Brexitaftalen med briterne, forbliver ifølge nyhedsbureauet dpa, EU's forhandler, når det gælder Brexit og han skal også forhandle det fremtidige forhold til Storbritannien efter Brexit, hvor der er en 11 måneder lang overgangsperiode. Information skriver, at inden Storbritannien endegyldigt forlader EU den 31. januar vil regeringen have fremlagt sin nye ambitiøse plan for blandt andet bedre at kunne kontrollere indvandringen. Den nye struktur er baseret på det australske pointsystem, hvormed veluddannede, højtlønnede og særligt kvalificerede personer får forrang. Information skriver ligeledes at næsten én ud af de tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien, endnu ikke har søgt om den såkaldte settled status, som giver EU-borgere, der har opholdt sig fem år i Storbritannien, ret til at få permanent opholdstilladelse. Det formodes, at mange af dem der ikke har søgt, er borgere, der enten ikke har sikre job eller lange uddannelser. I 2014 var der f.eks. officielt 853.000 polakker bosiddende i Storbritannien. Økonomisk er der dog næppe nogen tvivl om, at tilflytterne har bidraget til den britiske økonomi, hvor EU-borgerne giver mere til den britiske statskasse, end de tager fra den. Tal fra Oxford Economics viser, at de i gennemsnit bidrager med 2.300 pund (ca. 21.000 kroner) årligt, hvilket er mere, end borgere født i Storbritannien gør. I mandags opfordrede den britiske erhvervsorganisation CBI, regeringen til at skabe en letforståelig ramme for de nye regler, så fremmede ikke skræmmes unødigt væk. For dansk erhvervsliv, arbejdsmarked og økonomi kan det få vidtrækkende konsekvenser, når vores største handelspartner lukker døren til EU. Det skriver Altinget. "Der er ingen tvivl om, at Brexit er trist og skidt for alle. Storbritannien er en af Danmarks primære handelspartnere, og vi står over for nogle særlige forhandlinger, som i bund og grund vil medføre flere handelsbarrierer, så det bliver sværere at handle med Storbritannien i fremtiden," skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) der forventer, at det bliver svært at opnå et retfærdigt handelsforhold med Storbritannien. Når det kommer til eksport, er landbrug og fødevareindustrien udsatte brancher. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er bekymret for, om det kommer til at koste danske arbejdspladser. "Vi er jo et af de lande, der bliver hårdest ramt af Brexit. Så det har kolossal betydning, hvordan de her aftaler bliver skruet sammen," lyder det fra næstformand Bente Sorgenfrey fra FH. Det er derfor afgørende, at en kommende handelsaftale mellem britiske og danske virksomheder fortsat spiller efter de samme regler samt en rimelig balance. "Det bliver et svært emne at nå til enighed om. Men her må briterne træffe et valg om, hvor tæt de vil blive på EU. Enten en tilgang baseret på fælles regler med bred markedsadgang - eller en tilgang baseret på britisk deregulering og dumping, men så med mindre adgang til EU," skriver Simon Kollerup.

Danmark har derfor meget på spil med det britiske farvel. Jyllands-Posten skriver, at forhandlinger om de vilkår, der skal gælde i fremtiden for alvor snart, går i gang. Fiskeriet er noget af det første, som skal på plads. Danmark har meget på spil, idet 40 procent af de danske fangster finder sted i britisk farvand. EU og Storbritannien har indtil videre lavet en overgangsaftale, som sikrer, at de nuværende regler gælder indtil den 1. januar 2021 men fra den dag mister danske fiskere muligheden for at fiske i britisk farvand, hvis ikke en ny aftale er på plads inden da. En talsmand for premierminister Boris Johnson udtalte mandag, at spørgsmålet om EU-fiskeres adgang til britisk farvand bliver en del af forhandlingerne om en ny handelsaftale og talsmanden lagde ikke skjul på, at briterne vil have deres farvande tilbage. Fiskeriet er dog noget, som de danske politikere prioriterer højt i forhandlingerne.
B.T., s 7; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 8-9; Altinget (28.01.2020)

Prioritede historier

Skal Facebook stadig selv kunne fjerne personer fra alle opslag?
Flere partier mener, det er nødvendigt at regulere Facebooks muligheder for at blokere brugere, som ifølge Facebook f.eks. udtrykker hatespeech. Det skriver Jyllands-Posten. Tilbage i november skrev justitsminister Nick Hækkerup i et svar til Folketingets kulturudvalg blandt andet: ”Der er behov for, at vi overvejer, om de værktøjer, som findes i dag, fungerer hensigtsmæssigt. Derfor vil regeringen også iværksætte et arbejde, hvor vi ser på reguleringen af indholdet på og ansvaret for sociale medier.” Juraprofessor på CBS Søren Sandfeld Jakobsen oplyser til Jyllands-Posten, at hvis der kommer regler for sociale medier i fremtiden, så må de komme fra EU. ”Men EU bør i så fald træde varsomt. Facebook har jo også ret til ytrings- og informationsfrihed, og kan på sin side hævde, at den ret indskrænkes væsentligt, hvis det bliver politisk bestemt, hvordan og til hvem indhold på sociale medier gøres tilgængeligt,” siger han. I et debatinterview med Kristeligt Dagblad fortæller professor og forfatter Frederik Stjernfelt, at det er dybt problematisk, når en platform som Facebook filtrerer, modererer og sletter visse personer og deres synspunkter. ”Det er i virkeligheden problematisk på en række niveauer. Helt grundlæggende handler det jo om, hvilken ret netgiganter som Facebook, Google og Twitter skal have til at slette i uploadet materiale. Frem til for forholdsvist få år siden var argumentet, at de som private virksomheder kan gøre mere eller mindre, hvad de vil. Sådan har jeg selv tænkt. Men det har ændret sig i takt med, at de her techgiganter så småt er ved at få monopol og for rigtig mange mennesker er blevet den primære kilde til både offentlige informationer og debat. Når techgiganterne får en art kvasimonopol og anvender deres politik til at slette folk som i dette tilfælde, så finder jeg det dybt problematisk. Ikke fordi jeg har megen sympati for de to personer, men fordi det bliver et spørgsmål om ytringsfrihed,” lyder det fra Frederik Stjernfelt, som fortsætter: ”Facebook er måske nok en kæmpe, som er placeret i et andet land. Men vi må kræve, at platformen indretter sig efter lovgivningen i de lande, den opererer i, præcis som det kræves af andre internationale virksomheder. Nu ved vi endnu ikke, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg, men der er flere af kandidaterne i begge store partier, der har som led i deres program, at de vil se på techgiganternes fjernelsespolitikker og indblanding i politik. Det er positivt.”
Jyllands-Posten, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 9 (28.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Regeringens model for chaufførløn er uforenelig med EU-reglerne
Jens Hvid Bang, chefkonsulent i ITD's erhvervspolitiske afdeling, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”I ITD er vi helt enige med regeringen og dens politiske flertal i, at der skal sikres danske løn- og arbejdsvilkår for udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombikørsel i Danmark. Præmissen for vores arbejde med ordnede forhold er blot, at foreningsfriheden i den danske arbejdsmarkedsmodel skal respekteres, at en dansk model for chaufførløn skal holde sig inden for EU-reglerne, og at det skal være muligt at håndhæve og kontrollere effektivt. Men regeringen står med rigtig dårlige kort på hånden, når EU uundgåeligt vil se nærmere på den model for chaufførløn, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede midt i januar. Modellen, som baserer sig på forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, er uforenelig med EU-reglerne, mener vi. […] I forbindelse med aftalen udtalte transportminister Benny Engelbrecht (S), at den europæiske vejpakke vil hjælpe på det her område, men det er en misforståelse, da vejpakken slet ikke handler om de bestemmelser, som den nye model for chaufførløn er baseret på. Faktisk udgør reglerne i vejpakken en række undtagelser, der begrænser anvendelsen af udstationeringsdirektivet i vejtransportsektoren. DA, FH og regeringen sælger aftalen til chauffører og vognmænd som en sejr, der vil skabe ro i branchen. Men et langvarigt slagsmål i EU fører kun til fornyet usikkerhed i en branche, der har brug for arbejdsro. Derfor ærgrer ITD sig over, at man ikke har brugt den tid og de ressourcer, det kræver at udforme en aftale, der reelt skaber ordnede forhold inden for rammerne af EU-reglerne.”
Altinget (28.01.2020)

Det digitale indre marked

Danske selskaber er Europas it-dukse
Jyllands-Posten skriver, at i Danmark tager virksomhedslederne it-sikkerheden mere seriøst end i resten af landene på kontinentet. I en ny opgørelse over it-sikkerhed fra EU's statistiske kontor, Eurostat, som indeholder fire overordnede parametre for forholdsregler mod f.eks. hackere og datalæk bliver det til to førstepladser, en tredje- og en fjerdeplads. Belønningen for de gode danske sikkerhedsvaner er en delt femteplads med Italien over EU-lande, hvor virksomheder oplever færrest problematiske it-hændelser. ”Jeg tror også, at det har stor betydning, at flere virksomheder åbent fortæller om at have oplevet cyberangreb. Det gælder bl.a. angrebene på markante danske virksomheder som Mærsk og Demant, der skabte stor medieomtale og opmærksomhed omkring it-sikkerhed herhjemme,” lyder det fra Erhvervsstyrelsens vicedirektør Torsten A. Andersen, som mener, at den store danske opmærksomhed på it-sikkerhed formentlig skyldes indsatser fra flere sider.
Jyllands-Posten, s. 4 (28.01.2020)

Europa bør frygte gammel teknologi
I en kronik i Børsen skriver Dansk Metals formand Claus Jensen følgende: ”Europa sakker bagud, når det kommer til robotter og teknologi. Det skal der hurtigt ændres på til gavn for industri og lønmodtagere. Går man ned i en kinesisk børnehave, kan man muligvis møde en robot i stedet for en pædagog. Kina har nemlig sidste år introduceret robotter, der kan passe børn, oplære børn og lege med børn i byer som Beijing og Tianjin. […] I Danmark er man så småt begyndt at stemple ind i kampen om mere teknologi og flere robotter, men Danmark skal med resten af Europa fyre endnu mere op for kedlerne for at komme rigtigt ind i kampen. […] Uanset om vi kigger mod øst eller mod vest, så trykker vores konkurrenter altså på speederen. Danmark og Europa bør sætte endnu mere fart på den teknologiske motor, så vi er med i førerfeltet. Med den stigende globale efterspørgsel på for eksempel grønne løsninger kan danske virksomheder som Grundfos, Vestas, Kamstrup og mange andre skabe nye arbejdspladser her i landet. Men vi er afhængige af at få resten af Europa med ombord. Når det går godt i Europas industri, går det nemlig også godt for Danmarks industri. […] Vi har nemlig en fælles interesse i at fremme teknologi i Europa, så vi ikke bliver et museum for gammel teknologi. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, er sat i spidsen for det politiske arbejde med at fremtidssikre Europas industri. Det er altså hende, der skal skrive EU's industristrategi. Det bliver en stor og vigtig opgave. For os i Dansk Metal er sagen klar. Industri rimer i den grad på teknologi. Men det er desværre ikke alle lande i Europa, som er lige begejstrede for ny teknologi, og det kan godt bekymre mig. Tal fra Europa-Kommissionen viser, at danskere, hollændere og svenskere er positive over for robotter. Faktisk synes mere end otte ud af ti indbyggere godt om robotter i vores tre lande. […] I dag holder Tænketanken Europa deres årlige Europa-konference, hvor både Mette Frederiksen, Jakob Ellemann, Margrethe Vestager, Lars Sandahl og jeg selv bidrager med oplæg. Mit budskab her er klart: Europa har lige nu en historisk mulighed for at trække i den digitale og teknologiske førertrøje for at skabe nye arbejdspladser.”
Børsen, s. 4 (28.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

EU tager ikke nok handling i kampen om menneskerettighederne
Et af de helt fundamentale krav, hvis et land gerne vil være en del af den Europæiske Union, er opretholdelse af menneskerettigheder. Alligevel bliver flere af EU's egne medlemslande kritiseret for ikke at leve op til det krav. Altinget har derfor spurgt Human Rights Watch og Amnesty International om, hvordan det står til med menneskerettighederne i EU. Hertil svarer Philippe Dam, advokatdirektør for Human Rights Watch blandt andet: ”Den store bekymring er, at vi ser adskillige angreb fra nogle regeringer på demokratiske checks-and-balances. Vi ser det meget tydeligt med angreb på domstole, civil samfundet og medierne, og at der er mangel på konsekvenser ved sådanne angreb. For eksempel som vi har set det med den dræbte journalist i Malta. Bekymringer er, at EU-institutioner og EU-ledere ikke har vist kapaciteten til at stå imod de angreb. Nogle af de andre problemer, vi har set, er en forskubbelse af nogle af de basale rettigheder for de mest marginaliserede grupper. Herunder også krænkelser mod migranter ved flere af EU's grænseovergange og ubegrundet vold. Det nogle af de mønstre som vi har set, og det er for os en øget bekymring." Philippe Dam mener ikke, at EU tager nok handling, men siger dog: ”Men i de sidste par år har vi også set nogle gode løsninger blive bragt til bordet. Aktiveringen af artikel 7 på både Polen og Ungarn har været nødvendig, og det var en øjeblikkelig reaktion fra nogle af de bærende EU-institutioner. Men ser stadig ikke, at der er politisk vilje fra de fleste af medlemslandene til virkelig at bruge den her proces til at holde Polen og Ungarn ansvarlige for, hvad de har gjort og som de fortsætter med at gøre." Altinget spørger ligeledes Eve Geddie, kontorchef og advokatdirektør for Amnesty Internationals EU-kontor om hvordan går det med menneskerettighederne i EU: Hertil svarer hun: ”Menneskerettighederne er nogle af de fundamentale værdier i EU. I dag ser vi ikke blot bekymringer på menneskerettighedsområdet, men vi ser også et globalt angreb på menneskerettighederne. Det, der sker globalt og som også har en effekt på Europa er, at vi ser lande som Kina og Rusland udfordrer almengyldigheden af menneskerettighederne. Med tilbagetrækningen af Amerika fra internationale menneskerettighedssystemer globalt, kan vi se, at EU er den sidste beskytter på den globale scene, når det kommer til menneskerettigheder. På samme tidspunkt har den globale tilbagegang ledt til, at vi ser revner indenfor EU's medlemslande. I lande som Polen og Ungarn er vi meget bekymrede for tilbagegang på fundamentale rettigheder. Værdierne om menneskerettigheder var virkelig hvad der plejede at forene os som europæere, og infrastrukturen af EU er bygget efter forestillingen om, at vejen til demokrati er en ensrettet vej. Derfor er den ret svag til at håndtere de nuværende udfordringer og til at holde medlemslandene ansvarlige. Indenfor EU har vi meget højde standarder for, hvad der skal til, for at et land kan blive en del af EU. Når et medlemsland først er inde, så troede man ikke at landet ville gå tilbage igen. Man troede måske lidt naivt, at vejen til demokrati var en ensrettet vej. Når vi ser på det nu, med Artikel 7 der er blevet aktiveret mod Polen og Ungarn, har det været ret svært for Rådet, at rykke på det.”
Altinget (28.01.2020)

Klima

Tøjet længe leve
I en kommentar i Information skriver Lene Lange og Anne Axholm, hhv. forsker og mediechef, at Danmark skal skabe et landsdækkende retursystem til tøj og udvikle fiber-genbrugsteknologier for på den måde kan Danmark skabe et nyt eksporteventyr for dansk erhvervsliv samt bidrage til CO2-reduktion. Lange og Axholm skriver blandt andet: ”Danske modehuse som Bestseller, Designers Remix, Ganni og svenske H&M ligger helt i front, når det gælder omlægning af tøjproduktion til større bæredygtighed, og der bliver investeret flittigt i CO2-kvoter som aflad for negative aftryk på klimaet. At være bæredygtig er blevet den nye ’license to operate’ for modebranchen, som udgør Danmarks fjerdestørste eksporterhverv. Men de gode takter ændrer desværre ikke ved, at den globale mode- og tekstilbranche ligger på en trist andenplads efter olieindustrien, når det gælder belastning af klodens miljø og klima: Årligt produceres godt 150 milliarder stykker tøj på verdensplan, hvilket udleder ti procent af verdens CO2. Det er lige så meget som fly- og shippingbranchen tilsammen. Den største klimasynder er det materiale, tøjet er lavet af. Bomuld kræver et enormt forbrug af vand (en almindelig T-shirt i bomuld koster 1.400 liter vand at producere), energi, landbrugsareal og pesticider - og det belaster med CO2-udledning både under forarbejdning af tekstilerne, og når de usolgte tøjbjerge bliver brændt som affald. Materialer står for op mod to tredjedele af en modevirksomheds negative klima- og miljøaftryk. […] Et nyt EU-affaldsdirektiv sætter fra den 1. januar 2025 en stopper for, at overskudstekstiler brændes. Det vil i sig selv fungere som en driver for sortering af tøj og upcycling af fibre. Fra om kun knap fem år er hele EU således forpligtet til at indsamle tekstiler separat. Herved skabes en stort volumen af tilgængelige råvarer for fibergenbrug. Derfor bør regeringen sætte sig et mål om, at Danmark skal være klar med nye fibergenbrugsteknologier, inden direktivet træder i kraft.” Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk skriver i et debatindlæg i Politiken ligeledes om tøjspild: ”Tøjproduktion er en af tidens største udfordringer for vores miljø og klima. Produktionen af jakker, kjoler, trøjer, jeans, skjorter og cardiganer udgør globalt den fjerdestørste belastning af klima og miljø - kun overgået af boliger, fødevarer og transport. […] I Forbrugerrådet Tænk rækker vi på vegne af forbrugerne derfor nu hånden ud til landets politikere, miljøorganisationer og ikke mindst tøjindustrien selv: Lad os sætte os sammen og formulere fælles retning, initiativer og mål. Den nye EU-Kommission har lanceret en såkaldt Green Deal, og her er fokus blandt andet på byggeri og tekstil. Det gælder om at være på forkant med løsninger - især når man har så højt et tøjforbrug, som vi har i Danmark.Vi har brug for en national handlingsplan for at mindske tøjspild, der skal kortlægge problemet og udpege indsatser, der kan minimere tøjspild.”
Information, s. 17; Politiken, s. 7 (28.01.2020)

Konkurrence

Bødskov affejer skatteopråb fra Ørsted og Novo
Børsen skriver, at et nyt skatteindgreb skaber bekymring blandt nogle af landets største koncerner, som advarer om en voksende skatteregning, svækkede konkurrencevilkår og missede muligheder for nye opkøb. Det handler om en lovændring af CFC-skatten, som indhegner, hvilke dele af virksomhedernes udenlandske aktiviteter der skal beskattes i hjemlandet. Planen med lovforslaget skal føre til, at reglerne bliver ens på tværs af EU, så man undgår aggressiv skatteplanlægning. “Vi får en regel, som er anderledes end i noget andet land i Europa. Der er ingen af de andre EU-lande, der implementerer lovforslaget eller direktivet på den her måde, så vi bliver anderledes stillet end vores konkurrenter,” fortæller finansdirektør i Ørsted Marianne Wiinholt, som vurderer, at de nye regler vil føre til, at et bud på en vindmøllepark bliver op til 1 milliard kroner dyrere i CFC-skat. Novo Nordisk har i et høringssvar oplyst, at danske selskaber bliver stillet mærkbart mere ringe i forhold til at købe virksomheder i udlandet. Trods advarslerne afviser skatteminister Morten Bødskov (S) kritikken og udtaler: ”Effekten af de foreslåede justeringer af selskabsskatten vil afhænge af den enkelte multinationale koncerns konkrete forhold. Det vurderes dog i forbindelse med lovforslaget ikke, at justeringerne vil medføre en generel svækkelse af dansk erhvervslivs konkurrenceevne i udlandet.”
Børsen, s. 18-19 (28.01.2020)

Landbrug

Hvorfor skal landmænd have særbehandling?
Marianne Vind og Christel Schaldemose, medlemmer af Europa-Parlamentet (S) skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Asger Christensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at EU skal blande sig uden om, hvordan landmænd driver deres landbrug. Det kunne man for nylig læse i flere aviser. Det er vi socialdemokrater dybt uenige i. 38 procent af EU's samlede budget går til landbruget, og derfor skal EU selvfølgelig stille skrappe krav til brugen. Rettigheder forpligter nemlig. Når vi som samfund hjælper arbejdsløse med dagpenge eller kontanthjælp, stiller vi også krav angående deres aktiviteter. Det er et sundt princip, der gælder på tværs af offentlige støtteordninger og ydelser. Hvorfor skal landmænd have særbehandling? […] Vi socialdemokrater vil stille krav til et landbrug, der modtager 350 milliarder kroner om året fra fælleskassen. Ret og pligt gælder nemlig ikke kun for de arbejdsløse og de syge. Det gælder også for landbruget, der i dag står for 10 procent af EU's samlede drivhusgasudledning og modtager over en tredjedel af EU's budget. Grønne modkrav er helt på sin plads. Ifølge kommissionens klimaplan skal mindst 40 procent af den fælles landbrugspolitiks samlede budget bidrage til klimahandling. Det er en god og nødvendig idé, hvis vi skal nå ambitionen om et klimaneutralt kontinent i 2050. Samtidig tjener det danske interesser, at EU handler samlet, så vi ikke skal gå enegang i Danmark. Uden fælles krav bliver hverken de polske, ungarske eller tjekkiske landmænd mere klimavenlige. Derfor skal EU's landbrugsstøtte selvfølgelig belønne de landmænd, der går forrest med grønne tiltag og innovation.”
Politiken, s. 6 (28.01.2020)

Mogens Jensen roser Green Deal: Skal gøre landbrugsstøtten grøn
Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at EU-Kommissionens udspil til en ny Green Deal bør tænkes med, når EU-landene skal enes om en ny stor reform af landbrugspolitikken. "Det nytter ikke noget, at vi ikke tænker mål og middel sammen. Landbrugspolitikken giver os mulighed for meget direkte at støtte klima, miljø og natur. De store ambitioner i den grønne pagt skal derfor også komme til udtryk i reformen af den fælles landbrugspolitik," lyder det blandt andet fra fødevareministeren. Mogens Jensen uddybede nogle af de elementer i Green Deal, som han har store forventninger til, som blandt andet gælder en kommende jord-til-bord-strategi, hvor Kommissionen lægger op til at reducere brugen af antibiotika, pesticider og gødning. "Jeg vil fremhæve de danske erfaringer på de her områder. I forhold til antibiotika betyder vores regulering blandt andet med gult-kortordningen, at vi er blandt de lande i EU med det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, " sagde ministeren efter et rådsmøde i Bruxelles mandag. I forhold til klimaområdet udtalte ministeren, at der snart bør tages hul på de mere langsigtede diskussioner. Ifølge ham skal Danmark ikke gå ind for den nuværende regulering med nationale byrdefordelinger for transport og landbrug. "Det er ikke en hensigtsmæssig tilgang, så der er behov for mere fælles europæisk regulering, som understøtter udvikling af et klimaeffektivt landbrug i hele EU," sagde ministeren.
Altinget (28.01.2020)

Sundhed

Danskere skal selv betale, hvis de vil ud af virusramt provins
Sammen med de øvrige EU-lande er Danmark blevet kastet ud i en kæmpe operation, hvor op til flere tusind statsborgere fra EU's medlemslande inden for de kommende dage sandsynligvis skal hjælpes ud af den virusramte kinesiske Hubei-provins. Det skriver Politiken. Situationen i provinsen er blevet særdeles alvorlig, efter at den nye coronavirus ser ud til at brede sig hastigt, og virussen har vist sig at smitte nemmere end først antaget. Mandag besluttede Udenrigsministeriet at tilbyde danske statsborgere assistance til at forlade provinsen. Foreløbig har de fået kontakt til cirka ti danske statsborgere, der opholder sig i det kriseramte område. Ifølge direktøren for Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, er det mest sandsynlige, at EU- landene vil gå sammen om at chartre et eller flere franske fly til at flyve alle EU-borgere, der måtte ønske det, ud af Hubei-provinsen og videre til Frankrig eller andre kinesiske provinser. Det er dog ikke helt så enkelt, fordi EU-landene ifølge Erik Brøgger Rasmussen venter svar fra de kinesiske myndigheder på, om de vil tillade en transport til andre provinser og i givet fald under hvilke betingelser.
Politiken, s. 5 (28.01.2020)

Udenrigspolitik

EU's udenrigschef advarer: ”Kina har mere økonomisk suverænitet end os”
EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell begyndte jobbet den 1. december og det var en overraskelse, da han blev udnævnt til jobbet som EU's udenrigspolitiske repræsentant. Borrell erkender, at Europa står for svagt i forhold til konflikterne i Iran og Libyen. Alligevel blev selv han overrasket, da han tidligere på dagen holdt virtuelt møde med lederne af EU's i alt 16 civile og militære missioner på Balkan, i Ukraine, Georgien, Palæstina og spredt ud over Afrika. Jyllands-Posten skriver at EU har omkring 5.000 udsendte til missionerne, og Borrell understreger, at indsatsen er vigtig for EU's rolle på den udenrigspolitiske scene. Dog erkender han, rollen har brug for at blive mere markant, hvilket hans første par måneder i jobbet har vist. En af udfordringerne er Iran som i 2015 aftalte med EU og en række stormagter at neddrosle landets atomprogram til gengæld for afvikling af sanktioner, så Iran kunne få gang i økonomien. Men da USA forlod aftalen i 2018, har fået Iran til at true med at bryde atomaftalen mere, end landet allerede har gjort. Drabet på Irans general Qassem Soleimani i januar har heller ikke hjulpet situationen. ”I 14 måneder levede Iran fuldt ud op til sin del af aftalen, selv om USA havde trukket sig tilbage og dermed dramatisk reduceret de goder, Iran fik med aftalen,” siger Josep Borrell og tilføjer, at Europa har en ”fundamental uenighed” med USA om aftalen. ”Med Iran ser vi konsekvenserne af EU's mangel på strategisk autonomi. Euroen skulle have givet os stærkere strategisk autonomi i det mindste økonomisk. Men vi mangler økonomisk suverænitet. Kina har mere økonomisk suverænitet end os. Vi er nødt til at kæmpe mere for den,” siger Josep Borrell. En anden udfordring på Borrells bord er konflikten i Libyen. Selvom der i forrige uge er blevet indgået en våbenhvile mellem den FN-støttede regering og oprørshæren er der stadig lange udsigter til decideret fred og Borrell oplyser at våbenhvilen hænger i en tynd tråd. ”Den dårlige nyhed er, at der endnu ikke er sat nogen dato på for det første møde i den komité med medlemmer fra begge sider, der skal forhandle videre om våbenhvilen,” oplyser han siger desuden: ”Europas tilbagetrækning har skabt et tomrum omkring Middelhavet, der risikerer at blive fyldt ud af Tyrkiet og Rusland. Hvis vi ikke kan spille en rolle i at løse den libyske krise, så skal vi virkelig være bekymrende.” Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan Og Ruslands Vladimir Putin står på hver sin side i den libyske konflikt, men begge støtter aftalen fra Berlin. Borrell fortæller at han er nødt til at tro Putin og Erdogan, når de lover, at de ikke vil sende flere tropper eller våben til de stridende parter.
Jyllands-Posten, s. 12 (28.01.2020)

Jeppe Kofod: Uro i Mellemøsten kræver dansk marathon-diplomati
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Min twitterprofil fra de første uger af januar minder mest af alt om en krisedagbog. Først samtale med min franske kollega. Så med præsident Trumps sikkerhedsrådgiver. Opkald til EU's udenrigsrepræsentant i Bruxelles. Så min kollega i Bagdad. Kuwait, Jordan og Nederlandene. Udvekslinger med den iranske udenrigsminister dagen efter. Hasteindkaldelse af Det Udenrigspolitiske Nævn. Ekstraordinært EU-Udenrigsministermøde i Bruxelles. Møde med NATO's generalsekretær for at slå fast, at Danmark stadig står klar til at overtage lederskabet af NATO's træningsmission i Irak. Situationen i Mellemøsten er heldigvis mindre anspændt nu end i starten af januar. Men der er stadig meget at gøre. […] Irak er endnu ikke selv i stand til at bekæmpe ISIL på egen hånd. Koalitionen bestående af 82 partnere, heriblandt NATO, EU og Irak selv, har derfor stadig meget at gøre. Men vores militære indsats kan bestemt ikke stå alene. Fordømmer angreb Danmark skal også være med til at sætte retningen og lægge de diplomatiske spor. Det kræver en omfattende indsats, hvor alle midler skal bringes i spil. Jeg har derfor sendt vores ambassadør til Irak til Bagdad for at fortsætte den gode dialog, jeg har haft med den irakiske udenrigsminister, og for at drøfte, hvordan Danmark kan understøtte politisk stabilitet i landet og i regionen. Jeg har selv drøftet situationen med den iranske udenrigsminister, Zarif ad flere omgange. Her har jeg fordømt de iranske angreb på koalitionens baser.”
Altinget (28.01.2020)

Putin bruger historieforfalskning som våben i den nye kolde krig
Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) skriver i en kommentar i Berlingske, at Polen er blevet offer for historieforfalskning, og at det ikke overraskende er Rusland, der står bag. Uffe Ellemann-Jensen skriver blandt andet: ”Polen var et af de lande, som led mest under Anden Verdenskrig. Derfor er det en ekstra uretfærdighed, hvad landet nu anklages for. Polen beskyldes nemlig for at have været med til at starte krigen. Og beskyldningerne kommer fra et af de to lande, der var med til at ødelægge Polen ved krigens start, nemlig Rusland. Putin har startet en gang historieforfalskning, som giver Polen skylden for krigen. Den påstand er så grov og provokerende, at Polens venner og allierede må reagere. Vist har vi for øjeblikket vores problemer med den polske regering i EU, og det er nok derfor, at præsident Putin har udset sig Polen som offer. Putin tror åbenbart, at der vil være stemning for at hænge Polen ud for historiske forbrydelser. Det skal han ikke få lov til at slippe godt fra. […] Søger man et dybere formål i Putins pludselige aggressive udfald mod Polen, skal man måske se på Polens geopolitiske placering. Polen ligger mellem Vesten og Hviderusland, der i Moskva opfattes som en del af Ruslands bufferzone mod Vesten. Der er holdt militærøvelser og taget andre initiativer, som antyder en russisk interesse i at overtage Hviderusland - lige som Rusland har sat sig på Krim og dele af det østlige Ukraine. Polen ligger i vejen for en sådan politik, og polakkerne har ikke som andre europæiske regeringer udvist skyggen af forståelse for Ruslands handlinger. Så derfor kan der ligge en hensigt i at skabe tvivl om, hvorvidt Polen nu også var et offer ved starten på Anden Verdenskrig, eller om Polen i virkeligheden var en aggressor. Desværre har Polen gjort sig selv sårbar ved en række handlinger, der er foretaget af den stærkt nationalistiske PiS-regering, især underminering af retssystemet og pressefriheden. Det har bragt Polen på kollisionskurs med EU-partnerne, og her udnytter Putin mulighederne for at slå en kile ind i forholdet mellem Polen og landets partnere i EU og NATO. Det bør ikke få lov til at ske. Naturligvis skal vi andre være efter polakkerne, når de underminerer de værdier og principper, de skrev under på, da de blev medlemmer af EU - men samtidig skal polakkerne have fuld opbakning, når de udsættes for de dybt krænkende forsøg på at omskrive historien, som vi her er vidner til.”
Berlingske, s. 23 (28.01.2020)

Udvidelse

Tyskland vil udvide EU med to lande
Flere af dagens aviser skriver, at Tyskland til EU´s topmøde i marts vil presse på for at få EU til at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Det oplyste den tyske forbundskansler, Angela Merkel mandag efter et møde med den albanske premierminister, Edi Rama. I 2004 meddelte Nordmakedonerne, at de ønskede at blive medlem af EU, men grundet en årelang navnestrid med Grækenland var de forhindret i at søge optagelse i EU. Striden blev dog løst, da Makedonien skiftede navn til Nordmakedonien. EU-Kommissionen er tidligere nået frem til, at Nordmakedonien og Albanien er klar til optagelsesforhandlinger som er en proces, der kan vare i årevis.<b><br /></b>
Berlingske, s. 13; B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5 (28.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
28. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark