Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. oktober 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 29. oktober

Tophistorier

EU forlænger Brexit-fristen til 31. januar
Flere af dagens aviser skriver, at EU’s medlemslande mandag gav godkendelse til, at Storbritannien kan få udsættelse til 31. januar 2020 med at udtræde af EU. Børsen, B.T. og Berlingske skriver, at den danske statsminister Mette Frederiksen er tilfreds og hun skriver følgende på Twitter: ”Jeg er glad for, at briterne får mere tid til at få en aftale på plads. Det er i Danmarks interesse, at vi gør, hvad vi kan, for at undgå et hårdt Brexit”. Børsen skriver desuden, at det britiske pund mandag blev styrket over for flere andre store valutaer efter udsættelsen af Brexit. Hos Danske Bank mener senioranalytiker Mikael Olai Milhøj ikke, at udsættelsen ubetinget er godt for økonomien, men risikoen er nu bare blevet flyttet lidt længere ud i fremtiden. “De britiske virksomheder har i lang tid sukket efter afklaring på Brexit, som bliver betragtet som én af de største kilder til usikkerhed, hvis ikke den største,” lyder det fra Mikael Olai Milhøj. Selvom briterne har fået udskydelse til 31. januar, så mener premierminister Boris Johnson stadig, at briterne bør forlade EU på torsdag, oplyser hans talsmand. Med forlængelsen af Brexit-fristen på tre måneder er der tale om en “flextension”, hvilket betyder, at briterne kan forlade EU enten 1. december eller 1. januar, hvis det skulle lykkes at få Boris Johnsons Brexit-aftale vedtaget i det britiske parlament. På Twitter skriver Donald Tusk, lederen af Det Europæiske Råd, at beslutningen kan tages ved en såkaldt skriftlig procedure. Der er altså ikke behov for at indkalde de 27 EU-ledere til et ekstraordinært topmøde. Boris Johnson svarede i går i et brev til Donald Tusk, at selvom han ikke ønsker forlængelsen, så er den formelt accepteret. Han opfordrer i brevet til, at EU udelukker flere forlængelser. Politiken bringer en artikel, hvor de stiller centrale spørgsmål om Brexit, som de selv svarer på. På spørgsmålet om det var overraskende, at EU gav briterne endnu en udsættelse, da EU-landene jo længe har været lede og lede af Brexit, svarer de: ”Nej. Det har taget lidt tid, men fra starten har man forventet, at EU ville sige ja til en udskydelse. Det stod bare ikke helt klart til hvornår, for franskmændene holdt igen, og først i løbet af weekenden, efter en samtale mellem franske Emmanuel Macron og britiske Boris Johnson, sagde Macron ja.” Jyllands-Posten skriver, at et umage flertal i det britiske parlament kan betyde, at Boris Johnson endelig får sit valg. Mandag aften tydede meget på, at briterne skal til valg til december. Ved at forsøge sig med en simpel juridisk manøvre meddelte regeringen mandag aften, at de vil fremlægge et forslag, som betyder, at man ser bort fra reglen om, at to tredjedele af Underhusets medlemmer skal sige ja til en valgudskrivelse. Tidligt mandag aften forsøgte premierminister Boris Johnson nemlig at få de to tredjedele af stemmerne for et valg den 12. december, men her stemte kun 299 for et valg og kravet var 434 stemmer. Derfor vil regeringen og to andre partier, Liberaldemokraterne og de skotske nationalister i SNP, forsøge at ændre på loven, så et simpelt flertal senest torsdag kan stemme for, at der afholdes valg i december.
Berlingske, s. 8; B.T., s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 6; Børsen, s. 18, 24, 36; Jyllands-Posten, s. 13 (29.10.2019)

Prioritede historier

Der må være grænser: Albanien skal ikke optages i EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen gjorde for nylig aldeles ret i at bidrage til en blokering af videre forhandlinger med Albanien om medlemskab af EU. Albanien skal ikke være medlem af EU, hverken nu eller på noget senere tidspunkt. […] Der er alle mulige årsager til, at Albanien ikke skal ind i EU - økonomiske, demokratiske, kulturelle og religiøse årsager. […] At den albanske premierminister, Edi Rama, har erklæret sig uenig med den danske statsminister og angivelig ”frygter”, at Albanien vil glide i retning af Rusland og Kina, når EU smækker døren i, er ikke bekymrende. […] At tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har kaldt blokeringen for ”en kæmpe, kæmpe fejl”, er mere foruroligende. Bekymrende er det i det hele taget, at så mange "kræfter" i EU tilsyneladende synes, at det er en fin idé, at ikke blot Albanien, men også Nordmakedonien skal ind i EU. […] I EU-kredse synes man at mene, at man kan hoppe op og springe ned på sådanne dybere kulturelle og religiøse forskelle, men det er ikke blot uklogt, det er dumt, og man burde have lært af de seneste 30 års sammenstød mellem civilisationer, frem for alt gnidningerne mellem Vesten og islam. […] Man skal bestemt bevare et godt forhold til sine naboer, men det indebærer ikke, at man skal lade dem flytte ind hos sig. Selvfølgelig skal man gøre, hvad man kan, for at dæmme op for Ruslands og Kinas fremfærd, men det kan man gøre med økonomiske samarbejdsaftaler og den slags - det skal ikke ske ved, at man deler EU-medlemskaber ud til højre og venstre.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Hans-Georg Nielsen, albansk honorær konsul blandt andet: ”Beslutningen om det danske nej til at indlede forhandlinger om EU-medlemskab med Albanien er kritisabel, da den medvirker til at bremse landets positive udvikling. Samtidig risikerer man, at Vestbalkan-landene i stedet nærmer sig Kina og Rusland. […] Debatten i Albanien om udsættelsen af EU's beslutning til 2020 er derfor stadigvæk nuanceret og ganske optimistisk. […] Albanerne lægger med god ret mere vægt på det ganske overvældende ja fra resten af EU's medlemslande, endda fra Storbritannien. Det albanske diplomati arbejder derfor på højtryk på at opnå et ja til december eller i hvert fald i maj 2020. […] Derfor er det godt, at Anders Fogh Rasmussen melder ud og støtter EU-Kommissionen og EU-Parlamentet i deres særdeles klare kritik af de tre nej-sigende lande. Hellere i retning af EU end Kina og Rusland. […] Argumentet er: Hvorfor tøve med at bringe Vestbalkan ind i EU-kredsen, når en undladelse kan betyde, at Vestbalkan-landene falder for fristelsen og nærmer sig Kina og eventuelt Rusland. […] Albanernes overvældende flertal føler sig som europæere og ønsker at blive en ligeberettiget del af EU. Det viser meningsmåling efter meningsmåling. Derfor er den danske regerings udmelding om, at Albanien måske aldrig bør optages i EU, men nok opnå en såkaldt tæt og særlig tilknytning, meget uheldig og desuden særdeles urimelig. […] Albanien har opfyldt de af EU stillede krav, og selv om udenrigspolitik er kynisk, så er der i denne sag ingen grund til at løbe fra sit løfte. […] Albanerne er mentalt ved at ryste fortidens traumer af sig - det var bestemt ikke let - og har vendt blikket mod EU, herunder Danmark, idealsamfundet. Så der er noget at leve op til både for Albanien og for Danmark.”

I en analyse på Altinget skriver Thomas Lauritzen, journalist blandt andet: ” Giv ikke op! Jeg forstår fuldstændig jeres frustration, for I har gjort jeres del - og vi har ikke gjort vores". Sådan sagde formanden for Det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk, da han 18. oktober afrundede, hvad der meget vel kan have været hans sidste EU-topmøde som manden for bordenden blandt de europæiske ledere. Beskeden var til to lande på det vestlige Balkan: Nordmakedonien og Albanien. De to lande troede nemlig, at de europæiske ledere under dette topmøde ville give startskuddet til forhandlinger om deres optagelse i EU. Men sådan skulle det ikke gå. "Begge lande har ret til at åbne forhandlinger med EU fra i dag. De er klar. Desværre er der nogle få medlemslande, som ikke er klar endnu. Det er derfor, vi ikke kunne tage en positiv beslutning," konstaterede Tusk tørt. For derefter meget usædvanligt at tilføje: "Personligt mener jeg, at det var en fejltagelse." […] Både Nordmakedonien og Albanien havde al mulig grund til at tro, at det var nu, de skulle begynde mange års forhandlinger om en dag at blive medlemmer af EU. I over et år har de europæiske institutioner nemlig anbefalet at gå i gang, men nogle af Unionens medlemslande var ikke klar alligevel. […] Den franske leder vil slet ikke høre tale om mere udvidelse lige foreløbig. Det fik EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til at gå endnu videre med sin utilfredshed og skuffelse end Donald Tusk: "Flertallet af Det Europæiske Råd ville gerne have gjort det, men visse medlemslande var endnu ikke klar til det. Det er en alvorlig historisk fejl," sagde Juncker. […] Ordene fra de to afgående topchefer i Den Europæiske Union er værd at dvæle ved et øjeblik. Det er ikke så tit, at institutionerne i Bruxelles giver den franske præsident sådan en skideballe i fuld offentlighed - og at noget af den ovenikøbet også sigter på Danmarks statsminister. […] Ugen efter EU-topmødet rejste Juncker og Tusk ned til Europa-Parlamentets månedlige samling i Strasbourg, hvor de fortsatte med at skælde ud over beslutningen. Formændene for de fleste politiske grupper i Parlamentet sluttede sig skarpt til kritikken.”
Altinget; Jyllands-Posten, s. 18 (29.10.2019)

Det digitale indre marked

Schaldemose: Teknologivirksomhederne skal reguleres på EU-plan
I et debatindlæg på Altinget skriver Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”Vi politikere skal turde begrænse de store teknologivirksomheders magt over borgerne, når de går for langt. Google og Facebook skal tvinges til at opføre sig lige så høfligt som købmanden på torvet, der ser sine kunder i øjnene hver dag. […] Derfor er det vigtigt at vi i EU bekæmper skattely og lukker mulighederne for kreativ skattetænkning. Store virksomheder skal ikke kunne overføre deres fortjeneste fra Danmark til lavskattelande og dermed berøve os vores mulighed for at finansiere den ambitiøse grønne omstilling, som vi har brug for, drive vores hospitaler og uddanne dygtige lærere til vores skoler. Her er det helt nødvendigt, at vi på EU-plan laver fælles lovgivning, og, ikke mindst at vi sørger for at håndhæve den, […] Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær vist, at hun gerne lægger arm med Google, Apple og andre mastodonter, som ikke betaler deres til de europæiske samfund, eller som udnytter deres dominans til at tryne deres konkurrenter. Derfor er jeg glad for, at hun nu også skal stå i spidsen for EU's digitalisering. […] I dag bærer jeg og de fleste andre adgangen til alle digitaliseringens muligheder i lommen i form af vores telefoner. På vej fra møderne i Europa-Parlamentet til min lejlighed i Bruxelles eller min familie i Danmark kan jeg følge med i, hvordan min søn har det på efterskolen, hvad der er seneste udvikling i Brexitforhandlingerne i Storbritannien og hvad dagsordenen er for mit næste møde i Europa-Parlamentets miljøudvalg. […] Derfor er det vigtigt, at vi politikere regulerer teknologivirksomhedernes opførsel fuldkommen som vi gør det på alle andre områder. […] Sammen med mine kolleger i Europa-Parlamentet og forhåbentlig med Margrethe Vestager vil jeg kæmpe for, at det er borgerne og vores trygge og rige demokratiske samfund, der står i centrum for digitaliseringen, ikke multinationale virksomheders tørst efter profit.”
Altinget (29.10.2019)

Finansielle anliggender

Massiv nedjusteringsbølge åbner for overraskelser
Flere gange i 2019 har danske selskaber nedjusteret markant flere gange end tidligere år, men for investorerne er det imidlertid ikke nødvendigvis en dårlig ting i denne regnskabssæson. Det skriver Jyllands-Posten. ”Det er et spørgsmål om en verden, hvor vi har svagere vækstmomentum, vi har geopolitiske risici, som spøger særligt i de eksportorienterede selskaber, og så har vi svagere indtjeningsvækst. Særligt det geopolitiske miljø gør det udfordrende for globale virksomheder at operere,” siger Andreas Østerheden, investeringsstrateg i Nordea. Der foregår en handelskrig mellem Kina og USA, Donald Trumps trusler om flere tariffer og hans planer om at lange ud efter Europa. Det har fået investorer til at bide negle. Dertil kommer også Brexit og Storbritanniens mange mislykkedes forsøg på at træde ud af EU. ”Vi er i en verden, hvor vi er gået fra at have haft klart udsyn til, at handelskrigen og Brexit har fyldt mere. Der er frygt for recession og i det hele taget rigtig meget overskriftsstøj,” mener Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank. Han fortsætter: ”Der er ikke nogen, der i det her marked belønnes for at være jubeloptimister, og så klæder det at være lidt mere forsigtig. Investorer hader overraskelser, specielt de negative. Derfor bliver du et spejl af din omverden”.
Jyllands-Posten, s. 8 (29.10.2019)

Handel

Det handelspolitiske kogepunkt nærmer sig
I en kronik i Børsen skriver Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, Lars Sandahl Sørensen, DI, Mikkel Stenbæk Hansen, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Anne H. Steffensen, Danske Rederier, Bente Sorgenfrey, FH, Jens Ladefoged Mortensen, Københavns Universitet, Ane Buch, SMV Danmark og Troels Dam Christensen, 92-gruppen, blandt andet: ”WTO er lammet, og det kan få store konsekvenser for den globale økonomi. Derfor er der behov for, at nye aktører træder i karakter. […] Idag lancerer regeringen et nyt handelspolitisk forum for fair og bæredygtig handelspolitik med et bredt udsnit af erhvervsorganisationer, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og eksperter. Det er en reaktion på, at det internationale handelspolitiske kogepunkt nærmer sig med foruroligende hast. […] En del af forklaringen skal findes i, at WTO er blevet en strategisk kampplads for USA og Kina. Amerikansk utilfredshed med Kinas ageren og WTO's regler har ledt til en blokering af WTO's appelorgan. […] Der er behov for at tage den amerikanske kritik af WTO seriøst. Der er behov for at tage en debat om, hvordan WTO kan reformeres. Og der er behov for at drøfte, hvordan vi bedst tilrettelægger handelspolitikken, indtil WTO-reformerne er på plads. […] I det nye handelspolitiske forum skal vi drøfte, hvordan Danmark sammen med resten af EU kan bidrage til at løse aktuelle handelspolitiske udfordringer. EU må helt frem i kampen for klare spilleregler for international handel. Vi skal arbejde på målrettede indspil til den nye EU-kommission. […] Ifølge EU-tal giver eksportrelaterede job i gennemsnit 12 pct. mere i lønningsposen end job i resten af økonomien. […] Både lande og befolkningsgrupper har følt sig hægtet af globaliseringen. Vi må ikke være blinde for handelspolitikkens dilemmaer. For jo, handel skaber vækst og velstand, der hvor produktionen er mest effektiv. […] Hvilke krav kan EU stille i handelsaftaler med lande, der ikke lever op til Parisaftalen og EU's ambitionsniveau på klimaområdet? […] Det er vigtigt at drøfte, hvordan EU's handelsaftaler kan sikre, at handel og bæredygtighed går hånd i hånd. Samtidig skal vi undgå, at klimaskadelig produktion ikke blot flyttes ud, når EU indfører regler for nedbringelse af CO2udledninger. […] . Vi skal være konstruktive og tænke i nye baner, så vi kan præge handelspolitikken i en grøn og fair retning, der bidrager til at skabe anstændige job. Der har i Danmark været en god tradition for, at den handelspolitiske linje er bredt forankret og har opbakning i befolkningen.”
Børsen, s. 4 (29.10.2019)

Institutionelle anliggender

EU-talsperson til David Trads: Din historie¬læsning tåler ikke dagens lys
I et debatindlæg på Altinget skriver Stina Soewarta, repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark blandt andet: ”EU-lederne er ikke skyld i Brexit. Tværtimod har EU bevist sin smidighed, når det gælder specielle nationale forhold. […] David Trads har i Altinget et ganske bemærkelsesværdigt indlæg. Ifølge dette er det EU-toppens skyld, at Det Forenede Kongerige efter Brexit-afstemningen er på vej ud af EU. Ifølge David Trads er det "frankofil arrogance", der har gjort, at Storbritannien ikke uden at tabe ansigt kunne finde en mulighed for at forblive i EU. […] Men som David Trads selv påpeger, blev Brexit-kampagnen ført på løgne og fordrejelser. Og alle andre EU-lande og EU's institutioner var af David Cameron blevet bedt om ikke at blande sig i den britiske debat. […] Alle beslutninger i forbindelse med Brexit er blevet taget af stats- og regeringschefer i et enstemmigt Europæisk Råd under ledelse af den tidligere polske statsminister Donald Tusk hvis vi nu skal gå op i nationalitet. David Trads kan ikke nå bolden, så han går efter manden. Jean-Claude Junckers bemærkning om det engelske sprog blev givet som en ironisk kommentar til, hvorfor han valgte at holde en tale i Italien på fransk. […] Der er ingen lande og ingen institutioner i EU, der ønsker, at Storbritannien træder ud. Men i respekt for briternes beslutning har et samlet EU nu forhandlet en revideret aftale, efter den første blev stemt ned tre gange i det britiske Underhus. […] Det er også derfor, at vi skal værne om dette samarbejde. Det er derfor, at vi skal sikre os, at det indre marked kan fungere og ikke undermineres af Brexit. Og hvorfor borgernes rettigheder, freden i Irland og vores fælles budget er hovedpunkterne i den aftale, der nu to gange er blevet indgået mellem et enigt EU og to britiske statsministre.”
Altinget (29.10.2019)

Interne anliggender

Helveg udstiller radikales lalleglade EU-politik
I et debatindlæg i Politiken skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet blandt andet: ”Morten Helveg anklager her i avisen statsminister Mette Frederiksen for at være ”afkoblet fra den virkelige verden” (24. oktober). Kritikken, der bygger på et interview med statsministeren i Jyllands-Posten om EU-politik, er forfejlet og udstiller de radikales lalleglade og ukritiske EU-politik. […] Han sammenligner sågar socialdemokraterne med Donald Trump, fordi vi ikke mener, at EU bør udvide sit budget. Skulle vi nu ikke spise brød til, Helveg? […] Helvegs kongsargument er, at EU skal have flere penge, fordi vi globalt står over for enorme udfordringer. Det koster for eksempel penge, at EU skal gøre mere i forhold til klima og migration. […] Ja tak, men det betyder ikke, at løsningen består i, som Helveg ønsker, blindt at forøge EU's budget til et niveau, der vil koste Danmark 5 milliarder kroner om året. EU bruger stadig knap 40 procent af budgettet på landbrugsstøtte. Måske vi skulle begynde med at skære her? […] Helveg spørger i samme omgang, hvorfor statsministeren ikke kommer med et udspil til beskatning af techgiganter som middel for EU til at opkræve flere penge? Det spørgsmål foreligger der allerede svar på. […] VI HAR, i modsætning til hvad Helveg argumenter for, brug for en ny politik i EU. Det er jo sandt, at Brexit kan ses som en direkte konsekvens af et EU, der for de britiske lønmodtagere har syntes virkelighedsfjernt. […] Truslen er intern. Vi skal levere svar på, hvordan vi løser migrationsudfordringerne, og hvordan vi sikrer en stærk social protokol i EU, der sætter lønmodtagernes rettigheder før den frie bevægelighed. […] Vi løser ikke udfordringerne med den ensidige tilgang, som i første omgang har skabt dem.”
Politiken, s. 6 (29.10.2019)

”I 1989 rev vi en mur ned. Nu bygger vi en ny for at beskytte Europa. Det er frihedens dialektik i Ungarn”
Information skriver, at Ungarn på retsområdet har rykket sig siden 2010. I 2011 blev der indledt en omfattende retsreform for at komme af med regeringskritiske dommere. Et andet mål har været at skabe en ny forvaltningsdomstol, som skal tage sig af politisk relevante processer. Det er ifølge kritikere et direkte angreb på magtens tredeling i Ungarn. Denne udvikling har medført, at EU i 2018 indledte en retsstatsproces mod Ungarn. ”Alle ved, at der i Ungarn stjæles enorme summer fra EU-fondene, og at Orbáns familie profiterer på det. Og alligevel kommer Merkel til 30-årsjubilæet for den Paneuropæiske Picnic og taler poleret om, at Ungarn bruger EU-midlerne effektivt. Det er helt skævt,” siger Zsolt Enyedi fra det Centraleuropæiske Universitet i Ungarn (CEU), der ser EU’s bløde linje overfor Ungarn som en katastrofe. En kort søgning hos EU's antikorruptionsmyndigheder OLAF giver ham ret, for i løbet af Orbáns tid ved magten har EU ført masser af sager mod Ungarn. Alligevel har unionen siden 2014 årligt lagt et nettobidrag til Ungarn på godt 20 milliarder kroner om året, hvilket er svarende til 2,5 procent af det ungarske BNP. ”EU er med til at opretholde det her, både økonomisk og politisk,” mener Zsolt Enyedi.
Information, s. 8-10 (29.10.2019)

Klima

Minister vil regulere ulve: Jeg ville ønske, de aldrig var kommet tilbage
Lea Wermelin, miljøminister, Socialdemokratiet ønsker bedre muligheder for at regulere ulve i Danmark, skriver Jyllands-Posten. I mandags præsenterede Lea Wermelin flere tiltag, som skal forebygge angreb fra ulve på husdyr og hun mener, der er brug for større muligheder for at regulere ulvene i Danmark. ”Jeg havde helst set, at vi ikke havde fået ulven tilbage. Den skaber bekymring, frustrationer og konflikter i dele af landet, og derfor skal der bedre mulighed for regulering, end der er i dag,” siger Lea Wermelin. Danmark har i denne måned været medunderskriver på et brev til EU-Kommissionen, hvor der udtrykkes ønske om en mere fleksibel forvaltning af ulvene. ”Der er i dag meget skrappe krav til regulering af ulve i EU, og dem skal der løsnes op for. Vi bliver nødt til at begynde at tage mere hensyn til de lokale bekymringer,” siger Lea Wermelin. Fåreavler Jørgen Blazejewicz synes det er positivt, at miljøministeren arbejder aktivt for bedre mulighed for at regulere ulve, men han er ikke imponeret over, at tilskuddet til ulvehegn sættes op. ”Det er symbolpolitik. Det er ret få kroner, det drejer sig om, og jeg kommer i hvert fald ikke til at sætte mere hegn op af den grund. Man har ikke lyttet til vores erfaringer, for det, der er problemet, er, at det er rigtigt dyrt at vedligeholde ulvehegn. Det burde være sådan, at jeg som fåreavler ikke havde ekstra udgifter til hegn pga. ulve, og sådan bliver det i hvert fald ikke med dette tiltag,” siger Jørgen Blazejewicz. Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, er derimod ikke enig i, at der er brug for mere regulering af ulve. ”Selv om EU skulle give tilladelse til mere regulering, er det ikke det rigtige at gøre,” mener Maria Reumert Gjerding. For nyligt konkluderede en rapport fra Aarhus Universitet, at der for tiden formentlig er fem voksne ulve i Danmark og fem hvalpe. ”Det er den helt rigtige vej at gå, når man udvider ulveområdet og giver mulighed for vogterhunde," siger Maria Reumert Gjerding i en mail til Altinget. Thor Gunnar Kofoed, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer stemmer i og skriver i en mail til Altinget: ”Det er meget positivt, at miljøministeren er åben for at se på muligheden for at forbedre ulveforvaltningen i Danmark. Det er vigtigt for de berørte husdyrholdere, at de ikke står alene med deres udfordringer, men at der er en reel vilje til at finde løsninger”.
Jyllands-Posten, s. 4-5; Altinget (29.10.2019)

Migration

Vores asylsystem koster menneskeliv
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver William Kierstein Nordby, flygtninge- og integrationsordfører for Venstres Ungdom og Kristian Lausten, landsformand for Venstres Ungdom, blandt andet: ”Vores asylsystem koster dagligt seks mennesker livet i forsøget på at krydse Middelhavet. Ifølge tal fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, døde mindst én person på havet for hver 14., som ankom til Europa sidste år. […] De flygtninge, som rent faktisk når frem til Europa eller Danmark, må leve med de traumer, som den farefulde færd over Middelhavet og gennem Europa har affødt. […] I stedet for at flygtninge tvinges til at risikere livet i forsøget på at krydse Middelhavet, skal vi stoppe for den spontane asyl i Europa og i stedet etablere asylansøgningscentre i nærområderne, hvor flygtninge befinder sig. Her vil flygtningene kunne få prøvet deres asylstatus og derefter blive fragtet sikkert til Europa. […] For det tredje kan vi sikre større kontrol over EU's ydre grænser, hvis vi letter presset gennem asylansøgningscentre i nærområderne. Så lad os ændre asylsystemet, så vi igen kan fokusere på at hjælpe de flygtninge, som har allermest brug for vores hjælp.”
Jyllands-Posten, s. 20 (29.10.2019)

Udenrigspolitik

Bulgarien anklager russer for spionage
Ekstra Bladet og B.T. Metro skriver, at Bulgarien har bedt Rusland om at kalde en diplomat fra den russiske ambassade i Sofia hjem. Medarbejderen har allerede forladt Bulgarien oplyser det russiske udenrigsministerium. Diplomaten har ifølge den bulgarske anklagemyndighed været involveret i spionage i over et år. Siden september 2018 har han indsamlet informationer om statshemmeligheder om Bulgariens, EU's og Natos sikkerhed.<br /><i><br /> </i>
Ekstra Bladet, s. 12; B.T. Metro, s. 10 (29.10.2019)

Giv kurderne en chance
I en kommentar i Berlingske skriver Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab blandt andet: ”De kurdiske styrker i det nordlige Syrien har været Vesten en god støtte. Uden dem er det tvivlsomt, om Islamisk Stat var blevet nedkæmpet. […] Alt dette burde føre til, at Vesten i form af USA og EU udtrykte et langsigtet strategisk mål om at etablere en stat for kurderne i området, hvorfra de kommer. Det kan ikke gennemføres her og nu. […] På samme måde ville en Bruxelles-erklæring fra for eksempel EU's stats- og regeringsledere, en gruppe af EU-lande, Europa-Parlamentet eller lignende om, at man ser med positive øjne på etableringen af et nationalt hjem for kurderne i Mellemøsten, og at man efter bedste evne vil gøre, hvad man kan for at lette etableringen heraf, givetvis have en kolossal betydning for kurderne. […] Godt nok kan målet langtfra indfries her og nu, men der kan ændres så mange ting i løbet af de næste årtier, som gør, at det ikke er så skævt, som det lyder nu. I hvert fald ikke, hvis underskriverne af Bruxelles-erklæringen arbejdede for at sikre målet efter bedste evne.”
Berlingske, s. 26 (29.10.2019)

Økonomi

Forsker: Styr ikke statens økonomi som en husholdning
I et debatindlæg på Altinget skriver Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende ved University College London, Institute for Innovation and Public Purpose, blandt andet: ”Danmark indgår i to regimer i EU, som begrænser udsving i statens saldo. Danske politikere og embedsmænd bruger disse regelsæt til at begrænse deres eget finanspolitiske handlerum. De består af den såkaldte stabilitets- og vækstpagt fra 1997, maksimum 3 procent af BNP i statsligt underskud, og finanspagten fra 2012, maksimum 0,5 til 1 procent af BNP med mulighed for at fratrække midlertidige forhold, som for eksempel tillægges konjunkturer, som er indsat i dansk lov via budgetloven. Begge disse regelsæt får vores politikere og embedsmænd til at tænke husholdningsøkonomisk i stedet for samfundsøkonomisk. […] Før finanskrisen glædede politikere og økonomer sig over statens historisk store overskud, mens overskuddene undergravede husholdningernes økonomi og dermed den finansielle stabilitet. […] Efter finanskrisen gav EU's henstilling om at reducere statens underskud anledning til Genopretningspakken i 2010, som paradoksalt nok bidrog til at trække genopretningen af landets produktive økonomi i langdrag. […] Budgetreglerne får altså politikerne til at bruge samfundsøkonomien til at balancere statens saldo i stedet for at bruge saldoen til at balancere samfundet. Det er dybt uansvarligt. […] Finansmarkederne kommer aldrig i tvivl, om den danske regering løber tør for sin egen valuta. I modsætning har eurozonen ikke en centralbank, som staterne kan regne med. Det var kimen til de stigende renter på eurolandenes gæld. Selv efter den europæiske centralbankchef Mario Draghi gik ind og holdt hånden under de svage staters statsobligationer, brugte centralbanken sin magt til at trække tæppet væk under det græske finanssystem og har truet med lignende scenarier i andre lande. […] Under finanspagten har vi forpligtet os til at modtage bødestraf fra EU-Domstolen, men i modsætning til eurolande kan vi træde ud, såfremt vi ikke ønsker at deltage længere.”
Altinget (29.10.2019)

Detaljer

Publikationsdato
29. oktober 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark