Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 3. marts

Tophistorier

Erdogan bruger flygtninge som våben mod EU
Flere af dagens aviser skriver om den stigende tilstrømning af migranter til Europa. I Berlingske og B.T. kan man læse, at tusindvis af flygtninge og migranter er rejst mod grænsen til Grækenland, fordi den tyrkiske præsident Erdogan har fortalt, at "porten til Europa" var åben. Avisen bringer en reportage fra landsbyen Doryan, som ligger lige ved floden, der danner grænse mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor mange flygtninge og migranter har slået lejr. De fleste avisen møder er afghanere, men der er også somaliere, pakistanere, iranere, irakere og syrere. Nogle af dem har levet under jorden og har forsøgt at flygte til Europa via søvejen ad flere omgange. En af flygtningene udtaler følgende til Berlingskes udsendte: "Vi kom, fordi vi fik at vide, at porten var åben. Vi vil ikke gøre noget ulovligt." Berlingske skriver også, at Søren Gade (V), der blev valgt ind i Europa-Parlamentet sidste år, langer ud efter EU på grund af flygtningekrisen. Han mener, at EU har forsømt at tage hånd om udfordringen og ser ingen anden udvej, end at føje Tyrkiets præsident i konflikten ved den græske grænse. Om Tyrkiets aftale med EU, som blev indgået i 2016, og som forpligter de tyrkiske myndigheder til at slå hårdt ned på menneskesmuglere, siger han: "Erdogan har jo været utilfreds med den aftale hele tiden. At det her sker nu er ikke uforudsigeligt for folk, der følger med i politik. Vi ligger fuldstændig, som vi har redt. Der er ingen mennesker at skyde skylden på ud over os selv," siger han. Gade beskylder EU-Kommissionen for at have siddet på hænderne, siden den sidste store flygtningekrise i 2015 og 2016 resulterede i, at flere end en million flygtninge kom til Europa. "Vi har ikke fået lukket de ydre grænser, selv om vi har haft fem års varsel. Det udstiller EU's impotens, at du står og kigger på noget, der har været en trussel mod EU i fem år, uden at gøre noget ved det. Det er dybt begrædeligt," siger Gade. Berlingske skriver også, at danske politikere efterlyser, at regeringen gør brug af den særlige nødbremse i situationer med asylkrise. En ekspert påpeger dog, at politikerne selv har indført en række strikse betingelser for brug af nødbremsen. Socialdemokratiet erkender, at hvis tusindvis af flygtninge bryder gennem Europas ydre grænser, så vil nødbremsen næppe være nok. Regerings udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund (S), erkender, at uanset udfaldet af den eskalerende situation mellem Grækenland og Tyrkiet, vil det ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at aktivere nødbremsen. "Jeg vil sige, at kommer der en melding i morgen om, at nu er grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet brudt sammen, og nu er folk strømmet ind i Grækenland, er det ikke det samme som, at nødbremsen kan aktiveres," siger han til Berlingske. Kristeligt Dagblad skriver også, at Tyrkiet nu har gjort alvor af at åbne grænserne mod Europa. Præsident Erdogan hævder, at EU ikke lever op til sine løfter til Tyrkiet. Kristeligt Dagblad forsøger i en artikel at undersøge, om det er korrekt, ved at svare på forskellige spørgsmål. På spørgsmålet "Hvad er der sket med den flygtningeaftale, Tyrkiet og EU indgik i 2016?", svarer avisen: "Formelt set eksisterer aftalen stadig. Hverken EU eller Tyrkiet har opsagt den. […] Aftalen har i det store og hele opfyldt formålet med at holde flygtningene tilbage i Tyrkiet, men Tyrkiet har længe klaget over, at aftalen ikke bliver respekteret af EU. Blandt andet mener Tyrkiet, at EU ikke har betalt de seks milliarder euro. Det bliver afvist af EU, der så sent som i december 2019 sagde, at alle seks milliarder euro er mobiliseret." I Information kan man læse, at Mogens Lykketoft, tidligere socialdemokratisk udenrigsminister, mener, at der er tale om et de ja vu i forhold til det stigende antal af migranter på vej til Europa. Da han tilbage i 2015 var formand for FN's Generalforsamling, var han forbløffet over, at den store flygtningebølge, som dengang ramte Europa, kom så fuldstændig bag på EU-landene. "Lige siden jeg sad ovre i FN, da vi havde den første flygtningebølge, har jeg sagt, at hvis vi ikke er klar til at tage imod flygtningene selv, så bliver vores forpligtigelse til at hjælpe i nærområderne, hvor problemerne er værst, endnu større. Hvis Europa ikke kan finde ud af andet, så må Europa i hvert fald kunne iværksætte en meget større indsats i nærområderne," siger Lykketoft. Berlingske skriver, at den tyske forbundskansler Angela Merkel siger, at Tyrkiets forsøg på at presse EU gennem flygtninge er uacceptabelt. "Jeg finder det fuldstændigt uacceptabelt, at præsident Erdogan og hans regering ikke har forelagt os deres utilfredshed gennem EU, men i stedet fortæller det ved at lægge byrden ud på flygtninge," sagde Merkel på en konference i Berlin om migration. Politiken skriver i dagens avis også om krisen om flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet. En ekspert mener dog, at den stadig kan reddes. Det vil blot kræve flere penge fra EU. Tyrkiet har i høj grad en sag. Selvfølgelig har EU støttet Tyrkiet, men det er virkelig peanuts i forhold til, hvad Tyrkiet gør. Og Tyrkiet er ikke den mest velhavende økonomi," siger præsidenten for den amerikanske tænketank German Marshall Funds kontor i Ankara, Ozgur Unluhisarcikli og fortsætter: "Aftalen er meget værdifuld for EU. Det tror jeg, at Erdogan ved. Jeg tror, der vil komme et tilbud, der er attraktivt for Tyrkiet." I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Hjerteskærende og ildevarslende er billederne af børn og voksne på flugt. I et kynisk magtspil har Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, sluppet flygtende menneskemængder ud af de flygtningelejre, som EU har betalt landet for at etablere, så Europa ikke endnu en gang skal opleve en periode som september 2015 med hundredtusindvis af desperate flygtninge i vandring på motorvejene. Man siger, at historien nu gentager sig. Det passer ikke. Vi møder gamle problemer på nye måder. Man kan begræde, at EU ikke har formået at genopbygge det asylsystem, der i 2015 definitivt brasede sammen, og fortsat har sin flygtningepolitik deponeret hos en despotisk autokrat som Erdogan. Man kan begræde Tyrkiets skamløse mafiøse økonomisk-politiske afpresning. Og man kan i høj grad begræde, at kulturlandet Syrien er blevet et blodigt slagtehus, hvor Rusland hjælper Assad med at myrde uskyldige og undertrykke befolkningen.” I Berlingske kan man læse et debatindlæg af Jens Rohde, EU-ordfører for Det Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Der er stort pres på regeringen for at indføre den såkaldte nødbremse for flygtninge og lade tyskerne om at klare problemerne, efter at den tyrkiske præsident har besluttet at åbne grænsen mod Europa. [...] Hvis Danmark trækker i sin selvbestaltede nødbremse, vil det i EU blive betragtet som en opsigelse af vores parallelaftale med EU om Dublin-forordningen. Og EU kan ensidigt smide Danmark på porten. [...] En dansk nødbremse betyder samtidig, at vi ryger ud af EU-hjemsendelsesaftalerne med en lang række lande, hvorfra der er stor migration." Direktør for Læger Uden Grænser, Jesper Brix, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Otte mennesker, tre af dem børn, er døde i flygtningelejren Moria på Lesbos de seneste måneder. De døde som konsekvens af de stærkt kritisable forhold, som flygtninge er tvunget til at leve under i og omkring lejren. Der er ikke tilstrækkelig adgang til lægehjælp, uvisheden skaber spændinger, og de hygiejniske forhold er uacceptable med blandt andet affald, der ikke bliver fjernet, men hober sig op mellem teltene. [...] Derfor kan vi heller ikke tillade os at vente længere. Uanset hvad afklaringen på flygtningesituationen i EU skal være, så er situationen nået til et punkt, hvor vi er nødt til at handle." Børsen skriver, at den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S), mener, at det er en alvorlig situation, når Tyrkiet lader flygtninge rejse videre til Europa. "Vi skal huske på, at der ligger en klokkeklar aftale med Tyrkiet og Erdogan, hvor vi hjælper landet med at håndtere flygtningene i nærområdet, så de hurtigt kan vende hjem, når der er fred," siger han. Ekstra-Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Erdogan har åbnet porten til Europa og opfordret flygtninge og migranter til at krydse grænsen først og fremmest til nabolandet Grækenland, breder frygten sig i EU. [...] Vores udenrigsminister har udvidet horisonten lidt ved at tale om behovet for at udvide kontrollen ved EU's ydre grænser og sende flere nødhjælps-penge. [...] Udmeldingerne understreger endnu en gang, at EU er handlingslammede, når det gælder en omfattende fælles flygtningepolitik. Hver enkelt land kryber i flyverskjul og hytter sine egne." Jyllands-Posten skriver også om migrationsproblemet i dagens avis. Blandt andet kan man læse, hvordan EU sender forstærkninger til Grækenland for at lukke grænsen for flygtninge. Mandag meddelte lederen af EU's grænseagentur, Frontex, at en ”hurtig grænseindsats” i Grækenland skal hjælpe landet med at håndtere den tilspidsede situation på landets grænser. "I lyset af den hastigt eskalerende situation på den græske grænse til Tyrkiet har jeg besluttet at acceptere starten på en hurtig grænseindsats, som Grækenland har bedt om," lød det i en skriftlig udtalelse fra Frontex' direktør, Fabrice Leggeri. I en analyse på Altinget, skriver Thomas Lauritzen, journalist og ekspert i europæiske forhold, blandt andet: "Når de øverste politiske chefer for alle tre vigtigste EU-institutioner tirsdag iler til en lille by i Grækenlands nordøstlige grænseland, kan man ikke ønske sig noget tydeligere bevis på EU's akutte frygt for at se en ny migrantkrise flamme op på tværs af kontinentet. [...] De europæiske institutioner forsøger også at vinde tid, blandt andet ved formelt at fastholde, at asylaftalen med Tyrkiet stadig gælder. EU afviser beskyldningerne om manglende støtte. [...] Foreløbig har Grækenland bedt EU's grænseagentur, Frontex, om hurtig hjælp til at beskytte de ydre grænser mod Tyrkiet. [...] Grækerne har også bedt om at få aktiveret den artikel i EU's traktater, som i 2015 blev brugt til at gennemtvinge de første omfordelinger af asylsøgere mellem medlemslandene. Dengang udløste det store konflikter med især central- og østeuropæiske medlemslande."
Berlingske, s. 4, 5, 6, 7, 27; B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3, 5; Politiken, s. 1, 7: Information, s. 6-7, 18; Børsen, s. 14; Ekstra-Bladet, s. 32; Jyllands-Posten, s. 1, 12-13; Altinget (03.03.2020)

Prioritede historier

EU vil bruge “alle midler” mod corona
Flere aviser skriver, at EU nu optrapper beredskabet mod økonomisk coronakrise. Sammen med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og flere andre kommissærer holdt økonomikommissær Paolo Gentiloni pressemøde om EU’s indsats mod den voksende coronatrussel. Budskabet var, at EU er parat til at bruge alle midler til rådighed, når og hvis det bliver nødvendigt for at sikre vores vækst. “Det er blevet tydeligt, at den kortsigtede effekt for den kinesiske økonomi sandsynligvis vil være betydelig,” sagde Gentiloni ifølge Børsen og fortsatte: “Vi kan se, at den afledte effekt udenfor Kina også vokser, og at billedet forandrer sig. Det er for tidligt at måle effekten, men det betyder ikke, at vi kan minimere den.” Han nævnte både turisme, transport, globale værdikæder og handlen med råvarer som områder, der ser ud til at blive ramt. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har været ude at advare om, at vi i værste fald er på vej mod et ”domino¬scenarie”, hvor det ene land efter det andet vil gå i alvorlig økonomisk recession. ”Regeringerne skal handle omgående for at inddæmme epidemien, støtte sundhedssektoren og yde finansiel støtte til de forbrugere og virksomheder, der er hårdest ramt,” sagde OECD’s cheføkonom Laurence Boone ved en pressekonference ifølge Kristeligt Dagblad. Onsdag skal Eurolandene drøfte situationen, og EU koordinerer også med G7- og G20- landene. Ursula von der Leyen oplyste på pressemødet, at EU har hævet trusselsniveauet fra moderat til højt. “Vi har en situation, der er meget kompleks. Den kræver hurtig handling, men også stærk koordinering,” sagde hun. Mandag åbnede EU-Kommissionen en ny hjemmeside, hvor Europas borgere kan hente information. “Vi skal ikke gå i panik, men det bliver formentlig værre og så er vi nødt til at være forberedt,” sagde Janez Lenarcic, kommissær for krisehåndtering og tilføjede, at EU-Kommissionen allerede i sidste uge mobiliserede 232 millioner euro til coronaindsatsen. EU's sundhedskommissær Stella Kyriakides oplyste, at der mandag formiddag var konstateret 38 døde og 2100 smittede med coronavirus i EU og hun er personligt i kontakt med alle 27 EU-landes sundhedsministre for at drøfte og koordinere indsatsen. Kristeligt Dagblad skriver, at Iran er hårdt ramt af corona. I går sendte verdenssundhedsorganisationen WHO seks læger og 7,5 tons medicinsk udstyr, masker, handsker og respiratorer til Iran i et forsøg på at hjælpe den islamiske republiks omkring 15.000 sundhedsarbejdere i kampen imod coronavirussen. I løbet af de seneste 24 timer har der været ni gange ¬flere nye tilfælde af coronavirussen uden for Kina end indenfor. ”Sydkorea, Iran, Italien og Japan er vores største bekymring,” sagde WHO’s chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Børsen bringer en økonomisk kommentar af Carsten Valgreen, partner, AGM Research. Han skriver blandt andet: ”Det virker som om, at mange tror, at en virus kan vælte verdensøkonomien. Aktiemarkederne faldt dramatisk i sidste uge, og rentemarkederne priser markante rentenedsættelser ind i år og næste år i USA. Kinesisk økonomi er nærmest lukket ned i forsøget på at bremse epidemien. Og nu er Europa, og måske på et tidspunkt også USA, på vej til at gøre det samme. […] Truslen mod økonomien kommer i form af vores reaktioner på risikoen for epidemien. Det er nedlukningen af Kina, der sender et chok igennem systemet. Det er opbremsningen i forbrug og aktivitet i angsten for smitten. Men også her er der grund til at tage det roligt. Vi har endnu til gode at se et sådant “stemningschok” skabe en recession i den vestlige verden. Der skal meget mere til. […] Epidemien kommer til at forsinke det opsving, der allerede var på vej i gang igen. Og det vil skabe et negativt chok på kort sigt. Men det vil også sætte mere gang i verdensøkonomien hen over efteråret og i 2021.” Berlingske kommer i en artikel med en række bud på, hvordan coronavirus kan ramme Danmarks økonomi. Blandt andet lægges der vægt på forsyning, usikkerhed omkring afsætning af varer, faldende aktiekurser og almindelig nervøsitet, som for eksempel kan gøre, at rejselysten falder og Danmark vil modtage færre turister. Børsen skriver, at Italien nu lancerer en coronahjælpepakke, som tilfører 3,6 milliarder euro i økonomien, for at afbøde virkningen af det største udbrud af coronovirus i Europa. I Jyllands-Posten kan man læse, at en halv million danskere kan blive smittet med coronavirus. I værste fald vurderer Sundhedsstyrelsen, at op mod en halv million danskere kan blive smittet - det svarer til cirka 10-15 procent af befolkningen og ligger på det niveau, som det europæiske smitteagentur ECDC også peger på."Vi kan ikke udelukke smittespredning i Danmark, og vi skal være på forkant med, at der kan komme en egentlig epidemi. Derfor har vi støvet den store værktøjskasse af for at være klar," siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.
Børsen, s. 4, 12, 14; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Berlingske, s. 8-9; Ekstra Bladet, s. 24; Politiken, s. 5; B.T., s. 24; Jyllands-Posten, s. 6-7 (03.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Erhvervspolitikken drukner i politiske magtkampe
I Børsen kan man i dag læse et debatindlæg af Gregers Kronborg, serieinvestor og iværksætter. Han skriver blandt andet: " Som kommentatorer allerede har konstateret, så var erhvervspolitikken i den forgangne valgkamp helt fraværende. Årsag? Der er ikke stemmer i erhvervspolitik. En konsekvens af den måde, hvorpå politik bliver designet, så der ikke bruges ressourcer på noget, der ikke er stemmer i. Ingen, heller ikke britiske politikere, indrømmer egen forsømmelighed. Man finder hellere en anden “skurk”, og i dette tilfælde blev det EU. Mange britiske vælgere har købt historien om, at årsagen til den manglende udvikling skyldes EU. At det ikke er rigtigt, ser man i de EU-lande, som har klaret sig godt “på trods af” EU. Hele brexit er en trist fornægtelse af egen manglende fokus på erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Og det destabiliserer demokratiet. I Danmark skal vi undgå, at gode tider sammen med designpolitikfokus i toppen af de politiske partier fører os ind i tilsvarende problemer."
Børsen, s. 2 (03.03.2020)

K: EU skal slippe jerngrebet om familiers barsel
Altinget bringer et debatindlæg af De Konservatives ligestillingsordfører Birgitte Bergman. Hun skriver blandt andet: "At det skulle være statens opgave at diktere, hvordan barsel skal fordeles mellem forældre, har jeg altid været uenig i. Men at det ligefrem er blevet et overstatsligt EU-anliggende, finder jeg dybt kritisabelt. EU holder nemlig familierne i et jerngreb med direktivet om at øremærke to måneders barsel til mænd og sætter arbejdsmarkedets parter ude af spil. [...] I Det Konservative Folkeparti tror vi på, at forældrene bedst selv ved, hvad der er rigtigt for deres familie, økonomi og lille nye barn. Øremærket barsel er uomtvisteligt et indgreb i familiernes frihed til at indrette sig, som de ønsker, i den periode, hvor deres barn vænner sig til verden. Vi stoler på forældrenes dømmekraft, hvad angår fordelingen af barsel. Det har vi ikke brug for EU til.
Altinget (03.03.2020)

S: Radikale snigløber den danske model med opbakning til EU-mindsteløn
I Altinget kan man læse et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem af Folketinget. Hun skriver blandt andet: " Radikale vil have det bedste af to verdener, når de siger, at en lovbestemt EU-mindsteløn ikke underminerer den danske model. Faktum er, at det ikke vil kunne fungere. [...] Især fordi Morten Helveg Petersen påstår, at man sagtens kan få en lovbestemt EU-mindsteløn uden at underminere vores danske arbejdsmarkedsmodel - og det er som bekendt svært at blæse og have mel i munden. [...] I Danmark fastlægges løn i vores overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Men løn er ikke det eneste, som fastlægges. Det gør også en lang række områder såsom pension, efteruddannelse, barsel og løn under sygdom. [...] Selv om jeg ikke ønsker at se en lovbestemt EU-mindsteløn i Danmark, betyder det ikke, at jeg kategorisk afviser at hæve mindstelønnen i Europa. Tværtimod har jeg gang på gang sagt, at hvis de sociale parter i medlemslandene bakker op om at hæve deres nationale mindsteløn, så skal jeg ikke stille mig i vejen for det." Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge-, Anlægs, og Trækartellet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU-Kommissionen er kommet med deres første tanker om en europæisk mindsteløn. Hvad der egentlig ligger i begrebet "europæisk mindsteløn", er meget vanskeligt at blive klog på, og Kommissionens udkast giver heller ikke noget entydigt svar. Kommissionen er særdeles søgende og ønsker egentlig, at alle mulige andre end dem selv skal komme med bud på, hvad en såkaldt fælles europæisk mindsteløn kan løse af problemer. [...] I bygge- og anlægsbranchen er der masser af problemer med snyd, svindel og direkte kriminelle aktiviteter. Underbetalingen foregår i strid med nationale regler, love og aftaler. Men de fleste steder er problemet ikke, at lønnen i udgangspunktet er lav. De fleste steder er problemet, at folk snydes for det, de har ret til - at der ikke afregnes sociale bidrag, skat, moms med mere. En fælles europæisk mindsteløn vil ikke løse dette problem. Imidlertid vil den skabe nogle nye. [...] Den danske regering må derfor gå efter den juridiske bold i denne sag. Men der er også andre spor, der skal forfølges: Tving Kommissionen til at fortælle, hvilke problemer forslaget kan løse. Lad os definere problemerne på det fælles europæiske arbejdsmarked, og lad os så drøfte, hvad de rette løsninger er. For så vil man finde frem til, at løsningerne ikke indeholder en europæisk mindsteløn. [...] Samtidig kunne Europa-Kommissionen jo også stoppe med at give meldinger til enkeltlande om at ændre de overenskomster, der er indgået, og begrænse retten og mulighederne for kollektive forhandlinger. Det ville nok også have en selvstændig effekt på at drive lønnen opad for de laveste indkomstgrupper."
Altinget (03.03.2020)

Øremærket barsel til far er vigtigt
Ekstra Bladet skriver i dagens avis, at flere topfolk i erhvervsbranchen de seneste måneder har stået i kø for at lovprise øremærket barsel til fædre. Tidligere er de fleste politiske forsøg på at øremærke barsel til fædre blevet skrinlagt. Der er flere årsager til denne omvendelse blandt politikerne og arbejdsgiverne. Et nyt direktiv fra EU om otte ugers øremærket barsel til fædre er en af dem. "Der er ingen tvivl om, at det har spillet med ind i industrioverenskomsten, som jo har udvidet øremærkningen til far. Det er også vigtigt at sige, at industrioverenskomsten har været tidligt ude og startede med at øremærke til far allerede i 2010. Det er blandt andet, fordi arbejdsgiverne gerne vil tilpasse sig det, der kommer fra EU," siger Anette Borchorst, institutleder på Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Ekstra Bladet, s. 46 (03.03.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danske forskere henter 60 procent flere
I Altinget kan man læse, at Dansk Industri mener, at det er fjollet når de økonomiske fordele ved en stigende mængde EU-penge til danske forskere er til at overse på grund af en "uhensigtsmæssig og fjollet incitamentsstruktur". Fra 2011 til 2020 steg EU-midlerne til dansk forskning med 60 procent, men da staten fastlægger forskningsbudgettet til en procent af bnp, betyder det, at der overordnet ikke er flere penge til dansk forskning.
Altinget (03.03.2020)

Søg støtte til nye effektive løsninger
Ekstra Bladet skriver, at et nyt projekt, Tech Match, skal matche danske byggevirksomheder med tech-startups i EU. Målet er, at danske virksomheder får tilført nye teknologier ind i udviklingsarbejdet, som kan være afgørende for at bygge mere effektivt og bæredygtigt. Bag programmet står Realdania med en bevilling på 15 millioner kroner over de kommende to- tre år. Realdanias investering geares af EU-støttede startups, der har funding i ryggen med et tilsvarende beløb.
Ekstra Bladet, s. 58 (03.03.2020)

Det digitale indre marked

Han hjælper verdens banker med at undgå fremtidens store skandaler
Jyllands-Posten skriver, at Søren Juul Jørgensen, leder af Digital Leadership projektet på Stanford University, sammen med en række banker fra hele verden, er i gang med at udvikle en række værktøjer, som skal løse dataetiske udfordringer. GDPR gav mulighed for at EU kunne udskrive millionbøder, men hvordan skal man som virksomhed forholde sig til det? Det spørgsmål vil Søren Juul Jørgensen forsøge at besvare så godt som muligt. "Det skal være meget konkrete anvisninger. Det skal være et bud på, hvordan man indarbejder dataetik i sin virksomhed. For eksempel en anvisning af, hvilke overvejelser man skal igennem, når man udvikler et nyt produkt. Kernen er, at dataetik virkelig bliver indarbejdet i måden, man laver forretning på. Man skal forstå, hvilke værdier virksomheden er bygget på," siger han.
Jyllands-Posten, s. 7 (03.03.2020)

Finansielle anliggender

Nets: De, der taber på fupinvesteringer, er hverken grådige eller dumme
Chef i Netsafdeling for svindelbekæmpelse, Sune Gabelgård, mener, at de der taber penge i fupinvesteringer er ofre - og de skal tales om på den måde. "De er dygtige til at pine sig selv, men de er ofre. De er blevet manipuleret, og de var i god tro. Når vi taler om dem som dumme og grådige, siger vi samtidig, at det er deres egen skyld. Vi skal tale om det for at advare. Så længe det er skjult, får svindlerne alt for frie hænder," siger han. Ifølge Forbruger Europa er danskerne oplagte ofre for svindel på nettet. Det forklarer Lars Arent, der er leder af organisationen, som er et europæisk netværk finansieret af EU og af nationale forbrugermyndigheder. "Vi er dygtige på nettet, i alle aldersgrupper. Samtidig er vi en nation af mennesker, som tror på hinanden, og det er der meget positivt at sige om. Vi vil gerne tro på et menneske, som ringer til os, hvor man i andre lande som udgangspunkt er mere skeptisk. Men her møder tilliden en form for kynisme og kommer til kort," siger han.
Politiken, s. 9 (03.03.2020)

Institutionelle anliggender

EU vil hjælpe romaer og indsatte til at blive i Storbritannien
EU vil nu hjælpe de svageste EU-borgere, som opholder sig i Storbritannien, med at søge om lov til at blive efter 2021. Sådan lyder det fra EUs nye ambassadør i Storbritannien, João Vale de Almeida. Det skriver Berlingske tirsdag. Det gælder ikke bare romaer og fængselsindsatte, men også ældre EU-borgere og nogle af de fattigste. Avisen Daily Express skriver, at der sidder mindst 4.000 EU-borgere i de britiske fængsler. Årsagen er, at EU-borgere, der ønsker at blive i Storbritannien, skal søge om tilladelse gennem den britiske regering inden juni 2021. Den besked er Vale de Almeida ikke sikker på er nået ud til de mest udsatte EU-borgere i landet. Det er stadig uklart, hvad konsekvensen bliver for de EU-borgere, der ikke når at søge om tilladelse.
Berlingske, s. 18 (03.03.2020)

Rederier frygter for britisk vindeventyr
I Børsen kan man læse, at op mod to tredjedele af omsætningen er på spil, for blandt andre rederiet Esvagt i Esbjerg, i den forhandling om forholdet mellem EU og Storbritannien, som begyndte mandag. Jacob K. Clasen, direktør for politik og analyse i Danske Rederier mener, at der er grund til bekymring. "I dag har vi jo et indre marked og kan sejle frit i britiske farvande, for eksempel mellem en havn og en vindmøllepark. Vi er bekymrede for, om det kan fortsætte, eller om briterne vil indføre protektionistiske regler og forsøge at holde de danske skibe ude," siger han. Han mener, at effekten af britisk protektionisme er svær at spå om, men at den samlet vil være negativ for Danmark. Direktør Peter Lytzen i rederiet Esvagt håber, at EU og briterne vil lade fornuften råde. "Vi sejler både fra Esbjerg og fra forskellige engelske havne, men under dansk flag og hovedsageligt med dansk besætning. Hvis briterne for eksempel indfører et krav om at hyre britisk besætning, så kan det blive vanskeligt, for der er allerede mangel på kvalificerede søfolk i dag," siger han.
Børsen, s. 16 (03.03.2020)

Klima

Jørgen Henningsen: Opgørelsesmetode kan spænde ben for klimahandlingsplan
I Altinget tirsdag kan man læse et debatindlæg af Jørgen Henningsen, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: "Det var ambitiøst, da den nye regering sidste år besluttede sig for, at Danmark i 2030 skal have reduceret sit drivhusgasudslip med 70 procent i forhold til 1990. Og det var godt politisk håndværk, at regeringen fik næsten alle Folketingets partier til at bakke op om ideen. [...] Ambitiøse mål uden konkrete planer for opfyldelse rummer helt generelt en fare. Det kommer til at dreje sig om, hvad der tæller til opfyldelse af målet, snarere end hvad der hjælper på løsning af problemet, som i tilfældet med klimaændringerne. [...] Eksport af grøn strøm. Danmark har inden for EU nogle af de bedste muligheder for at producere mere grøn energi, end vi behøver, især el fra vind. Hvorfor har aftaleparterne besluttet, at eksport af grøn strøm ikke skal tælles med? Det fjerner incitamentet til en stærk udbygning af vindenergi, der vil give indtægter til samfundet og selvfølgelig vil hjælpe med til i det mindste i en lang årrække at gøre EU grønnere. [...] Men det vil blive meget nemmere og klimamæssigt bedre, hvis aftaleparterne kunne blive enige om at se mere grundigt på de dele af klimapolitikken, der i højere grad satser på det, der hjælper, end på det, der tæller."
Altinget (03.03.2020)

K: Endelig taber Socialdemokratiets klimapopulisme til fornuften
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Meget i politik er sort snak. Alt for mange forkortelser og alt for mange indforståelser, som giver en stor spillebane for politisk volapyk, vi kan hælde i hovedet på hinanden, uden at omgivelserne kan gennemskue, hvem der taler sandt, og hvem der taler smart. Faglig jargon findes i alle brancher, men politik er alles anliggende. Også dem, der sætter krydserne og følger med fra lægterne. Det må vi aldrig glemme. Tag nu for eksempel debatten i Europa-Parlamentet om PCI-listen. En debat, som foregik i midten af februar og snart tages op igen, når vi skal debattere, hvordan listens projekter skal prioriteres. Hvabehar!? PCI-listen. Allerede dét begreb ekskluderer de fleste i at deltage i samtalen. [...] For PCI-listen, der står for projects of common interest, handler om europæiske energiprojekter af grænseoverskridende natur. De fleste handler om elektricitet, nogle om gas og ganske få om olie. Listens projekter har til formål at vise, hvordan Europas energimarked kan bindes sammen. [...] Projektet har potentiale til at kunne levere omkring 20 procent af EU's samlede energiforbrug. [...] PCI-projekterne skal plukkes ud og realiseres. Her konstaterer jeg heldigvis, at Niels Fuglsang tilsyneladende i energiudvalget stemte for at stramme kriterierne op i fredelig mindelighed om, at disse selvfølgelig skal leve op til, at Europa kan blive CO2-neutral i 2050 og i øvrigt leve op til Parisaftalen."
Altinget (03.03.2020)

Klimabevidsthed og flere modeller har øget salget af grønne biler
Jyllands-Posten skriver, at salget af el-biler og hybridbiler på et år næsten er fordoblet. En del af forklaringen på det er, at EU har stillet meget skrappe krav til bilproducenterne for, hvor meget CO2 nyproducerede biler må udlede. Hvis de ikke lever op til de krav, kan de blive pålagt så store bøder, at det kan udhule producenternes egenkapital. Det mener Gunni Mikkelsen, direktør hos De Danske Bilimportører. Hos FDM hilser man udviklingen velkommen. "»Markedet er bedre end sidste år, og det er virkelig godt. Mange bilfirmaer er i stand til at levere de elbiler, som folk efterspørger. Men udbredelsen på længere sigt vil afhænge af, hvordan vi indretter os med afgifter. For de rene elbiler vil fortsat være dyrere at købe fra fabrikkerne end de biler, de skal erstatte. Det vil udfordre de over 50 milliarder kroner, vi i dag får i afgifter fra personbilerne," siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.<br />
Jyllands-Posten, s. 7 (03.03.2020)

Økonomi

Regeringens EU-spareplaner møder hård kritik fra kommuner og regioner
Altinget skriver, at det vil komme til at gå ud over hele Danmarks muligheder for vækst, hvis regeringen får held til at skære det seneste forslag ned til, hvordan man kan spare på EU-budgettet. Det møder derfor kritik fra flere parter. Efter finansminister Nicolai Wammen (S) i februar luftede ideen om, at man kunne skære den del af budgettet, som giver økonomisk støtte til blandt andet danske projekter inden for erhverv, innovation og uddannelse. Det møder kritik fra Søren Olesen (DF), formand for Erhvervshus Midtjylland. "Virksomhederne har stor gavn af pengene, og vi ville komme til at savne dem, hvis de blev skåret væk," siger han til Altinget. Virksomhederne klarede sig betydeligt bedre på omsætning, eksport og antal medarbejdere end sammenlignelige virksomheder, der ikke havde deltaget i programmerne." Wammen udtrykker i en mail til Altinget forståelse for, at virksomhederne har stor glæde af pengene fra EU. "Vi forstår godt, at der kan opstå bekymring, mens EU's næste flerårige finansielle ramme bliver debatteret. Men strukturfondsmidlerne er samlet set en utrolig dårlig forretning for Danmark," siger han.
Altinget (03.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
3. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark