Tirsdag den 31. august

Tophistorier

Coronakrisen sender nye rystelser ind i EU
Flere af dagens aviser skriver om effekterne af coronavirussen rundt om i Europa. Berlingske skriver, at det stadig er usikkert, hvornår coronavirussen stopper sin hærgen i Europa, men at det er sikkert, at regningen bliver kæmpestor - især for lande som Spanien og Italien, som er hårdt ramt. En ting er også sikkert - at regningen i sidste ende bliver EU's hovedpine. I en sådan situation er normen at udstede statsobligationer, men for et land som Italien er problemet, at den øvelse vil være meget dyr, da landets økonomi er i ruiner. Situationen leder tankerne hen på Grækenlands økonomiske problemer i forbindelse med finanskrisen. Løsningen blev, at EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) sammen lånte flere tusind milliarder til Grækenland. De seneste uger har institutionerne i EU gjort deres for at understøtte, at de sydeuropæiske medlemslande kan komme på sporet igen. Europa-Kommissionen har midlertidigt sløjfet den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, der har krævet stram budgetdisciplin af medlemslandene. Berlingske skriver også, at den spanske mentalitet og økonomi er stærkt påvirket af coronakrisen. OECD vurderer, at to procent af det årlige BNP vil forsvinde for hver måned landet er lukket. Det kan i løbet af kort tid blive meget uholdbart. Især hvis Spanien, og det endnu hårdere ramte Italien, ikke kan regne med solidaritet fra EU. Og det synes ikke at være tilfældet. Information bringer en artikel med overskriften "Eurokrisen er tilbage. Har EU en fremtid", hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om eurolandene vil stå sammen, når coronakrisen er overstået. "Vi skal ikke tage fejl. Coronavirussen kan ende med at tage livet af EU," advarer den fremtrædende italienske politolog Roberto D'Alimonte og følger op med spørgsmålet: "Vil EU's lande stå sammen eller hver for sig? Dette er det definerende øjeblik, som fremtidens historikere vil se tilbage på, når de skal forklare, hvorfor unionen endte som en kæmpe fiasko eller udviklede sig til en kæmpe succes." Også Italiens permierminister har udtalt, at hele EU-projektet vil miste sin eksistensberettigelse, hvis ikke man finder en fælles løsning på krisen. Efter et møde med alle 27 EU-medlemslandes ledere i torsdags, sagde Spaniens premierminister Pedro Sánchez: "Det europæiske projekts fremtid står på spil. Vi vælger mellem en koordineret indsats og et EU, der står sammen, eller individualismen."

Henrik Rée Iversen, ambassadør emeritus, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Foranlediget af Per Nyholms kommentar på debatsiden søndag den 29. marts skal der lyde en varm tak til Jyllands-Posten. [...] Når vi forhåbentlig inden for længe har lagt covid-19-krisen bag os, vil der blive behov for et meget stort genopbygningsarbejde i alle europæiske lande. Krybben vil være endog meget tom, og så bides hestene som bekendt. I denne situation er det ikke mindst for EU's små medlemslande overmåde vigtigt, at der findes fælles løsninger inden for EU. Løsninger, som med respekt for hvert medlemslands interesser og det demokratiske fællesskab, som er grundstenen for EU-samarbejdet, sikrer, at EU-samarbejdet genetableres og - hvor det måtte skønnes hensigtsmæssigt - udbygges." Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af avisens politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: "Det rigere Nordeuropa skal ikke nyde noget af, at EU for eksempel udsteder fælles obligationer, så sydeuropæerne kommer til at lukrere på den højere kreditværdighed og dermed lavere rente i nord.Måske er det naturligt, at regeringer tænker meget nationalt i disse uger, men rationelt er det ikke nødvendigvis. Hvis hvert land kun tænker på at hytte sig selv, bliver den samlede pris højere, end hvis de rigeste lande hjalp de dårligst stillede igennem krisen."

Berlingske skriver, at Polen og Ungarn har sat demokratiet på skrump som følge af coronakrisen. Reglerne til det forestående polske præsidentvalg er netop blevet ændret. Det har EU-kommissionen foreløbigt været tavse omkring. Polakkerne kunne lørdag morgen vågne op til nyheden og læse: "Polen følger Viktor Orbáns eksempel i Ungarn og er ved at rykke sig løs fra Europa. På vej længere ud i periferien end nogensinde før." I Ungarn blev en anden kontroversiel lov stemt igennem, som forlænger landets nødretstilstand på ubestemt tid og afskaffer de facto demokratiet og ytringsfriheden. Indtil videre har EU-Kommissionen været påfaldende tavs om udviklingen i Ungarn og Polen. "Det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvorvidt man vil udsætte planlagte valg i den nuværende situation," lyder det i en udtalelse fra EU-Kommissionen om valget i Polen. B.T. skriver, at Ungarns parlament i går stemte, med stemmerne 137-53, for en lov, der gør det muligt for premierminister Viktor Orbáns regering at regere per dekret. Den nye lov får massiv kritik fra EU og menneskerettighedsorganisationer. I et debatindlæg i Berlingske af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen kan man blandt andet læse: "Det kan være bekvemt og måske endda nødvendigt at acceptere en 'stærk mand m/k' i en nødsituation. Men i et normalt fungerende demokrati er det ikke svaret på, hvordan samfundet fungerer bedst muligt. [...] I Ungarn er der reelt givet premierminister Viktor Orbán diktatoriske beføjelser, så han kan ignorere eksisterende love uden at spørge parlamentet. [...] Men så længe, befolkningen er skræmt og bange, ser det ud til, at man finder sig i det. Over alt i Europa er grænserne lukket. Og i USA er præsidenten i fuld gang med at tiltage sig selv beføjelser som i en krigstid. [...] Ungarn og Polen nævnes gerne som skoleeksempler på, at det "liberale demokrati", som EU-samarbejdet bygger på, er under alvorligt pres."
Berlingske, s. 9, 10, 14, 15, 23; Information, s. 1, 10, 11; Jyllands-Posten, s. 19; B.T., s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 10 (31.03.2020)

Prioritede historier

Bankerne kan tjene på regeringens hjælpepakker til virksomhederne
Dagens aviser bringer en række artikler med økonomisk fokus på coronakrisen. I et debatindlæg i Information skrevet af lvan Breinholt Leth, pensioneret finansiel rådgiver, kan man blandt andet læse: "Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen - ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne. Når både den amerikanske nationalbank FED og europæiske ECB har valgt at skabe penge for at holde økonomien flydende under coronakrisen, forekommer det besynderligt, at den danske regering blot valgte at udvide danske virksomheders mulighed for at låne penge i bankerne." Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen skriver, at coronakrisen skaber stor usikkerhed, og bankerne bør undgå at forringe deres kapitalgrundlag. Meldingen kommer fra Finanstilsynet, der mener, at danske banker bør droppe udbytte og aktietilbagekøb på grund af usikkerhed om coronakrisen. Fredag opfordrede Den Europæiske Centralbank (ECB) ligeledes banker i eurolandene til at holde på pengene. Jyllands-Posten skriver, at det globale bilsalg i år vil dykke med 14 procent og en femtedel af bilsalget i Europa vil forsvinde. Allerede inden krisen ramte, var der udsigt til et fald i det globale bilsalg primært som følge af omstillingen til elbiler. Kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service vurderer dog, at salget igen vil stige i 2021, afhængigt af, hvor længe coronakrisen varer. "Vores seneste prognose er blot en måned gammel, og den taler om en salgsnedgang på 2,5 procent i år. At vi nu forventer et dyk på 14 procent, afspejler et stærkt coronarelateret fald i efterspørgslen," siger Falk Frey, senior vicedirektør i kreditvurderingskoncernen Moody's. VW har bedt Den Europæiske Centralbank (ECB) om - som led i det bebudede opkøbsprogram - at købe kortfristede obligationer direkte fra de store koncerner, der udsteder dem.

Jyllands-Posten og Børsen skriver desuden, at svage europæiske nøgletal mandag bekræftede, at coronakrisen rammer økonomien hårdt. Det medvirkede til at sende renterne ned på obligationsmarkedet. Forbrugertilliden i eurozonen viste minus 11,6 i den endelige opgørelse for marts, hvilket var uændret i forhold til det, som den foreløbige statistik havde vist og det laveste niveau siden 2014. Indekset, der ikke har ligget lavere siden 2013, er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen. I Børsen kan man læse, at coronakrisen i USA vil udløse en nedgang i BNP på mellem 5 og 15 procent, hvilket kan blive dyrt for danske virksomheder. "Det koster dansk eksport for cirka 20 milliarder kroner, hvis USA's BNP falder med fem procentpoint,” siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri. Erik Nielsen, global cheføkonom i Unicredit, vurderer, at BNP, både i eurozonen, Storbritannien og USA, vil falde med 10 til 15 procent.
Information, s. 16-17; Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12-13, 20; Børsen, s. 17, 26 (31.03.2020)

Det digitale indre marked

Græsrødderne skal sparke byggebranchen op i gear teknologisk
Realdania vil med et nyt innovationsprogram fange og udvikle de gode idéer i små, innovative virksomheder for at sætte skub i nyskabelsen i byggeriet. "Vores primære motivation for at søsætte et projekt som Tech Match er, at vi gerne vil være med til at øge innovationskraften i byggebranchen, og til det har vi i første omgang afsat 15 millioner kroner," siger projektchef Simon Kofod-Svendsen fra Realdania. Netop i den sammenhæng spiller organisationen Fundingbox en væsentlig rolle. Den arbejder med at afvikle innovationsprogrammer på tværs af Europa for EU-Kommissionen inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi, rumteknologi eller produktionsindustri.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (31.03.2020)

Vestager frygter, at klimaet og digital omstilling klemmes af corona-krisen
Politiken bringer et interview med EU-kommissær Margrethe Vestager. Hun frygter, at Kommissionens allerede vedtagne strategi om at satse på klima og digital omstilling, vil blive udfordret igen - ikke mindst på grund af coronakrisen. "Når vi skal til at genopbygge, er det helt afgørende, hvilken retning, vi vælger. Jeg mener jo, at vi skal genopbygge ovenpå de prioriteter, vi allerede har vedtaget på klimaet og på digital omstilling, men jeg kan da godt mærke, at der er sådan en slags pushback derude. Et ønske om, at vi først genopbygger den gamle verden, som vi kender den og så bagefter overvejer det med det grønne og det digitale," siger hun og fortsætter: "Men uanset at satellitbillederne lige nu viser, at vores europæiske byer er så rene som Himmelbjerget, er klimaforandringerne jo ikke gået over på grund af coronakrisen. Og vi har stadig ikke høstet frugterne af den digitale omstilling. Derfor bliver diskussionerne de kommende 4-6 uger helt essentielle for, hvordan vi får genopbygget Europa efter krisen."
Politiken, s. 6 (31.03.2020)

Grundlæggende rettigheder

Lovligt: Danske myndigheder må indføre masseovervågning mod coronavirus
Altinget skriver, at Rigspolitiet og den danske telebranche har fået en henvendelse fra Statens Serum Institut med henblik på at få adgang til danskernes færden under coronakrisen. Det har vakt en stribe kritiske spørgsmål omkring, hvordan borgernes ret til privatliv bliver respekteret. Det Europæiske Databeskyttelsesråd European Data Protection Board skriver dog, at det kan være fuldt lovligt at indføre overvågning i en nødsituation. Ayo Næsborg-Andersen, lektor på Syddansk Universitet og ekspert i persondataret, mener, at det er vigtigt at skelne mellem hvilke data, der skal bruges. "Helt grundlæggende har vi privatlivets fred, og det er vigtigt, fordi mennesket skal have lov til at gennemgå personlig udvikling. Men det kan vi ikke, hvis vi bliver overvåget. Vi handler anderledes og ufrit, når nogen holder øje med os," siger Ayo Næsborg-Andersen. Den forskel er også afgørende ifølge Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der fortolker og rådgiver datamyndighederne i EU-landene.
Altinget (31.03.2020)

Institutionelle anliggender

Coronagrus i brexit-maskineriet
Forhandlingerne om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien er i forvejen svære, og corona gør dem mere uforudsigelige. På den korte bane virker krisen som et forstørrelsesglas for velkendte brexit-fronter. Fortalerne for at EU og Storbritannien indgår en handelsaftale, mener, at coronakrisen gør det åbenlyst, at den nuværende overgangsperiode skal forlænges. Modstandere af en aftale mener til gengæld, at overgangsperioden skal stoppes, da Storbritannien vil blive negativt påvirket af en ny finanskrise i eurozonen.
Børsen, s. 4 (31.03.2020)

Gigantkøer ved grænserne er væk
Politiken skriver, at godstransport nu kan krydse langt de fleste delvist lukkede EU-grænser på under 15 minutter. Sådan er situationen efter EU-Kommissionens retningslinjer for grønne vejbaner er gennemført i medlemslandene. Mange EU-lande har valgt delvist at lukke grænserne for at mindske spredningen af coronavirus, men EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har flere gange slået fast, at godstransport stadig skal kunne bevæge sig frit.
Politiken, s. 2 (31.03.2020)

Klima

Debat: Alle sektorer kan blive grønne af elektrificering
Charles Nielsen, Hans-Martin Friis Møller, Mikael Schultz og Jacob Østergaard, henholdsvis direktør for TREFOR el, vand og varme, direktør for Kalundborg Forsyning, direktør for Vejle Spildevand og professor, DTU - alle medlemmer af Intelligent Energis bestyrelse, skriver i et debatindlæg blandt andet: "For os står det lysende klart, at direkte og indirekte elektrificering skal spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Danmark og EU. Meget mere grøn el gør elproduktionen klimaneutral og trækker med en omfattende elektrificering andre brancher med. Vi skal altså investere i vedvarende energi: Vind og sol. Herunder udbygning af havvind, el-transmissionsnettet og energi-øer i Nord- og Østersøen. [...] Satsninger på disse fire felter vil gøre Danmark klar til at favne og demonstrere teknologierne i Danmark, når vi nærmer os 2030. Dermed vil det sikre os en rolle i EU og globale sammenhænge som eksportør af grønne løsninger."
Altinget (31.03.2020)

Migration

Corona får Tyrkiet til at dæmpe migrantpres på Europa
Jyllands-Posten skriver, at Tyrkiet dæmper migrantpresset på Europa som følge af coronakrisen. Risikoen for spredning af coronavirussen har fået Tyrkiet til at fjerne omkring 5.800 migranter fra området ind mod Grækenland. Dog siger Tyrkiet, at der kun er tale om et midlertidigt tiltag. "Når denne epidemi er overstået, vil vi ikke holde nogen som helst tilbage, der ønsker at tage af sted," sagde Tyrkiets indenrigsminister Süleyman Soylu ifølge AP til den tyrkiske tv-station NTV. "Som vi forstår det, er mange mennesker på den tyrkiske side af grænsen nu returneret ind i landet," siger en unavngiven talsmand fra EU-Kommissionen. Det bekræftes også fra græsk side.
Jyllands-Posten, s. 15 (31.03.2020)

Sundhed

Hvorfor tester man ikke anderledes?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af pensioneret læge Paul Lehm Andersen. Han skriver blandt andet: "I forbindelse med coronaviruspandemien har der i pressen været en del diskussion vedrørende testning. Det har mest drejet sig om, hvor mange der skal testes og i mindre grad hvorfor. [...] Det ville derfor være interessant at høre, hvorfor ”myndighederne” ikke benytter sig af denne metode. "EU kan ikke engang nøjes med ét Europa-Parlament. Hvordan pokker skulle EU så på nogen tilfredsstillende måde kunne håndtere noget så stort og vigtigt som vores sundhed?"
Jyllands-Posten, s. 19 (31.03.2020)

Udenrigspolitik

Massiv desinformationskampagne udgår fra Beijing: Bodsgang og uansvarlighed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Christiern S. Rasmussen, desinformationsekspert og tidligere ansat ved Forsvarsakademiet og Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Mens covid-19 sætter sig fast i Europa og truer vores sundhedssektorer med sammenbrud, fremhæves Kina nu som et foregangsland i håndteringen af virussen og roses for sine donationer af medicinsk udstyr til nødstedte lande, herunder også Danmark. Det har ledt til argumentet om, at Kina nu er ved at tilegne sig blød magt ved at opføre sig som en ansvarlig stormagt. [...] Selv om den kinesiske stat ikke står med ansvaret for virussens fødsel, står Beijing med hovedansvaret for, at virussen har spredt sig til resten af verden og nu er en pandemi. Covid-19 har indtil videre kostet over 13.000 menneskeliv uden for Kinas grænser og risikerer nu at drive verden ud i en økonomisk krise af historiske dimensioner. [... ] Selv om EU desværre har været smerteligt sløv, står den fortælling nu i kontrast til ECB's netop affyrede økonomiske bazooka, der nu redder den italienske og europæiske økonomi. Selv om behovet for den kinesiske hjælp er stort, skal man være påpasselig med at forveksle bodsgang med den ansvarlige lederrolle. [...] Kinesiske desinformationskampagner forsøger at undsige Beijing ansvaret for den nuværende pandemi ved blandt andet at hævde, at virussen kommer fra Italien. Andre eksempler er udtalelser fra talsmænd fra det kinesiske udenrigsministerium, som puster til konspirationsteorier om, at virussen er et biologisk våben udviklet af det amerikanske forsvar."
Jyllands-Posten, s. 20 (31.03.2020)

Trumps politik i Afghanistan truer civile liv
Klaus Løkkegaard, sekretariatschef for Dacaar, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Trumps fredsaftale med Taleban og hans nedskæringer på hjælpen til Afghanistan gør det vanskeligere at levere nødhjælp og udviklingsstøtte til afghanerne. [...] At han samtidig vælger at skære 1 milliard dollar af hjælpen til landet, gør blot freden endnu mere usandsynlig. Begge tiltag tager samtidig den danske hjælp til civile afghanere som gidsel. Hos Den Danske Komité for hjælp til Afghanske Flygtninge, Dacaar, har vi alene i selve Afghanistan 1.000 lokale ansat. Vi laver med dansk, norsk og EU-støtte vandprojekter, forbedring af sanitet og hygiejne, landbrugsudvikling, naturopretning ved tørkekatastrofer, udvikling af mindre virksomheder og ikke mindst forbedring af afghanske kvinders vilkår. Donald Trumps såkaldte fredsaftale vil få alvorlige konsekvenser for alle indsatserne."
Politiken, s. 7 (31.03.2020)