Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. februar 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 4. februar

Tophistorier

Johnson bruger historien som afsæt til handelsopgør med EU
Flere af dagens aviser skriver om briternes endelige farvel til EU og om premierminister Boris Johnsons tale, som kom tre dage efter Brexit-festen. Johnson erklærede i talen, at briterne er klar til at forhandle flere frihandelsaftaler på samme tid, og at Australien, New Zealand og Japan står først i køen, mens forhandlingerne med USA reelt allerede er godt i gang. Han sagde også, at der ingen grund er til, at en frihandelsaftale med EU skal indebære, at briterne accepterer EU's regler om konkurrencevilkår, miljøet, arbejdsvilkår eller støtteordninger. Han afviste samtidig EU's bekymring om, at briterne vil begynde at sænke standarder og krav til egne varer for at vinde konkurrencen mod EU. EU's chefforhandler Michel Barnier udtalte i den forbindelse, at konkurrencen skal forblive åben og fair. "For det andet må vores aftale omfatte en aftale om fiskeriet, der sikrer fortsat og gensidig adgang til hinandens markeder og farvand med kvoteaftaler," sagde han. "EU har en åbenlys interesse i at få adgang til britisk farvand, og formentlig har Storbritannien en åbenlys interesse i at få adgang til EU for sine produkter. Det er en del af forhandlingen. Vi må forsøge at finde en aftale, der tjener begge sider. De to ting hænger tæt sammen," siger en unavngiven EU-embedsmand til Jyllands-Posten. I Børsen kan man læse, at den britiske pund mandag var i kraftig modvind. "Der er ingen direkte katalysator i dag, men der er måske tale om en sen reaktion på de uddrag af premierminister Boris Johnsons tale, der blev offentliggjort i går aftes, der indikerede, at der stadig er en risiko for et aftaleløst Brexit i en økonomisk forstand per 1. januar 2021," siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank. Berlingske bringer en analyse skrevet af Uffe Taudal, avisens Brexit-korrespondent. Han skriver blandt andet: "Det var ikke den hårde Brexit-kerne, som Boris Johnson havde udvalgt som tilhørere til sin tale i går. De inviterede var britiske og internationale erhvervsfolk og ambassadører. [...] Realiteterne var blevet trukket op lige inden Boris Johnsons tale, da EUs chefforhandler, Michel Barnier, i sin tale fra Bruxelles understregede behovet for en robust ramme for EUs fremtidige handel med briterne. Han talte om tilpasning, stadfæstet accept af EU-regler, begrænsninger for briternes finansielle sektor, adgang for EUs fiskere, og han talte om nødvendigheden af fremtidig grænsekontrol. [...] Boris Johnson gør Brexit-tilhængerne tilfredse, men han skal også få sin Brexit-model til at glide ned hos de briter, der ikke har haft EU som hovedfjenden det meste af deres liv. Derfor er det ikke nok at byde EU trods. Han skal få Brexit til at virke - og virke godt." Berlingske bringer et debatindlæg skrevet af Uffe Ellemann-Jensen. Han skriver blandt andet: "Lørdag morgen vågnede vi til en ny europæisk virkelighed, uden briterne. Rent formelt var det beseglet med Europa-Parlamentets afstemning to dage før. Og det blev et værdigt og bevægende farvel. Naturligvis prøvede Brexit-partiets leder Nigel Farage sig med en happening, hvor han tordnede mod EU, og hvor han og hans medlemmer viftede med britiske flag - men det var i strid med forretningsordenen, og så slukkede formanden for hans mikrofon. Færdig med ham. [...] Allerede i denne uge starter det store ræs for at få aftalerne om det fremtidige forhold mellem UK og EU på plads inden årets udgang. Det vil være lidt af et mirakel, hvis det lykkes, men miraklernes tid er ikke forbi. [...] Johnson kommer til at æde flere kameler, hvis det skal lykkes at få aftaler på plads, som sikrer britiske interesser. For der vil ikke blive givet ved dørene fra EUs side, når det drejer sig om grundlæggende europæiske spilleregler. Hvis briterne fortsat vil have adgang til deres absolut største eksportmarked, må de - ligesom Norge - underkaste sig de spilleregler, der vedtages i Bruxelles. I Ekstra Bladets leder kan man blandt andet læse: "Efter rusen er det hverdag igen, og tømmermændene er ved at aftage. Eller er de? I tre år og syv måneder har de britiske politikere revet hovederne af hinanden, men nu står de over for den barske virkelighed, når forhandlingerne om vilkårene efter skilsmissen starter i dag i Bruxelles. [...] I Bruxelles er pessimismen til at tage at føle på. EU's chefforhandler, Michel Barnier, har da også sagt, at det bliver umådelig svært at lande en aftale med Storbritannien på kun 11 måneder." Direktør for Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "I de seneste tre år er der blevet talt og skrevet meget om Brexit. Nu er det sket. Den 31.januar trådte Storbritannien formelt ud af EU og ind i den overgangsordning, der året ud skal sikre, at vores historiske og tætte handelsrelationer med briterne ikke tabes på gulvet. [...] Det er for det første afgørende, at en handelsaftale sikrer en fortsat adgang til at handle uden told og uden kvoter. Selv lave toldsatser vil ramme britiske og europæiske forbrugere med højere priser og et mindre udbud. [...] Det er for det andet centralt, at en handelsaftale sikrer en fortsat tæt integration af reguleringen af produktions- og produktstandarder. [...] Det er for det tredje vigtigt, at en handelsaftale forholder sig ambitiøst til at sikre lige konkurrencevilkår for erhvervet i henholdsvis EU og Storbritannien." Politiken bringer en nyhedsanalyse skrevet af Nilas Heinskou, avisens EU-korrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "I går begyndte fase 2 i Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU. Briterne er ude af EU, så nu gælder det forhandlingerne om forholdet efter 31. december 2020, når den nuværende overgangsperiode udløber.[...] EU forlanger, at briterne lever op til EU's regler og standarder, hvis de vil have størst mulig adgang til EU's markeder. Det afviser Boris Johnson og siger, at han er villig til at klare sig uden en aftale, hvis det bliver nødvendigt. [...] I Bruxelles holdt EU's franske chefforhandler, Michel Barnier, en tale med mindre svulstigt, men ikke mindre symbolsk indhold. I det kønsløse pressemødelokale i kælderen under EU-Kommissionens Berlaymont-bygning fremlagde han et forslag til et forhandlingsmandat, som medlemslandene skal godkende." Børsens EU-korrespondent, Louise With, skriver i en kommentar blandt andet: "Kan de overhovedet nå at få en aftale på plads? Det spørgsmål giver formentlig både grå frisurer og søvnløse timer i de virksomheder, som i øjeblikket forsøger at vurdere risikoen for et hårdt Brexit til nytår. [...] Nu får tvivlen om den pressede kalender følgeskab af en voksende tvivl om, hvorvidt de overhovedet ville kunne enes om noget - selv hvis der var oceaner af tid. Naturligvis er der masser af taktik i de første indledende meldinger. Men skal man dømme efter mandagens udspil fra begge parter, så ser det ekstremt vanskeligt ud."
Altinget skriver også om den kommende handelsaftale mellem Storbritannien og EU. Forslaget fra EU indeholder, ifølge EU-chefforhandler Michel Barnier, blandt andet, at der ikke kommer told på varer mellem EU og Storbritannien, samt, at handelsaftalen skal dække et bredt spektrum af sektorer lige fra finansområdet til miljøområdet. EU vil desuden inkludere digital handel, og give briterne adgang til at deltage i offentlige udbud.
Jyllands-Posten, side 12, 19; Berlingske, side 10, 23; Børsen, side 20, 32; Ekstra Bladet, side 36; Politiken, side 2; Altinget (04.02.2020)

Prioritede historier

Fire sigtet i spionsag med tykke tråde til ærkefjendeopgør i Mellemøsten
Flere af landets aviser skriver i dag om situationen mellem Danmark, Iran og Saudi-Arabien, efter en iransk agent er blevet sigtet for spionage og medvirken til drab i Danmark. Samtidig er tre medlemmer af en organisation, der modarbejder det iranske regime, blevet anholdt for spionage på vegne af Saudi-Arabien. Københavns Politi har anholdt en navngiven medarbejder i en iransk efterretningstjeneste in absentia, som er sigtet for spionage og medvirken til forsøg på manddrab. "Vi vil sikre os, at den pågældende person ikke kan rejse frit rundt og ikke kan rejse til Danmark. Ultimativt vil vi gerne have ham udleveret til retsforfølgelse i Danmark," sagde PET-chef Finn Borch Andersen på et pressemøde i går. Sagen førte i september 2018 til en større aktion, hvor politiet lukkede broer og stoppede færger og tog til og fra Sjælland. Det førte også til en diplomatisk EU-aktion mod Iran. Berlingske, B. T, Politiken og Kristeligt Dagblad skriver desuden, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i går gjorde det klart, at Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark skal stå skoleret for Danmark. Udenrigsministeriet vil via EU sende et signal om, at man ikke vil se "den form for stedfortræderkonflikt fra Saudi-Arabien og Iran" på europæisk jord. Det vil de gøre sammen med Holland, som har sigtet et medlem af organisationen ASMLA for terrorrelaterede aktiviteter. Desuden har Kofod indkaldt den iranske ambassadør til samtale om sagen. Mandag eftermiddag hasteindkaldte Jeppe Kofod (S) til en orientering i Udenrigspolitisk Nævn. Jyllands-Posten skriver, at flere danske partier gerne ser, at der bliver gået hårdere til værks end udenrigsministerens indkaldelse af de nævnte ambassadører. I 2018 havde VLAK-regeringen den iranske ambassadør i København til samtale, og de trak den danske ambassadør i Iran hjem. Det får Venstre til at efterlyse en hårdere reaktion. "Jeg må jo bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at de skridt, vi tog i forhold til Iran, de var stærkere end de skridt, man nu tager i forhold til Saudi-Arabien," siger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Jyllands-Posten. Dansk Folkeparti mener også, at sagen kræver højere belysning. Derfor indkalder de nu justitsminister Nick Hækkerup (S) til et fortroligt samråd. "Vi er nødt til at vide mere om det her persongalleri, hvis det bliver en vedvarende krig på dansk jord. Vi vil gerne til bunds i, hvad de personers opholdsgrundlag her i landet egentlig er," siger Kristian Thulesen Dahl, formand i Dansk Folkeparti. Berlingske bringer en analyse skrevet af deres sikkerhedspolitiske korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: "Den danske regering har valgt at slå hårdt ned på to af Mellemøstens værste modstandere, Iran og Saudi-Arabien, som begge med udenrigsminister Jeppe Kofods (S) ord fører stedfortræderkrig på dansk grund med spionage og drabsforsøg. [...] Kort fortalt er de tre personer, der er sigtet for spionage for Saudi-Arabien, medlem af en arabisk-iransk gruppe, der kalder sig ASMLA. De bor i Danmark, og Iran har tilsyneladende forsøgt at dræbe dem, fordi de af iranerne anses for at være terrorister og agenter for Saudi-Arabien. ASMLA kæmper for at få oprettet en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran ved byen Ahwaz. [...] Men dermed har Danmark også viklet sig ud i en vanskelig diplomatisk situation. For alle vidste det med Iran efter Ringsted-affæren. Men Saudi-Arabiens involvering kan vise sig at være langt mere problematisk, fordi der faktisk ikke er noget fortilfælde, hvor Saudi-Arabien i den grad officielt hænges ud som en pariastat. [...] Danmark har altså fået en ømfindtlig sag mellem hænderne, og Udenrigsministeriet har kaldt Saudi-Arabiens ambassadør ind til en alvorlig samtale. Det er en hård reaktion - især set fra Saudi-Arabiens side. Situationen bliver ikke lettere af, at Danmark og EU stadig opretholder atomaftalen med Iran, selv om USA presser hårdt på for at få de europæiske lande til at opsige den."
Berlingske, side 4-5; B.T., side 6; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 1,4; Jyllands-Posten, side 7 (04.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Ase: Modstand mod mindsteløn skyldes organisationers egen overlevelse
Karsten Mølgaard Jensen, direktør i Ase, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Vi hører det igen og igen: at ingen i Danmark vil have mindsteløn. Men det er en sandhed med modifikationer. Faktisk ønsker op mod hver anden lønmodtager, at Folketinget vedtager en mindsteløn for hele arbejdsmarkedet som værn mod social dumping. [...] At mindsteløn vil undergrave den danske model, var fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne enige om. "Lovbestemt mindsteløn ender altid som maksimumløn i praksis. Løkkes forslag er en glidebane mod lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår," fastslog Peter Hummelgaard (S), der dengang var EU-ordfører for Socialdemokratiet, på Twitter. I dag er han som bekendt beskæftigelsesminister - og stadig indædt modstander af mindsteløn, i hvert fald på europæisk plan. Udsigten til en ny lovgivning om mindsteløn i hele EU har fået såvel politikere som organisationerne på arbejdsmarkedet på barrikaderne. Ikke mindst Peter Hummelgaard kæmper i Bruxelles mod ordningen, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ventes at præsentere i nærmeste fremtid. En EU-lovbestemt mindsteløn kan få fatale konsekvenser for den danske model, frygter regeringen. Den har derfor afkrævet EU sikkerhed for, at det ikke går ud over den hjemlige model, hvor politikerne ikke blander sig i løn- og arbejdsvilkår."
Altinget (04.02.2020)

Brexit er en realitet, nu gælder det kampen for danske job og firmaer
Det kan få vidtrækkende konsekvenser for det danske arbejdsmarked og økonomien, at vores største handelspartner, lukker døren til EU. Simon Kollerup (S), erhvervsminister, forventer, at det bliver svært at opnå et retfærdigt handelsforhold med Storbritannien. "Der er ingen tvivl om, at Brexit er trist og skidt for alle. Storbritannien er en af Danmarks primære handelspartnere, og vi står over for nogle særlige forhandlinger, som i bund og grund vil medføre flere handelsbarrierer, så det bliver sværere at handle med Storbritannien i fremtiden," siger han. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)er især bekymret for vilkårene for udstationerede arbejdskraft. "Der står meget på spil for Danmark. Vi har brug for, at vores virksomheder og deres knap 800 datterselskaber i Storbritannien fortsat har adgang til den arbejdskraft, de behøver, og at de fortsat kan sende medarbejdere over kanalen med så lidt administrativt bøvl som mulig," siger Christiane Milbeck-Winberg, europapolitisk i DA. Udenrigsminister Jeppe Kofod luftede også hans bekymringer, da han i forrige uge deltog i Altingets EU-podcast. "Vi ønsker ikke, at vi skal aflevere arbejdspladser til Storbritannien, hvis de dumper for eksempel løn- og arbejdsvilkår, sundhed og så videre. Det er vigtigt for Danmark, at vi har en fair og lige konkurrence. Så tror jeg, vi kan løfte hinanden, så vi kan få meget ud af det," sagde han.
Altinget (04.02.2020)

Byggefagforening: Hæv mindstelønnen - eller EU kommer efter os
Bygge- Anlægs-, og trækartellet (BAT) mener, at mindstebetalingen indenfor byggeriet skal hæves, hvis ikke EU-Kommissionen "kommer efter dem". BAT-kartellet vil i forhandlingerne stille krav om, at mindstebetalingen skal hæves med 30 kroner i timen. "Når de udenlandske arbejdstagere ligger på mindstebetalingen eller tæt på den, er det udtryk for en forskelsbehandling. Derfor har vi en forbandet pligt til at gøre noget ved det, hvis vi skal forsvare den danske model. Det her går ikke, vil en EU-domstol sige. Når vi taler udenlandsk arbejdskraft, er der et direktiv, som siger samme løn til dem, som arbejder samme sted. Hvis vi ikke selv kan finde ud af det i Danmark, så er der nogen, som finder ud af det for os. Jeg tror ikke, at EU hopper på, at den udenlandske arbejdskraft bare er dummere og dårligere end danskerne. Det er paradoksalt, at de, som kører med materialer til byggerierne, starter med 140 kroner i timen, mens de, som sætter huset sammen, starter på 127 kroner i timen, " siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.
Berlingske, side 10 (04.02.2020)

Dansk Erhverv støtter øremærket barsel
Spillet om løn til fædre på barsel bliver allerede nu åbnet i de igangværende overenskomstforhandlinger af Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv. Han har ikke tidligere udtalt sig om EU-direktivet om øremærket barsel, men nu bakker han op om idéen, og han er endda villig til at snakke om mere løn til fædre på barsel i overenskomstforhandlingerne. "Som politiker var jeg imod øremærket barsel til mænd. Men de to måneders øremærket barsel til mænd, som EU har besluttet sig for, tager vi i Dansk Erhverv positivt imod. Det vil klart være med til at styrke ligestillingen, så virksomhederne kan få noget diversitet på ledelsesgangene,” siger Brian Mikkelsen.
Børsen, side 1, 16-17 (04.02.2020)

Røde og blå partier samles om EU-kritik af regeringen
Regeringen kritiseres nu af både røde og blå partier, for ikke at ville kæmpe for at indføre en social protokol i EU, som de lovede før folketingsvalget. I udspillet fra dengang fremgår det direkte, at "Socialdemokratiet vil indføre en social protokol i EU, som sikrer, at det indre markeds fri bevægelighed ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter den nationale standard." Altså grundpillerne i EU-samarbejdet - arbejdskraftens fri bevægelighed - skulle tilsidesættes for at beskytte danske arbejdere mod konkurrence fra billigere arbejdskraft fra øst. Nu, et halvt år efter, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) meddelt, at regeringen ikke ønsker at arbejde aktivt for forslaget nu og her, da det vil kræve en traktatændring i EU. Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, mener, at det er en dum måde at føre EU-politik på. "Jeg er noget overrasket, det må jeg sige. Det kan ikke nytte noget, at de spiller ud med noget under valget, og så efterfølgende finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre," siger han. Den kritik bakkes op af Alternativet, Enhedslisten og de Radikale. Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, mener, at regeringen har kastet sig ud i en helt ny form for løftebrud. "Ét er, når de ikke kan finde penge til deres ideer. Men her siger regeringen simpelthen, at den ikke engang vil arbejde for det, den har lovet. Vi har vidst i ti år, at det ville kræve en traktatændring," siger hun.
Berlingske, side 8-9 (04.02.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Central EU-forskningsaktør: Efter Brexit vil forskningsstøtte stadig gå til de bedste, ikke til bredden
Danmarks uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde i forrige uge, at Storbritannien bliver en savnet samarbejdspartner i europæisk forskningspolitik, hvis ikke der kommer en aftale: "Med Brexit trækker Storbritannien sig ud af de samarbejder. Nu skal vi forhandle, hvor langt ud de trækker sig. Vil de for eksempel stadig være tilknyttet et Erasmus-program, så vores studerende nemt kan rejse på tværs af grænser, eller vil de lukke sig helt inde? Jeg håber på det første, men det er svære forhandlinger, der venter." Der er dog ifølge Thomas Ekman Jørgensens (EUA) ingen tvivl om, at briterne fortsat kommer til at spille en stor rolle. "Jeg er relativt positiv. Der er en 70 procent chance for at vi er klar til nytår, med et nyt program, hvor Storbritannien er med. Men det kræver også, at universitetssektoren sparker deres egne regeringer og kommissionen lidt, for at det her kommer til at gå stærkt," siger han. I Tyskland er der dog pessimisme. "Jeg ser ingen praktisk strategi. Der er intet forslag med substans på bordet fra den britiske regering. De virker til at være relativt ligeglade med det her," siger Christian Ehler, tysk medlem af Europa-Parlamentet.
Altinget (04.02.2020)

Det digitale indre marked

Der er grund til at være bekymret for Huawei
Informations korrespondent i Singapore, Lasse Karner, skriver i en analyse blandt andet: "EU's risikovurderinger for udrulningen af fremtidens internet indeholder adskillige advarsler mod unavngivne aktører fra Kina og Huawei. Med eller uden håndfaste beviser er der grund til at være bekymret for Kinas intentioner i cyberspace og Huaweis indtog i Europa [...] Informationerne stammer fra USA og blev i slutningen af sidste år overdraget til det tyske udenrigsministerium. I ministeriets dokumenter bliver beviserne betegnet som en "smoking gun". Om det er tilfældet, er ikke til at vide. For den rygende pistol bliver kun beskrevet, ikke lagt frem. [...] USA frygter, at Huaweis løsninger åbner en motorvej af informationer, som den kinesiske stat og dets efterretningstjenester vil kunne dykke ned i. Kina advarer på den anden side imod protektionisme og politisk motiveret hetz. I midten står Europa. Adskillige europæiske lande beslutter i disse uger og måneder, hvorvidt Huawei skal have mulighed for at levere deres 5G-net. [...] EU-Kommissionens 45 sider lange udspil bliver kaldt en 5G-værktøjskasse. Rapporten nævner ikke Huawei direkte, men det er ikke svært at få øje på den kinesiske del af trusselsbilledet. Under afsnittet 'Leverandørspecifikke sårbarheder' fremgår det, at risikoen forbundet med valg af leverandør især afhænger af, i hvilket omfang leverandøren bliver udsat for påvirkning fra et land uden for EU. [...] Huawei, der allerede er verdens største producent af teleudstyr, nægter at have gjort noget forkert. Virksomhedens grundlægger, Ren Zhengfei, har understreget, at selskabet aldrig vil deltage i spionage, selv hvis det skulle få en direkte henvendelse fra kinesiske myndigheder."
Information, side 6 (04.02.2020)

Interne anliggender

SU-udgifter til europæiske studerende sprænger loft
I 2018 udgjorde udgifterne til SU til EU- og EØS- studerende mere end en halv milliard kroner. Dermed har det oversteget det loft, der politisk er sat over udgifterne. De fleste EU- og EØS- studerende kommer fra Tyskland, Slovakiet og Rumænien. Europæiske studerende har ret til at søge SU i Danmark, hvis de overholder EU-rettens krav til at have boet i landet i mere end fem år, eller de er beskæftiget 10-12 timer om ugen under studiet.
Altinget (04.02.2020)

Klima

DI: Virksomhederne er med til at fremme natur og biodiversitet
Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I den seneste tid har FN's biodiversitetspanel, OECD, Det Europæiske Miljøagentur og Aarhus Universitet fremlagt rapporter, der tegner et dystert billede af situationen for dyr og planter. [...] Politikerne er allerede i gang med at se på, hvad der kan gøres. EU's nye kommission har varslet, at de vil komme med en ny biodiversitetsstrategi til marts. Herhjemme arbejder regeringen på en natur- og biodiversitetspakke. [...] Klimaindsatsen og indsatsen for at fremme biodiversitet bør understøtte hinanden. Derfor anbefaler DI støtteordninger, som udlægger urørt skov der, hvor det resulterer i størst gevinst for biodiversiteten - uden at produktionsskoven bliver taget ud af drift. Vi anbefaler også tiltag, der forbedrer biodiversiteten i produktionsskoven samt skovrejsning, der både gavner klimaet og biodiversiteten. Sidst, men ikke mindst, anbefaler vi at støtte op om certificeret bæredygtigt skovbrug. Det vil skabe plads til industrien, samtidig med at både klimaet, naturen og arterne bliver beskyttede.”
Altinget (04.02.2020)

Politolog: Europas fremtid er ikke enten højre eller venstreorienteret. Den er både sort og grøn
Østrigs nye konservativt-grønne regering vil beskytte både klimaet og grænserne. Den tysk-franske politolog, Ulrikke Guérot, mener, at det er den nye normaltilstand i et Europa med nye politiske skillelinjer. "Sloganet om at beskytte både klimaet og grænserne er en virkelig klog framing af spændet i den østrigske regering. Denne sortgrønne linje ligner faktisk the new normal for Europa i det nye årti," siger hun om resultatet af det østrigske valg, hvor den nye regering bliver dannet af konservative Kurz og De Grønne. "Den liberale migrationspolitik har været en hellig ko for De Grønne. Den har de nu slagtet til gengæld for samarbejdet med Kurz: Vi får klima, og I får migrationsstramninger, mens vi holder fast i en relativt stærk socialpolitik. Det har været tænderskærende for mange grønne, men kompromiset viser opløsningen af det gamle højre-venstre-skisma i hele Europa," siger Guérot. politologen mener også, at hvis man zoomer ud og ser på hele EU, er netop den grønne udvikling det største digebrud inden for de seneste år. Den drives af nye alliancer i Europa, som godt nok er økonomisk liberale, men som samtidig bakker op om EU-kommisionsformand Ursula von der Leyens Green Deal.
Information, side 4 (04.02.2020)

Ukrainske 'fupbesparelser' indgik i Danmarks samlede klimaregnskab
Ekspert opfordrer alle til at revurdere brugen af klimakompensation, efter både den danske stat og syv selskaber har brugt stærkt kritiserede klimakreditter fra Ukraine i deres klimaregnskab. Det største danske køb er foretaget af Aalborg Portland. Dertil har flyselskabet Thomas Cook Scandinavia og fiskeolieproducenten TripleNine købt større mængder CO2-besparelser i Ukraine. Haderslev Fjernvarme, Sindal Varmeforsyning, Air Greenland og Duchossois Group har købt mindre kreditter. Det viser Politikens kortlægning. Vladislav Sjesjerin, som er medforfatter til en rapport om de ukrainske kulmineprojekter, konkluderer, at danske selskaber har bidraget til den globale opvarmning ved at købe de ukrainske kreditter. "Danmark skulle reducere sin udledning af drivhusgasser. En del af den reduktion blev opnået ved at købe klimakreditter, så Danmark kunne fortsætte sin udledning af CO2 frem for at sænke den. Men det viste sig, at nogle af de her kreditter ikke repræsenterede faktiske CO2-reduktioner. Det betyder, at Danmark fortsatte med at udlede, men det blev ikke kompenseret ved reduktioner i andre lande. Resultatet er, at den globale udledning steg," siger han. Politiken har spurgt Energistyrelsen, om den danske stat vil tage afstand fra brugen af de ukrainske klimakreditter. Det vil Energistyrelsens pressechef, Ture Falbe-Hansen, ikke svare på.
Politiken, side 6 (04.02.2020)

Konkurrence

Danish Agros maskinhandel er løftet fra 0 til 5 mia kroner
Den danske milliardkoncern Danish Agro har fået konkurrencemyndighedernes OK til et stort baltisk opkøb. Det drejer sig om opkøbet af Claas, en af de største forhandlere af landbrugsmaskiner i Europa. Helt formelt skal konkurrencekommissær Margrethe Vestagers folk dog lige nikke ja til, at Danish Agro nu opfylder betingelserne for at overtage de baltiske Claas-selskaber.
Børsen, side 14 (04.02.2020)

Landbrug

Overvåg ministeren i stedet
Erik Høegh Sørensen, regionsrådsmedlem i Nordjylland for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Fiskeriminister Mogens Jensen (S) optrådte arrogant, da han kortvarigt gæstede det største møde blandt danske fiskere siden 1992. Først bed han fiskernes helt legitime bekymringer af med beskyldninger om, at der fuskes med landingspligten, og at kameraovervågning derfor er nødvendig i Kattegat. Tværtimod er Kattegat-fiskeriet et af de mest lovlydige og regelbundne i Europa, hvilket jeg ved, fordi jeg færdes på Læsø og tidligere har boet på Anholt. [...] Kameraovervågning er en dårlig løsning på et reelt problem. Det løses ikke ved at montere kameraer på fiskeskuder. Chancen for en løsning ville blive større, hvis man kameraovervågede Mogens Jensen selv, for så ville det blive nemmere at gribe omgående ind over for EU's urimelige krav. Men så igen: Hvem har egentlig lyst til at kontrollere tv overvågning af Mogens Jensens gøren og laden?"<br /> <br />
Ekstra Bladet, side 24 (04.02.2020)

Naboskabspolitik

Kære Tante Europa, vi må tale sammen
Direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Der har længe været blokeret for yderligere forhandlinger om optagelse af Albanien og Nordmakedonien. Men nu begynder de igen, og situationen er så fastlåst, at parterne er nødt til at starte på en frisk. [...] I starten af 2020 er der igen behov for at stikke hovederne sammen. I oktober 2019 blokerede Frankrig, Holland og Danmark på et EU-topmøde for, at Albanien og Nord-Makedonien kunne indlede optagelsesforhandlinger - og dét på trods af, at kommissionen havde signaleret, at landene havde opfyldt betingelserne. Blandt andet var der blevet sat punktum i den årelange navnestrid mellem Makedonien og Grækenland, da makedonierne i en folkeafstemning accepterede det nye navn ”Nordmakedonien”. Daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker betegnede vetoet som en "alvorlig historisk fejltagelse", mens Albanien og Nordmakedonien beskyldte EU for løftebrud. [... ] Efter nytår meddelte EU's nye kommissionsformand Ursula von der Leyen, at kommissionen i starten af februar vil præsentere et udvidelsesudspil. Til maj har det kroatiske EU-formandskab inviteret til Vestbalkan-topmøde i Zagreb. [...] Frem for at åbne og lukke kapitlerne ét for ét skal EU i et hug åbne alle kapitler, der knytter sig til det indre marked og retsstaten. Kort sagt: EU skal indføre medlemskab af det indre marked som en mellemstation - og først derefter gå videre med det fulde medlemskab. Ved at bide processen over i to vil landene blive udstyret med et troværdigt mål, som de mest veludviklede af dem vil kunne indfri omkring 2025."
Jyllands-Posten, side 21 (04.02.2020)

Sundhed

EU-kommissær: Fælles europæisk indsats kan forebygge mange tilfælde af kræft
Stella Kyriakides, EU-kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Hver dag oplever patienter i Europa, deres familier og venner den enorme bølge af følelser, som en kræftdiagnosticering fører med sig. Usikkerhed om fremtiden, følelser af chok, sorg, vrede eller endog håbløshed. Kræft er et alvorligt sundhedsproblem, som vil påvirke 40 procent af EU's borgere direkte på et eller andet tidspunkt i deres liv. I Danmark dør næsten 16.000 hvert år på grund af kræft. Uden tiltag forventes det samlede antal kræfttilfælde i EU at blive fordoblet inden 2035. [...] Mulighederne er enorme Arbejdet med at mindske antallet af kræfttilfælde i Europa er en topprioritet for mig som EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed. Det er en sundhedsprioritet for vores borgere og for Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen. Det er et område, hvor vi forventes, og hvor vi er fast besluttet på at gøre det bedre og at levere resultater. [... ] For mig er der kun én måde at være virkelig effektiv på, når det drejer sig om at bekæmpe kræft, og det er at gøre indsatsen til en fælles europæisk prioritet. [...] Det er denne samlede kapacitet og de muligheder for handling, som jeg gerne vil mobilisere gennem den fremtidige europæiske kræftplan."
Altinget (04.02.2020)

Udenrigspolitik

Apartheid i Israel-Palæstina
llan Baruch, tidligere israelsk ambassadør i Sydafrika, Namibia, Botswana og Zimbabwe, med flere, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Som israelere, der er dedikerede til en fredelig fremtid for vores land og vores palæstinensiske naboer, erklærer vi vores principielle modstand mod Trumpadministrationens plan for Israel-Palæstina-konflikten. [...] USA's præsident Trump og Israels premierminister Netanyahu opfører sig som to ulve, der forhandler om at spise et får. Frisat af Trump har Netanyahu allerede erklæret sin intention om formelt at påbegynde annektering af Jordandalen og bosættelserne på Vestbredden. Dette er i direkte modstrid med folkeretten og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder resolution 2334. Derfor er vi dybt alarmerede over EU's hidtil svage respons og italesættelsen af planen som en anledning til at igangsætte fredsforhandlinger. [...] Vi kommer hermed med en opfordring til EU: Afvis Trumps plan, og gå i gang med at tage seriøse skridt for at forhindre Israels annektering af Palæstina. Nu, før det er for sent."
Information, side 18 (04.02.2020)

Danmark skal være garant for international ret i Israel-Palæstina
Rasmus Nordqvist, Martin Lidegaard, Karsten Hønge og Christian Juhl, henholdsvis udenrigsordfører for Alternativet, De radikale og SF og Palæstina- ordfører for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Når Donald Trump ikke vil være garant for en regelbaseret verdensorden, må Danmark og EU gå forrest. Vi skal boykotte de få aktører, der konkret finansierer de fleste ulovlige bosættelser, anerkende Palæstina som stat og sikre håndhævelse af folkeretten på begge sider. I sidste uge offentliggjorde præsident Donald Trump sin plan for fred i Israel-Palæstina. Trods fine ord om en tostatsløsning er planen reelt en farlig blåstempling af kontinuerlige brud på folkerettens grundlæggende principper. Nu er det afgørende, at Danmark og EU tør agere modpol til USA og arbejde for en reel løsning på konflikten. [...] Det er længe siden, at EU's udenrigsministre har haft en seriøs diskussion af EU's rolle i Israel-Palæstina-konflikten. Faktisk har Ministerrådet ikke vedtaget såkaldte konklusioner i flere år. Det på trods af, at konflikten uden tvivl har stor regional og global betydning, og at situationen kun har udviklet sig til det værre. EU-landene er samtidig splittet som aldrig før, både hvad angår Israel-Palæstina og en række andre principielle sager. En splittelse, der lidt groft sagt markerer, hvordan de værdier, EU baserer sig på, herunder menneske- og folkeret og grundlæggende retsstatsprincipper, er under pres. Ikke kun uden for EU, men også blandt EU's medlemslande. Netop derfor er det helt afgørende, at EU holder fast i en proaktiv, principfast og rettighedsbaseret tilgang til konflikten, og at Danmark engagerer sig aktivt i at sikre, at det sker.”
Information, side 16-17 (04.02.2020)

Detaljer

Publikationsdato
4. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark