Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. november 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 28. november

EU i dagens aviser

Tirsdag den 28. november 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Briter og irere trækker i hver deres retning om grænsekontrol
Kristeligt Dagblad skriver, at Storbritannien og Irland er stødt sammen i spørgsmålet om den fremtidige grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, som efter det britiske EU-exit med udgangen af marts 2019 vil være den eneste landfaste britiske grænse til EU. Irlands premierminister, Leo Varadkar, og den irske EU-kommissær, Phil Hogan, har krævet garantier for den fremtidige grænsekontrol, før de er villige til at indlede den anden fase af Brexit-forhandlingerne, mens Liam Fox, den britiske minister for international handel, ikke vil færdigforhandle grænsekontrollen, før en handelsaftale er på tegnebrættet. “Det er et klart problem, at irerne ikke bliver behandlet med den respekt, som de selv føler, de fortjener. Der er medlemmer af både den britiske regering og embedsværket, som arrogant siger, at irerne skulle forlade EU sammen med briterne. Det er patroniserende og giver bagslag,” siger Simon Usherwood, som er Brexit-ekspert ved universitetet i Surrey og tænketanken UK in a Changing Europe. Information og Jyllands-Posten beretter, at en regeringskrise i Irland meget vel kan ende med nyvalg inden jul, hvilket vil betyde, at premierminister Leo Varadkar vil være tvunget til at dele sin opmærksomhed mellem valgkampen og forsøget på at tvinge indrømmelser fra den britiske regering i grænsespørgsmålet mellem Irland og Nordirland efter Brexit. “Det vil kræve alle kræfter fra Irland og det øvrige EU27 at afkræve et løfte fra den britiske regering. […] Et nyvalg i Irland vil absolut ikke hjælpe,” skriver Information i en analyse. Kristeligt Dagblad skriver, at de mange konsekvenser af Brexit først nu er ved at gå op for briterne. Ud over de store EU-institutioner, som forlader London, kan britiske byer ikke længere blive europæisk kulturhovedstad: “Efter at have konsulteret de relevante organisationer i Kommissionen skal jeg hermed meddele, at som følge af dets udmeldelse af Den Europæiske Union, så vil det ikke være muligt for Storbritannien at deltage i programmet for europæiske kulturhovedstæder,” hedder det således i et brev fra EU’s generaldirektør for uddannelse og kultur, Martine Reicherts.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5, 9; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Et stort flertal af EU-landene sikrer ny 5-årig godkendelse af glyphosat
Information skriver, at det i går lykkedes EU-Kommissionen at samle et flertal i EU for at forlænge godkendelsen af den omstridte sprøjtegift glyfosat, som er aktivstoffet i blandt andet ukrudtsmidlet Roundup fra Monsanto, i fem år. Det er EU’s såkaldte appelkomité, der traf beslutningen om forlængelsen, og Tysklands beslutning om at gå med til fem års forlængelse viste sig at blive afgørende, da flere af de lande, der hidtil har stemt blankt - herunder Polen, Bulgarien og Rumænien - valgte at følge trop. Beslutningen kommer som en stor lettelse for EU-Kommissionen, der ellers ville have været tvunget til enten at give Monsanto og andre producenter en administrativ godkendelse uden tilstrækkelig opbakning fra EU-landene eller at sige nej til godkendelse med sikker udsigt til et sagsanlæg fra blandt andet Monsanto. “Dagens afstemning viser, at når vi vil og tager os sammen, så er vi i stand til at påtage os og dele det fælles beslutningsansvar,” sagde EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, ifølge Information efter mødet. Politiken skriver, at landbruget glæder sig over forlængelsen: “Konsekvenserne ved et forbud var helt uoverskuelige og ville have kostet de danske og europæiske landmænd milliarder,” siger Torben Hansen, som er formand for planteproducenterne i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. I Greenpeace, som har ført en kampagne for et forbud mod glyphosat og blandt andet har fået opbakning fra 1,3 millioner EU-borgere i en underskriftsindsamling, er organisationens direktør for fødevarepolitik, Franziska Achterberg, derimod vred: “De mennesker, som formodes at beskytte os mod farlige pesticider, har ikke gjort deres arbejde og har forrådt den tillid, som europæerne har vist dem.”
Kilder: Information, s. 8; Politiken, s. 6; Berlinske, s. 9; MX-MetroXpress, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede

Interne anliggender: Merkel byder Schulz op til regeringsdans
Kristeligt Dagblad skriver, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel fra det kristendemokratiske CDU, og formanden for det socialdemokratiske SPD, Martin Schulz, i går åbnede for at indlede forhandlinger om et nyt regeringssamarbejde. Forhandlingerne kan vise sig at blive løsningen på den politiske krise, som blev udløst i sidste uge, da regeringssonderinger mellem CDU, CSU, De Grønne og FDP brød sammen i ellevte time, skriver Kristeligt Dagblad. Berlingske skriver, at forhandlingerne mellem CDU og SPD kan udløse vagtskifte i en række afgørende ministerier i Berlin, da SPD håber at kunne overtage det indflydelsesrige finansministerium fra CDU. Hamburgs borgmester, Olaf Scholz (SPD), er ifølge avisen kandidat til posten som finansminister, som ventes at komme til at spille en central rolle under de kommende forhandlinger med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som ønsker en dybtgående reform af EU-samarbejdet. Skulle SPD tiltvinge sig magten i Finansministeriet, vil de givetvis til gengæld være nødt til at opgive Udenrigsministeriet, skriver Berlingske. Politiken bringer en kommentar af journalist Peter Wivel, som mener, at en bred tysk regeringskoalition er at foretrække: “Ingen, og slet ikke EU, kan være interesseret i, at Tyskland ender med at få sin første mindretalsregering siden forbundsrepublikkens dannelse i 1949,” skriver han blandt andet.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 7; Politiken, s. 7; Børsen, s. 20

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: l EU nærlæses Berlingskes journalistik
Berlingske bringer en klumme af Peter Suppli Benson, Berlingskes erhvervsredaktør. Han skriver blandt andet: “Efter en invitation fra EU-Parlamentets såkaldte PANA-komité, en komité, som har taget sit navn fra Panama Papers, hvor et læk blotlagde omfattende skattesvindel med udgangspunkt på et advokatkontor i Panama, stiller Berlingske og Berlingske Business med tre journalister til årets sidste møde i EU-Parlamentets skattesnyderudvalg. Her skal vores journalister forklare om forløbet med afdækningen. […] Hvidvaskserien er kommet langt siden begyndelsen. Og den er ikke slut. Blandt andet har EU-Parlamentet gjort det klart, at der skal skabes fælles regler og retningslinjer for medlemslandene. Vi må håbe, at det lykkes, så arbejdet med at hindre hvidvask og svindel bliver professionaliseret på tværs af landegrænser og på tværs af myndigheder.”
Kilde: Berlingske, s. 4

Klima: Internationale energispåmænd til regeringen: Sænk afgiften på elbiler
Berlingske skriver, at salget af elbiler går langsomt, og at Danmark dermed risikerer ikke at kunne nå et bindende EU-mål om at have ti procent vedvarende energi i landtransport i 2020. Det Internationale Energiagentur (IEA) anbefaler derfor regeringen at sænke registreringsafgiften på elbiler i en længere årrække samt overveje, om elbiler skal have lov til at køre i busspor og parkere billigere. Altinget bringer et debatindlæg af Christian Ege, sekretariatschef i Det Økologiske Råd, Lasse Jesper Pedersen, klima-, energi- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, og Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem i foreningen Vedvarende Energi, som blandt andet skriver: “Danmark bør ydermere melde sig i koret af lande, der i EU arbejder for at sætte ambitionen højt, når det for eksempel kommer til udledninger fra privatbilismen. I EU er det i dag besluttet, at biler i 2021 maksimalt må udlede 95 gram CO2 per kørt kilometer, kommissionen har foreslået at sænke dette tal til 67 gram i 2030. Her bør Danmark alliere sig med lande som Sverige og Frankrig, der arbejder for 57 gram CO2 per kørt kilometer eller mindre.”
Kilde: Berlingske, s. 5; Altinget

Institutionelle anliggender: Er det fleksible Europa godt for Danmark?
Berlingske bringer en kronik af Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, som stiller spørgsmålet, hvorvidt et fleksibelt EU er godt for Danmark eller ej: “De første mange år med Den Fleksible Union vil konsekvenserne stadig være forbeholdt vores embedsmænd og få andre, og forblive uhåndgribelige for de fleste. Men vi bør også se 20 år ud i fremtiden og forholde os til den fremtid, vi ønsker for vores kontinent. I et lækket strategipapir fra det tyske forsvarsministerium er et af de scenarier for år 2040, som Tyskland forholder sig til allerede i dag, et EU, som er i opløsning. Det scenario tegner ikke kønt, og det er da også værd at bemærke, at der selv i de hårdeste Brexit-kredse ses en stor britisk interesse i, at resten af EU forbliver stærkt og stabilt,” skriver Catharina Sørensen blandt andet.
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Handel: Følelserne regerer i debatten om frihandel
Information bringer en kronik af Kasper Ernest, EU- og international chef i Dansk Erhverv, som maner til fornuft i debatten om frihandelsaftaler. Han skriver blandt andet: “Hvis vi ser tilbage, så begyndte udviklingen i antallet af frihandelsaftaler, af hvilke der ifølge WTO er knap 300 aktive i dag, for alvor at tage fart i begyndelsen af 1990'erne, samtidig med at WTO blev dannet i 1995. EU alene har i dag 64 aftaler, som er fuldt eller delvist indfaset. I denne periode har frihandelsaftaler ikke på noget tidspunkt ført til lavere miljøbeskyttelse, dårligere forbrugerforhold eller mindre sunde og sikre fødevarer i Danmark eller andre steder. […] Det er helt op til EU og Danmark selv, om vi vil tillade dette. Skulle de 28 EU-lande i fællesskab beslutte at tillade enten klorkyllinger eller GMO, så kan Danmark jf. Lissabontraktaten altid indføre særregler, der forbyder det. Ingen frihandelsaftale indgået af EU kan trumfe den garanti.”
Kilde: Information, s. 16-17

Økonomi: Populisme handler mere om kapitalisme end om flygtninge
Information bringer et længere interview med Jonathan Hopkin, lektor i komparativ politik ved London School of Economics, som blandt andet kommer med følgende karakteristik af Frankrig og Tysklands økonomiske interesser: “Frankrig har indset, at det ikke kan have en lukket national økonomi, det har brug for at være integreret. Men landet vil være integreret i en mindre gruppe af europæiske lande, så de kan beskytte sig selv mod udefrakommende kræfter. Det er Tyskland ikke interesseret i, fordi det eksporterer til hele verden og derfor ikke har behov for at blive beskyttet mod for eksempel Kina. Det er EU’s eksporthjerte, og de har institutioner dér, hvor de gerne vil have dem.”
Kilde: Information, s. 12-13

Migration: Ekspert: FN kan ikke stoppe slavehandlen i Libyen
Politiken skriver, at hverken FN, EU eller den libyske regering kan gøre meget for at lette migranternes vanskelige situation i Libyen. Det fortæller seniorforsker Hans Lucht fra Diis, som ikke mener, at EU’s effektive opbremsning af migrationsstrømmen fra Libyen har gjort Unionen direkte medskyldig i slavehandel eller racisme i Libyen. “Men EU har ansvaret for at være med til at hjælpe med at holde folk tilbage i landet - vel vidende at det her sker. Derfor virker det hult nu pludselig at kræve handling af Libyen. EU har vidst det hele tiden,” siger han med henvisning til billeder fra tv-stationen CNN, der har dokumenteret slavehandel med afrikanske migranter: “Billederne lægger et kæmpepres på EU’s politiske ledere, fordi det ligger så langt fra noget, som vi i Europa kan acceptere. Der vil igen blive sat spørgsmålstegn ved EU's samarbejde med Libyen om grænsekontrol, og om det er i orden, at folk bliver holdt tilbage under de her vilkår,” siger Hans Lucht ifølge Politiken. Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark heller ikke næste år vil modtage FN-kvoteflygtninge, og at det er stik imod tendensen i en række andre vesteuropæiske lande. Til og med september i år har EU-landene samlet modtaget 32.911 kvoteflygtninge via FN-systemet, hvilket er væsentligt flere, end EU-landene modtog i hele 2016.
Kilder: Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 1

Det digitale indre marked: EU skal regulere den digitale udvikling - fordi ingen andre vil
Altinget bringer et interview med Ann Mettler, som er leder af EU-Kommissionens interne tænketank, European Political Strategy Center (EPSC). Mettler fortæller, at EU-kommissionen arbejder på et udspil, der skal komme med forslag til, hvordan Europa kan gardere sig mod disinformationskampagner som den, der ramte USA i valgåret 2016. “Vi vil kigge grundigt på det og ikke tillade digitalisering at true fundamentet for vores demokrati,” siger hun. Ann Mettler mener ligeledes, at der skal skabes et digitalt indre marked med en balance mellem fri bevægelighed og regulering af brugen af data. “Vi er langt bagud, fordi vi er kommet så sent i gang. Men der er en kæmpe interesse for det her, og hvis vi rammer rigtigt, kan det virkelig styrke vores troværdighed omkring digitalisering. Tech-branchen vil gerne have et miljø med åbenhed og en regulering baseret på de værdier, som folk i branchen kan identificere sig med. Alle er meget skræmte af de tendenser, vi ser i USA, og derfor har vi en chance netop nu,” fortæller Ann Mettler.
Kilde: Altinget

Sundhed: Medicoindustrien: EU har været for ambitiøse
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien, som mener, at kravene til private, bemyndigede certificeringsorganer, som på vegne af sundhedsmyndighederne skal godkende medicinsk udstyr, er for høje: “EU kan bløde lidt op for kravene til de bemyndigede organer, men det er næppe en proces, som gennemføres på den korte bane. Alternativt kan EU og/eller de nationale sundhedsmyndigheder påtage sig certificeringsopgaven selv. Hvis man har adgang til at bemyndige nogen til at certificere, har man vel også retten til selv at stå for certificeringen. Vi skal jo ikke kigge så langt for at finde lignende eksempler. Lægemiddelstyrelsen godkender allerede produkter på lægemiddelområdet. Der er behov for, at Lægemiddelstyrelsen igangsætter arbejdet med at få etableret et bemyndiget organ eller selv overtager opgaven.”
Kilde: Altinget

Landbrug: EU’s landbrugskommissær vil afskaffe de grønne krav
Altinget skriver, at EU’s landbrugskommissær, Phil Hogan, vil afskaffe de grønne krav til landmænd om afgrødevariation og miljøfokusområder og fjerne krydsoverensstemmelses-sanktioner med træk i støtten for store og små overtrædelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at de fremtidige krav til landbruget om klima, miljø og bæredygtighed bliver mindre. Landmændene skal således blandt andet kunne vælge frivillige miljøordninger, hvis de vil øge deres støtte. Information skriver i en analyse, at en række forskere kritiserer regeringens landbrugspakke fra 2016 for at savne videnskabeligt grundlag, da pakkens accept af mere gødning bygger på en regnemodel, der nedsætter udslip af kvælstof til vandmiljøet. Landbrugspakken er i strid med EU’s retsregler, der forpligter Danmark til at nedsætte udslippet af kvælstof, og i maj 2016 indledte EU derfor en sag mod Danmark, som endnu ikke har fundet sin endelige afslutning.
Kilder: Altinget; Information, s. 4;

Institutionelle anliggender: Vestager for President? Tag den med ro
Altinget bringer en analyse af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers muligheder for at blive den næste formand for EU-Kommissionen: “Konklusionen lige nu må være, at Vestager bare er rasende populær i Bruxelles-boblen. Der er mange, der drømmer om at se en stærk kvinde i toppen af EU, den dag unionen skal kæmpe videre efter Brexit. Men det er bare mest en drøm lige nu, formentlig fostret blandt frustrerede liberale i Europa-Parlamentet. Mange andre drømmer om noget helt, helt andet. Ingen af os ved, hvem præsident Macron eller andre ledere peger på, når det kommer til stykket. Og hvad med Margrethe Vestager selv, har hun overhovedet lyst til eller ambitioner om at blive EU’s topfigur? Tjah hun vil jo i hvert fald nok sige, at hun ikke er kandidat. Slet ikke. Ikke tale om. Sådan er det jo.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
28. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark