Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 28. juli

Tophistorier

Anden coronabølge rammer Spanien og flere andre steder i Europa
Flere af dagens aviser skriver om coronasituationen i Europa. I Berlingske kan man læse, at coronavirus for alvor er tilbage i flere europæiske lande. I flere lande bliver turister opfordret til at holde sig væk og til at tage nye forholdsregler. I øjeblikket kan man frit rejse til de fleste EU-lande. Lige nu er det kun Portugal, Luxembourg, Bulgarien og nogle svenske regioner, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Men antallet af smittede stiger markant i lande som Spanien, Frankrig og Kroatien. Dog uden at overstige Udenrigsministeriets grænse på 30 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. Politiken skriver, at corona-smittetallene stiger i især to regioner i Spanien, hvilket har skabt frygt i rejsebranchen for, at Udenrigsministeriet vil fraråde alle ikkenødvendige rejser til landet i den kommende opdatering af rejsevejledningerne. "Det betyder meget for rejsebranchen, hvis man fraråder alle ikkenødvendige rejser til Spanien, og det skulle nødig danne præcedens forstået på den måde, at Udenrigsministeriet lukker et helt land ned, hvis der er et mindre udbrud i en region. Hvis man nu lukker hele Spanien ned på grund af udbrud i to regioner, betyder det så, at man også lukker hele Tyskland, hvis der kommer høje smittetal i en enkelt delstat," siger Lars Thykier, direktør i brancheorganisationen Danmarks Rejsebureau Forening (DRF). Han foreslår, at Spanien og andre store lande opdeles i regioner ligesom Sverige, så man ikke lukker hele lande ned, men kun de regioner, hvor smittetallet er højt. Udenrigsministeriet skriver i en mail, at det er for administrativt tungt at lave en regionalt baseret ordning. Desuden er de data, der ligger til grund for klassificeringen ikke tilgængelige på regionalt niveau for alle landene i EU/Schengen. Også Jyllands-Posten skriver om ønsket om at åbne for rejser til regioner med lav coronasmitte. Rejsevejledninger, som baserer sig på smittetallet i den enkelte region i stedet for et helt land, er ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, en fornuftig metode at styre rejselystne danskere fremover. "Hvis man går i rejsetanker, og der kommer en vejledning, som udpeger en region som problematisk, får det helt sikkert folk til at tænke sig om en ekstra gang, og det er ganske udmærket," siger han.
Berlingske, s. 8; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 9 (28.07.2020)

Prioritede historier

Historisk topmøde giver nye muligheder
Børsen skriver i dag om reaktionerne på sidste uges budgetaftale i EU. I avisen kan man læse en kronik skrevet af Sigurd Schmidt, grundlægger af Institut for Research and Innovation Studies. Han skriver blandt andet: "EU-topmøderesultatet bør føre til refleksioner over samarbejder og strategi på tværs af medlemslandene Historisk aftale med megainvesteringer vil sætte gang i Europas økonomier. Klimaet er oplagt for eksport af dansk teknologi og mulighed for nye samarbejder. [...] Generelt har der været en voksende forståelse for betydningen af, at EU tager ansvar for udvikling. Planlægningshorisonten - for eksempel for klimamålene - er blevet længere (2050), globalt og i Europa. Kun den økonomiske sværvægter Kina har en længere planlægningshorisont. Med de poster, som stats- og regeringslederne er blevet enige om, med Europa-Parlamentets godkendelse, er Europa sikret et budget på 13.580 milliarder kroner, hvoraf 8000 milliarder kroner er til den syvårige budgetramme. [... ] Det er vanskeligt at få besparelserne på forskning og innovation til at flugte med en moderne, visionær politik. Kommissionens forslag om en fond for klima og grøn omstilling er der også sparet på. EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er af stigende betydning for EU's medlemslande. Tænk bare på migrationsudfordringerne, arktisk samarbejde, virusbekæmpelse, forholdet til USA, Kina, Rusland, Indien, brexit og Hong Kong, Iran eller pirateri i Somalia. Alene kan nationalstater ikke løse de meget store udfordringer, vi står overfor. Også derfor er afsat 500 milliarder kroner til naboskabspolitikken, internationalt udviklingssamarbejde og humanitær bistand."

I Børsens leder kan man under overskriften "Sig nu sandheden om fremtidens EU, Mette F." blandt andet læse: "Det plejer at ende galt. I forhold til EU har Danmark en trist tendens til at udvikle selvforstærkende, kollektive vrangforestillinger. Værst plejer det at være, når unionen virkelig rykker. Netop, når vi som en lille stat har mest brug for at forstå, hvordan vilkårene for vores nationale interesser grundlæggende ændrer sig. [...] . Efterbehandlingen af sidste uges budgetaftale i EU ligner desværre startskuddet til nye skæbnesvangre vildfarelser. Danmark har fra starten tænkt indefra-ud. Jo flere penge, vi betaler til EU, jo færre har vi til vores egen velfærd. Alt andet var bare “gak”. Men vores linje tabte med et brag, som enhver kunne have forudset, da Frankrigs Macron og Tysklands Merkel fandt frem til en fælles analyse om nødvendigheden af et stærkere EU. De var selv villige til at betale regningen for at gøre det, som de fandt allervigtigst: Redde euroen og styrke Europa i spillet om en ny verdensorden, hvor USA og Kinas rivalisering truer med at kvase vores kerneinteresser i al fremtid. Derfor kom Mette Frederiksen (S) hjem med en ekstraregning på 4,5 milliarder kroner, 23 procent mere end hidtil. Nok den største danske investering i en stærkere union nogensinde. Statsministeren lagde kimen til nye vrangforestillinger med sit spin om, at der var tale om en halv dansk sejr. Hun fik en større rabat og håber på, at vælgerne ikke kan gennemskue nettoresultatet. Til efterårets finanslovsforhandlinger vil det imidlertid vise sig, at prisen er vokset langt større end rabatten."
Børsen, s. 2, 4 (28.07.2020)

Finansielle anliggender

Nyt værktøj til bagmandspolitiet
Jyllands-Posten skriver, at det nu bliver nemmere at spore og beslaglægge penge, som stammer fra hvidvask. Bankerne har lavet et nyt værktøj, der skal gøre det nemmere for bagmandspolitiet af spore beslaglagte penge fra kriminel aktivitet. Det er en portal, hvor myndighederne kan se, hvem der ejer en given bankkonto. Det ventes at blive et gavnligt redskab i arbejdet med at bekæmpe hvidvask. "Kontoopslagsportalen gør, at myndigheder kan tjekke, hvem en given konto tilhører. Det gør efterforskningsarbejdet nemmere. Den kører nu i test og skal hen over sommeren gå i fuld drift, siger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør i Nordea. Det er et EU-direktiv om bekæmpelse af hvidvask, der kræver, at konto-opslagsværktøjet etableres. Det er i Danmark døbt Dataindsigt og går officielt i luften den 10. september.
Jyllands-Posten, s. 11 (28.07.2020)

Handel

Fælles selskabsskatteregler i EU
Erik J. M. Pedersen, næstformand i Europabevægelsen i Københavns Omegn, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Som aktiv i Europabevægelsen går jeg ind for frihandel og fri konkurrence på lige vilkår. Det er korrekt, at beskatning generelt er national kompetence i EU; men den frie udveksling af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft i EU er ifølge traktaterne baseret på konkurrence på lige vilkår. [...] Hertil hører også fælles regnskabsregler, således at en medlemsstat ikke ved eksempelvis særligt gunstige afskrivningsregler kan give sig selv en konkurrencefordel på de andre medlemsstaters bekostning."
Berlingske, s. 27 (28.07.2020)

Institutionelle anliggender

Grænsesamarbejde holder ikke i sin nuværende form
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af fire af Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet: Morten Løkkegaard, Søren Gade, Asger Christensen og Linea Søgaard-Lidell. De skriver blandt andet: "Coronakrisen har vist os, at der behov for en reform af EU's grænsesamarbejde. Og det er ikke første gang, at en krise fortæller os, at grænsesamarbejdet er skrøbeligt. Vi oplevede det under flygtninge- og migrantkrisen i 2015, hvor EU's grænser brød sammen, da millioner af mennesker strømmede op gennem Europa. Denne gang er det en virus, som fortæller os, at EU's grænsesamarbejde ikke holder vand i en moderne tid. Vi er varme tilhængere af den fri bevægelighed for varer og arbejdskraft. Den er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som har gjort danskerne rigere. [...] Men der er også en bagside. De åbne EU-grænser har givet spillerum til omrejsende kriminelle. Nationalstaterne har mistet ejendomsretten over grænserne og har ikke styr på, hvem og hvad der krydser den. [... ] For det første skal EU-Kommissionen have styr på de ydre grænser. Ifølge regeringen står det 10.000mand store grænsekorps først klar i 2027. Det er slet ikke godt nok. [...] For det andet er der behov for en plan for, hvordan Europa opretholder den fri bevægelighed for varer og arbejdskraft, når grænser lukker ned. For uden det indre markeds funktion lider økonomien uhensigtsmæssigt meget, og vi risikerer mangel på både hænder og gods. Da covid-19 lukkede grænserne i Europa, holdt lastvogne i lange køer ved grænserne, indtil EU-Kommissionen fandt en fælles løsning. [...] For det tredje er der behov for, at landene genvinder den politiske ejendomsret over grænserne. Både ved migrantkrisen i 2015 og covid-19 har landene haft behov for at tage kontrollen over grænsen tilbage. Hver gang under højlydt protest fra EU-Kommissionen. Men det går ikke. Kommissionen er nødt til at acceptere, at hvert EU-land har ret til at lukke grænsen."
Jyllands-Posten, s. 17 (28.07.2020)

Kritikken af 'perifere Danmark' er helt hen i vejret
Frank Dahlgaard, cand.Polit., skribent og foredragsholder, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Det var dog et forfærdelig surt opstød i Politikens Kronik fredag 17. juli. De to tidligere topambassadører Jens Christensen og Niels Ersbøll er knotne over regeringens EU-politiske linje og vil have de danske forbehold afskaffet hurtigst muligt. [...] Det, som skuffer mig ved deres Kronik, er, at den er fuld af påstande, men uden argumenter. De to tidligere topfolk forbigår også fuldstændig nogle relevante kendsgerninger. Det er f.eks. en relevant kendsgerning, at Danmark hører til blandt de rigeste lande i EU. Det er også en kendsgerning, at dansk økonomi har klaret sig særdeles flot, siden vi sagde nej til euroen for snart 20 år siden. Det er faktisk en række af EU's kernelande, som har store økonomiske problemer, ikke os. Hvorfor skal vi ind i EU's kerne, hvor arbejdsløsheden er høj, den økonomiske vækst lav, og statsgælden kanonhøj? [... ] Danmark har ved at holde fast i kronen netop bevaret muligheden for at devaluere, hvis det engang i fremtiden - om 25 eller 100 år - skulle blive nødvendigt. Vi kan også ændre på fastkurspolitikken, hvis det skulle være ønskeligt. [...] Ambassadørerne synes, at vi skal sidde med ved bordet i Bruxelles og Frankfurt. Men helt ærligt. Danmark udgør vel 1-2 pct. af EU's folketal, og vores stemmevægt er ikke meget større. Så det gør nok hverken fra eller til, om vi er med ved alle EU-bordene. At Danmark skulle være et perifert land uden indflydelse, er en løs påstand. Vi har en respekteret kommissær i Bruxelles (Margrethe Vestager). Danmark har en af hele verdens mest lykkelige befolkninger. Vi har et velfungerende folkestyre, og valgdeltagelsen i Danmark er højere end i næsten alle andre EU-lande. Det gælder også ved valg til Europa-Parlamentet. Og vi har en stærk økonomi med store overskud på betalingsbalancen og store tilgodehavender i udlandet. Det er da helt hen i vejret at påstå, at vi er betydningsløse i EU eller i verden.
Politiken, s. 7 (28.07.2020)

Og nu til det helt vanvittig uhyggelige
I et debatindlæg af Henrik Kaufholz, journalist på Politiken, kan man i dag blandt andet læse: "EU's pæne demokratier finansierer opbygningen af nationalistiske, autoritære regimer. Tanken er helt igennem uhyggelig, og jeg bryder mig heller ikke om den: Vi borgere i de pæne vesteuropæiske demokratier som Sverige, Holland, Tyskland og Danmark betaler politiske vaneforbrydere som Ungarns leder, Viktor Orban, og Polens grå eminence, Jaroslaw Kaczynski, for at opbygge autoritære systemer, der når som helst kan tage de sidste skridt til vaskeægte diktaturer. [...] Under EU's lange topmøde om den økonomiske genopretning efter covid-19 var det planen at indføre en mekanisme, så lande kun kan få udbetalt økonomisk støtte, hvis de overholder almindelige demokratiske og retsstatslige principper. Sådan som de alle lovede, da de blev optaget. Det skete ikke. Det sker heller ikke foreløbig. Budgetforliget gælder i syv år. Så man må tage fantasien i brug for at forestille sig, at EU smækker kassen i for mere og mere autoritære regeringer. [...] Lykke Friis, der direktør for Tænketanken Europa, er bange for, at den ny mekanisme kan vise sig tandløs. Den bliver svær at bruge i praksis. 'Polen og Ungarn er sluppet billigt', sagde hun til Politiken. Under alle omstændigheder er beslutningen langt fra den principfasthed, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, lagde for dagen i EU-Parlamentet i juli. Da sagde hun, at retsstaten 'har absolut prioritet'. [...] Så man er med Lykke Friis' ord endt med et klassisk EU-kompromis, hvor man er uenig om, hvad man egentlig blev enig om. Man kan også sige det lidt mere direkte. For at redde sammenholdet i EU, for at støtte euroen, for at få gang i økonomien igen fik EU's autoritære nationalistiske regeringer så godt som frit løb. Det er ikke bare uhyggeligt. Det er farligt."
Politiken, s. 7 (28.07.2020)

Klima

Danmark burde have nedlagt veto mod EU's budget. For klimaets skyld
I et debatindlæg skrevet af Theresa Scavenius, Ph.d., lektor og forsker i grøn omstilling, klimapolitik og demokratiske institutioner på Aalborg Universitet, kan man blandt andet læse: "Med EU-budgettet fik vi endnu et bevis for, at regeringens klimapolitik handler mere om global branding end reelle klimapolitiske ønsker. Den gode nyhed er, at vi stadig er en del af et stærkt EU, som netop har fået et budget på 1.074 milliarder euro. [...] Det betyder, at vi igennem EU kan - hvis vi vil - spille en global klimapolitisk, geopolitisk og handelspolitisk rolle over for Kina, Rusland og USA. [...] Klimapolitikken bliver selvfølgelig nævnt i en del af overskrifterne på budgetaftalen. Og der nævnes den sædvanlige remse med, at EU's budget skal leve op til Paris-aftalen samt målet om CO2-neutralitet i 2050. Men mere bliver det ikke til. Det mærkelige er nemlig, at der slet ikke er et klimakapitel i aftalen. Der er kun et kapitel om natur og miljø, som udelukkende handler om landbrug - og det er meget uigennemskueligt, hvad der er det nye eller klimapolitisk progressive i det. [...] Kort sagt: Europas regeringsledere - inklusive den danske - har netop ladet endnu et kæmpe klimapolitisk instrument passere forbi: EU's budget for de næste syv år. Det er så uansvarligt, at det næsten ikke er til at bære."
Politiken, s. 5 (28.07.2020)

Dansk Erhverv: Forskningen skal have et ordentligt boost, hvis vi skal holde gang i Danmark
Berlingske skriver, at Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, mener, at det kræver en massiv indsats i forhold til innovation og forskning, hvis Danmark skal være forrest i feltet, når det gælder grøn omstilling til gavn for klimaet, samfundet og dansk erhvervsliv. "Selv om coronakrisen har fyldt næsten det hele i de seneste tre måneder og fortsat kommer til at dominere det økonomiske billede i lang tid fremover, så står vi altså stadig på en brændende klimaplatform. Skal vi sikre den grønne omstilling og nå 70 procentmålet og sikre langsigtet vækst og jobskabelse, så er forskning og innovation afgørende," siger han til Berlingske. Ud over at øge målet for, hvor meget det offentlige og det private skal bruge på forskning fra de nuværende tre procent af BNP til fire procent, vil Dansk Erhverv have en pulje til universiteterne, som skal sikre, at universiteterne får 50 øre i tilskud for hver krone, som de hente som nye eksterne bevillinger fra EU, private virksomheder eller fonde ud over niveauet fra 2019.
Berlingske, s. 8-9 (28.07.2020)

Den danske luft er alt for beskidt
I en nyhedsanalyse skriver Magnus Bredsdorff, klimaredaktør på Politiken, blandt andet: "Ingen miljøforurening koster så mange menneskeliv som beskidt luft, og i det seneste årti har det været småt med danske tiltag til at begrænse forureningen. [...] Konsekvensen af at sende partikler, NOx-gasser og svovl ud i luften er ellers veldokumenteret. Derfor er det bemærkelsesværdigt i forhold til den danske selvforståelse som et grønt foregangsland, at vi har opgivet at leve op til kravene fra EU og en FN-protokol. For to ud af fem stoffer, fine partikler og ammoniak, dumper vi. [...] Forureningen fra trafikken er generelt faldet gennem en årrække. EU strammer løbende udledningskravene til nye motorer. Efter dieselskandalen, hvor VW snød sine biler igennem forureningstests, er kontrollen blevet mere dækkende. [...] Ifølge miljøorganisationerne har skiftende magthavere stukket hovedet i busken og ventet på, at teknologien skulle tæmme de små sygdomsbringere. Nu er de samme organisationer klar med sagsanlæg, så snart de endelige målinger foreligger. Det kan ses i lyset af deres kamp for et bedre klima. Argumentet er, at hvis et grønt foregangsland som Danmark ikke reagerer tilstrækkeligt på forurening, der koster tusindvis af indbyggere livet, hvordan skal det så lykkes at opfylde målene om at sænke bidraget til det globale drivhus."
Politiken, s. 2 (28.07.2020)

Opråb fra Estland: Danmark ødelægger vores skove for at lave 'grøn energi'
Information skriver, at store dele af biomassen, der officielt er Danmarks største grønne energikilde, kommer fra fældet skov i Estland. Nu advarer estiske forskere og ngo'er om, at Danmarks afbrænding af træ skader klimaet og har alvorlige konsekvenser for Estlands natur og miljø. I et åbent brev retter estiske forskere og fagfolk hård kritik af Danmark for at ødelægge skovene i deres land med enorme mængder træpiller, som importeres og brændes af for at lave energi til danske husstande. Biomasse er dog i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutralt, sådan som det ifølge FN-regler regnes for i Danmarks og andre landes klimaregnskaber. Omkring 64 procent af Danmarks vedvarende energi kommer fra biomasse som træpiller, flis og brænde, mens den resterende del kommer fra andre grønne energikilder som sol og vind. Gennem de seneste år har flere og flere eksperter advaret EU-lande mod at støtte biomasse, selv om det regnes for at være CO2-neutralt. Tværtimod øger store investeringer i import af biomasse risikoen for, at verden ikke når Parisaftalens mål, lød det i en rapport fra september 2019 fra EU-Kommissionens ekspertorgan, Samlingen af Europas Nationale Videnskabelige Akademier (EASAC). Asko Lõhmus fra Tartu Universitet henviser til et nyt forskningsstudie publiceret i tidsskriftet Nature. Studiet konkluderer, at EU-landenes efterspørgsel på træbiomasse bidrager til at øge skovhugsten i landene. Resultaterne er baseret på satellitdata og kommer fra EU-Kommissionens Research Centre i Italien. "Skovhugsten i Estland er ikke bæredygtig, og en stor del af den kommer fra produktion af træpiller, som så bliver eksporteret til Vesteuropa, hvor træbiomassen er understøttet af direkte eller indirekte subsidier. Det er meget tvivlsomt fra et klimaperspektiv, og det er helt sikkert med til at ødelægge estiske skove," siger han.
Information, s. 1, 4 (28.07.2020)

Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer
På Altinget skriver direktør for Plastindustrien, Thomas Drustrup, i et debatindlæg blandt andet: "EU-landenes stats- og regeringschefer nåede i sidste uge frem til, at en del af det fremtidige EU-kontingent skal baseres på mængden af ikke-genanvendt plastemballage. Mere præcist skal medlemslandene betale 0,80 euro per kilo ikke-genanvendt plastemballage, og Danmark bliver - baseret på 2016-data fra Eurostat - pålagt at skulle betale et årligt beløb på cirka 107 millioner euro. Det er svært at gennemskue, hvorfor det lige er plastområdet, som står for skud, når den slunkne EU-kasse skal genopfyldes i kølvandet på Brexit og coronakrisen. [...] Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi skal have styrket den danske plastgenanvendelse. Jeg har bare svært ved at se, hvordan det nye "plastbidrag" gør det i praksis. Man kan endda argumentere for, at når der skal sendes et "plastbidrag" afsted til EU's samlede fælleskasse, bliver der flyttet ressourcer væk, som der kunne være blevet investeret i udvikling og afprøvning af nye sorterings- og genanvendelsesteknologier i Danmark. Jeg mener samtidig, at det er utidigt ikke at holde fokus på det kommende producentansvar på al emballage, som virkelig kan gøre en grøn forskel i hele EU. [...] I forlængelse af aftalen om EU's budget bør Danmark derfor være meget opmærksom på ikke at indføre dobbeltbeskatning, som hverken gavner klimaet eller danske virksomheder."
Altinget (28.07.2020)

Udenrigspolitik

Alting flyder, ja, men hvorhen?
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, tidligere konservativ udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Mens USA trækker sig ind i sig selv og stiller skarpt på sin modsætning, Kina, bevæger Kina sig ud i verden for at stå så stærkt som muligt i dette modsætningsforhold. [...] Hvad er da svaret på udfordringen fra Kina? Er det at søge at holde Kina ude og nede? Det plejer at føre lige lukt ned i Thukydids Fælde. Svaret er snarere tosidigt. Hvis man ikke vil domineres af Kinas økonomiske muskler, må man sørge for selv at blive dygtigere. Det vil sige forske og innovere mere, så vi kan stå os i konkurrencen og blive endnu bedre. Silkevejen går begge veje. Og hvis man ønsker en fair konkurrence, må man opretholde WTO med dets domstolsmekanisme, så magt ikke bliver ret, hvilket magt uvægerligt bliver, når man nedbryder en retsorden. I den nye verden består Europa af små nationer. I 2064 vil der bo 50 pct. flere mennesker i blot Nigeria end i hele EU. Vi vil veje stadigt mindre og blive udfordret stadigt mere. [...] Alting er under forandring og dermed også vores plads i den nye verden. Skal vi selv få indflydelse på den, må vi stå sammen og evne at stå på egne ben, fordi USA er ved at fjerne det korset, der holdt os oppe under Den Kolde Krig. I den økonomiske kappestrid må vi afsætte langt større midler til forskning og skabe verdens bedste forskningsmiljøer. Vi konsumerer for meget og fornyer for lidt. [...] Men hvis EU falder fra hinanden, kan vi kun afvente udfaldet af striden mellem USA og Kina, som risikerer at ende i en opdelt verden. I den ene dominerer dollaren. I den anden yuanen. I den første hersker amerikansk teknologi, i den anden kinesisk, og de vil være inkompatible."
Berlingske, s. 23 (28.07.2020)

Stormagters konflikt eskalerer
B.T. skriver om konflikten mellem de to stormagter USA og Kina. Fredag beordrede det kinesiske udenrigsministerium USA til at lukke deres konsulat i storbyen Chengdu inden for 72 timer. Lukningen skete som gengældelse for, at det kinesiske konsulat i den amerikanske by Houston blev beordret lukket af USA i begyndelsen af sidste uge. Spændingerne har flere årsager. Den første er den altoverskyggende coronapandemi, hvor USA's præsident Trump har beskyldt Kina for ikke at have handlet beslutsomt nok på udbruddet af virussen. Den anden årsag er handelskrigen mellem USA og Kina, hvor begge lande har lagt told på hinandens varer siden 2018. Og den tredje årsag er den amerikanske regerings fordømmelse af en kinesisk sikkerhedslov i Hongkong, der gør det muligt at sende demonstranter i fængsel op til livstid. Det ser ikke ud til, at det sidste ord er blevet sagt i USA's og Kinas strid om konsulater på hinandens jord. Tværtimod sagde Donald Trump natten til torsdag, at han var klar til at beordre flere kinesiske konsulater i USA lukket. Martin Marcussen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger ifølge TV2, at der på nuværende tidspunkt er tale om en diplomatisk konflikt, men at den kan eskalere til militært niveau og øge truslen om krig. Han peger på, at det også kan få betydning herhjemme, da Danmark og EU kan blive involveret i konflikten og tvinges til at træde i karakter.
B.T., s. 10-11 (28.07.2020)

Økonomi

Tysk vækstlokomotiv gør klar til at fyre op i kedlerne
Børsen skriver om optimismen i det tyske erhvervsliv og hvordan en ny måling viser, at virksomhederne især ser positivt på de næste seks måneder. Nye Ifo-tal, som er en af de vigtigste temperaturmålere for landets økonomi, viser nemlig tegn på, at genopretningen vil accelerere i fart over de kommende måneder. "De tyske virksomheder ser mere lyst på fremtiden. Det er godt nyt for hele Europa, hvis den største økonomi og det traditionelle vækstlokomotiv igen er ved at fyre op under kedlerne," siger cheføkonom i Sydbank, Søren V. Kristensen. De nye Ifo-tal kommer i kølvandet på sidste uges Pmi-tal for Europa, som også viste sig at være en positiv overraskelse. Det var især den tyske og franske servicesektor, som viste pæn fremgang her. Ifølge Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank, skal stigningerne naturligvis ses i lyset af genåbningen, som har givet mange virksomheder mulighed for at få gang i deres forretninger igen. Dertil kan forventningens glæde i forhold til EU's nye hjælpepakke også have sat sine spor, mener han. Men det er vigtigt at huske, at coronakrisen har ramt tysk økonomi på det værst tænkelige tidspunkt. "Den tyske industri vaklede i forvejen, og den tyske vækst stod mere eller mindre stille igennem sidste år. Med andre ord var den tyske økonomi mere sårbar end den danske, da krisen indtraf," siger han.
Børsen, s. 14 (28.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
28. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark