Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3 Juli 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 3. juli

Tophistorier

EU advarer Trump mod at indføre biltold
EU sendte i går et brev over Atlanten til USA's handelsministerium, hvori EU-Kommissionen advarer om, at amerikansk eksport står til at blive ramt af et modsvar, hvis USA's præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at øge tolden på europæiske biler. Det skriver både B.T. Metro Danmark, Børsen, BT og Berlingske. Berlingske skriver, at advarslerne skyldes, at Trump har varslet med at hæve tolden til 20 procent på biler, som importeres fra EU-lande på grund af at EU har indført told på en række amerikanske produkter som Harley Davidson-motorcykler. Ifølge EU-Kommissionen kan USA få et modsvar, som vil ramme amerikansk eksport til en værdi af op mod 294 milliarder dollar. Jyllands-Posten skriver, at Donald Trump siger, at han betragter sin trussel om at indføre afgifter på biler som sit bedste våben til at få indrømmelser fra landets handelspartnere. ”Du ved - bilerne er det store. Vi kan tale om stål, vi kan tale om hvad som helst. Det helt store er bilerne,” sagde præsidenten i et interview med Fox News søndag ifølge The Wall Street Journal. Præsidenten har gentagne gange beklaget sig over den europæiske afgift på 10 procent på amerikanske biler i forhold til den amerikanske afgift på 2,5 procent på importerede biler. USA har dog en importafgift på 25 procent på små lastbiler. ”EU er sandsynligvis lige så slem som Kina, bare mindre - o.k. Det er frygteligt, hvad de gjorde mod os. EU - kig på bilsituationen. De sender en Mercedes ind, men vi kan ikke sende vores biler ind,” sagde Donald Trump. Hvis Trump gør alvor af truslen vil Tyskland og Slovakiet rammes hårdere end nogen andre EU-lande, skriver Børsen. “Det vil ramme EU-eksport for tilsammen 46 milliarder euro. Det er både 12 procent af EU's samlede eksport til USA, og i værdi er det syv gange så meget som USA's told på stål og aluminium,” understreger Olivier Rakau, cheføkonom for Tyskland i tænketanken, Oxford Economics. Ifølge Holger Schmieding, cheføkonom i den tyske investeringsbank Berenberg Bank, er Angela Merkel svækket på den hjemlige scene, og det rammer hendes globale styrke. “Det ville være rigtigt brugbart med en stærk tysk kansler nu. Men hun er svækket, og det svækker EU's forhandlingsposition overfor USA og præsident Donald Trump,” siger han. Hele 900.000 biler blev sidste år sendt over Den Engelske Kanal, og hvis EU og Storbritannien ikke når en aftale om fortsat toldfrihed efter Brexit, vil det også blive dyrt for tyskerne. Hvis briterne efter en hård Brexit, uden fri adgang til EU's indre marked og toldunionen, indfører en told på 10 procent, vil indtægter på 30 mia. euro i tysk bilindustri være truet. “Men her vil Merkel ikke arbejde for bilindustrien. Pga. det irske grænseproblem tyder alt på, at briterne bliver i toldunionen og i det indre marked for varer,” forudser Holger Schmieding.
B.T. Metro Danmark, s. 4; Børsen, s. 18-19; BT, s. 10; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 11 (03.07.2018)

Merkel og Seehofer indgår kompromis i hård asylstrid
I de seneste uger har Merkel været under stærkt pres fra sin indenrigsminister, Horst Seehofer. Han har som formand for CDUs bayerske søsterparti CSU truet med at lukke grænserne for asylsøgende, der er registreret i andre EU-lande. Angela Merkel står fast på, at udfordringerne med migranter og flygtninge skal løses på europæiskniveau, skriver Berlingske. Horst Seehofer meddelte søndag nat, at han er klar til at træde tilbage som indenrigsminister, hvis Merkel ikke imødekommer CSUs krav om asylpolitiske stramninger. Men Merkel står fast på at Tyskland ikke kan lukke grænsen for asylansøgere uden at sætte EU og det europæiske samarbejde på spil. BT skriver i dag at Forbundskansler Angela Merkel og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, er nået frem til et kompromis i den strid om asylpolitikken, der har domineret tysk politik de seneste dage. ”Vi har fundet frem til en holdbar løsning. Der er opnået klar enighed mellem vore to konservative partier. Jeg bliver ved med at være indenrigsminister,” sagde Seehofer efter maratonmøder i Berlin i går ifølge Reuters. Horst Seehofer har villet stoppe asylansøgere ved grænsen til Bayern, mens Angela Merkel har søgt en europæiske løsning. Ifølge Jyllands-Posten støtter tyskerne Angela Merkels asylkurs. I en meningsmåling mandag ifølge avisen Die Welt ønsker 69 procent af tyskerne at finde en europæisk løsning og 67 procent mener, at CSU, har opført sig uansvarligt ved at true regeringssamarbejdet på grund af uenigheden. En Leder i Jyllands-Posten skriver: ”Europas største og vel vigtigste land har opfundet en krise, som på mange måder lammer det politiske Berlin. Det burde ikke ske, for der er ingen vindere, og hvad man skændes om er ikke til at forstå for menigmand. Eller for os. […] Under alle omstændigheder er det ubegribeligt, at man i en regering har tilladt så stor uenighed om et centralt punkt, der beskæftiger mange mennesker. […] Tyskland forbliver altså et grundlæggende konservativt land. Netop derfor er det absurd, hvad der for tiden udspiller sig. Både Merkel og Seehofer er tæt på den politiske udløbsdato. Jo før de begge indser det, des bedre.” Politiken skriver, at CSU imidlertid er begyndt at føre sin egen stramme asylpolitik. Delstatsregeringen har vedtaget en asylplan, som fra august betyder, at Bayern med egne charterfly vil flyve afviste asylansøgere hjem. Senest har Horst Seehofer, som i foråret blev indenrigsminister i Angela Merkels forbundsregering, præsenteret en 'masterplan' for immigration for hele Tyskland uden på forhånd at afstemme den med kansleren. Kristeligt Dagblad bringer et portræt af den tyske indenrigsminister og CSU-formand, Horst Seehofer. Der skrives blandt andet: ”Seehofer har sendt chokbølger gennem tysk politik, efter at han søndag aften truede med at trække sig både som minister i forbundskansler Angela Merkels regering og formand for CSU, det bayerske søsterparti til kanslerens kristeligt demokratiske CDU.” I en analyse i Information skrives der om asylstriden i Tyskland. ”Når historikere en dag skal sammenfatte det aktuelle og kaotiske drama i tysk politik, vil indenrigsminister Horst Seehofer fra bayerske CSU have efterladt det afgørende stikord: ”virkningsadækvat”. Netop dette klodsede begreb har fået Tyskland til at holde vejret efter den forgangne uges EU-topmøde. Seehofer havde nemlig lovet, at han søndag aften ville fælde sin dom over, om de aftaler, som Merkel fik med hjem fra Bruxelles, var virkningsadækvate med - altså lige så effektive som - Seehofers krav: at indføre tysk grænsekontrol og tilbagevise alle flygtninge, der allerede er registeret i et andet EU-land. Denne Europaskeptiske tyske enegang har Merkel afvist på det skarpeste,” skrives der blandt andet. Børsen skriver, at Holger Schmieding, cheføkonom i investeringsbanken Berenberg Bank, fastslår, at selv en ny og potentielt langvarig krise om Tysklands flygtninge- og migrationspolitik ikke for alvor vil ramme tysk økonomi. “Selv en dyb politisk krise i Tyskland vil kun få beskedne direkte konsekvenser for den tyske økonomi. Men det kan yderligere komplicere debatten om europæiske reformer. En mulig konflikt mellem Tyskland og Italien over migration er en større risici for Italiens skrøbelige obligationsmarked og for Italiens økonomi, end det er for Tyskland,” lyder Holger Schmiedings analyse.
BT, s. 7; Jyllands-Posten, s. 11, 16; Børsen, s. 18-19; Berlingske, s. 6; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8-9 (03.07.2018)

Prioritede historier

Brexit kan koste støtte til dansk forskning
Danmark mister en stærk alliancepartner inden for uddannelse og forskning, når Storbritannien forlader EU, skriver Børsen. Begge lande bakker nemlig op om en linje, hvor EU-støtte til forskning og innovation i højere grad går til de allerbedste projekter, mens en stor gruppe af lande - primært mod øst - ønsker en mere jævn og lige fordeling af støttekroner. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) oplyser, at 45 procent af de cirka 1300 danske projekter, der har fået støtte fra EU siden 2014, er blevet lavet med forskere fra England. Derfor er det nu tid for danske forskere at gå på jagt efter partnere. Børsen skriver ligeledes, at med briternes exit bliver adgangen til nogle af verdens førende universiteter både dyrere og begrænset for danske studerende og det er ildevarslende for erhvervslivet, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. “Vi risikerer, at viden forsvinder, og at mobiliteten for uddannelser forsvinder. Hvis det bliver dyrere og sværere for de studerende at læse i Storbritannien, så er der en fare for, at vi mister viden. Det er ærgerligt, og det er alvorligt på mange områder, inklusiv i erhvervslivet,” siger han. Ifølge en rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet, DEA og Tænketanken Europa forventes det, at med et hårdt Brexit uden aftale vil briterne forlade EU's Erasmus -udvekslingsprogram, der ifølge de seneste tal har sendt 56.000 danskere ud i Europa på udvekslings- og studieophold siden 2014. “Det vil efter alt at dømme føre til fald i optaget af EU-studerende på britiske universiteter,” lyder det i rapporten. Hos de engelske universiteter som Oxford University og Cambridge University kan Brexit koste på bundlinjen. Udfordringen er tohovedet, fordi et eventuelt hårdt Brexit, hvor EU og Storbritannien ikke får lavet en aftale, der kan afbøde effekterne af briternes udtræden, både ventes at give færre studerende, men også færre støttekroner til forskning. De udfordringer er de opmærksomme på Oxford University. “Vi håber virkelig, at et af udfaldene af Brexit-forhandlingerne bliver fortsat adgang til EU's programmer for forskningsstøtte,” lyder det i et skriftligt svar fra Stephen Rouse, pressechef på Oxford University. Udsigten til et økonomisk pres på de britiske eliteuniversiteter kan betyde, at den britiske regering vil gøre meget for at sikre en god aftale med EU, der løser de problemer, der materialiserer sig i horisonten på uddannelsesområdet. Sådan lyder vurderingen fra Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser hos DI. EU og Storbritannien skal lande en Brexit-aftale inden 29. marts 2019.
Børsen, s. 16-17 (03.07.2018)

EU åbner en ny sag mod Polen
EU-Kommissionen truer formelt Polen med en ny retssag i den løbende strid om en systemisk trussel mod den polske retsstat, skriver både Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Information, Ekstra Bladet, Berlingske og Børsen. Denne gang handler det om en lov, der kan betyde, at mere end hver tredje polske højesteretsdommer risikerer at blive afsat. ”Kommissionen er af den opfattelse, at disse tiltag underminerer princippet om retssystemets uafhængighed,” hedder det i en pressemeddelelse ifølge Information. Jyllands-Posten skriver, at loven nedsætter pensionsalderen for højesteretsdommere fra 70 til 65 år, men EU-Kommissionen mener ikke, at loven lever op til EU's standarder for uafhængige retssystemer.
Børsen, s. 18; Berlingske, s. 7; Ekstra Bladet, s. 22; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.07.2018)

Det digitale indre marked

Musikere til EU: Giv os nye ophavsretsregler
En række store danske kunstnere som Thomas Helmig, Medina, Tim Christensen og Marie Key går, sammen med en række brancheorganisationer, ud med en appel til de danske EU-parlamentarikere om at stramme reglerne for ophavsret over for nettjenester som YouTube. Det skriver Politiken. Parlamentet skal torsdag stemme om et forslag til en ny ophavsretsreform, der kan sikre den danske musikbranche et trecifret millionbeløb hvert år. Kunstnerne beder derfor politikerne om at stemme for, at der arbejdes videre med det nuværende lovforslag.
Politiken, s. 3 (03.07.2018)

Institutionelle anliggender

EU er det problemfyldte barn
I Kort Sagt i Jyllands-Posten skriver Magnus Von Dreiager, kommunalbestyrelsesmedlem (K) og selvstændig erhvervsdrivende, Virum: “Der er nu lige under et år til, at danskerne skal stemme til Europaparlamentsvalget. Et valg, som lidt over halvdelen af danskerne sidste gang valgte at bruge deres demokratiske ret og stemme til. Det kan der være mange grunde til, men mest af alt kan EU for mange virke meget fjernt. Det er det på mange måder også, men vi må aldrig give op og bare se til fra sidelinjen. EU har været med til at sikre Europa en stor velstand med frihandel og det indre marked. Det er også EU, som kan være nøglen til at løse nogle af de problemer, som vi ikke kan løse selv. Hvis Danmark blev CO2-neutralt i morgen, vil det få tæt på ingen virkning for det samlede klimaregnskab, men går vi sammen i Europa, rykker det for alvor. Alligevel er EU sommetider det barn, man ville ønske, at man aldrig havde fået. Det er, når eurokraterne som kommissionsformanden Jean-Claude Juncker vil løse alle problemer med, at vi skal have mere EU. […] Danmark bør fortsat være en del af EU, selv om den er et meget problemfyldt barn, men det har flere fordele end ulemper. Det frivillige samarbejde mellem nationalstater er unikt, og det bør vi kæmpe for. Der er ikke to medlemslande i EU, som er ens, og det skal de heller ikke være. Det er 28 forskellige lande med hver sin kultur, og det skal der være respekt for,” skriver Von Dreiager.
Jyllands-Posten, s. 17 (03.07.2018)

Maskinen kværner videre
I en analyse i Børsen skrives der om, at EU er i dyb politisk krise. ”Ankeret i EU er dyb politisk krise. Helt tilbage til etableringen af Kul- og Stålunionen, dengang en Europæisk Union knapt var et ambitiøst glimt i øjnene på den franske udenrigsminister Robert Schuman, var først Vesttyskland og siden det genforenede Tyskland omdrejningspunktet for alle væsentlige fremskridt og beslutninger i EU. Men fællesskabet er vokset fra seks til 28, og nye ansøgere vil med. […] Præsident Donald Trumps handelskrig mod EU og et måske kommende slag mod den store tyske bilindustri er en langt mere alvorlig trussel end en ny periode, hvor Tyskland måske skal forsøge sig med en mindretalsregering,” skrives der.
Børsen, s. 19 (03.07.2018)

Konkurrence

Danmarks lovgivning om kopivarer er naiv og forældet
Stig Andersen, administrerende direktør, Klarlund, skriver i et debatindlæg i Børsen: ”I Danmark er det pga. den såkaldte kuffertlov stadig tilladt for privatpersoner at have kopivarer til eget brug med hjem fra en rejse. Hvis kopivaren er købt uden for EU, skal den være pakket i egen bagage, deraf navnet “kuffertloven”. Privatpersoners bagage er dermed en effektiv “mikrokanal” til at indføre kopivarer i Danmark, godt suppleret af internettet, for danske privatpersoner må også gerne indføre kopivarer til eget brug fra netbutikker, der hører hjemme i et land inden for EU. Det betyder groft sagt, at lyssky bagmænd kan tjene store summer på at lade “privatpersoner” indføre ét luksuskopiur ad gangen. […] Handel med kopivarer er ifølge Europol blevet så alvorligt, at det bør bekæmpes på linje med bl.a. hvidvask af penge samt narko- og menneskehandel. I andre europæiske lande som f.eks. Italien risikerer man derfor store bøder for at købe eller medbringe kopivarer. Og i Frankrig og Portugal er det ulovligt at købe og bruge kopivarer, uanset om de er købt på gaden, på et marked eller i en butik. Set i lyset af de seneste års eksplosion i udbredelsen af kopiprodukter er den danske lovgivning både naiv og forældet.”
Børsen, s. 2 (03.07.2018)

Indfør en fælles selskabsskat i Europa
Hannah Brejnholt Tranberg, politisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke skriver i en kommentar i Berlingske: ”For nylig lagde EU sig fast på et permanent minimumsniveau for momsen på 15 procent. Uden at forholde mig til det fornuftige i denne beslutning, hæfter jeg mig ved, at det tilsyneladende godt kan lade sig gøre at indgå fælles europæiske aftaler i forhold til medlemslandenes skatteforhold. For vi møder nemlig ofte argumentet om, at EU ikke bør blande sig i medlemslandenes skatteforhold, da de er en del af staternes suverænitet, når vi forsøger at argumentere for en fælles selskabsskat i Europa. Derfor kan det undre, at de europæiske ledere tilsyneladende kan blive enige om en fælles bund under momsen - men ikke under selskabsskatten. Men faktisk vil jeg mene, at suveræniteten skal opnås gennem samarbejde mellem lande - ikke konkurrence. […] Men med både en national og europæisk interesse, var det så ikke på tide at stoppe konkurrencen mellem EU-landene på selskabsskatten og i stedet blive enige om en fælles bund under selskabsskattesatsen, sådan som vi jo har gjort det for momsen? Jeg vil i alt fald fremover stille mig kritisk over for argumentet om, at EU ikke skal blande sig i medlemslandenes skatteforhold.”
Berlingske, s. 23 (03.07.2018)

Migration

"Planen, der skulle løse migrantkrisen" er en humanitær katastrofe
I en kronik på Altinget skriver Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt på Global Refugee Studies (GRS) & Maren Elise Skjerlie Gilling, undervisningskonsulent og skribent blandt andet: ”For mange af de over 3, 5 millioner fordrevne mennesker i Tyrkiet har samarbejdet om migrationskontrol mellem EU og Tyrkiet betydet, at de må leve en udsat tilværelse, usynlige for den vestlige verden. Europæiske politikere ynder at sige, at aftalen mellem EU og Tyrkiet har sat en prop i EU's grænser. […] I 2016 blev samarbejdet mellem Tyrkiet og EUpræsenteret som en slags humanitær intervention, der lukkede for kyniske smuglerruter, og hvor deportationen af syrere fra Grækenland til Tyrkiet blev omtalt som en "en-til-en omfordeling". Hver gang Tyrkiet modtog én syrisk flygtning fra Grækenland, skulle Europa modtage én fra de tyrkiske lejre. Politikerne fejrede hurtigt samarbejdet som historisk. Angela Merkel kaldte aftalen et gennembrud, og Lars Løkke mente, at det ville slå smuglermodellen ihjel. […] Men samarbejdet mellem EU og Tyrkiet er virkelighed og har i stigende grad brutale konsekvenser. I Danmark omtales dets effekt stadig kun, i forhold til om Tyrkiet har succes med at holde folk på flugt fra at komme til landet uden tanke på, hvordan dette opnås. Men de trøstesløse forhold, som Rana, Manar og Ahmed udholder lige nu, viser, at det er på høje tid, at danske og europæiske politikere tager egen rolle i samarbejdet og dets brutale konsekvenser op til genovervejelse.”
Altinget (03.07.2018)

Send skibene tilbage til Afrika
Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører (V), MF, skriver i en kommentar i Berlingske om asylstriden på baggrund af historien om det danske Mærsk-skib, Alexander Mærsk, som blev nægtet adgang af Italien. Han skriver blandt andet: ”I skrivende stund er vores statsminister til EU-topmøde i Bruxelles, hvor netop migrantsituationen er på toppen af dagsordenen. Der er ingen tvivl om, at den permanente løsning på presset på EUs ydre grænser skal findes via langsigtede løsninger i fællesskab og/eller mellem enkelte medlemslande. For eksempel er den fælles pengekasse EU's Trustfond for Afrika, der lige nu har tre milliarder euro, en vigtig langsigtet løsning, fordi formålet er at udvikle de afrikanske lande, som folk migrerer fra. En anden løsning er det, som Danmark lige nu arbejder på sammen med Østrig, nemlig at placere udrejsecentre for afviste asylansøgere i et land uden for EU. En tredje løsning er, at EU arbejder for at placere opsamlingsplatforme i Nordafrika til flygtninge og migranter fra Middelhavet. Alle disse løsninger skulle gerne på sigt lette presset og skabe en situation, hvor man kun kommer til Europa, hvis man er inviteret. Men indtil de løsninger forhåbentlig træder i kraft, må vi se på den korte bane. Her er nøglen at styrke kystarbejdet i Libyen og sørge for, at migrantbådene slet ikke når ud i Middelhavet, eller at de bliver sendt retur undervejs.”
Berlingske, s. 26 (03.07.2018)

Sundhed

Jakob Ellemann-Jensen, du er på vildspor
I en kommentar i Berlingske, skriver Sven Qvist, tidligere chefmikrobiolog i Landbrugsministeriet, blandt andet: ”I forbindelse med EU's godkendelse af Danmarks særregel om nitrit i kødpålæg udtaler fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at det er på tide, at resten af EU går i vores fodspor og giver forbrugerne den samme beskyttelse, som vi gør i Danmark. Ministeren insinuerer hermed, at forbrugerne i andre EU-lande løber en større risiko for at pådrage sig mave-tarmkraft ved indtag af kødpålæg end tilfældet er i Danmark. I min optik en påstand uden nogen form for dokumentation. […] Hr. minister, måske er fødevaresikkerheden for kødvarer større i andre EU-lande end i Danmark, når EFSAs rapporter lægges til grund for bedømmelse”.
Berlingske, s. 24-25 (03.07.2018)

Udenrigspolitik

Vi må se mod USA for at forstå Trump
Leder i Berlingske kommenterer på USA's præsident Donald Trump. ”I modsætning til sine forgængere, bygger han ikke bro, når han repræsenterer USA i udlandet. Han taler ikke med sine allierede. […] Trump håner sine nære allierede. Han antyder, at NATO og EU er overflødige organer. Han vender klimaaftalerne ryggen, og han starter det, der ligner begyndelsen til en handelskrig med blandt andet EU, Canada, Mexico og Kina. Alt det, hans base ønsker at høre fra deres præsident. USAs nære allierede aner ikke, hvor de har Trump. […] For os i Europa er Trump umulig at forstå, hvis vi ikke kan se, at hans resultater på hjemmefronten taler direkte til en stor del af den amerikanske befolkning. Vi er nødt til at forstå Trump og trumpismen. Om vi kan lide det eller ej, er Donald Trump udtryk for en bevægelse i amerikansk politik, som stikker langt dybere end hans seneste skøre tweets,” skriver Berlingske.
Berlingske, s. 28 (03.07.2018)

Detaljer

Publikationsdato
3 Juli 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark