Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. januar 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 30. januar

Dagens EU-tophistorier

Briterne kan måske få en blid Brexit
Flere medier skriver i dag, at briterne kan få en blid Brexit, men det bliver på EU-landendes nåde. Berlingske fortæller, at udmeldingen til briterne kom på EU's udenrigsministermøde i går som de resterende 27 EU-lande afholdt. Ifølge en EU-talskvinde blev landene hurtigt enige om EU-forhandlernes retningslinjer i den næste fase i EU-forhandlingerne. Briterne har på forhånd indvilliget i det meste, men i forhandlinger tæller detaljerne. Samtidig blev det fastslået, at det er EU’s medlemslande og ikke EU-forhandlerne, der skal give tilladelse til, at den britiske regering indgår bindende handelsaftaler under overgangsperioden. På EU-mødet fastslog de resterende 27 medlemslande desuden, at forhandlingerne i den anden fase kun vil fortsætte så længe, at alle ”indgåede forpligtelser” i den første fase bliver ”respekteret fuldt ud”. Dermed fastslår EU, at der fortsat er fokus på udmeldelsesbetingelserne, der blandt andet omfatter fremtidig britisk betaling til EU’s budget, sikring af EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og en løsning på, hvordan briterne opfylder løftet om, at der fortsat skal være en åben grænse mellem Nordirland og Irland.
Politiken skriver, at EU-landene giver deres chefforhandler, Michel Barnier, mandat til at forhandle en overgangsordning, der varer i 21 måneder, på plads. Berlingske skriver også, at rammerne for Brexit har vakt harme i det britiske overhus, hvor der bliver rettet en sønderlemmende kritik mod et forslag til en særlig lov, der skal danne grundlag for gennemførelsen af Storbritanniens udmeldelse af EU. Overhuset skal drøfte forslaget tirsdag og onsdag.
Kilder: Berlingske, s. 10; Børsen, s. 20; Politiken, s. 5; MetroXpress, s. 9; Altinget

EU-domstolen vil gå dansk lovgivning efter i sømmene
En hjørnesten i dansk udlændingepolitik, tilknytningskravet, skal nu vurderes af EU-Domstolen. Det skriver Politiken. Østre Landsret er kommet i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet kan bruges til lovligt at nægte tyrkere ægtefællesammenføring, og har derfor bedt om EU-Domstolens vurdering. Hvis tilknytningskravet undererkendes, har Danmark givet ulovlige afslag på ægtefællesammenføring af tyrkere siden 2003, og tusindvis af sager skal genoptages. ”Det er ikke tit, at vi spørger EU-Domstolen i sådanne sager. Mange EU-retlige spørgsmål er allerede afklaret. Men på baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen de seneste år er vi kommet i tvivl her, og derfor beder vi EU-Domstolen om deres vurdering,” siger landsretsdommer Karen Hald. Tilknytningskravet stammer fra 2003. ”Tilknytningskravet blev vedtaget for at sikre en vellykket integration i Danmark. Men det forekommer tvivlsomt, at EU-Domstolen vil være venligt stemt over for det synspunkt, da EU-Domstolen opfatter familiesammenføring som et middel til integration,” siger Peter Starup, lektor ved Juridisk Institut på SDU. ”Det vil være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet. Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold,” siger lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Louise Storgaard. I 2004-15 er der givet mere end 14.000 afslag på ægtefællesammenføring.
Kilder: Politiken, s. 1, 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: DA vil lempe krav til udenlandsk arbejdskraft
Flere medier skriver i dag, at Dansk Arbejdsgiverforening ønsker en lempelse af kravene for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Børsen skriver, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) nu ændrer kurs. I stedet for at fokusere på at ændre beløbsordningen for alle uden for EU, foreslår DA nu målrettede lempelser for unge og it-specialister. "Hvis du spørger mig, om jeg helst vil have beløbsordningen generelt sat ned, så er svaret ja. Det er der ikke et flertal for i Folketinget lige nu. Så foreslår vi det her målrettede tiltag," siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA. Beløbsordningen betyder, at personer uden for EU i dag skal tjene mindst 418.000 kroner om året for at kunne arbejde i Danmark. Det krav foreslår DA at lempe. Tal fra Eurostat viser, at hver anden danske virksomhed, der har forsøgt at hyre en it-specialist, har rekrutteret forgæves. Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, siger, at arbejdsgiverne blot ønsker sig noget billigt arbejdskraft til landet. På Altinget skriver Søren Heisel, forbundssekretær, 3F, i et debatindlæg, at vi bør udnytte den arbejdskraft, vi allerede har i Danmark.
Kilder: Børsen, s. 19; Altinget

Klima: EU skal sikre sine borgere mod klimaet
Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen vil fokuserer på at sikre borgerne mod klimaforandringerne og dets konsekvenser. Kommissær for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, er på rundrejse for at promovere et forslag om et fælleseuropæisk katastrofeberedskab, der skal tage hånd om oversvømmelser, skovbrande og jordskælv. I fremtiden vil man i den slags katastrofesituationer muligvis kunne trække på en reserve i EU-regi, kaldet RescEU. ”Vi har arbejdet med det i tre år, og det er baseret på vores bekymring for EU-borgernes sikkerhed og tryghed. Vi står i disse år over for ekstraordinært store naturkatastrofer i Europa. År for år bliver situationen værre på grund af klimaforandringerne," siger Christos Stylianides. Alene i 2016 kostede naturkatastrofer EU-landene 10 milliarder euro eller cirka 75 milliarder kroner.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2

Klima: Lunde er glad for kommissærens forlæg til en landbrugsreform
Altinget fortæller, at i mandags afholdt EU´s landbrugsministre et møde, hvorpå de diskuterede en kommende landbrugsreform. "Det forlæg, som kommissæren er kommet med, kan vi nærmest skrive under på én til én." Sådan siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om den skitse til en reform af EU's landbrugspolitik fra den irske EU-kommissær, Phil Hogan. Lunde glæder sig især over, at Kommissionen i sit første udkast lægger op til mere selvbestemmelse for landene. De vil få mere fleksibilitet til at strikke deres egne modeller sammen for det nationale landbrug, så længe de også løfter de klima- og miljøudfordringer, som det medfører. Karen Hækkerup, administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget, at Danmark udnytter sit potentiale i landbrugssektoren.
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Kryptovalutamarkederne bør reguleres
Flere finansfolk ønsker hurtigst muligt at få indført regler og regulativer for handel med kryptovaluta. Børsen skriver, at Mark Højgaard, medstifter og administrerende direktør for kryptovalutafirmaet Coinify, der har udviklet en handelsplatform, er positive over for regulering af kryptovalutabranchen. ”Vi har løbende søgt samarbejde med myndighederne for at bidrage til reguleringsprocessen. Selvom EU's antihvidvaskdirektiv i dag ikke gælder kryptovalutaer, har Coinify altid opereret, som om at det gjorde. Derfor er vores kunder allerede håndteret på linje med regulerede virksomheder," siger Mark Højgaard. Kim Fournais, medstifter og administrerende direktør i Saxo Bank, mener at det på tide, at myndighederne kommer på banen. Regeringen følger udviklingen, oplyser erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Kilde: Børsen, s. 14

Interne anliggender: EU er en Sovjetstat
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Kristian Ditlev Jensen, forfatter og sognepræst i Holbøl pastorat: ”Jeg er rystet over den grad af Sovjetstat, der efterhånden er kommet i EU-sammenhæng. Vi detailledes på en måde, der er utilstedelig i et demokrati. Man får helt lyst til at købe en gammeldags traktor og en vogn med lad og så køre ned til Bruxelles og protestere som en anden fransk bondemand.” Han reagerer på de mange regulativer fra EU.
Kilde: Berlingske, s. 30

Interne anliggender: EU midler forgylder Obáns venner i Ungarn
Politiken fortæller, at EU's antisvindel-enhed kritiserer tildelingen af EU-millioner til en virksomhed, der er ejet af Viktor Orbáns svigersøn. Sagen sætter fokus på Ungarns oligarker: en lille kreds af forretningsfolk tæt på premierministeren, der tjener styrtende på EU's milliardstøtte. EU's antisvindel-enhed, Olaf, har netop afsluttet en stor undersøgelse af projekterne. ”Vores efterforskning afslørede ikke alene alvorlige uregelmæssigheder i de fleste projekter, men også interessekonflikter,” forlyder det fra antisvindel-enheden, Olaf.
Kilde: Politiken, s. 9

Interne anliggender: Danmark støtter Tyskland
MetroXpress kan fortælle, at allerede når året er omme, skal det efter planen koste penge at køre på den tyske Autobahn, og det har skabt vrede hos nogle af landets nabolande. Men nu er der til gengæld opbakning at hente fra Danmark. Regeringen har nemlig besluttet at gå ind i det retlige slagsmål, som verserer ved EU-Domstolen om den tyske vejafgift. Her har Østrig den 12. oktober 2017 lagt sag an mod Tyskland på grund af afgiften, der er planlagt indført fra 2019. Danmark vil således intervenere i sagen, som det hedder, til fordel for Tyskland, oplyser Skatteministeriet.
Kilde: MetroXpress, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Mange kvinder krænkes seksuelt
MetroXpress skriver, at en undersøgelse, fagforeningen HK har fået lavet, viser, at 17 procent af de kvindelige medlemmer oplever 'uønskede seksuelle tilnærmelser' i arbejdslivet. For mænd er det 6 procent. Chikanen kommer oftest fra en kollega eller chef. Det svarer overens med en undersøgelse blandt 42.000 europæiske kvinder, foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i 2014, som viste, at over halvdelen havde oplevet sexchikane. Næsten hver tredje sagde, at krænkeren var chef, kollega eller kunde.
Kilde: MetroXpress, s. 2-3

Interne anliggender: Medlemskab af EU forpligter
I et debatindlæg på Altinget, skriver Stine Bosse, Landsformand for Europabevægelsen: ”I denne uge vedtog Europa-Parlamentet at anbefale en tværgående liste med 46 mandater og samtidig reducere antallet af MEP'ere. Endvidere anbefalede de en styrkelse af blandt andet de danske mandater med yderligere ét mandat. Dette skal ses i lyset af, at vi faktisk er repræsenteret forholdsmæssigt stærkere end for eksempel tyskerne. Det vidner om styrken i EU's ønske om at beskytte mindre lande og samtidig om ønsket om et stærkere og tydeligere tværgående demokrati. En del europaparlamentarikere har længe ønsket sig en liste på tværs af landegrænser. Dette både for at styrke demokratiet i det europæiske samarbejde, men også for at synliggøre mængden af politiske emner, der faktisk krydser alle grænser i EU i disse år. Europa står over for væsentlige politiske valg. Derfor har initiativet Vi vil Europa netop lanceret en kampagne, der strækker sig fra nu, januar 2018, og til parlamentsvalget 2019.”
Kilde: Altinget

Klima: S er glade for EU-plaststrategi
I et debatindlæg på Altinget, skriver Christian Rabjerg Madsen (S), miljøordfører, MF: ”Endelig er EU-Kommissionen kommet med den længe ventede plaststrategi. Og heldigvis indeholder den en lang række ambitioner på plastområdet. Men det betyder samtidig, at regeringen ikke kan lurepasse længere. I alt for lang tid har miljøminister Esben Lunde Larsen henvist til EU's plaststrategi frem for at fremlægge egne ambitioner. Det er slut nu. Danmark skal ind i kampen mod plastforurening. Naturligvis skal vi samarbejde med de øvrige EU-lande i kampen mod plastforurening. Ved fælles indsats kommer vi længst.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
30. januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark