Tirsdag den 3. august

Institutionelle anliggender: Nyvalg truer
I dag træder det britiske parlament sammen for første gang efter sommerferien, men det er kun for en kort bemærkning, da premierminister Boris Johnson har suspenderet parlamentet fra et sted mellem den 9. og 12. september frem til den 14. oktober. Børsen skriver, at ifølge Financial Times, så truer Boris Johnson nu partifæller med eksklusion fra det konservative parti, hvis de skulle stemme imod ham i en afgørende afstemning tirsdag. Oppositionspartier - støttet af oprørske medlemmer af Johnsons konservative parti – planlægger ifølge Reuters at gennemtvinge lovgivning, der tvinger regeringen til at udskyde Brexit-datoen, for at forhindre, at der kommer et såkaldt hårdt Brexit. Det skriver B.T. Metro og Børsen. ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, i de kommende uger for at hindre Brexit uden en aftale. Vi vil have et nyt valg, så folk i dette land kan afgøre deres fremtid,” sagde leder af Labour Jeremy Corbyn i går i en tale i Salford ved Manchester ifølge B.T. Metro. Truslen om valg er en vigtig brik i Boris Johnsons og hans rådgiver, Dominic Cummings strategiske spil. Jeremy Corbyn har igen og igen forsøgt at få et valg, men Corbyns forgænger, Tony Blair, har kraftigt advaret mod at falde i det, han kalder for Boris Johnsons fælde, hvor det skal se ud, som om regeringen bliver presset ind i et valg, den reelt selv har forberedt. ”Boris Johnson ved, at hvis Brexit uden en aftale står alene, så kan han tabe. Står den sammen med Jeremy Corbyn i et valg, kan han vinde, for mange har en større frygt for Corbyn som premierminister end for Brexit uden en aftale,” sagde Blair i går ifølge B.T. Metro og Politiken. Politiken skriver, at Boris Johnson mandag aften sagde, at han oplevede skred i forhandlingerne med EU og at han så en ”stigende mulighed” for en aftale om at opbløde den irske bagstopper. Dette billede genkender man ikke i EU, tværtimod lød det tidligere på dagen fra EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier, at EU var gået så langt, som man kunne, når det gjaldt den irske bagstopper.

Altinget bringer et debatindlæg af Peter Seier Christensen (NB), EU- og udenrigsordfører, som blandt andet skriver: “Storbritannien melder sig ud af EU 31. oktober i år. Det er, hvad der er langt op til, og det er, hvad Storbritanniens premierminister garanterer vil ske. Om ikke andet så med et hårdt Brexit. Vi i Nye Borgerlige følger spændt med i processen. Vi ønsker som bekendt, at Danmark skal melde sig ud af EU, og her er det afgørende, at Storbritannien viser vejen. […] Boris Johnson har netop hævet indsatsen med sin plan om at suspendere det britiske parlament i en periode frem mod 31. oktober. Dermed ser muligheden for at hårdt Brexit endnu mere sandsynlig ud. Spørgsmålet er, om det vil få EU til at genåbne forhandlingerne med Storbritannien, hvilket de ellers kategorisk har nægtet. Det ville være det bedste, men tiden løber stærkt. Der er kun to måneder tilbage. EU ønsker ikke Brexit, og der er formentlig kræfter i EU-systemet, som har håbet på, at Storbritannien ville omgøre beslutningen. Hvis Storbritannien kommer ud af EU, og det efter en periode med turbulens viser sig, at de klarer sig ganske glimrende, vil EU-tilhængernes skræmmekampagner om, at det nærmest betyder landets undergang, hvis et land melder sig ud af EU, klinge hult. Et hårdt Brexit vil dog også have store negative konsekvenser for de tilbageværende EU-lande, herunder Danmark. Hvis EU nu indser, at valget formentlig står mellem en ny aftale eller et hårdt Brexit, kan det være, at de får motivationen til at forhandle en justering af aftalen, så den bliver spiselig for Storbritannien.”
Kilder: B.T. Metro, s. 10; Politiken, s. 6; Børsen, s. 20; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Citi: Halvering af væksten i USA næste år
Mellem USA og Kina er der indført mere straftold og Citi advarer om en nedtur i USA på kanten af recession. På tirsdag i den kommende uge ventes Den Europæiske Centralbank, ECB, at sænke renten med mindst 10 basispunkter til -0,50 procent og ugen efter er der rentemøde i Federal Reserve i USA, hvor en rentenedsættelsen på 25 basispunkter er 100 procent indpriset i markedet. Der er spænding om, hvad ECB beslutter, skriver Børsen. Olli Rehn, den finske centralbankchef, forudser en stor pakke med både rentefald, genstart af obligationskøbene, flere gratis penge til de kommercielle banker og et højere loft for, hvor meget ECB kan købe i eurolandenes obligationer. Jyske Bank mener, at der er udsigt til en periode med pengepolitiske lempelser på stribe. Steven Boothe, porteføljemanager hos T. Rowe Price, mener, at det er et godt tidspunkt at købe op i europæiske virksomhedsobligationer, da ECB i efteråret forventes at genstarte sit store opkøbsprogram - de såkaldte kvantitative lempelser - og dermed igen vil støvsuge markedet for obligationer. Mange investorer venter, at ECB på mødet 12. september vil komme med en plan for et nyt program. “Vi har allerede set en del af effekten, men en annoncering af nyt program vil sætte yderligere skub i markedet,” siger porteføljemanager Steven Boothe ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 20-21, 22, 23

Landbrug: Minister gransker fiskere økonomi
Fiskeriminister Mogens Jensen (S) undersøger forud for kvoteforhandlinger i EU's ministerråd de erhvervsøkonomiske konsekvenser af nye stramme kvoter. De nye, skrappe anbefalinger til næste års fiskekvoter kan nemlig sende danske fiskere i en grum klemme. “Hvilke instrumenter, der kan blive behov for at tage i anvendelse, vil blive drøftet nærmere. Men ministeriet har bestilt en analyse vedrørende mulige erhvervsøkonomiskekonsekvenser af forventede kvotereduktioner eller nulkvoter for flere bestande i Østersøen i 2020. Vi kan dermed få et godt billede af udsigterne for 2020,” skriver ministeren i et svar til Børsen. Ifølge Danmarks Fiskeriforening kan de nye fiskekvoter betyde, at det vil være slut for et stort antal danske fiskere. “Der er virkelig meget på spil lige nu. Der er lagt op til meget lave kvoter, endda nulkvoter på torsk. Det er i sig selv et problem. Men en nulkvote, hvor bifangster på torsk ikke er tilladt, vil være katastrofal for erhvervet,” siger Kenn Skau Fischer, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening. EU åbnede tidligere i år for en mulig Brexitkompensation til fiskerne, hvis den EU-britiske skilsmisse ender papirløst og derefter går i hårdknude. “Afskæres vi fra britisk farvand, har vi behov for kompensation, for ved Brexit forsvinder vigtige fangstpladser for dansk fiskeri, og fiskerne kan ikke sejle andre steder hen og fange de samme fisk,” siger Kenn Skau Fischer.
Kilde: Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Klima: Venstreministers gamle fiskerisag bliver nu et problem for regeringen
EU-Kommissionen, de røde støttepartier og DF kritiserer den nye regering i en sag om naturbeskyttelse. Berlingske er kommet i besiddelse af et brev sendt fra Udenrigsministeriet 25. maj 2018 til Tyskland, hvor det fremgår, at den danske regering, repræsenteret ved daværende Venstre-minister Eva Kjer Hansen, langt fra var enig i Tysklands vurdering og krævede store ændringer i forslaget, som den tyske regering havde for Nordsøen, for at beskytte særligt sårbare havområder i tysk territorium, der f.eks. var rige på forskellige fiskearter. Tyskland imødekom de danske krav og ændrede sit forslag, og 10. december 2018 modtog miljø- og fødevareudvalget i Danmark således det nye udkast i en e-mail, som Berlingske også er kommet i besiddelse af. Dette udkast blev bakket op af den daværende regering. Det tyske forslag indeholder nu muligheden for fiskeri med bundtrawl i områder, der går tværs igennem de områder, Tyskland ønskede at frede. Den seneste udvikling i sagen viser nu, at både EU-Kommissionen, de røde støttepartier og DF ikke er tilfreds med det endelige forslag og de danske rettelser. ”Det her er et kraftigt vink med en vognstang om, hvad der skal til, før EU-Kommissionen vil vedtage forslaget. Og flere af de punkter er altså nogle af dem, som Danmark har været direkte imod. Der er nogle havområder, hvor kommissionen siger, at tilstanden ikke er god nok, og at det især skyldes fiskeri. Der skal flere tiltag til, hvis de områder skal beskyttes,” siger Peter Gammeltoft tidligere topembedsmand i EU, der i dag er selvstændig miljøpolitisk konsulent, efter at have læst dokumentet fra EU og Danmarks rettelser til det oprindelige udkast fra Tyskland. Det har ikke været muligt at få et interview med Mogens Jensen, men han erkender i en skriftlig kommentar, at EU-Kommissionen ønsker bedre forslag til at sikre områderne i Nordsøen og han tilføjer, at regeringen vil indgå i en dialog om at finde nye løsninger.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Interne anliggender: Venstre skal beholde de EU-positive sokker på
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Venstre-folk er i disse dage i fuld gang med at samle op efter weekendens dramatiske magtopgør og aftale bud på den ledelse, der skal vælges på et ekstraordinært landsmøde 21. september. [...] Behovet for samling må imidlertid ikke føre til udvanding af den mere EU-positive linje, Lars Løkke Rasmussen nåede at flytte Venstre ind på. Længe før europaparlamentsvalget, længe før det samlede rædselskabinet af Brexit-følger havde åbenbaret sig, længe før andre partier rykkede på sig, justerede den nu afgåede formand kursen og retorikken. [...] Både EP-valget og folketingsvalget i juni gav klar fremgang til partier, der bekender sig til mere helhjertet EU-opbakning. De temaer, som har og fortsat vil præge den hjemlige dagsorden fra klima- og asylspørgsmål til håndtering af internationale selskabers skattebetaling og arbejdsvilkår i transportbranchen, har i høj grad en EU-dimension. Bliver Jakob Ellemann-Jensen ny formand, kommer han personligt ikke til at gøre vold på sig selv med en EU-venlig linje. Da han i 2013 skulle afløse Lykke Friis på posten som Venstres EU-ordfører, lød det fra ham: “Lykke Friis har selv sagt, at hvis man er mere EU-positiv end hende, så skal man indlægges, så jeg tror, vi ligger på nogenlunde samme niveau.” Ellemanns udfordring bliver at holde fast i dét - uden at miste den mindre begejstrede del af vælgerskaren.”
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Forstå vejen til en ny EU-Kommission
Den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er i disse dage i færd med at lægge et meget stort puslespil. Altinget skriver i en artikel, hvad der sker, når puslespillet er lagt, og hvilke skridt skal tages, før den nye kommission kan indtage Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Planen er, at den nye kommission skal træde til 1. november, og derfor skal den godkendes i løbet af oktober. Hvis Ursula von der Leyen ikke når at få det på plads inden november, vil den nuværende kommission fortsætte i rollen som fungerende kommission.
Kilde: Altinget

Økonomi: Den globale industri er ramt af mindre nattefrost
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: ”De seneste tillidsindikatorer fra de globale industrivirksomheder peger på en lille bedring i august, men fortsat med udbredt svaghed. Præsident Trumps handelskrig hænger dog som en sort sky over udsigterne, så alle vækstprognoser skal tages med betydelige forbehold. [...] I Europa befinder Tyskland sig i dyb tilbagegang, men dog med en lille bedring i august. Der er også faldende aktivitet i industrien i Spanien og Italien, om end også her med en lille pil op. Franske industrivirksomheder oplever en moderat fremgang og bekræfter billedet af, at præsident Emmanuel Macrons reformer rent faktisk virker. De britiske industrivirksomheder bliver stadig mere deprimeret. Det er ikke så overraskende, da det er dem, der bliver hårdest ramt, når/hvis Storbritannien forlader EU 31. oktober uden en aftale. [...] Præsident Trumps ordre om, at amerikanske virksomheder skal trække sig ud af Kina, skaber også nervøse trækninger. Og så må vi stadig ikke glemme, at der i efteråret er risiko for en optrapning af handelskrigen mellem EU og USA. Det vil ramme en af de seneste års store danske eksportsucceser.”
Kilde: Berlingske, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Bland jer udenom
Marie Høgh, sognepræst og debattør skriver i klummen i B.T. blandt andet: ”Så lykkedes det alligevel den nye regering at få en formynderisk EU-regel smuglet ind ad bagdøren i vores private hjem - helt ind i soveværelset, dagligstuen, til køkkenbordet, eller hvor nu de nybagte forældre med massivt søvnunderskud og hinanden på nerverne diskuterer blemærker, babyliv og barsel. [...] Hvis far af økonomiske eller andre helt legitime årsager ikke ønsker at tage to måneders barsel med babybassen, ja, så overgår barslen og de to dyrebare måneder af den lilles liv ikke til mor - men forsvinder. Og kommer vel at mærke ikke tilbage. Til gengæl bliver vi kvinder frataget rettigheden til at gå de to måneder mere hjemme hos vores lille barn. Hvordan dét hænger sammen med rettighedstænkningen, begriber jeg ikke. Vi skal forsvare kvinders rettigheder, ja, selvfølgelig - men tilsyneladende kun rettigheder, der er sat i verden for at udviske forskellen mellem mand og kvinde. Hvem forsvarer retten til bare at være kvinde og mor?”
Kilde: B.T., s. 24

Sundhed: Minister vil forbyde farlige fluorstoffer
Fødevareminister Mogens Jensen (S) er klar til at gå enegang i EU og indføre et nationalt forbud mod fluorstoffer i emballage, der bruges til fødevarer. ”Vi har konstateret, at de her fluorstoffer er skadelige for mennesker. De kan fremkalde kræft, svække immunforsvaret og understøtte en lang række andre sygdomme. Det skal vi ikke udsætte nogen for. Derfor ønsker jeg at indføre et forbud i Danmark,” siger ministeren ifølge Information og fortsætter: ”Vi har også arbejdet på at indføre et EU-forbud. Det er ikke lykkedes endnu. Så nu gør jeg det i Danmark og bruger det som udgangspunkt for forhåbentlig at presse et forbud igennem i EU.” Han kritiserer EU for at have været for nølende til at handle på baggrund af den viden, man har om stofferne, men er også opmærksom på at dansk enegang i forhold til fluorstoffer kan blive set som et brud på EU-reglerne.
Kilde: Information, s. 7

Migrant: Grækenland styrker kystforsvaret mod nye migrantstrømme
Den græske regering vil iværksætte ekstraordinære tiltag til at imødegå, hvad den betegner som ”enorme bølger” af nye asylansøgere, der dag for dag ankommer fra Tyrkiet. ”Vi ser enorme bølger blive ført til øerne af smuglere, der bruger nye metoder og bedre og hurtigere både,” udtalte landets minister for civilbeskyttelse, Michalis Chrysochoidis, ifølge Information og han tilføjede: ”Hvis situationen udvikler sig som nu, får vi en gentagelse af 2015. Vi vil nu styrke vores grænsebeskyttelse, håndhæve den mere stramt og sætte langt tidligere ind.” Derudover vil Grækenlands regering anmode såvel NATO som EU om hjælp til at øge sine patruljeringer i det berørte farvand.
Kilde: Information, s. 4

Landbrug: Brexit får bundlinjen til at bløde hos danske landmænd
Brexit resulterer i store underskud hos mange danske landmænd og medfører samtidig en voksende eksport af danske spædkalve. Hvis Storbritannien efter Brexit indfører told på EU-varer, eller indgår handelsaftaler med lande uden for EU, kan det spænde ben for den irske eksport. ”De irske slagterier er allerede i fuld gang med at forberede sig på den situation ved at finde alternative markeder. Irerne sender stigende mængder af oksekød ind på det europæiske kontinent, hvor de forsøger at få fodfæste med en aggressiv prissætning. De irske oksekødsproducenter har lave omkostninger og gode produkter, så det er en seriøs konkurrent, som allerede nu har presset priserne på oksekød i Europa,” fortæller Finn Klostermann, adm. direktør i Danish Crown Beef. De danske producenter af slagtekalve og kødkvæg kan allerede mærke konsekvenserne af Brexit og mange er holdt op med at indkøbe kalve og er begyndt at afvikle produktionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Kultur: Museer ved ikke, om de skylder 500 millioner kroner
De seneste tre år har en sag verseret og der er indtil videre ikke fundet en løsning og derfor ved 30 danske kulturinstitutioner stadigvæk ikke, om de skylder flere hundrede millioner kroner. Nu inviterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Organisationen Danske Museer (ODM) til et møde, hvor han ifølge organisationen gerne vil høre deres input. ”Nu har vi ventet så længe, og invitationen opfordrer til, at der skal ske noget, og det er jo positivt,” siger direktøren for ODM, Nils M. Jensen, ifølge Jyllands-Posten. Peter Hummelgaard meddeler i et skriftligt svar, at problemstillingen ligger ham meget på sinde. ”Jeg kan godt forstå, at museer og kulturinstitutioner, der har lån i Arbejdsmarkedets Feriefond, er utålmodige. Afklaringen har taget længere tid end ventet, fordi det har vist sig, at det er en kompliceret sag, som bl.a. handler om statsstøtteregler. Derfor har det i flere omgange desværre været nødvendigt at udskyde tidspunktet for en forventet løsning. Efter aftale med aftalekredsen forhandler Beskæftigelsesministeriet fortsat med EU-Kommissionen,” skriver han. I øjeblikket bliver sagen vurderet i EU med henblik på at undersøge, om det er konkurrenceforvridende, hvis det viser sig, at der ikke er tale om lån men om donation.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Sundhed: Medicinrådet er et misfoster. Nedlæg det
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Arne Rolighed, tidligere sundhedsdirektør i det daværende Århus Amt, direktør for Kræftens Bekæmpelse og tidligere sundhedsminister for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: ”Medicinrådet ødelægger tillidsforholdet mellem patient og læge, idet patienten i stigende grad vil møde en lommeregner og ikke lægefagligheden. Medicinrådet bidrager til at skabe ulighed. Medicinrådets fravalg af lægemidler rammer primært de fattigste patienter - de rigeste kan selv købe. Der er reelt tale om dobbeltarbejde, idet EU ved lægemiddelagenturet EMA allerede har vurderet lægemidlet, også på vegne af Danmark, idet EMA dog lægger vægten på de behandlingsmæssige effekter af ny medicin og ikke de økonomiske. [...] For det første kan Det Europæiske Lægemiddelagentur/EU-Kommissionen stramme kriterierne for godkendelse af nye lægemidler. Før de enkelte lægemidler får markedsføringstilladelse, har de enkelte landes sundhedsmyndigheder og markedsudvalg haft mulighed for at udtale sig. Herved har EU-politikerne taget ansvar og skabt en god basis for det frie sygehusvalg i hele EU. Tankevækkende nok lemper EU-politikerne i øvrigt i stigende grad kriterierne for godkendelse af nye lægemidler, samtidig med at vi nationalt strammer. [...] Vores sundhedssystem er unikt i den forstand, at patienterne i princippet har alverdens behandlingsmuligheder til deres rådighed. Alt sammen vederlagsfrit for patienten. Det kan ganske enkelt ikke blive flottere. Det er værd at kæmpe for.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Institutionelle anliggender: Godt gået Tyskland
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: ”I 30-året for Murens fald, som i 1990 fuldbyrdedes med Tysklands genforening, er det vanskeligt ikke at være både taknemmelig og imponeret over, hvad tyskerne har præsteret. [...] Uden slinger i valsen har den tyske befolkning og de tyske politikere haft vilje og mod til at forene Tysklands skæbne med Europas skæbne. Mens opinionen i Frankrig og Storbritannien er blevet stadig mere EU-kritisk med det britiske Brexit som kulmination, stiller Tyskland aktivt op, uanset om Europa rammes af finanskrise eller flygtningekrise. Velstandsgabet mellem øst og vest er en realitet, der kan rykke det politiske billede, men Tyskland står stadig som garant for alle det demokratiske retssamfunds dyder. Og udviser en trofasthed over for det europæiske projekt, som er livsnødvendig, hvis EU skal klare sig gennem en tid, hvor Trumps USA svigter hidtidige loyaliteter, og briterne med Boris Johnson i spidsen har begivet sig ud på en kurs, som ingen ved, hvor ender. Alligevel er der grund til at minde om, at de dage måske er forbi, hvor vi kan læne os tilbage og regne med, at Tyskland betaler regningerne og garanterer demokrati, frihed og økonomisk stabilitet. Yderfløjenes fremgang ved delstatsvalgene peger mod en polarisering, som gør, at både Danmark og EU's øvrige nationer bør besinde sig på, at Tyskland også har brug for vores hjælp.”
Kilde: Politiken, s. 1

Interne anliggender: Profiler giver deres bud: Sådan ser fremtiden ud for folkebevægelsen
Europarlamentetvalget i maj resulterede i, at Folkebevægelsen mod EU for første gang i 40 år nu står uden et mandat, og dermed uden en frontperson og den økonomiske støtte, der følger med en plads i parlamentet. Lave K. Broch, der er talsperson og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU, mener, at EU-modstanden bestemt stadig eksisterer i Danmark, og Folkebevægelsen er ikke "forsvundet fra Danmarks politiske landskab" på trods af valgnederlaget. "Vi er tilstede, og vi kan se, at EU tager mere og mere magt. I Danmark er der en risiko for, at der på et tidspunkt kommer en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Derudover er der hele debatten om bankunionen. I de to spørgsmål har Folkebevægelsen en meget vigtig rolle at spille, så vi får en nuanceret debat i vores samfund," siger han. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, mener, at det er afgørende for bevægelsens fremtid, at de finder en frontfigur, der kan appellere bredt på tvært af partierne. "Der er ret mange vælgere, der enten er EU-modstandere eller er så skeptiske, at de gerne vil stemme på et parti, der forhindrer, at der kommer mere suverænitet til EU. Og en hel del af disse vælgere føler sig hverken dækket af Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, som jo er de mest EU-kritiske partier. Derfor er der stadig en politisk spilleplade til Folkebevægelsen," siger Erik Holstein.
Kilde: Altinget