Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. april 2019Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 30. april

Dagens EU-historier

Finansielle anliggender: Bag lukkede døre blev myndigheders mulige lovbrud afvist
Det årelange slagsmål mellem de danske og estiske myndigheder om ansvaret for hvidvasksagen i Danske Bank er langtfra slut. Det skriver Berlingske. Tilbage i april kunne både det estiske og danske finanstilsyn ellers umiddelbart ånde lettet op, da Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, fandt frem til, at der ikke var grundlag for, at myndighederne havde brudt loven. Jyllands-Posten skriver, at rapporten, der blev sendt til EBA's bestyrelse på et møde den 16. april, valgte at frifinde de to tilsyn. Både Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og direktøren for det estiske finanstilsyn deltog i afstemningen ved mødet. En presseansvarlig fra EBA bekræfter over for Information, at begge undlod at erklære sig inhabile ved afstemningen. I forbindelse med EBA-bestyrelsens frifindelse sendte EBA et brev til EU-Kommissionen. Berlingske skriver, at meget nu tyder på, at konklusionen fra EBA byggede mere på juridiske teknikaliteter om brug af EU-retten, end på om de to myndigheder havde levet op til deres ansvar i tilsynet med Danske Bank. I et brev til en række EU-parlamentarikere fremgår det, at embedsmændene hos den europæiske bankmyndighed i første omgang fandt brud på EU-retten hos begge tilsyn. Bestyrelsen i EBA, som består af chefer for de 28 EU-landes finanstilsyn - herunder de to tilsyn på anklagebænken – afviste dog at følge rapportens konklusioner. I konklusionen lød det, at de konstaterede svigt ikke var et brud på EU-retten, en sag om brud på EU-retten var ikke den korrekte juridiske tilgang, og de mulige lovbrud var sket under tidligere hvidvaskdirektiver. Søndag kunne Dagbladet Information sammen med Financial Times og Le Monde afsløre de nærmere omstændigheder omkring udfaldet af granskningen og i en rapportudkast fandt EBA rent faktisk frem til fire lovbrud i de to myndigheders håndtering af sagen. Men bestyrelsen i EBA lukkede sagen og underkendte altså rapportudkastet og de mulige lovbrud. Den tyske europaparlamentariker fra De Grønne, Sven Giegold, som er kommet i besiddelse af rapporten, mener at det er “skandaløst”. Berlingske skriver at de nye oplysninger har skabt voldsom ballade og at det blandt andet vækker undren, at det danske og estiske finanstilsyn selv var med til at lægge sagen ned og afvise rapportens konklusioner. “Der er desværre en meget stærk kultur for at holde hånden over hinanden i både bank og tilsynsverdenen. Og jeg er alvorligt bange for, at det er den kultur vi ser udfolde sig i EBA, hvor det danske og estiske finanstilsyn har kunnet være med til at frifinde sig selv,” siger Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet fra Socialdemokratiet. Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF udtaler, at hun nu vil bede EU-Kommissionen svare på, hvordan sådan en skandale kan finde sted, og hvad der skal til af initiativer for at forhindre en gentagelse. Finanstilsynet offentliggjorde i går et svar på kritikken, hvor det fremgår, at “det således ikke er nyt, at der forelå et udkast fra EBAs sekretariat, ligesom der forelå høringssvar fra Danmark og Estland. EBAs bestyrelse afviste sagen på baggrund af den dokumentation, der fremgik af høringssvarene, og som der ikke var taget tilstrækkelig højde for i udkastet fra EBAs sekretariat. Det forhold, at det afviste udkast nu er lækket til nyhedsmedierne, ændrer ikke på EBAs endegyldige konklusion om, at der ikke er sket brud på EU-reglerne,” skriver Finanstilsynet og tilføjer: “EBA påpeger i sit brev til EU-Kommissionen, at tilsynet set i bagklogskabens lys kunne have være håndteret anderledes. Det er Finanstilsynet som nævnt ved tidligere lejligheder enig i.”

I et interview med Information afviser erhvervsminister Rasmus Jarlov at have kendt til den hemmeligholdte rapport, hvor Den Europæiske Bankmyndigheds undersøgelseskomité vurderede, at Finanstilsynet brød EU-lovgivningen i hvidvasksag. Sagen har vakt kritik både i Danmark og i udlandet og EU-parlamentarikere taler om en “klokkeklar skandale”, og i britiske Financial Times er EU-Kommissionens vicepræsident, Valdis Dombrovskis, også stærkt kritisk. “Det er skuffende, at EBA's bestyrelse ikke handlede på en af de største hvidvasknings-skandaler i Europa,” siger kommissæren til den britiske avis. Information skriver, at Socialdemokratiets Morten Bødskov, der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, i netmediet finanswatch.dk mistænker Rasmus Jarlov for at have tilbageholdt oplysninger i sagen. “Jeg synes, det er underligt, at forligskredsen ikke har fået de her oplysninger af ministeren. Derfor vil jeg nu bede ministeren indkalde forligskredsen, så vi kan få svar på, hvilke oplysninger han har tilbageholdt,” lyder det fra Morten Bødskov. “Jeg er ikke ekspert i EU-reglerne på samme niveau, som EBA er. Når de drager en konklusion om, at der ikke er begået lovbrud, så er det svært for mig at påstå, at der er begået lovbrud,” siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Det er bestyrelsen i EBA, der træffer afgørelser i sager om evt. brud på reglerne. Afgørelsen sker på baggrund af tilsynets høringssvar og diskussion på bestyrelsesmødet. Børsen skriver, at efter Dagbladet Information søndag offentliggjorde, at en undersøgelseskomité nedsat af EBA havde anbefalet EBA's bestyrelse at fastslå, at det danske og estiske finanstilsyn havde brudt EU-regler i håndteringen af den omfattende hvidvasksag, skrev Finanstilsynet i en pressemeddelelse følgende: “Det forhold, at det afviste udkast nu er lækket til nyhedsmedierne, ændrer ikke på EBA's endegyldige konklusion om, at der ikke er sket brud på EU-reglerne.”
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 8; Information, s. 1, 6, 7; Børsen, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Mærsk-boss: Vi har brug for et stærkt EU
A.P. Møller-Mærsks topchef, Søren Skou advarer op til Europa-Parlamentsvalget mod at tage EU for givet. For i en stadig mere kompleks verden med øget polarisering og protektionisme er det nødvendigt med et stærkt Europa og dermed EU, hvis danske virksomheder fortsat skal være konkurrencedygtige og dermed sikre vores levestandard herhjemme, lyder det fra Søren Skou til Børsen. “Vi har et geopolitisk miljø, hvor diskussionen om handelskrig fylder meget, og fra både øst og vest sættes der spørgsmålstegn ved det frie handelssystem, som er reguleret af WTO. Derudover har vi en udfordring med cybersikkerhed og klimaet. Det er ting, som Danmark ikke kan løse alene, men hvor vi har brug for et stærkt og velfungerende EU. Helt overordnet er vores velstand i Danmark i stor udstrækning skabt af eksportvirksomhederne, og det er i sagens natur kun EU, der kan forhandle gode handelsaftaler på plads med store nationer som Kina og USA,” siger han. Søren Skou kalder desuden Brexit for “et wakeupcall for os alle sammen om, at vi ikke kan tage det for givet, at vi er medlem af EU,” lyder det fra topchefen. Mærskbossen opfordrer vælgerne til at tage stilling til, hvem der skal repræsentere Danmark i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg således at vi får sendt nogle dygtige politikere til EU. Søren Skou udtaler sig yderst sjældent offentligt om politik. Men Skou er bekymret, og derfor tager han bladet fra munden. “Vi lever ikke i en boble for os selv. Vi lever i en verden, hvor Mærsks rolle er at facilitere den globale handel og transportere varer fra den ene ende til den anden. Vi har om nogen set igennem historien, hvor vigtigt det er, at lande og virksomheder kan handle med hinanden,” siger Skou og tilføjer: “Jeg kan ikke se andet, end at samhandel gør os alle sammen rigere. Det er det, vi lever af, og derfor vil jeg gerne forklare nogle af de mekanismer, der skal til for at sikre, at vi fortsat har et godt globalt handelssystem - og der har vi brug for et stærkt EU.” Søren Skou håber på, at et stærkere europæisk samarbejde i de kommende år for, at modstå globale trusler som handelskrig, global opvarmning og cyberangreb. Topchefen udtaler endvidere, at Danmark har haft stor glæde af arbejdskraftens fri bevægelighed i det indre marked: “Vi har meget arbejdskraft fra EU-landene, og det er super positivt. Vi kunne reelt set ikke have den økonomi, vi har i dag, hvis vi ikke havde haft den indvandring fra EU-landene, så det er endnu en fordel ved EU.”

Børsens EU-korrespondent Morten Buttler skriver i en analyse, at Skous opsang falder på et tørt sted. “Et kriseramt årti med historiske udfordringer og et hovedsageligt negativt narrativ i og om EU skal være slut. Siden briterne stemte for at forlade unionen i juni 2016, har EU's politiske ledelse haft fokus på at tale om fremtiden efter Brexit. [...] Om ni dage kulminerer debatten på et uformelt topmøde i Rumænien, hvor fremtidens store dagsordener som klima, industriel og digital revolution og migration skal vejes og prioriteres. I løbet af det kommende år skal debatten veksles til fordelte mia. i den store langsigtede EU-budgetramme, der indhegner, hvor unionen skal bruge sine penge i perioden 2021-2027. Søren Skous opråb til vælgerne og kollegerne på direktionsgange er bemærkelsesværdigt, fordi det er uvant musik fra Esplanaden. Men de nye toner falder på et meget tørt sted. For mens alle taler om det kommende folketingsvalg, foregår der parallelt med dansk valgkamp en vigtig kamp om at repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet efter EP-valget d. 26. maj. Såvel i Danmark som i resten af EU fylder populisternes fremgang på fløjene meget i optakten og meningsmålingerne forud. Danskerne har talt om Rasmus Paludan uafbrudt de sidste to uger, mens den største nyhed i den danske EP-debat har været DF's alliance med populister som franske Marine Le Pen og italienske Matteo Salvini,” lyder det blandt andet i analysen.
Kilder: Børsen, s. 6-7

Andre EU-historier

Landbrug: Fiskeriforening: Fiskeriet er ikke årsag til den dårlige tilstand for østtorsken
Michael Wall Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “Der er flere forhold, Our Fish ikke helt har forstået i deres debatindlæg i Altinget 12. april. Først og fremmest har hverken Eva Kjer Hansen (V) eller andre ministre skrevet under på, at de vil stoppe overfiskeri inden 2020. Det er jeg sikker på, at de meget gerne vil, men det, de faktisk har skrevet under på, er, at de vil forvalte fiskeriet på en måde, der giver "det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt inden udgangen af 2020 for alle arter" (min fremhævning). I erkendelse af, at vi har med natur at gøre, er der altså ikke tale om en skarp deadline, men "hvor det er muligt". […] Med det sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at danske fiskere er dybt bekymrede for udviklingen for torsk i den østlige del af Østersøen. Faktisk har erhvervet advaret om den dårlige situation ad flere omgange - og ved sidste kvoteforhandling for Østersøen, i oktober 2018, foreslog Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) sammen med kollegaer fra de andre EU-lande, at kvoten for østtorsk blev reduceret til 18.168 tons, en reduktion på 36 procent. Desværre valgte EU-Kommissionen og Ministerrådet blot at reducere kvoten for EU med 15 procent til 24.112 tons. […] Uanset hvad der har forårsaget den dårlige tilstand, så vil fiskeriet imidlertid gerne være med til at forbedre situationen. Fra DFPO vil vi derfor foreslå, at fiskeriet stoppes, når der er fisket 64 procent af den mængde, der faktisk blev fanget i 2018, hvilket allerede er væsentligt mindre, end der blev fanget i 2017.”
Kilde: Altinget

Klima: Novo Nordisk vil være klimaneutral i 2030
Novo Nordisk lancerer en ny klima- og miljøstrategi, som skal fjerne medicinalvirksomhedens klima- og miljøaftryk. Novo Nordisk lancerer således i dag en ambitiøs målsætning om, at drift og transport skal være CO2- neutral i 2030, og at Novo Nordisk samtidig helt skal arbejde på at fjerne sine negative miljøpåvirkninger. Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og forsker i bæredygtig omstilling, oplyser til Berlingske, at det er meget positivt, at Novo Nordisk ikke kun ser på at neutralisere klimaeffekterne af virksomhedens drift og transport, men også har en ambition om at mindske sin påvirkning af miljøet fra sine produkter. “Men jeg synes, at Novo Nordisk tager munden for fuld, når de taler om nul påvirkning af miljøet. Når det gælder CO2, kan de i princippet godt neutraliserederes klimapåvirkning ved at anvende vedvarende energi, men jeg mener ikke, at det er muligt for et medicinalselskab som Novo Nordisk helt at fjerne miljøpåvirkningen fra deres ressourceforbrug,” siger Michael Søgaard Jørgensen. Flere og flere virksomheder samt lande er begyndt at melde sig ind i kampen om at være grønne. EU har sat et mål om, at Europa skal være klimaneutralt i 2050. Den danske regering har en tilsvarende ambition mens Norge vil være klimaneutral allerede i 2030.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Bock jagter LAs første EU-mandat: EU skal tilbage til kernen
Berlingske skriver at Liberal Alliance hverken er deciderede EU-modstandere som i Folkebevægelsen mod EU eller notoriske skeptikere som i Dansk Folkeparti og skriver, at Liberal Alliance ikke er det letteste parti at placere på dansk EU-politiks klassiske ja-nej-akse. Men kultur- og kirkeminister Mette Bock, der er sit partis spidskandidat til europaparlamentsvalget, fastslår nu, at Liberal Alliance er varme EU-tilhængere. Hun vil have EU tilbage på sit oprindelige spor, men åbner nu også for, at Liberal Alliance engang i fremtiden kan blive tilhænger af bankunionen. Mette Bock mener dog, at der er “nogle ting, man må rydde op i”. “Jeg kommer til at køre på nogle korte budskaber: Ja til EU. Nej til en fælles hær. Ja til EU. Nej til fri adgang til velfærdsydelser. Ja til EU. Nej til EU-bureaukrati. Og EU skal heller ikke opkræve skatter. Det er én af de ting, hvor vi har kant i forhold til Venstre, som har sagt, at vi skal have lagt en bund under selskabsskatten. Der er vi uenige,” lyder det fra Mette Bock I Berlingske. Ifølge hende er det diskussioner om, hvorvidt arbejdstagere fra andre EU-lande bør have ret til danske velfærdsydelser, der nærer EU-skepsissen blandt de borgerlige, der ellers oprindelig så fidusen i at sikre freden gennem handel. “EU er verdens største frihandelsområde. Det er en kæmpe styrke. Men der er stadigvæk rigtig mange konkrete ting at gøre for at udvikle det endnu,” siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Klima: Stop dæmoniseringen af atomkraft
Lederen i Berlingske skriver følgende: ”De seneste dage har bragt interessante energipolitiske meldinger i Europa. Ulf Kristersson, formand for Sveriges ledende borgerlige parti, har udfordret den svenske beslutning om at udfase atomkraften frem mod 2040. Den tyske CSU-politiker og spidskandidat til kommissionsformandsposten i EU, Manfred Weber, vil have standset bygningen af Nord Stream 2 gasledningen. Den kontroversielle gasledning har ellers den tyske regerings ubetingede støtte. De to udmeldinger handler umiddelbart om helt forskellige ting, men de signalerer måske opbrud i europæisk energipolitik, som kan medføre et comeback for atomkraft i Europa og måske globalt. […] Klimapolitikkens evne til at vende op og ned på debatten om atomkraft understreges af, at fire repræsentanter for det svenske miljøparti for nylig har udtalt sig til fordel for udbygning af atomkraften. De argumenterer med, at de CO2fri alternativer, vandkraft og biobrændsel, er miljømæssigt problematiske. Klimapolitikkens betydning for atomkraft kommer også til udtryk uden for Europasgrænser. Den amerikanske klimaforsker og klimaaktivist, James Hansen, har igen argumenteret for, at bevarelse og udbygning af atomkraften er en nødvendig del af USAs klimapolitik. Nord Stream 2 gasledningen har hele tiden har været et problematisk projekt. Præsident Trump har helt ret i, at det er uklogt og uforståeligt, hvis Europa vil øge sin afhængighed af energiforsyning fra et aggressivt Rusland. Angela Merkels forklaring om, at projektet er et økonomisk projekt uden sikkerhedspolitiske implikationer, har hele tiden været utroværdig. […] Der er stærke argumenter for, at en effektiv reduktion af klimagasser med den nu kendte teknologi globalt set ikke er mulig uden at bevare og udbygge atomkraften. Den opgave tilfalder naturligt de lande, der allerede satser på atomkraft herunder ikke mindst lande som Indien og Kina, hvor forbruget af energi er i voldsom vækst. Økonomien er afgørende for, hvor stor en rolle atomkraften kan spille i klimapolitikken.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Panik har aldrig skabt gode løsninger
Major Lars H. Ehrensvärd Jensen skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at debatten om Rusland er præget af følelser og hysteri og at det er på tide, at Europa søger ind på en mere fornuftig linje der blandt andet viser forståelse for Rusland. “Påskedag læste jeg det følgende i JP's leder: “Så voldsomme, ja eksistentielle, spørgsmål må søges besvaret med fakta, nøgternhed og iskold videnskabelighed. Religiøsiteten må ud af Ruslandsdebatten. Det er i orden at vise god vilje, og også eksperter af alle slags har lov til at være personligt bekymrede, men panik og hysteri har aldrig skabt gode løsninger. Når medier kortslutter alle normale journalistiske metoder og ukritisk stiller sig i den gode sags tjeneste, er det at gøre sikkerhedssagen en bjørnetjeneste. Når en del eksperter nægter at lytte til stemmer i Ruslandsdebatten, der trækker lidt i en anden retning, er det en mangel på intellektuel hæderlighed, som i alle andre sammenhæng fordømmes.” Jeg kunne ikke være mere enig. Det glæder mig, at der skal fakta ind og hysteri ud af debatten om Rusland. Debatten baserer sig på panik og hysteri og ikke på en sober strategisk analyse, for Rusland er ikke stærkt, men derimod svagt. Vesten/NATO har selv fremprovokeret ustabiliteten. […] Når medierne viser et kort over Rusland vest for Ural og Europa, ser begge parter lige stærke ud. Men når man zoomer ud og viser hele Rusland og UK i vest, Kina i syd og USA i øst, så ser Ruslands position ekstremt udsat ud. Nato er rykket helt op til Ruslands grænser med kun 750 km fra Baltikum til Moskva. Rusland føler sig truet af islamisme fra syd og Kina i Øst. Reelt er det russiske kerneland på 1500 x 1500 km et frontfremspring og umuligt at forsvare. I en defensiv ved man aldrig, hvor hovedangrebet kommer. NATO-styrker kunne fra Østukraine let afskære Moskva med en fremrykning på godt 500 km. NATO er bekymret for, om man kan forsvare Baltikum, som er et isoleret fremspring, men Nato-udvidelsen har gjort Rusland lige så sårbar. Hvis Ukraine og Georgien indlemmes i NATO, vil Rusland reelt være spærret inde. I en konflikt kan det kun komme ud gennem Ishavet. […] USA kommer til at forlade Europa. Spørgsmålet er kun, hvornår Kina er stærkt nok til at tvinge USA til at flytte sine styrker til Østen. Europa optræder utroligt kortsigtet i stedet for at søge en langsigtet fornuftig relation med Rusland. Danmark i særdeleshed med kras kritik og benspænd for Rusland. Det er decideret dumt med vores fremtidige arktisudfordringer. Jeg forestiller mig ikke, at NATO-udvidelsen rulles tilbage, men vi skal se at få skabt en konstruktiv dialog med Rusland. Ukraine og Krim er strategisk hjerteblod for Rusland, men ikke for Vesten. Vil de europæiske stormagter overhovedet acceptere et Ukraine, som kan udkonkurrere EU's landbrug? At 45 mio. nye borgere ændrer magtbalancerne i EU? Er ukrainsk politisk og økonomisk kultur velkomment i et EU, der kæmper med f.eks. Ungarn?,” skriver han blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Arbejdsmarkedspolitik: DA bør bekymre sig om fair bevægelighed
Peter Hummelgaard, EU-ordfører (S) skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten følgende: ”Det er temmelig besynderligt, at Christiane Mißlbeck-Winberg fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i JP skriver, at Socialdemokratiets ønske om et opgør med den fri bevægelighed i EU vil “gøre os alle fattigere”. Man skal have de meget store arbejdsgiverbriller på for at mene, at en insisteren på, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår skal gælde for alle på det danske arbejdsmarked, vil gøre alle fattigere. Selvfølgelig er Socialdemokratiet ikke imod, at der er udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Men for os er det helt afgørende, at når man arbejder i Danmark, sker det på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi mener ikke, at EU har fundet den rette balance mellem fri bevægelighed og respekt for lønmodtagernes rettigheder. Derfor er vi imod, når den fri bevægelighed fører til social dumping. Når udenlandsk arbejdskraft bruges til at trykke lønningerne og forringe arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked. Det ser vi eksempelvis, når udstationerede arbejdere fra Østeuropa arbejder i Danmark til 50 kr. i timen. Derfor har Socialdemokratiet foreslået en social protokol i EU. Den skal understrege, at den fri bevægelighed for arbejdskraft ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. […] Jeg synes ærlig talt, at DA skulle tage bekymringen for den fri bevægeligheds skyggesider langt mere alvorligt. For det er noget af det, der undergraver opbakningen til EU allermest. Især blandt folk med korte uddannelser og lave indkomster. Det var måske den vigtigste enkeltstående årsag til, at vælgerne i Storbritannien valgte at forlade EU. Så selv som arbejdsgiver bør man tage den bekymring dybt alvorligt, hvis man vil fastholde den fri bevægelighed i EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Konkurrence: Minister håber på forbedret konkurrencesituation
Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmiljørådet har netop offentliggjort en række ændringer til de krav, der bliver stillet til virksomheder, som arbejder med farlige stoffer og materialer. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen håber at de ændrede krav vil betyde en forbedret konkurrencesituation i forhold til andre EU-lande og en økonomisk gevinst for dansk erhvervsliv. “Vi har valgt at sætte gang i denne modernisering med Arbejdsmiljørådet for at få nogle mere opdaterede muligheder for danske virksomheder. Det gav ikke længere mening i forhold til den digitale verden,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Børsen. I praksis skal det nye regelsæt fungere ved hjælp af øget og forstærket vejledning og opfølgning af forskellige brancher. Men ifølge ministeren betyder ændringen, at reglerne bliver opdateret i forhold til, hvordan virkeligheden allerede ser ud. “Vi har brug for mere fleksibilitet i Danmark også sammenlignet med andre EU-lande, så vi får en mere lige konkurrencesituation. Med denne forenkling af reglerne sørger vi for, at danske virksomheder, der arbejder med farlig kemi, har samme fleksibilitet, som virksomheder i andre sammenlignelige EU-lande,” lyder det fra Troels Lund Poulsen.
Kilde: Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: DF skændes med Sverigedemokraterne om alliance med Marine Le Pen
Anders Vistisen, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, kunne i weekenden læse i svensk presse, at Dansk Folkepartis planer om at indgå i en ny alliance af højrenationale partier i Europa-Parlamentet har skabt splid mellem gamle venner. Det indvandringskritiske svenske parti Sverigedemokraterne, som indtil nu har delt gruppe med Dansk Folkeparti i ECR-gruppen, vil ikke være en del af den nye alliance, der bygger på et samarbejde med ”ruslandsvennerne” i franske Marine Le Pens parti. Det skriver Berlingske. Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson siger, at han ”føler sig taget på sengen og er skuffet.” Anders Vistisen kalder dog Åkessons melding for ”indenrigspolitisk fnidder.” Den nye alliance mellem Europas højrenationale partier, inkluderer udover Dansk Folkeparti og De Sande Finner blandt andet Marine Le Pens Rassemblement National og italienske Lega, der er ledet af den italienske indenrigsminister Matteo Salvini. Begge partier har nære forbindelser til Putins Rusland. ”Vi er et land i en udsat geopolitisk verden, og et aggressivt Rusland er også en indirekte trussel mod Sverige,” forklarer Jimmie Åkesson. Vistisen mener, at det ikke kun er partier på højrefløjen, som støtter Putins regime på den ene eller anden vis. Han henviser til at den tyske regering, der består af både kristenkonservative og socialdemokrater, blandt andet bakker op om, at modtage russisk gas via den omdiskuterede Nord Stream 2-rørledning. ”Generelt er vi dybt bekymrede for, at EU skal have en fælles udenrigspolitik,” siger Vistisen. EU indgår i dag i masser af fælles udenrigspolitik, men der skal være enstemmighed i beslutningerne. EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, har advokeret for et opgør med, at enkelte lande kan nedlægge veto i udenrigspolitiske beslutninger.
Kilde: Berlingske, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Dansk viden og sikkerhed foræres bort i EU
Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti og Jenny N. Braat, administrerende direktør, Danske Maritime, skriver i en kronik i Børsen at juridisk overfortolkning af europæiske udbudsregler skader mere end blot danske arbejdspladser. “En af Danmarks klare internationale styrkepositioner, den maritime industri, udfordres af de eksterne udbudsrådgiveres overforsigtige fortolkninger af EU's udbudsregler. En tøven, der kan koste gode danske arbejdspladser. Danmarks maritime industri beskæftiger omkring 40.000 mennesker i hele landet. Det er arbejdspladser, der sikrer aktivitet udenfor for de store byer, og som underbygger velfærden gennem skatteindtægter og eksport. Desværre udfordres industrien af rådgivere, der presser danske myndigheder til at strække sig udover, hvad EU's udbudsregler egentlig forventer af medlemsstaterne. Det betyder, at man går stadig længere, end hvad godt er, for på forhånd at sikre sig imod så godt som enhver tænkelig kritik fra EU's embedsværk. Forsigtigheden overfor den europæiske regelmaskine betyder, at man holder sig så langt fra, hvad der er muligt ift. EU's reguleringer, at udbud i nogle tilfælde helt stiller de danske virksomheder stolen for døren, allerede inden de har haft mulighed for at vise deres interesse i en given opgave. Et eksempel, hvor juridisk rygdækning og tøven har ført til et noget absurd udbudsforløb, var da Miljøstyrelsen tilbage i 2013 skulle købe to nye skibe til miljømålinger. I dag, mere end fem år senere, ligger to gamle skibe på land i Svendborg Havn og venter på at kunne blive ombygget til fungerende miljøskibe. […] Men EU's regler kræver faktisk ikke, at man skal udbyde opgaverne, så de er mere fordelagtige for udenlandske tilbudsgivere, eller at pris skal være den altoverskyggende faktor. Man må medtage faktorer som innovation, arbejdsforhold og miljø- og klimahensyn, når man skal vælge en tilbudsgiver i de offentlige udbud. […] Udbud af skibe kan ikke sættes op i et forsimplet juridisk skema. Derfor opfordrer vi til tættere samarbejde mellem myndigheder og industri langt tidligere i udbudsprocesserne, så vi sammen kan sikre ordentlige udbud,” skriver de blandt andet.
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: I dag bliver vi om ikke taget helt alvorligt, så i hvert fald tilnærmelsesvis
Morten Løkkegaard har efter 8 år i Europa-Parlamentet endelig kæmpet sig frem til pladsen som Venstres spidskandidat ved valget 26. maj og det han i årevis har kæmpet for internt i Venstre, er lykkedes: en mere EU-positiv retorik. ”Jeg føler mig efterhånden om ikke færdiguddannet, så dog klar til den store eksamen i europapolitik”, siger Morten Løkkegaard til Politiken. Løkkegaard mener, at når den folkelige opbakning til EU har haltet og stadig gør det, handler det blandt andet om måden, man omtaler EU på. Det blev Venstre pinligt bevidst om, da partiet ved folkeafstemningen i 2015 tabte retsforbeholdsafstemningen. “Vi troede ikke, vi kunne tabe, men fordi det lykkedes at italesætte EU som et kæmpe problem, og fordi vi ikke selv var tydelige nok - som vi er nu - i at markere, hvad EU også er, var det netop det, der skete. Det var en kæmpe lærestreg, som mange Venstre-folk lærte af”, siger Morten Løkkegaard som siden har været hærfører i krigen for at få Venstre til at tale pænere om EU. Morten Løkkegaard understreger at selv om man er svært EU-positiv, betyder det ikke, at EU er fejlfri. “EU bliver aldrig det perfekte hus. Der kommer aldrig til at stå et skinnende slot, som føderalisterne håber på. Derimod skal vi betragte det som en byggeplads, hvor der hele tiden foregår noget, hvor der hele tiden er støv, og hvor det aldrig er til at se en hånd for sig. Men der bliver bygget. Der bliver sat gesimser på, der bliver bygget mure. Et sted bag støvskyen tager det form. Problemer er selvfølgelig at se, hvor det skal føre hen, men så længe der er gang i byggepladsen, skal man lære at se skønheden i den,” siger Løkkegaard.
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Had: Ekstremisters brug af Facebook skræmmer før EP-valg
Politiken skriver at Facebook få dage før søndagens valg i Spanien lukkede flere sider og grupper, som offentliggjorde højreekstremistisk materiale og udbredte falske og hadefulde oplysninger om indvandrere, homoseksuelle og venstrefløjspartiet Podemos. Facebook reagerede dog først, da organisationen Avaaz.org henledte selskabets opmærksomhed på højreekstremisternes aktivitet, og de lukkede sider og grupper udgør kun den synlige del af den propaganda, som i løbet af få uger nåede 1,7 millioner følgere i Spanien og udløste 7,4 millioner reaktioner på nettet. Med knap en måned til europaparlamentsvalget vækker sagen opsigt og EU-Parlamentet har taget en række initiativer til at begrænse misinformation. Facebook har i de seneste uger udviklet et regelsæt for politiske reklamer, som skal modvirke misbrug. “Vi er oppe imod smarte, kreative og økonomisk velfunderede modstandere, som ændrer taktik, når vi afslører misbrug, men vi tror, at det vil forhindre fremtidig indblanding i valg på Facebook”, lød det fra Richard Allen, der er vicepræsident for global policy solutions hos Facebook den 30. marts. Politiken skriver at Facebook er under politisk pres. For kun tre måneder siden bebudede Richard Allen, at I fremtiden skal politiske annoncører søge om tilladelse i deres eget land til at reklamere på Facebook. Målet var at hindre en organisation i at annoncere målrettet fra et land for at få indflydelse på valget i et andet. Men topfunktionærer fra EU's ministerråd, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet fremhævede i et brev fra 17. april over for Facebook, at der netop er tale om et tværgående europæisk - og ikke et nationalt-valg: “Hvis de nye regler bliver håndhævet i den nuværende form, vil vores institutioner i praksis være udelukket fra at lægge indhold på Facebook uden for Belgien”, skrev de. En alliance af mindre europæiske partier har henvendt sig med det samme argument. Ifølge magasinet TechCrunch overvejer Facebook midlertidigt at ændre reglerne for at imødegå kritikken fra EU.
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Socialistisk spansk sejr varsler højere skatter
Den spanske premierminister Pedro Sanchez og PSOE fik knap 29 procent af stemmerne ved parlamentsvalget. Dermed kan spansk erhvervsliv og de bedst lønnede erhvervsaktive se frem til en højere skattebyrde. Børsen skriver, at i Spanien er stort set alle politiske iagttagere enige om, at der ikke for alvor kommer gang i reelle forhandlinger før efter de lokale og regionale valg, der holdes sammen med valget til Europa-Parlamentet i maj. Men sandsynligheden taler for, at det bliver premierminister Pedro Sanchez, der også kommer til at stå i spidsen for en ny regering. Sanchez eget parti, PSOE, fik knap 30 procent af stemmerne og 123 af parlamentets 350 sæder. “Valgresultatet minimerer risici for et “hung parlament” (hvor der ikke kan dannes regeringstid, red.) og et nyvalg eller en regering, der er helt afhængig af ERC, det catalanske selvstændighedsparti,” vurderer Roberto Scholtes Ruiz, investeringschef for Spanien, storbanken UBS. I Danske Bank er Spanien markedsmæssigt også stadig “top pick” blandt EU's periferilande, fordi ECB blandt andet med sit nylige løfte om negative renter endnu længere ude i fremtiden holder hånden under de svageste økonomier i eurozonen til langt ind i 2020 og måske længere. Politiken skriver at valgsejren til Pedro Sanchez er en markant opbakning til den sociale kurs, Sanchez har ført som regeringschef siden 1. juli sidste år. Trods advarsler fra EU-Kommissionen lagde han ud med at hæve mindstelønnen med 22 procent til 900 euro (6.750 kroner). Pedro Sanchez genindførte blandt andet dyrtidsreguleringen af pensioner, flere sociale ydelser og illegale indvandrere har fået adgang til det offentlige sygevæsen. Samtidig tog Pedro Sanchez skridt til et endeligt opgør med arven fra Franco-diktaturet 1939-75 da han besluttede at fjerne general Francos gravsted fra hans mausoleum uden for Madrid.

Berlingskes korrespondent i Sydeuropa Martin Tønner skriver i en analyse om Spaniens parlamentsvalg. Tønner skriver blandt andet: “Vox har været her, der og alle vegne op til søndagens parlamentsvalg i Spanien. Partiets ideer og mærkesager - fra antifeminisme og liberalisering af våbenlovgivningen til forherligelse af tyrefægtning - har domineret debatten. Og mens de øvrige borgerlige partier skar hæle og tæer af deres liberale ideologi for at fremstå lige så patriotiske som de højrenationale, var også venstrefløjen tvunget til at forholde sig til deres dagsorden. […] Selv om Vox er gået fra nul til 24 mandater, vil partiet efter det konservative Partido Populars (PP) nedsmeltning ikke kunne bruge dem til meget andet end en platform, hvorfra de kan råbe videre, mens andre tager beslutningerne. Her er tre lærestreger og konsekvenser af det spanske valg, som også har betydning for resten af Europa: De højrenationale kræfter er kommet for at blive, og Spanien har som det sidste store EU-land nu også fået et slagskraftigt parti i familie med franske Rassemblement National, italienske Lega og Alternative für Deutschland. Men det spanske valg er samtidig endnu et eksempel på, at vælgerne i Vesteuropas konsoliderede demokratier - med undtagelse af italienerne - tøver med at give dem regeringsmagt samt at risikoen for, at det sker, har en stærkt mobiliserende kraft på venstrefløjen og i midten af det politiske spektrum. […] Søndag trodsede Sanchez og hans stilfærdigt renoverede PSOE de seneste års tilsyneladende naturlov om socialdemokratisk deroute over alt i Europa, og det nye venstreparti Podemos blev klart distanceret. Når Spanien efter al sandsynlighed nu får sit første røde kabinet, bliver det med socialdemokraterne som modererende kraft. Ligesom i Portugal, hvor socialisten António Costa regerer solidt med støtte fra rødgrønne og kommunister. […] En PSOE-ledet regering vil næppe udfordre eurosamarbejdets budgetdisciplin med ”folkelige finanslove” efter italiensk forbillede. Og alt tyder på, at Sanchez' stramme, men også diskrete migrationspolitik vil fortsætte. Endelig udgør det spanske resultat set i EU-perspektiv et fingerpeg om, hvilken vej vinden blæser forud for valget til Europa-Parlamentet: Det kan godt være, at de højrenationale kræfter har momentum, men en stor del af vælgerne er ikke indstillet på også at give dem magt.”
Kilder: Børsen, s. 19; Berlingske, s. 10; Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Luften er gået ud af EU's toppost-ræs, inden det er begyndt
Den første stort opslåede såkaldte spitzenkandidatdebat i den hollandske by Maastricht blev holdt mandag aften. De fem kandidater, der mandag repræsenterede et udsnit af de europæiske politiske partier fra højre til venstre bliver ifølge Altinget højst sandsynlig ikke til at indtage det fine embede. Præmissen i hele spitzenkandidatprocessen er, at den europæiske partifamilie, der klarer sig bedst ved europaparlamentsvalget, også bliver det parti, der har serveretten til at få sin kandidat udpeget. Det er de europæiske kristendemokrater, EPP, som danske Konservative er medlem af, der står til at blive den markant største gruppe i EU-Parlamentet efter valget i slutningen af maj. Men deres kandidat, tyske Manfred Weber, havde meldt afbud. De europæiske liberale, ALDE, stiller med syv, herunder Danmarks konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Altinget skriver, at blandt de to der var til stede mandag, som reelt er deres partis eneste kandidater, er det kun socialdemokratiske Frans Timmermans, der helhjertet har kastet sig ind i processen. Den anden Jan Zahradil, som er den EU-skeptiske konservatives kandidat, har gjort det klart, at han kun stiller op for at få en platform for sine og sit ACRE-partis synspunkter, mens han mener, at det er en sag for EU's stats- og regeringschefer at udpege kommissionsformanden. Favoritten Manfred Weber har ifølge Altinget ikke den tyngde, som den siddende EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, kom til embedet med. Juncker var lige gået af efter 18 år som regeringschef i Luxembourg, og han havde stået i spidsen for eurogruppen af lande i den fælles mønt under en opslidende krisetid. EU-lederne kendte ham som en af deres egne, hvorimod Manfred Weber aldrig har haft så meget som en ministerpost.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
30. april 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark