Tirsdag den 29. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Briterne tæller ned til ”Super Tuesday”
Flere aviser skriver om, at i dag venter en ny debat i parlamentet om den britiske udtræden af EU og der er lagt op til flere afstemninger om Mays næste skridt i forhold til EU. Ifølge B.T Metro har den konservative partiformand, Brandon Lewis, bekræftet, at May ønsker at ændre den nuværende aftale med EU om en irsk bagstopper til et alternativt arrangement. ”Det tillader premierministeren at fremsætte et meget klart budskab om, hvad parlamentet ønsker, og hvor partiet står,” siger Lewis. Berlingske skriver, at ifølge Sir Graham Brady, lederen af den indflydelsesrige 1922-komite af britiske konservative, vil et pålæg om at genforhandle backstoppet give May enorm ildkraft i Bruxelles. ”Hvis mit forslag går igennem, kan hun tage tilbage til Bruxelles og sige: I ville have at vide, hvad der kunne vinde opbakning i underhuset? Det er det her,” siger Brady. Rygterne om, at Theresa May kan støtte Brady-forslaget, fik hendes tidligere udenrigsminster Boris Johnson til i et indlæg i The Daily Telegraph at rose premierministeren. ”Langt om længe virker det som om, at premierministeren er villig til at stå fast over for Bruxelles og opnå en passende Brexit-aftale, som vi har brug for,” skrev Boris Johnson ifølge Berlingske og fortsatte: ”Hvis vi virkelig mener det, hvis vi virkelig prøver at gå efter det, er jeg ikke i tvivl om, at EU vil give os den frihedsklausul, vi har brug for.” EU har dog gentagne gange udtrykt, at de ikke er villige til igen at se på backstoppet - med mindre Theresa May er klar til fundamentalt at ændre holdning og acceptere et blødere Brexit. ifølge The Guardian skulle EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker have gjort det klart for May i en privat telefonsamtale, skriver Berlingske. Og der er heller ikke nye toner fra Junckers højrehånd, viceformand Frans Timmermans. ”Lad mig være ekstremt klar: Der er ikke nogen måde, hvorpå jeg kan leve med, at vi ofrer Irland ved at kaste dem ind under bussen. I Kommissionens optik er backstoppet afgørende for at vise Irland og resten af Europa, at vi er sammen om dette,” siger Timmermans.

Information skriver, at den 500 kilometer lange grænse mellem Irland og Nordirland er den væsentligste grund til, at ingen kan finde en løsning på Brexit. Både EU, Irland og Storbritannien har lovet, at der ikke kommer en hård grænse, til trods for at mange britiske politikere ikke accepterer det og når det britiske parlament tirsdag aften - igen - stemmer om Theresa Mays skilsmisseaftale med EU, er der stadig ingen, der har løst spørgsmålet om grænsen. Jyllands-Posten skriver, at flere frygter, at ekstreme elementer vil gribe til vold, hvis Brexit medfører en hård grænse mellem Nordirland og Irland. Dean McCullough, medlem af det protestantiske parti DUP, som er premierminister Theresa Mays støtteparti i Underhuset i London, mener, at politikere og andre skal lade være med at tale så meget om risikoen for vold på grund af Brexit. ”De skal tænke over, hvad de gør. De taler det op. De kan komme til at give bekræftelse til disse grupper,” siger han. Han tror også, at frygten for vold og uro bliver misbrugt af EU-siden i et kynisk politisk spil, der skal få Storbritannien til at makke ret i Brexitspillet. Ifølge Berlingske mener konservative Jacob Rees-Mogg dog ikke, at Nordirland er et problem, fordi briterne bare kan undlade at oprette en grænsekontrol. Han vil gerne garantere, at EU nok skal ende med at bøje sig, fordi de tyske bilfabrikker er bange for ikke at kunne sælge deres biler til briterne.
Kilder: B.T.Metro, s. 5; Berlingske, s. 4,5,6; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 4, 19

Institutionelle anliggender: Frygt og vrede: Brexit splitter briter og sår politisk mistillid
En undersøgelse, lavet af marketingsfirmaet Edelman, viser, at selv om cirka halvdelen af briterne fortsat ønsker at forlade EU, så føler mange, at splittelse og fremtidsfrygt er vokset siden 2016. ”Brexit har blotlagt uenigheder, som har splittet familier og adskilt venner, gjort os tarveligere og vredere som samfund og skabt frygt for voldelige demonstrationer og civil ulydighed,” siger Edelmans direktør i Storbritannien og Irland, Ed Williams, i en kommentar til rapporten. Det skriver Politiken. ”Konsekvenserne er klare - som land mener vi, at vores politikere og vores politiske ledere er uden føling med virkeligheden, og vi mangler tillid til deres evner til at bygge bro hen over splittelsen,” fortsætter Ed Williams. Politiken besøgte Trouble Club, en kvindeklub i London, hvor mænd dog også er velkomne og det var tydeligt, at stemningen mellem de briter, der vil blive i EU, og dem, der bare vil ud, bliver mere og mere hadsk. På Hotel Blu Radisson i Bloomsbury i det centrale London havde kvindeklubben Trouble kaldt til Brexit-møde og omkring 60 personer var samlet. Den konservative Anna Soubry kæmper indædt imod Brexit og hun mener, at splittelsen i Det Konservative Parti bare er blevet dybere med tiden og har fjernet rygraden fra partiet og erstattet det med to uforsonlige grupper. ”I årevis har jeg været mainstreamkonservativ. Nu anses jeg som ekstrem,” sagde Anna Soubry og fortsætter: ”Det, der virkelig bekymrer mig, er vores status i verden. Når vi forlader EU, forlader vi den stærke stemme og er i fare for at blive en lille ø, der er alene. Vi kommer stille og roligt til at glide tilbage til 1960'erne, som jeg læste forleden dag i The Times.” Børsen skriver, at slagteriet Tican ved Thisted ser mod Japan og Australien for at erstatte baconeksport til Storbritannien, men håber, at mere tid kan sikre Brexit-løsning. Det vil være værd at forlænge usikkerheden om Brexit, hvis en udskydelse af det britiske exit fra EU kan være med til at forhindre no deal-scenariet,” lyder det fra slagteriet Tican ved Thisted. Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI påpeger dog, at en udskydelse af Brexit også vil have negative konsekvenser for dansk erhvervsliv og Dansk Erhverv ser også en forsinkelse af Brexit som negativ. “Der er aktiviteter, man ikke kan sætte i gang, der er ting, man ikke kan prioritere, og der er strategier, man ikke kan lave. Det er bare et spild og et tab for økonomien,” siger EU-chef Lasse Hamilton Heidemann.
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 18-19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Giv Venezuela demokratiet tilbage
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Maduro erklærede sig i maj sidste år som sejrherre efter et valg, som ingen demokratiske lande anerkendte. Nu udfordres han af parlamentets formand, Juan Guaidó, som har samlet alle oppositionspartier bag sig og selv erklæret sig som præsident. Det er godt, at USAs præsident Donald Trump har været hurtig til at anerkende Guaidó. Det samme har stort set alle sydamerikanske og europæiske lande gjort. EU gav i weekenden Maduro et ultimatum på en uge til at udskrive et nyt valg. Danmark må naturligvis bakke op om disse bestræbelser, så de sidste rester af Maduros magtstøttere i landets hær vil indse, at det er tid til at lade demokratiet tale igen. Forhåbentlig kan det ske uden, at det kommer på tale, at USA skulle intervenere militært, hvilket kun ville vække alle de gamle spøgelser om amerikansk indblanding. Derfor må det nu gælde for alle om at støtte Venezuelas demokratiske kræfter. I den forbindelse er det ikke hjælpsomt, at Labour-lederen Jeremy Corbyn stadig tøver med at tage afstand fra Maduro. Eller at den franske venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon ligefrem håber, at Maduro holder stand. Det hjælper heller ikke, at Enhedslisten herhjemme beskriver Guaidós udfordring af Maduro som et kupforsøg. Enhedslisten burde i stedet betone, at Maduro ingen demokratisk legitimitet har - og at han burde træde tilbage, så der kan blive holdt frie og fair valg.

Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Frank Johannesen fra Valby. Han skriver blandt andet: ”Som trold af en æske dukker oppositionslederen Juan Guaido op og erklærer sig som midlertidig præsident. Alt peger på et veltilrettelagt forsøg på statskup mod Venezuelas legale regering. For kort tid efter blev Guaido godkendt som fungerende præsident af Trump, flere latinamerikanske lande og EU, herunder af vores udenrigsminister, Anders Samuelsen. [...] Venezuela, der har verdens største kendte oliereserver, har taget arven op og handler olie i modtagerlandenes valuta, hvilket udfordrer hele det herskende USA baserede globale økonomiske system. Derfor skal også Maduro afsættes. Officielt for at sikre demokrati og frihed, reelt på grund af olien. Sådan fungerer demokratiet i Vesten anno 2019. B.T. Metro skriver, at USA har advaret Venezuela om, at enhver trussel mod amerikanske diplomater eller mod oppositionslederen Juan Guaidó vil blive mødt med 'betydelige reaktioner'. På Twitter har den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, skrevet, at enhver trussel vil være 'et groft angreb på retssamfundet'.
Kilde: Berlingske, s. 2; Ekstra Bladet, s. 21; B.T. Metro, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Øremærket orlov vil påvirke fædre med kort uddannelse
Jyllands-Posten skriver, at tal fra Danmarks Statistik viser, at fædre uden en ungdomsuddannelse holder i gennemsnit 19 dages forældreorlov. Tallene har interesse, fordi der i EU-regi er et direktiv på vej igennem, som blandt andet vil øremærke to måneders forældreorlov til fædre - orlov, der ikke kan overføres til moderen. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er stærkt kritisk over for EU-tiltaget, da han frygter, at det kan betyde, at børn fra familier, hvor faren - eksempelvis af økonomiske grunde - ikke kan eller vil holde forældreorlov, ender med at blive sendt tidligere i institution og dermed miste tid sammen med forældrene i de første leveår. Børsen bringer en kronik af Christina Lundsgaard Ottsen, seniorkonsulent, CfL, ekstern lektor, Aarhus Universitet, som blandt andet skriver: ”I sidste uge vedtog EU to måneders øremærket barsel til mænd i stedet for “det frie valg”. Spørgsmålet er bare, om valget er så frit. [...] Argumentet imod øremærket barsel er ofte, at det er økonomisk hårdt for familien at lade far holde barsel, men stort set alle vil kunne planlægge sig ud af to måneder på dagpenge pr. barn. Prisen ved ikke at give far barsel er langt højere. Det er en sovepude, der fastholder veluddannede kvinder i en samfundsposition, der gør dem dyrere at ansætte end mænd. [...] Studier har vist, at der er sammenhæng mellem fædre, der tager barsel, og hvor godt deres børn klarer sig i skolen, så børnene bliver også snydt, hvis far ikke får sin barsel. Dertil kommer, at danske kvinder bliver mere attraktive på arbejdsmarkedet og får bedre afkast af den høje uddannelse, de ofte har med sig i bagagen. Derfor er den nye EU-vedtægt om to måneders barsel til begge forældre en gave til børnefamilien, som vi alle bliver glade for på sigt. Det er win-win for både far, mor og børn - hele samfundet vinder, så tak til EU for at udfordre Danmarks blinde vinkel.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 4

Andre EU-historier

Sundhed: Ellemann søger EU-støtte i kampen mod antibiotikaresistens
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), var mandag på charmetur hos sine europæiske ministerkolleger for at bede om støtte til oprettelsen af et nyt internationalt videnscenter mod antibiotikaresistens. Han mener, at Danmark har et "internationalt ansvar" for at optrappe kampen mod antibiotikaresistens, der om få årtier vil koste flere menneskeliv end kræft ifølge WHO. På mødet fik han dog ikke lovninger på konkrete checks, men han mener, at der var gode takter fra EU-kolleger om at støtte op om centeret.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Vestager kunne blive en god EU-kommissionsformand
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet: ”Vi står foran kaos eller forandringer. Så meget desto vigtigere er det, at regeringscheferne sammensætter en konstruktiv, viljefast og stærk EU-Kommission, der kan slå internationalt igennem. Margrethe Vestager som formand for EU-Kommissionen er efter sigende den franske præsident Emmanuel Macrons drøm, men Lars Løkke Rasmussen vil udnævne den danske kommissær fra sin regeringskonstellation, og Mette Frederiksen vil udnævne en socialdemokrat. [...] Efter EP-valget begynder de europæiske regeringschefer at forhandle om, hvilke lande, der skal have hvilke poster med hvilke personer i den næste kommission. Den globale, økonomiske situations alvor får dem forhåbentlig til at se mere på, hvad der skal gøres, og hvem der bedst kan gøre det - uanset partitilhørsforhold. Man har jo kommissionen til at udføre den politik, medlemslandene og Europa-Parlamentet kan enes om. Derfor er det så vigtigt, at man ved EP-valget vælger dem, som vil styrke Europa internationalt. For kan EU ikke enes om at gøre noget ved den grænseoverskridende, økonomiske skatteunddragelse og kriminalitet, vil flere gule veste gå på gaden og opløsningen af EU tage til.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Samuelsen: Rusland viser total foragt for internationale regler
Hvis ikke russerne snart frigiver de 24 tilbageholdte ukrainske søfolk, vil udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forsøge at få gennemført flere sanktioner mod Rusland. ”Det, at Rusland stadig holder 24 ukrainske søfolk som gidsler, viser den totale foragt for internationale regler. Hvis ikke det internationale samfund reagerer - og reagerer resolut - bekræfter vi Rusland i, at de kan opføre sig, som de vil i deres nærområde. EU er nødt til at reagere på deres aggressive adfærd. Hvis ikke Rusland frigiver søfolkene, så må EU indføre nye sanktioner,” siger Anders Samuelsen ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Om at bære ved til et bål
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Fernando Savater, Agnes Heller, Milan Kundera, Claudio Magris, Orhan Pamuk og 25 andre fra i alt 21 lande, heriblandt danske Jens Christian Grøndahl, har sammen forfattet et manifest med titlen 'Fight for Europe- or the wreckers will destroy it', publiceret i søndags i en række europæiske aviser, herhjemme på forsiden af Politikens debatsektion under rubrikken 'Det europæiske hus brænder'. Det er en tekst, man bliver forstemt af. [...] Men forstemt bliver man især over de intellektuelles tone, deres raseri og deres blinde afmægtighed. Manifestgruppen skriver, hvordan Europa er ”under angreb indefra af falske profeter, der er berusede af nag og af tanken om, at deres time er kommet”. De frygter, at europaparlamentsvalget i maj kan blive ”en sejr for sabotørerne” og udløse ”en eksplosion af fremmedhad og antisemitisme”. [...] Stillet over for disse trusler kalder de intellektuelle på ”en ny modstandsvilje”, de udsender en ”appel om mobilisering op til EU-valget”, og de opfordrer til at ”hæve faklen for et Europa, der til trods for sine mangler, sine fejl og sin lejlighedsvise fejhed forbliver et andet hjem for alle planetens frie mænd og kvinder”. [...] Problemet - som manifestet forbigår - er, at vreden i Europa ikke er skabt af en håndfuld folkeforførere. Vreden - som folkeforførerne puster til og lever af - er opstået, fordi mange mennesker føler sig svigtet, kørt over, glemt og udnyttet i en kapitalistisk globaliseringsproces, som EU med dets grænseløse indre marked opleves som del af. [...] Man redder hverken Europa eller demokratiet ved at tale hen over hovedet på dem, der føler sig svigtet af en europæisk elite.”
Kilde: Information, s. 20

Klima: Danske havbrug skal kulegraves efter en række brud på reglerne
I det kommende halve år skal Miljø- og Fødevareministeriet kulegrave de 19 havbrug i danske farvande og komme med forslag til, hvordan man kan få bedre styr på det. Det er blevet besluttet, efter at Danmarks Sportsfiskerforbund har afsløret flere tilfælde af ulovlig produktion på anlæggene. Havbrugene har endnu ikke fået deres miljøgodkendelser, da de enten ikke blevet udstedt endnu eller er underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet og sendt tilbage til kommuner og Miljøstyrelsen til fornyet behandling. Nævnet, som støtter sig til flere afgørelser fra EU-domstolen i sager fra andre lande, mener, at der skal gennemføres en tilbundsgående vurdering af anlæggenes indvirkning på eventuelle Natura 2000-områder i nærheden, når de nu skal have en egentlig miljøgodkendelse.
Kilde: Politiken, s. 9

Interne anliggender: Lokalpolitik og EU hænger sammen
Politiken bringer et debatindlæg af Stine Bosse, Jørn Pedersen (V), Birgit Hansen (S), Peter Sørensen (S) og Tina French (V), formand for Europabevægelsen, borgmester i henholdsvis Kolding, Frederikshavns og Horsens Kommune og rådmand i Aalborg Kommune. De skriver blandt andet: ”Vi har hørt det mange gange før. EU er for langt væk til, at det giver mening for os danskere at interessere os for det europæiske samarbejde. Men det skal være slut. I hvert fald hvis det står til initiativet ”Vi Vil Europa” og en lang række af landets borgmestre. Sammen med mange andre debattører byder de indenfor til EU-debat i denne uge, og hele Danmark er inviteret. [...] Alle har vi det tilfælles, at vi gerne vil tale om EU med en masse forskellige spændende mennesker. 26. maj skal vi stemme til EU-valget, hvorefter vi skal sende 14 danske politikere til Europa-Parlamentet. Men først skal vi have ordentligt gang i EU-debatten i de danske hjem. Det vil vi gerne bidrage til. Vi arbejder alle med politik hver dag, og EU's betydning er ikke til at komme udenom - bestemt heller ikke i kommunalpolitik. Vi skal hele tiden forholde os til, hvad der sker i den europæiske del af vores demokrati. [...] Så lad os holde op med at tale om, at EU er fjernt fra os, og i stedet tage debatten om, hvilket EU vi drømmer om.”
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Martin Lidegaard: Vi bør alle lære af den britiske tragedie
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard (RV), som blandt andet skriver: ”En moderne Shakespeare kunne ikke have skrevet en bedre tragedie end den, der udfoldede sig under den seneste afstemning om Brexit i det britiske parlament: de rasende følelser, den indestængte vrede, de tomme ansigter, de gestikulerende fagter. [...] Brexit har også vist, at det i praksis er uhyre svært for selv et stort land i Europa at gå solo, fordi den globale virkelighed med grænseoverskridende problemer som klima, terror, skattely, organiseret kriminalitet og illegal migration - alt det, der netop skaber så stor frustration i befolkningerne - simpelthen ikke lader sig løse uden et forpligtende samarbejde. [...] Mit spørgsmål og min opfordring til partier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti er derfor: Kunne Brexit blive anledningen til, at vi alle forlader den ørkesløse debat for og imod dansk medlemskab og i stedet brugte de danske politiske ressourcer på en tiltrængt kritisk debat om, hvordan vi kan gøre det europæiske samarbejde bedre? Sammen. [...] Dette blot ment som eksempler på en politisk debat, vi kunne have om EU, hvis vi var i stand til at frigøre os fra de politiske spændetrøjer, der i dag dikterer EU-debatten til skade for både Danmark, den europæiske familie og vores egen fremtid. For det er tidens store politiske paradoks, at vi aldrig har haft mere brug for at finde fælles løsninger og dog aldrig har haft sværere ved at finde fælles løsninger på problemerne. Såvel i Europa som i Danmark.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: ”Vi skal i Danmark blive bedre til at udnytte det digitale”
Ifølge Eurostat ligger danske virksomheder nummer et i EU målt på digitalisering af administrative processer. Men hvis det drejer sig om brug af nye teknologier i produktionen og koblingen til digitale services og forretningsmodeller, så halter Danmark faktisk efter både Holland, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. “Undersøgelser viser, at de danske virksomheder måske er begyndt at hvile lidt på laurbærrene og i højere grad holder sig til det kendte i forhold til virksomheder i andre lande, som vi normalt sammenligner os med,” siger Cathrine Lippert, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut og fortsætter: ”Med andre ord skal vi i Danmark blive bedre til at bruge det digitale til at skabe mere værdi og ny forretning.”
Kilde: Børsen, s. 30

Grundlæggende rettigheder: Højrenationale partier bejler til jøder
Antisemitisme har længe været et kendetegn ved Europas yderste højrefløj, men nu tegner der sig en ny tendens, hvor partier i Tyskland, Ungarn, Østrig og Frankrig i stigende grad profilerer sig som jødernes beskyttere og hensigten er især at danne en ny front mod radikaliseret islan og venstreorienteret antisemitisme. Det skriver Kristeligt Dagblad. Forleden præsenterede EU-Kommissionen en rapport, hvori 89 procent af de næsten 28.000 adspurgte jøder i Europa siger, at antisemitisme er taget markant til de seneste fem år. Forkvinde for Jøder i AfD, Vera Kosova, mener, at Björn Höckes formulering om en ”180 graders vending” i tysk erindringspolitik var ”fatal”, og hun kritiserer også partiformand Alexander Gauland for at have omtalt nazismen som en ”fugleklat i 1000 års glorværdig tysk historie”. Siden har både Höcke og Gauland undskyldt, men Björn Höcke "grilles" alligevel jævnligt af medierne, men ingen taler længere om den tyske EU- kommissær Günther Oettingers omtale af kinesere som "skævøjede" i 2016, og det gør medierne dobbeltmoralske, mener hun. Hollandske politolog Cas Mudde, som forsker i politisk ekstremisme og populisme i Europa ved Georgia Universitet i USA og Universitetet i Oslo, mener, at hvis man ser generelt på det radikale højres appel til jøder i Europa, er der primært tale om et pr-stunt.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5

Grundlæggende rettigheder: Adam Holm: Uffe Elbæk har både ret og uret, når han advarer mod fascismen
Altinget bringer en kommentar af journalist Adam Holm. Han skriver blandt andet: ”Der er vitterligt partier i dagens Europa, som lægger sig ualmindeligt tæt op ad den historiske fascisme. Men Uffe Elbæk forveksler nationalkonservatisme med fascisme, når han advarer mod vor tids indvandringsfjendtlige position. [...] Problemet er, at Elbæk både har ret og uret. Der er vitterligt partier i dagens Europa, som lægger sig ualmindeligt tæt op ad den historiske fascisme. Tag Italien; dér har Matteo Salvini, formand for det EU-kritiske og indvandringsfjendtlige parti Lega, citeret Benito Mussolini i anledning af hans 135-års fødselsdag. [...] Og i lande som Frankrig, Østrig, Tyskland, Holland, Polen, Sverige, Holland, Norge og herhjemme har vi set fremgang til nationalistiske partier med en kritisk holdning til flygtninge, immigration og islam. [...] Den 'stærke mand', også et kendetegn ved perioden mellem de to verdenskrige, synes at have fået en renæssance med Putin i Rusland, Erdogan i Tyrkiet og Trump i USA. De sætter nationen først og tordner imod fjender, virkelige som indbildte, der går imod deres linje. [...] Ærgerligt, at Elbæk ikke stiller mere skarpt og indser, at det virkeligt udfordrende, for ikke at sige uhyggelige, hvis man som han vil slås for humanistiske værdier og liberale frihedsrettigheder, er, at de, som strammer op og lukker ned, netop ikke går med skrårem og sorte skjorter; de er demokrater, legitime modstandere, indsat i de lovgivende forsamlinger af et stort antal vælgere, som mener, at de er bedst egnede til at gå op imod blandt andet globalisering og overnationale institutioner.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Mens May og Corbyn skændes, vokser danskernes skepsis over Brexit
En ny måling gennemført af Yougov for Tænketanken Europa viser, at på få måneder har danskerne fået et markant mere dystert syn på Brexit. Målingen viser blandt andet, at 57 procent danskere i dag mener, at Brexit er skidt for Storbritannien. Det er 9 procent højere end i maj 2018. Det skriver Altinget. "Det er mere end nogensinde tydeligt, at der hverken er en plan A eller en plan B for Brexit. Ingen ved, hvordan det her vil ende, og det har danskerne opfattet. Med det kaos, vi ser, er det ikke overraskende, at holdningen rykker sig i den retning," siger Dorte Martinsen, EU-ekspert og professor i statskundskab på Københavns Universitet, og fortsætter: "Briternes valg sætter sine spor på den måde, vi kommer til at diskutere EU-politik på i Danmark. Brexit vil blive et emne ved Europaparlamentsvalget - uanset om briterne lander en aftale, falder helt ud eller udskyder det."
Kilde: Altinget