Tirsdag den 30 juli

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit nærmer sig hastigt
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Børsen fortæller, at den britiske regering nu øger forberedelserne på et såkaldt no deal-scenarie betydeligt og oplyser samtidig, at den nu antager, at et aftaleløst Brexit den 31. oktober er mere sandsynligt end en aftale.
Michael Gove, der i Boris Johnsons regering sidste uge blev udpeget til ny minister for kabinetskontoret, kommer til at stå i spidsen for et regeringsudvalg, der skal mødes hver morgen syv dage om ugen for at forberede Storbritannien på no deal. I et indlæg i den britiske avis The Sunday Times, skriver Gove, at den britiske regering stadig håber at indgå en aftale med EU, men at det kun vil ske, hvis EU opgiver det såkaldte irske bagstop. EU har derimod afvist at genåbne forhandlingerne. “Vi håber stadig, de ændrer holdning, men vi er nødt til at arbejde efter den antagelse, at de ikke gør det. Premierministeren har været krystalklar om, at det betyder, at vi må forberede os på at forlade EU uden en aftale,” skriver Michael Gove. Samtidig har Boris Johnson nedsat et Brexit-strategiudvalg, der med blot seks ministre som medlemmer kommer til, at lægge den britiske regerings linjer under de kommende måneders forventede konfrontationer mellem hans regering og både det britiske underhus og EU. Udvalget består ud over Johnson og Gove også af udenrigsminister Dominic Raab, finansminister Sajid Javid, Brexit-minister Stephen Barclay og rigsadvokat Geoffrey Cox.
Børsens lederskribent, skriver blandt andet: ”Med udnævnelsen af Boris Johnson som britisk premierminister bliver de virkelige styrkeforhold for første gang rigtig synlige. Johnson har udrenset de moderate nøglepersoner i Mays regering og udnævnt et kompromisløst Brexit-kabinet. […] Et stenhårdt Brexit er ikke alene Johnsons opskrift på håndteringen af Bruxelles, men også hans formel for en snarlig valgsejr over både Labours Jeremy Corbyn og Brexit-partiets Nigel Farage. Det grundvilkår må EU og Danmark fuldt besinde sig på. Dansk Industri har klogt rådet virksomhederne til at forberede sig på “det værste” - et “no deal”-Brexit med store handelsmæssige konsekvenser. Vel at mærke netop mens den europæiske konjunktursituation i faretruende grad ser ud til at være på vippen. I den situation er det afgørende at have nerver og kræfter til at holde ud.
EU-landene har hidtil holdt sammen om at afvise reel genforhandling. Johnsons taktik er åbenlyst at ryste fællesskabet med en troværdig trussel om at ville betale prisen for et hårdt Brexit. Det kan måske skræmme EU-forhandlerne til at bøje af og levere de indrømmelser, som May ikke kunne få. I Bruxelles gør man sig klar til at spille spillet. Det forlyder, at man gerne hjælper Johnson med at kravle ned af træet. Der kan lægges “læbestift” på den foreliggende aftale med symbolske indrømmelser til briterne. Det er klogt. Hvor lidt Johnson end har fortjent at få æren for en “bedre” aftale, så må hensynet til økonomien klart komme først, hvis den nye premierminister vil spille med på en sådan løsning.
Omvendt bør EU berede sig på at stå fast og betale prisen for et Brexit uden aftale, hvis Johnson ikke vil medvirke til at skrive sig ud af problemerne. Fællesskabet må ikke vise svaghed overfor politisk afpresning.”
B.T. fortæller, at den stigende usikkerhed omkring Storbritanniens udtræden af EU mandag sendte pundet ned i det laveste niveau i mere end to år over for den amerikanske dollar. Pundet blev ifølge nyhedsbureauet Reuters presset af en kommentar fra Storbritanniens nye udenrigsminister, den tidligere Brexitminister Dominic Raab, der mener, at EU er nødt til at ændre sit “stædige” standpunkt for at undgå et britisk exit af EU uden en aftale. Samtidig fortalte flere britiske ministre i løbet af weekenden, at regeringen arbejder ud fra antagelsen, at EU ikke vil genforhandle Brexitaftalen, hvorfor forberedelserne til en aftaleløs udtræden af unionen 31. oktober fremskyndes.
I et interview med Jyllands-Posten, siger Meg Hillier, parlamentsmedlem for Labour blandt andet: ”Brexit har virkelig fået vores land til at gynge. Folk synes, at det er spændende, men man har ingen sikkerhed for, hvad der sker næste år eller om to år. Samtidig har Brexit accelereret den politiske polarisering. Reelt var det kun 5-10 procent, der plejede at adskille Labour og Konservative, fordi begge partier gik efter midtervælgerne, men nu er alting oppe i luften.”
I Kristeligt Dagblad kan man læse, at den britiske regering nu afsætter op til 100 millioner pund til en oplysningskampagne om en aftaleløs Brexit- eller "no deal", som briterne selv siger. En hustandsomdelt pamflet, fortæller briterne, at Storbritannien meget vel kan forlade EU uden en aftale, men der er ingen grund til at være nervøs. Pamfletten der omdeles til alle briter, er en del af en storstilet kampagne, som regeringen, der nu har fået Boris Johnson i spidsen, officielt ventes at offentliggøre i løbet af denne uge. Flere medier ligger dog allerede inde med viden om en række nye tiltag, der har det tilfælles, at de skal forberede Storbritannien på at forlade EU uden en skilsmisseaftale. Der skulle også være sat gang i arbejdet med en hjemmeside med informationer om, hvordan en aftaleløs Brexit vil påvirke dagligdagen.
Kilder: Børsen, s. 2, 13, 24; B.T., s. 7; Jyllands-Posten, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trump holder gryden med handelskonflikter og toldkrig i kog
Information skriver i sin analyse af den tilspidsede situation mellem USA og Kina: ”USA og Kina vil næppe gå fra de igangværende forhandlinger med en løsning på toldstriden. Og trods tyske redningsforsøg for bilindustrien er EU nu også begyndt at forberede sig på en ny runde i handelskrigen med USA. ”Jeg aner ikke, om de kommer til at lave en aftale. Måske, måske ikke.” Så henkastet lød det i forgangne uge fra Donald Trump. Det er den amerikanske finansminister Steven Mnuchin og Trumps mand for handelsaftaler, Robert Lighthizer, som netop nu er på lidt af en mission i Shanghai: De skal navigere i told- og handelskonflikten mellem USA og Kina, som gik i hårdknude i maj, fordi kineserne ifølge den amerikanske udlægning ikke levede op til deres forpligtelser, og fordi Kina tyvstjæler åndelig ejendom, begrænser udenlandske investeringsmuligheder og bruger alskens handelstrick til egen fordel. […] Fra europæisk side råbes der i disse dage også vagt i gevær.
Det er ellers blot ét år siden, at Trump og EU-kommissionsformand Juncker i kølvandet på den amerikanske told på stål og den europæiske gengældelsestold på eksempelvis peanutbutter og Jack Daniel's gav hinanden et akavet håndslag i Det Hvide Hus: Nu skulle der opstå en ny fase i handelsforholdet mellem USA og EU, hvor det vigtigste mål var at afvikle told og handelsbarrierer - og at reformere verdenshandelsorganisationen WTO. Det håndslag er der ikke meget tilbage af i dag. Tværtimod overvejer Trump atter at lægge en ekstra told på helt op til 25 procent på europæiske biler og reservedele. At han atter begrunder det med »national sikkerhed«, betegnede EU-handelskommissær Cecilia Malmström i sidste uge bramfrit som absurd. Selv om hun ikke håber, at vi får brug for den, har hun angiveligt allerede en liste i skuffen med amerikanske varer med en handelsvolumen på godt 260 milliarder kroner, som EU er klar til at lægge straftold på, hvis Trump gør alvor af sine trusler.”
I et debatindlæg i Information, skriver den amerikanske økonomiprofessor, Jeffrey D. Sachs , blandt andet: ”Præsident Trump har ikke kastet USA ud i nye krige, men han påfører civilbefolkninger i andre lande omfattende lidelser, præcis som sine forgængere har gjort det. Han gør det bare gennem hårde økonomiske sanktioner i stedet for militær magt - og det er lige så illegitimt.”
Kilde: Information, s. 2, 8-9

Andre EU-historier

Klima: Afskovningen af Amazonas styrer mod kritisk niveau
Information fortæller, at afskovningerne i det brasilianske Amazonland nu forløber med en hastighed svarende til fjernelse af tre fodboldbaner i minuttet. Det viser de seneste officielle tal fra den brasilianske stat, og dermed presses verdens største regnskov hele tiden stadig tættere mod den kritiske tærskelværdi, hinsides hvilken den ikke vil kunne genskabe sig selv. Udviklingen har forstærket frygten for, at Brasiliens højrepopulistiske præsident, Jair Bolsonaro, reelt har givet grønt lys for jordran og ulovlig rovdrift på beskyttede zoner og for omfattende skovhugst og skovafbrænding. Ødelæggelserne kan komplicere ratifikationen af Brasiliens til dato største handelsaftale med EU, hvis EU's lovgivere skulle nå frem til, at det sydamerikanske land ikke overholder de betingelser i aftalen, som forpligter Brasilien til at begrænse sin skovhugst i overensstemmelse med bestemmelserne i klimaftalen fra Paris. Det mener Philip Fearnside, professor ved Brasiliens nationale forskningsinstitution, Instituto Nacional de Pesquisas da Amazonia. Ved et nyligt G20-møde fortalte Bolsonaro den tyske kansler Angela Merkel, at hun ikke havde ret til at kritisere Brasilien, som ifølge ham har gjort mere for at bevare sine skove end noget europæisk land. Dette er dog en tvivlsom påstand. Ifølge Climate Observatory, der refererer til data fra Verdensbankens, har Tyskland givet en større andel af sine naturområder beskyttet status, end tilfældet er for Brasilien.
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Drop biobrændsel i benzin og diesel
Berlingske fortæller, at andelen af palmeolie, der bliver brugt til at lave biodiesel i EU, i 2018 satte rekord, selv om biodiesel fra netop palmeolie udleder tre gange så meget CO2 som almindelig fossil diesel. Nyheden er baseret på data fra miljøorganisationen Transport and Environment. Faktisk er der ikke nogen af de gængse kilder til at producere biodiesel, raps, soja og palmeolie, der udleder mindre CO2 end diesel produceret af råolie. Meningen var ellers, at biobrændsel skulle gøre benzin og diesel grønnere, og derfor bør vi droppe at bruge det. Det mener i hvert fald Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet. Ekstrabladet skriver, at alt fra brændstof til mad og kosmetik indeholder palmeolie, der er en af klodens største klimasyndere. ”Problemet med palmeolie er, at produktionen af det er enorm omkostningsfuld for naturen. Hver dag bliver der fældet meget store mængder regnskov til fordel for nye palmeplantager. Det sætter et kæmpe aftryk på både dyrelivet og planteriget omkring de her områder. Derfor er palmeolie en enormt stor synder. Det er meget belastende for miljøet,” forklarer Kristine Naalkjær, projektleder i Forbrugerrådet Tænk.
Kilde: Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Klimasatsningen er også job, uddannelse og et grønt produktionsdanmark
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, Jørgen Juul Rasmussen forbundsformand i Dansk El-Forbund: ”I dag er arbejdsløsheden blandt elektrikere ca. 1,1 pct. Så selv med alle udlærte og lærlinge ude på arbejdsmarkedet bliver der brug for flere elektrikere, når klimaomstillingen for alvor går i gang. I Dansk El-Forbund er vi klar over, at klimasatsningen kan føre til flere elektrikere fra EU-lande og åbning for mere udenlandsk arbejdskraft. Men vi er samtidig optaget af, at det skal blive en god oplevelse for det danske arbejdsmarked. Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan, for at klimasatsningen ikke ender i endnu mere løndumping, social dumping og kriminalitet i bygge- og anlægsbrancherne. […] Vi ser frem til et samarbejde med regeringen og arbejdsgiverne om at sikre den gode oplevelse, hvor udenlandske kolleger kan komme hertil for at bidrage til den grønne omstilling uden at blive mødt med diskrimination og arbejdsvilkår, som i sidste ende også underminerer danske lønmodtageres vilkår.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Sikkerhedspolitik: Med sit indkøb af russiske missiler udfordrer Erdogan åbent Nato
I sin analyse af den sikkerhedspolitiske situation mellem Tyrkiet og dets allierede, skriver Jyllands-Postens korrespondent, Jørn Mikkelsen blandt andet: ”Er Tyrkiet på vej ud af Nato? Spørgsmålet er ikke grebet ud af luften. Det diskuteres intenst selv i et ferieramt Bruxelles. Baggrunden er Tyrkiets køb af det avancerede russiske luftforsvarssystem S-400. Russisk? Netop. Det er dét, der er problemet. At et NATO-medlem indkøber militært udstyr hos Natos historiske modstander - selve det land, som Nato blev grundlagt for at holde stangen under Den Kolde Krig - er helt uden for nummer. Foreløbig har USA reageret ved at smide Tyrkiet ud af det højprofilerede samarbejde om det nye kampfly F-35. Tyrkiet havde bestilt 100 styks, men det har fra starten stået klart, at Rusland via S-400's radarer ville kunne få indblik i det højteknologiske vidunder, som F-35 er. Det kan USA og Nato ikke tillade. […] Erdogan ser en strategisk interesse i at gøre Tyrkiet til en spiller i Mellemøsten og gå op imod Nato-solidariteten. Det samme gør han i forhold til EU. Tyrkiets interesser varetages bedst ved at udfordre de formelle partnere og nærme sig deres modstandere, synes devisen at være. Det er et risikobetonet spil, der sagtens kan gå helt galt. […] EU har draget en første konsekvens og lagt de tyrkiske forhåbninger om et EU-medlemskab på is. Hvis den begyndende debat i Nato-regi ender med tilsvarende reaktioner, kan det hurtigt blive for meget for selv den almægtige Erdogan. Han er presset på de indre linjer.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Skarven skal jages væk
Jyllands-Posten skriver, at Danmarks Fiskeriforening vil have indført jagtsæson på skarven, mens andre organisationer ønsker lokal regulering. Der er delte meninger hos organisationer på, hvordan man skal løse problemet med skarven, der ifølge flere forskere tømmer de danske vandløb for større fisk. I år 2002 var der 47 skarvkolonier i Danmark med tilsammen ca. 41.000 ynglepar. I dag ligger tallet på mellem 25.000 og 30.000 par ifølge Miljøstyrelsen.
I øvrigt vil det være i strid med EU-fuglebeskyttelsesdirektiv at indføre en egentlig jagttid på skarv, siger Knud Flensted, biolog hos Dansk Ornitologisk Forening.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Retlige anliggender: DSV Panalpina får EU's blå stempel til fusion
Børsen beretter, at en vigtig forhindring nu er fjernet for, at DSV og Panalpina kan smelte sammen og skabe verdens fjerdestørste logistikselskab med en global omsætning på 118 milliarder kroner og 60.000 ansatte i 90 lande. Fusionen fik mandag EU-Kommissionens godkendelse af opkøbet, hvor DSV betaler i alt 30,5 milliarder kroner for den schweiziske kollega og konkurrent. Godkendelsen er ikke overraskende. Store virksomhedssammenlægninger skal altid igennem en formel myndighedsvurdering af, hvorvidt en fusion betyder, at konkurrencen elimineres i for stor grad til ugunst for forbrugere og andre virksomheder. Men det har aldrig rigtig været en reel risiko i spedition og logistik, hvor selv branchens allerstørste har ret små globale markedsandele. “Kommissionen konkluderer, at det foreslåede opkøb ikke rejser bekymringer om konkurrencesituationen på grund af selskabernes moderate kombinerede markedsposition og tilstedeværelsen af en lang række af andre spillere, der står for fragtservices til kunder,” hedder det blandt andet fra EU-Kommissionen. Dog venter flere andre godkendelser formelt.
Kilde: Børsen, s. 8