Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. april 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 3. april

EU i påskens og tirsdagens aviser

Tirsdag den 3. april 2018

Påskens og tirsdagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit og den irske grænse
Politiken skriver skærtorsdag, at fremtiden for grænsen mellem Irland og Nordirland fortsat er uafklaret, når Storbritannien om et år formelt forlader EU. Til den tid forbliver Irland medlem af EU, mens Nordirland forlader unionen sammen med resten af Storbritannien, og mange nordirske og irske lokalsamfund vil blive skåret midt over af den kommende grænse. De tilbageblivende EU-lande har foreslået, at Nordirland kan forblive medlem af EU’s toldunion, men det afviser den britiske regering, og den britiske premierminister, Theresa May, er gået bort fra at tale om en “gnidningsfri irsk grænse” og taler nu i stedet om, at grænsen skal være “så gnidningsfri som muligt”, skriver Politiken skærtorsdag. Samme avis rapporterer langfredag fra byen Newry i Nordirland, som har nydt godt af grænsehandlen mellem de to lande, og hvor indbyggerne frygter for konsekvenserne af en toldgrænse, uanset hvor gnidningsfri den end måtte blive. Børsen skriver tirsdag, at grænsespørgsmålet er en af de helt centrale tilbageværende udfordringer i Brexit-forhandlingerne, og at en fremtidig handelsaftale mellem EU og Storbritannien såvel som de skilsmisseaftaler, der allerede er opnået, står og falder med, hvorvidt der kan nåes til enighed om den irske grænse. Den irske regering fortrækker en handelsaftale, der omfatter toldsamarbejde, siger Neale Richmond, der er EU-ordfører for det irske regeringsparti, Fine Gael. “Det er den mindst dårlige løsning. Det er ambitionen fra den britiske regering, og det er også det, vi ønsker. Men det vil kræve en grad af politisk fleksibilitet fra den britiske side, som der ikke har været meget af hidtil.” Skærtorsdag var der præcist et år til Brexit, og det marker flere medier, herunder Altinget og Jyllands-Posten. Sidstnævnte fortæller, at den britiske regering har forsøgt at vinde støtte hos Danmark i Brexit-forhandlingerne. Danmark har en række særinteresser i forbindelse med Brexit, blandt andet fiskeri, Europol og miljø, men selvom man ifølge kilder så småt er begyndt at tale indhold med Storbritannien, er den officielle linie dog, at Danmarks interesser varetages bedst i EU, og at briterne desuden selv har valgt at forlade unionen. Berlingske skriver skærtorsdag, at de særlige danske interesser i en handelsaftale med briterne indtil videre har været godt repræsenteret i de interne forhandlinger mellem de resterende 27 EU-lande og i samtalerne med briterne, hvilket er baggrunden for, at Danmark i modsætning til andre lande ikke har været specielt udfarende med krav og ønsker, men i stedet har koncentreret sig om de “indre linjer” i EU-Kommissionen. Jyllands-Posten skriver lørdag, at 579 forskningsprojekter med dansk og britisk deltagelse de sidste fire år har fået støtte via EU’s forskningsprogram Horizon 2020, og at danske universiteter frygter for konsekvenserne for dansk forskning, når Storbritannien træder ud af samarbejdet i forbindelse med Brexit. “Det vil være et stort tab for dansk forskning, hvis der ikke findes en god måde at samarbejde med briterne på efter brexit,” siger Kim Brinckmann, vicedirektør, Forskning & Innovation på Københavns Universitet. Berlingske skriver 2. påskedag, at briterne skal have nye, blå pas efter Brexit, og at det er faldet en del briter for brystet, at passet, der af mange betragtes som et nationalt ikon, angiveligt skal produceres i Frankrig. “Den britiske regering burde støtte britisk forretning i post-Brexit-verdenen, og det gør denne beslutning ikke,” siger Martin Sutherland fra det britiske firma De La Rue, som har designet og produceret det britiske pas siden 2009.
Kilder: Politiken, skærtorsdag, s. 1, 4; Politiken, langfredag, s. 6; Børsen, tirsdag, s. 20, 21; Altinget, skærtorsdag; Jyllands-Posten, skærtorsdag, s. 12-13; Berlingske, skærtorsdag, s. 4-5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 14-15; Berlingske, 2. påskedag, s. 6

Udenrigspolitik: Putin og Vesten er på krigsstien
Flere medier skriver om den diplomatiske krise mellem Rusland og Vesten. Berlingske fortæller søndag, at den britiske ambassadør i Rusland, Laurie Bristow, fredag blev kaldt til udenrigsministeriet i Moskva. Her fik han at vide, at den britiske regering har en frist på en måned til at bringe antallet af britiske diplomater ned på samme niveau som antallet af russiske diplomater i Storbritannien. Dermed optrappes den diplomatiske krise mellem Rusland og Storbritannien og dets allierede endnu en gang. Information skriver lørdag, at mens Merkel og hendes nye regering entydigt bakker op om udvisningen af russiske diplomater og insisterer på sanktionerne mod Rusland, er den tyske befolkning, det tyske erhvervsliv og den tyske forbundsdag mere splittet. Altinget beretter søndag, at to danske diplomater ligeledes er blevet udvist af Moskva. ”Det er helt som forventet, at Rusland nu reagerer, som de gør. Det er samme reaktionsmønster som vi så, da Storbritannien udviste russiske diplomater for nogle uger siden. Så det kommer ikke bag på mig. Men det retfærdiggør ikke udvisningen af de to danske diplomater,” lyder det fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). I Information lørdag kan man læse, at alle tidligere forsøg på at nulstille forholdet med Rusland er endt med, at Rusland har brudt reglerne og gjort, hvad de ville. ”Historien viser, at hvis Vesten ikke kommer med et stærkt svar på deres handlinger, så klør russerne bare på,” siger Anton Sjekhovtsov, ruslandsekspert og ph.d. ved Institut für die Wissenschaften vom Menschen i Wien. Jyllands-Posten skriver lørdag, at når den russiske flåde tre dage i næste uge afvikler en øvelse med test af antiluftmissiler i det sydlige Østersøen, så sker det som led i det storpolitiske magtspil, der i øjeblikket udspiller sig med masseudvisning af diplomater efter giftangrebet på den tidligere spion Sergej Skripal i den engelske by Salisbury i begyndelsen af marts. Det vurderer orlogskaptajn Johannes Riber Norby, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Kilder: Jyllands-Posten, skærtorsdag, s. 11, 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Jyllands-Posten, påskedag, s. 10, 23; Information, lørdag, s. 10-11; Altinget, lørdag; Berlingske, påskedag, s. 6; BT, påskedag, s. 7; Information, skærtorsdag, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Viktor Orbán vinder på en splittet opposition
Altinget skriver tirsdag, at ungarerne på søndag går til valg og skal afgøre, om de vil fortsætte premierminister Viktor Orbans kurs. Orbans parti, Fidesz, står til at vinde valget efter at have ført en kampagne, der har været fuldt fokuseret på at holde indvandrere ude af Ungarn, herunder bekæmpelsen af alle forsøg fra Bruxelles på at få ungarerne til at tage mod flygtninge. Information skriver tirsdag, at Ungarns økonomiske nøgletal vidner om fremgang, siden Orbáns nationalkonservative Fidesz-parti fik magten i 2010: Arbejdsløsheden er faldet fra 10-12 procent til rekordlave 3,8 procent ved indgangen til 2018, mens væksten sidste år var på 3-4 procent, hvilket er et pænt stykke over EU’s gennemsnit. “Vi hører oftest om migration, når vi taler om Orbán, men der er flere årsager til den fortsatte opbakning til Fidesz-regeringen. Lønnen er steget med 12 procent det seneste år, og der er sket en klar forbedring af levestandarden. Økonomien er igen blevet nationaliseret, efter at udenlandske kapitalister havde sat sig på det liberaliserede Ungarn op gennem 1990'erne. Derudover har vi en social ro uden strejker eller protestbevægelser, og klart størstedelen af den ungarske befolkning accepterer den nuværende situation og kan leve med den,” lyder analysen fra Samuel Agoston Mraz, som er leder af det Orbán-venlige analyseinstitut Nézőpont Institute. Jyllands-Posten rapporterer påskedag fra Budapest, hvor den ungarskfødte rigmand Georg Söros, der finansierer et universitet i Budapest og en række ngo’er, som forholder sig kritisk til Orban-regimet, er blevet en del af valgkampen og på Orban-finansierede plakater beskyldes for at ville skade Ungarn. “Ungarn har ingen fjender. Ingen er ude på at myrde os eller fjerne os fra verdenskortet. Men mange tror det, for det har de hørt de seneste otte år,” siger politologen Robert Laszlo fra tænketanken Political Capital. Berlingske skriver 2. påskedag, at en analyse fra græsrodsorganisationen Vort Fælles Land (KOM) vurderer, at en velorganiseret opposition kunne samle et flertal mod Orban, men at den nuværende opposition er så usammenhængende, at den sandsynligvis vil tillade Fidesz at løbe med to tredjedele af pladserne i parlamentet, selv om partiet måske får mindre end halvdelen af stemmerne. Jyllands-Posten bringer skærtorsdag en analyse, der sammenligner holdningen til EU i Irland og Ungarn: “Forskellen mellem den irske og den ungarske tilgang til EU er slående. Begge får milliarder i tilskud fra unionen, men hvor Irland tager imod med taknemmelighed, har man indtryk af, at Ungarn betragter pengene som sin ret. Der er plakatkampagner mod EU-Kommissionen - bestilt af regeringen og betalt af skatteyderne - og Orban er kendt for at tordne mod Bruxelles ved enhver lejlighed. Men da han også tordner mod Den Internationale Valutafond, FN og finansmanden Georg Söros, der ligeledes har støttet ungarske institutioner med store summer, vender man i kommissionen efterhånden det døve øre til, har man indtryk af.”
Kilder: Altinget, tirsdag; Information, tirsdag, s. 1, 10, 11; Jyllands-Posten, påskedag, s. 16-17; Berlingske, 2. påskedag; Jyllands-Posten, skærtorsdag, s. 20

Det digitale indre marked: EU vil sikre sine borgeres digitale rettigheder
Flere medier skriver om EU´s tiltag for at sikre borgernes rettigheder på nettet og i den digitale virkelighed. Berlingske fortæller tirsdag, at det danske erhvervsliv slet ikke er klar til at tilpasse sig de nye regler og kan forvente en bøderegn fra EU - helt op til 150 millioner kroner i bøder. Det risikerer virksomheder, når skæringsdatoen 25. maj indtræder. Den såkaldte persondataforordning - en ny lovgivning fra EU - træder i kraft 25. maj og skal give borgere mere kontrol over egne oplysninger, når vi bruger alt fra Facebook til Fitbit og køber varer på nettet. Påskedag fortæller Berlingske, at USA med Donald Trump i spidsen har erklæret krig mod internetgiganterne, og særligt Amazon har fået Trumps opmærksomhed. Donald Trump har fra begyndelsen af sin æra stået fast på, at amerikanske virksomheder skal betale skat i USA, og også her betragter han Amazon som en problematisk størrelse, der i årevis er blevet beskyldt for at gøre sig skyldig i skatteunddragelse. Så sent som i oktober dømte EU-kommissær Margrethe Vestager og EU-Kommissionen Amazon til at betale knap to milliarder kroner tilbage i manglende skat.
Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 10; Berlingske, påskedag, s. 4-8, 21, 35; Berlingske, lørdag, s. 12-14; BT, påskedag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 5

Udenrigspolitik: Massakre i Gaza kræves undersøgt
Flere medier skriver om påskens uroligheder og blodsudgydelser i Gaza. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at palæstinensere i tusindtal fredag demonstrerede ved grænsen mellem Gaza og Israel. Mindst 10 palæstinensere blev dræbt under urolighederne ved grænsen til Gazastriben, oplyste palæstinensiske lægekilder i går eftermiddag i Gaza. Der er desuden registreret flere end 1000 tilskadekomne under protesterne. Information fortæller tirsdag, at flere danske politikere nu kræver en undersøgelse af hændelserne. Danmark bør lægge sig op ad både FN og EU og kræve en uvildig undersøgelse af de seneste voldsomme sammenstød i Gaza, er holdningen. ”Vi synes, det ville være fornuftigt at bakke op om en uvildig undersøgelse,” siger udenrigsordfører for socialdemokraterne Nick Hækkerup. EU's udenrigschef, Federica Mogherini, opfordrede også til en uafhængig undersøgelse, og i en udtalelse lørdag lød det blandt andet, at ”Israel har ret til at beskytte sine grænser, men brugen af magt skal være proportionel.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 9; Information, tirsdag, s. 4, 20

Andre EU-historier

Migration: Vi vil bare redde folk fra at drukne, det er alt
Politiken skriver tirsdag, at EU ifølge en talsperson træner den libyske kystvagt og arbejder på at flytte kontrollen over redningsaktioner i det mest kritiske farvand nord for Libyen fra Rom til Tripoli for at redde folk fra at drukne i Middelhavet. “Talspersonen fra EU får det jo til at lyde som en humanitær indsats i stedet for at tale om grænsekontrol. Men det er jo det, det er: grænsekontrol,” siger Sine Plambech, seniorforsker i blandt andet migration og trafficking hos Dansk Institut for Internationale Studier.
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 5

Landbrug: Er du klar til at spise en genredigeret tomat, som ikke er gmo?
Politiken skriver tirsdag, at EU-Domstolen inden sommerferien vil tage stilling til, om genredigering skal være undtaget fra EU’s tunge regler for godkendelse af gmo’er i de tilfælde, hvor resultatet af genredigeringen enten kan sidestilles med de traditionelle forædlingsmetoder, eller hvis ændringerne i planten også kan forekomme naturligt.
Kilde: Kilde: Politiken, tirsdag, s. 4

Landbrug: EU’s landbrugsbudget trænger til radikal nytænkning
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Jens Rohde (R), medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Han skriver blandt andet: “Jeg er i princippet klar til at afvikle landbrugsstøtten, men ikke på bekostning af en fælles landbrugspolitik og lige konkurrencevilkår. Sandheden er, at europæisklandbrugsstøtte ikke forsvinder med afvikling af EU-landbrugsstøtte. Med erfaringerne fra sidst in mente ville det derfor i min optik være en langt mere konstruktiv tilgang til budgetforhandlingerne på landbrugsområdet, om Folketinget, dansk landbrug og miljøorganisationerne samledes og forsøgte at nå til enighed om nogle strategiske mål, som regeringen og vi parlamentarikere kunne kæmpe for i fællesskab.”
Kilde: Altinget, tirsdag

Handel: Skal EU svare igen på told fra Trump?
Jyllands-Posten bringer 2. påskedag et debatindlæg af Niels Storm Knigge, økonom ved tænketanken Kraka. Han skriver blandt andet: “Flere, inklusive fremtrædende danske økonomer, har argumenteret for, at man fra EU’s side bør undlade at reagere med told på amerikanske varer. Argumenterne er de samme, som man bruger til at fjerne told i første omgang: Højere priser på de toldbelagte varer skader landets egne forbrugere, presser priser og lønninger i landet op. Det koster på eksporten, hvormed en gevinst på handelsbalancen er tvivlsom. Den samlede økonomiske velfærd skades for alle med mulig undtagelse af ejere og arbejdere i den amerikanske stål- og aluminiumindustri. Fortalerne for passivitet fra EU’s side overser dog en vigtig pointe. De nye toldsatser kan let tænkes ikke at være en engangsbegivenhed. Trump kan efterfølgende indføre mere told. Og skal man så fortsat se passivt til?”
Kilde: Jyllands-Posten, 2. påskedag, s. 2

Institutionelle anliggender: Nye holdninger til EU vil præge næste Europa-valgkamp
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Emma Dencker Steenberg og Lea Louise Motzfeldt, projektmedarbejdere ved Tænketanken EUROPA. De skriver blandt andet: “Ifølge den seneste måling fra Eurobarometer er immigration og terrorisme de vigtigste udfordringer for EU, hvis det står til de danske vælgere. Hele 52 procent af danskerne angiver immigration som den vigtigste udfordring, mens 35 procent peger på terrorisme. Respondenterne har kunnet vælge to udfordringer. Til sammenligning var de danske topscorere i 2014 arbejdsløshed og den økonomiske situation, som begge blev vægtet med 42 procent. I 2014 pegede kun seks procent på terrorisme som en udfordring for EU. På få år frem til i dag er der således sket en stigning på hele 29 procentpoint. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som de kommende kandidater til EP-valget uundgåeligt må forholde sig til.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 43

Klima: Spis mindre kød
Information skriver lørdag, at EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk har modtaget et brev underskrevet af 20 miljøorganisationer, der forlanger, at EU-lederne lancerer en kampagne for at få europæerne til at spise mindre kød. Brevet kommer op til deadline for finansieringen af den fælleseuropæiske landbrugspolitik for de kommende syv år. Ni milliarder dyr slagtes hvert år i EU, og landbrugssektoren tegner sig for 17 procent af unionens samlede CO2-udledning.
Kilde: Information, lørdag, s 12

Landbrug: Implementering af EU’s vandrammedirektiv var forfejlet i årtier
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug. Han skriver blandt andet: “Et samlet landbrug bakker op om den retssag mod den danske stat, som Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug indledte lillejuleaften 2016. Retssagen handler om implementeringen af EU’s vandområdeplaner. Den hidtidige danske implementering er forkert og rammer det producerende landbrug hårdt - uden at gavne naturen. Gentagne gange er denne implementering blevet kritiseret af også internationale forskere, som MiljøogFødevareministeriet selv har bedt om at bedømme den danske indsats. Ministerierne har ikke lyttet, og den forfejlede implementering er fortsat i årtier. Nu er det nok.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 23

Klima: Ulven er en håndgranat i det danske landskab
BT bringer skærtorsdag et debatindlæg af Erik Poulsen, redaktør af Facebooksiden “Her er ulven i Danmark” og bosiddende i den vestjyske ulvezone. Han skriver blandt andet: “EU har på papiret totalfredet ulven, men EU-direktivet tillader dog, at vi kan regulere den for at forhindre ‘alvorlig skade på besætninger eller af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed.’ […] Vi er for længst i en situation, hvor EU-direktivets undtagelser kan tages i brug. Der er akut brug for, at Miljøstyrelsen og Folketinget tager deres egen forvaltningsplan alvorligt - og ikke gemmer sig bag den udokumenterede undskyldning om, at ‘det må vi ikke for EU’.” Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Bo Håkansson, seniorrådgiver, naturpolitik og artsforvaltning, Danmarks Naturfredningsforening. Han skriver blandt andet: “I 2005 spurgte DN EU-Kommissionen om, hvorvidt ulve ville være beskyttede, hvis de nåede Danmark. Det bekræftede man. […] Ét ulveangreb på får er et for meget. […] Men det er ærlig talt for nemt og uforpligtende for store interesseorganisationer og politikere bare at sige ‘skyd ulvene’.” Jyllands-Posten bringer tirsdag et debatindlæg af Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører for Venstre. Han skriver blandt andet: “For nuværende er ulven beskyttet af EU's habitatdirektiv, og jagtsæsonen kan derfor ikke indledes uden videre. Der kan dog gives dispensation, hvis ulven er en trussel mod "offentlig sundhed eller sikkerhed". Det bør vi kraftigt overveje, om vi skal gøre i Danmark. Derefter skal EU’s habitatdirektiv ændres, så det bliver muligt at regulere bestanden af ulve.”
Kilder: BT, skærtorsdag, s. 16; Altinget, lørdag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 15

Administration: Messerschmidt risikerer pengekrav fra EU
Flere medier skriver, at Europa-Parlamentet i et brev til DF’s medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, skriver, at det europæiske parti, Meld, som Dansk Folkeparti har været medlem af, fortsat skylder Europa-Parlamentet omkring 1 million kroner. “Europa-Parlamentet vil tage alle midler i brug for at få pengene tilbage. Disse skridt vil blive taget over for alle personer, der har haft ansvar for misbrug af EU-midler,” står der blandt andet i brevet.
Kilder: Ekstra Bladet, skærtorsdag, s. 12; Berlingske, langfredag, s. 19; BT, langfredag, s. 12; Jyllands-Posten, langfredag, s. 2

Handel: USA - et af Danmarks største eksportmarkeder
Jyllands-Posten bringer skærtorsdag en analyse af Anne Andreassen, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Hun skriver blandt andet: “I EU har man i første omgang tørret sveden af panden. For Trump har skiftet mening og har undtaget EU og en række andre lande for sin nye told på stål og aluminium. Nu har Trump i stedet blikket stift rettet mod Kina, og alle venter på, hvad der vil ske, efter at han har annonceret en told på 50 milliarder dollars på kinesiske varer.”
Kilde: Jyllands-Posten, skærtorsdag, s. 13

Interne anliggender: Danskerne er begejstrede for EU
Altinget skriver tirsdag, at danskernes støtte til EU er vokset markant siden Brexit. Opbakningen til det europæiske projekt led et gevaldigt knæk, da briterne i juni 2016 stemte sig ud af EU. En ny måling foretaget af Epinion, viser, at ved en hypotetisk folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU vil 55 procent af danskerne svare ja til at forblive i unionen, mens kun 28 procent vil melde sig ud. Ja-siden har dermed fået et markant større forspring, siden dengang, briterne skulle til valgurnerne, og det skyldes blandt andet, at en stor andel af de borgerlige vælgere har skiftet mening.
Kilde: Altinget, tirsdag

Retlige anliggender: Skatteregler underkendt af EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, advokater, specialiserede i EU-ret: ”EU-Domstolen har underkendt Hollands skatteregler for fradrag for renter for lån ydet inden for koncerner. Reglerne favoriserer koncerner, der udelukkende er hjemmehørende i Holland. Det er i strid med etableringsfriheden, fastslår EU-Domstolen. Sammenfattende fastslog EU-Domstolen herefter, at de hollandske regler var i strid med etableringsfriheden. Dommen viser, at selv om medlemsstaterne kan fastlægge deres egen skatteordning, fordi de ikke er harmoniseret i EU, skal medlemsstaterne udøve denne ret inden for rammerne af EU-retten. Hensynet til den enkelte medlemsstats nationale skatteordning kan derfor ikke begrunde en medlemsstats indgreb i etableringsfriheden, der er sikret i EU-retten.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 15

Sikkerhedspolitik: Ingen har styr på IS-jihadisterne
I sit debatindlæg i Politiken påskedag skriver Herbert Pundik, journalist og forfatter: ”Kampen for at tilintetgøre de overlevende jihadister i Islamisk Stat er gået i stå. Det kan få katastrofale følger for sikkerheden i Europa, fordi flere og flere jihadister, der gemmer sig i den østlige og nordlige del af Syrien, nu har bedre chancer for at flygte over Eufrat-floden mod vest og nå Europa. Ifølge EU's antiterrorenhed er 1.500 af de 5.000 europæiske jihadister vendt hjem. Nogle af dem vil lade høre fra sig.”
Kilde: Politiken, påskedag, s. 4

Handel: Tyskland vil give danskerne mere strøm
Skærtorsdag skriver Jyllands-Posten, at en uge efter at Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, og hendes folk har iværksat en undersøgelse af, hvor meget el Tennet lader slippe igennem mellem Tyskland og Vestdanmark, er Tennet nu klar til en historisk åbning af sluserne. Den tyske operatør foreslår at øge den tilgængelige kapacitet til 1.300 MW inden for seks måneder, og forpligtelsen på 1300 MW foreslås at løbe i ni år. Til sammenligning tillod Tennet kun adgang til omkring 250 MW i gennemsnit i 2015. ”Det her ligner en kæmpe sejr for de danske og nordiske elproducenter,” siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi.
Kilde: Jyllands-Posten, skærtorsdag, s. 4

Det digitale indre marked: Meld Danmark ind i kampen om EU’s digitale skatterefom
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa: ”Så længe vi har 28 nationale regelsæt i EU-landene, er skalering af nye digitale teknologier og services langt sværere som følge af de mange nationale barrierer. Derfor bliver de mest lovende digitale virksomheder i Europa stadig spist af Silicon Valley-giganter til morgenmad, før de overhovedet når at blive store. Dette er et strukturelt problem for Europas konkurrenceevne, som Europa-Kommissionen med sine forslag til at skabe et digitalt indre marked arbejder hårdt for at overvinde.”
Kilde: Altinget, tirsdag

Landbrug: EU skal betale landbruget for at levere fælles goder
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening: ”I et indlæg på Altinget forleden citerer Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, to danske EU-parlamentarikere for at sige, at man bør fastholde støtten på samme niveau som i dag og undgå re-nationalisering af landbrugsstøtten. Ja og nej. Situationen har ændret sig med et europæisk landbrug, der har undergået en enorm faglig og teknisk udvikling, og nye presserende behov trænger sig på i EU. Vi kan ikke fortsætte med at give støtte til fødevareproduktion. Det rimer ikke med et liberalt tænkende samfund, der tror på markedskræfterne. Der skal fortsat være et landbrugsbudget, men det skal bruges på en ny måde - ikke til at støtte, men til at betale landbruget for at levere fælles goder. Goder som klima, natur, rent drikkevand, lavt medicinforbrug i husdyrproduktionen og adgang til landskabet, der ikke kan sættes på markedet, men som er til vores fælles bedste.”
Kilde: Altinget, tirsdag

Detaljer

Publikationsdato
3. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark