Tirsdag den 5. december

Dagens EU-tophistorie

Sundhed: Fransk og tysk utilfredshed med langsom vaccineudrulning
Mens Storbritannien og Israel vaccinerer på samlebånd, vokser kritikken af myndighederne i flere europæiske lande, skriver flere aviser. Myndighederne klandres for ikke at være effektive og hurtige nok til at benytte den vaccine, verden har ventet på i månedsvis, og som nu er klar. Vaccinationskampagnen mod covid-19 er kommet alarmerende langsomt fra start i en række af især de sydlige EU-lande. Italien, Spanien og - især - Frankrig er knap nok begyndt og de har kun brugt en mindre del af de doser, som p.t. er til rådighed. I Tyskland har man formået at sprøjte første dosis af vaccinen ind i omtrent 238.800 personer og samlet satser regeringen i Berlin på at kunne vaccinere mellem 1,5 og 2 mio. mennesker mod slutningen af januar. Men kritikken er stadig stor i Tyskland, for flere mener, at EU har en alt for langsommelig og bureaukratisk beslutningsproces. Mens USA allerede i juli købte 600 mio. doser af Biontech og Pfizers vaccine, tøvede EU indtil november, hvor der blot blev købt 300 mio. doser. ”Det er svært at forklare, at en god vaccine bliver fremstillet i Tyskland, men bliver givet hurtigere i andre lande,” siger den bayerske ministerpræsident Markus Söder, CSU ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Tidsfaktoren er afgørende. Hvis Israel, USA eller Storbritannien er langt foran os med vaccinationen, får de en økonomisk fordel. Spørgsmålet om, hvordan vi økonomisk overstår corona, hænger tæt sammen med, hvor hurtigt vi får vaccinen overstået.” Den hollandske regering, der sjældent har ret meget til fælles med sydeuropæerne, har længe insisteret på først at begynde fredag 8. januar af hensyn til vaccinationsprogrammets ”implementering”, men i går accepterede sundhedsminister Hugo de Jonge dog at ”tyvstarte” onsdag med grupper af sundhedsarbejdere. Men det skete først efter massivt pres fra bl.a. en underskriftsindsamling på Twitter, der nåede op over 12.000 signaturer i løbet af 24 timer, skriver Berlingske.

Kristeligt Dagblad skriver også, at EU kritiseres for at sakke bagud i forhold til lande som USA, Storbritannien og Israel i massevaccination mod coronavirus. Men den tyske avis Süddeutsche Zeitung mener, at kritikken af EU er overdrevet. EU har nølet med at underskrive vaccinekontrakter, men det skyldes, at man i lang tid ikke var klar over, hvilke virksomheder der ville være i stand til at udvikle en brugbar vaccine, og hvem der hurtigst ville få godkendelse. ”Derfor forsøgte EU-Kommissionen forståeligt nok at sprede risikoen og koncentrere sig om de seks mest lovende producenter,” skriver stedfortrædende chefredaktør Alexandra Föderl-Schmid i en kommentar. Selvom Tyskland kom først med en vaccine, kunne landet ikke forlade den fælleseuropæiske linje, for det ville have ført til en ”uværdig nationalistisk distributionskamp” mellem de 27 EU-lande. ”Især fattigere europæiske lande ville have tabt i dette pokerspil. Det ville have forårsaget enorme skader på samhørigheden i unionen, som i øjeblikket skal håndtere Storbritanniens exit. Den fælles vaccine-handling bekræfter, at der trods alt er europæisk solidaritet,” skriver hun.

Briterne tog i går hul på brugen af endnu en vaccine, som end ikke er på vej til at blive godkendt i EU, skriver flere aviser. Den britiske Brian Pinker, en 82-årig dialysepatient, er den første i verden, som har fået en dosis af AstraZeneca-vaccinen, udviklet på Oxford Universitet. Den tyske sundhedsminister Jens Spahn er i disse dage udsat for et veritabelt bombardement af kritik på grund af den sene godkendelse af Pfizer-vaccinen, men nu er Jens Spahn igen kommet til tasterne med slet skjulte krav til EU og dets lægemiddelagentur om at sætte fart i godkendelsesproceduren for AstraZeneca-vaccinen. ”Det ideelle vil være en hurtig europæisk godkendelse,” lød Jens Spahns svar til avisen Rheinpost ifølge Berlingske. Siden sensommeren har EU lukket seks aftaler med producenter af vacciner og kommissionsformand Ursula von der Leyen har gentagne gange fremhævet, at unionens vaccineportefølje er den mest omfattende i verden. I august forudbestilte EU 300 millioner doser af AstraZeneca-vaccinen, men mellem jul og nytår fortalte EUs lægemiddelagentur, at man endnu ikke har modtaget en formel ansøgning om at blive godkendt fra AstraZeneca, som producerer og markedsfører vaccinen. Samtidig slår EMA fast, at man mangler data fra de kliniske afprøvninger af vaccinen og afventer resultater fra et stort amerikansk forsøg med vaccinekandidaten. Berlingske skriver også, at Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i går ikke ville tage en beslutning om vaccinen fra Moderna, hvilket ellers var ventet. I stedet forventes det, at EMA siger god for vaccinen i morgen.

Berlingske bringer et debatindlæg af journalist Troels Heeger, som blandt andet skriver: ”Har EU sovet i timen, når det gælder indkøb af vacciner? Det spørgsmål sætter lige nu ild til den politiske debat i Tyskland. Og det kan i sidste ende udløse politisk kaos. I tidsskriftet Focus kalder den konservative kommentator Jan Fleischhauer forløbet for ”Angela Merkels mest ødelæggende beslutning i 15 år”. […] Når presset i øjeblikket øges på Angela Merkel og den tyske regering, skyldes det, at europæerne i modsætning til briterne, amerikanerne og israelerne må indstille sig på at vente længe på forsyninger af effektive vacciner. Til gengæld er kommissionsformand Ursula von der Leyen leveringsdygtig i fængende slogans. ”Stronger Together”. Sådan lød det optimistiske kampråb, da EU-landene sidste år besluttede at håndtere indkøb af covid-19-vacciner i fællesskab. Strategien om at gå sammen har ganske vist forhindret, at EU-landene opkøber vacciner for næsen af hinanden, men den har ifølge kritikerne også betydet, at EU nu sukker efter effektive vacciner. […] Flere kritikere er ikke i tvivl om, at ansvaret i sidste ende skal placeres nationalt: Nemlig hos de europæiske regeringer, der besluttede sig for at deponere ansvaret for indkøb hos EU-Kommissionen. ”Med vaccinationen svigter regeringen på ny” hedder det i en leder i avisen Die Welt.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 5, 6, 8, 9, 25; B.T., s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4; Børsen, s. 14

Sundhed: 100.000 skal kunne stikkes dagligt – og andet stik kan vente i seks uger
Mandag meddelte Sundhedsstyrelsen, at den i sine nye anbefalinger for coronavaccinen vil skrive, at andet vaccinestik kan vente i seks uger. ”Vi har sammen med Lægemiddelstyrelsen kigget ned i dokumentationen for både Pfizer- og også Moderna-vaccinen, som vi forventer bliver godkendt snart. Her kan vi se i dokumentationsgrundlaget, at der kan gå op til seks uger mellem hvert stik. Det skriver vi i vores opdaterede retningslinjer,” siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ifølge Politiken. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har konkluderet det samme, men siger også, at EU-lande ikke bør vente mere end seks uger mellem de to doser af vaccinen fra Pfizer og BioNTech. Mandag oplyste BioNTech og Pfizer, at de ikke kan garantere, at beskyttelsen mod coronavirus fra første vaccinestik fortsætter, hvis anden dosis gives senere end de tre uger, som man har testet. Søren Brostrøm understregede på Twitter mandag, at styrelsens beslutning hviler på dokumentation og Sundhedsstyrelsens anbefaling støttes da også af flere danske eksperter.

Børsen skriver, at en ny undersøgelse viser, at topchefer i 310 større danske virksomheder vil indkøbe coronavacciner til sine medarbejdere, hvilket svarer til 70 procent af de adspurgte virksomheder. Undersøgelsen er foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen. Men ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, kommer virksomheder til at vente længe på, at vaccinen bliver frit tilgængelig, så den kan indkøbes til vaccinering i privat regi. “Jeg tror slet ikke, at det er muligt i det første lange stykke tid at købe vaccinen frit. Jeg går ud fra, at de aftaler, der er lavet i den danske stat via EU, om indkøb af vacciner, de betyder, at vaccinerne bliver udrullet, så bestemte grupper får den først, for at de så efterfølgende bliver tilgængelige for den brede befolkning,” siger han. Generelt er han heller ikke meget for, at vaccinering udføres i privat regi udenom staten, da det ifølge ham kan betyde en mindre effektiv udnyttelse af vaccinerne. “Som sundhedsfaglig går jeg meget ind for, at det er staten, som styrer vaccineringen for at mindske spildet, fordi man kommer altid til at diskutere på et eller andet tidspunkt, hvordan skal vi revaccinere. Der vil være nogen, som vil advokere for, at man skal vaccinere hyppigere, end det er nødvendigt for nu bare for at være på den sikre side,” fortæller han.

B.T. skriver i sin leder: ”I alt er der kommet cirka 93.600 doser og Sundhedsstyrelsen forventer, at inden for de første tre uger af januar er cirka 97.500 personer fuldt vaccineret og beskyttet mod covid-19. Det går altså ikke ligefrem over stok og sten med vores vaccinationsprogram, der er den eneste endelige løsning på virus-problemet. […] Det er et faktum, at vi kun har EN vaccine. De to nye kommende vacciner ventes godkendt snarest, men de er endnu ikke kørt gennem det fælles godkendelsessystem i EU. Det er et faktum, at vi i Danmark ikke råder over nok vacciner, der er ganske enkelt købt for få doser af Pfizer-vaccinen. I Tyskland foregår der lige nu en rasende debat om EU's langsommelighed - både i forhold til godkendelser og til indkøbet. Tyskernes påstand er, at landet ganske enkelt ville have stået bedre, hvis de var gået solo og havde håndteret deres egen sundhedssituation uden om EU-systemet. […] Men det går også langsomt her i landet, og for særlig en gruppe må det være udfordrende at se på den udvikling. […] Der er ingen plan for en vaccination af de unge. Lige nu skal de opbevares derhjemme, men hvor længe kan de ikke få svar på. Giv nu de unge et perspektiv. Lav detaljerede planer for deres liv de kommende måneder. Både i forhold til smitten og deres sociale liv. Giv dem vished og håb om et bedre 2021. Det skylder vi dem, når nu de har 'fået så meget på puklen'. De er faktisk bedre end deres rygte.”

Politiken bringer et debatindlæg af Roman Senninger, adjunkt i Statskundskab, Ph.D. Han skriver blandt andet: ”I en uges tid har vi nu vaccineret EU-borgere mod covid-19. Men knap har vi fejret EU-samarbejdet, der har ført til, at vi nu går lysere tider i møde, før kritiske røster hælder malurt i bægeret og mener, at vaccineudrulningen er kommet alt for sent i gang, at vaccinationsdoserne er for få, og at vi dermed må leve med pandemiske tilstande med dertilhørende covid-19-relaterede dødsfald og begrænsninger længere end nødvendigt. I en sådan situation leder man efter en syndebuk, og her synes alle enige om, at det er EU, der har sovet i timen. […] Hvis vi i dag sammenligner EU-Kommissionens handlingsplan fra juni med det, som faktisk skete, kan man kun konstatere, at kommissionen har leveret varen. Den har gjort præcis, hvad den sagde, den ville gøre. Og det er det, kommissionen er god til. Når kommissionen får et mandat, gør den alt, hvad der står i dens magt, for at gennemføre det. Processen er ofte meget arbejdskrævende og tager ofte lang tid, men fokus er beundringsværdigt. […] Har man indsigt i EU-systemet er det dog klart, at det er de nationale politikere, der burde tage ansvaret på sig. For det første har de ikke revideret EU-strategien for køb og udrulning af vaccinen, selv om de har haft mulighed for det undervejs. For det andet er det de nationale politikere, der skaber rammerne for kommissionen. Det nuværende system sikrer, at kommissionen er målrettet, men også ufleksibel, og at borgerne ikke har nogen reel mulighed for at stille kommissionen til ansvar for dens arbejde. Af denne grund bør nationale politikere ikke gemme sig bag kommissionen, men derimod begynde at svare på kritikken.”
Kilder: Politiken, s. 2, 7; Børsen, s. 14-15; B.T., s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Først var de kritiske – nu overvejer flere lande digital valuta
Kina har gennem længere tid ført an i udviklingen af en digital valuta og nu ser flere af verdens største økonomier på at lave deres egne digitale valutaer, men Nationalbanken afviser at have planer om at udvikle en ”e-krone”, skriver Jyllands-Posten. ”Alle taler om Facebooks kryptovaluta, diem, men vi glemmer gorillaen i rummet - og det er Kina,” konstaterer Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet i København og formand for European Blockchain Center tilknyttet universitetet. Ifølge Roman Beck har Kina aldrig lagt skjul på, at den digitale yuan skal kunne bruges internationalt og derfor vil kunne konkurrere med møntfoden udenlands, heriblandt Europa og USA. ”Det er også grunden til, at ECB er på vagt, og hvorfor andre centralbanker nu ser på digitale valutaer - alt for sent. Men i det mindste er de begyndt på det. Mulighederne for at spille en markant rolle er allerede blevet mindre,” siger han. Den Europæiske Centralbank ECB er ikke afvisende overfor digital valuta og i oktober offentliggjorde ECB en rapport, hvori den oplistede en række gode begrundelser for at udvikle en digital euro. ”Fremadrettet er vi nødt til at være klar til at indføre en digital euro, såfremt det bliver nødvendigt. Indtil videre holder vi mulighederne åbne, i forhold til om det skal ske,” skriver Christine Lagarde, der er formand for ECB, i rapporten. Til gengæld er Danmark tilbageholdende, hvilket fremgår af en rapport udgivet af Nationalbanken i december 2017. Karsten Biltoft, der er vicedirektør i Nationalbanken og chef for Finansiel Stabilitet, bekræfter, at holdningen til digital valuta stadig er den samme. ”Fundamentalt set er vores holdning den samme, men vi følger nøje udviklingen hos de centralbanker, der arbejder aktivt med at lave digitale centralbankpenge, også kaldet CBDC. Det er værd at nævne, at ECB og Riksbanken har opregnet en lang række udfordringer ved at indføre CBDC,” fremhæver Karsten Biltoft.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Andre EU-historier

Handel: Tysk hjælpepakke er som skabt til dansk eksport
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Susanne Hyldelund, Danmarks ambassadør i Tyskland. Hun skriver blandt andet: ”Selv om vejen ud af coronaens tåger kan synes træg og trang, kan danske virksomheder allerede nu med fordel trække i nyt arbejdstøj og tænke eksport og nye eksportveje til Tyskland ind i handleplanerne. […] Tyskland er vores største handelspartner, og det ser ikke ud til at ændre sig i mange år fremover. […] Samtidig står Tyskland over for massive investeringer i bl.a. digitalisering og sundhed, som sammen med energiområdet og den grønne omstilling står til at modtage store investeringer fra den tyske (covid-19-) hjælpepakke på hele 130 mia. euro i 2020 og 2021. Heldigvis har danske virksomheder stærke kompetencer på disse vigtige områder, og derfor er det også helt naturligt, at regeringen og vi på de danske repræsentationer i Tyskland retter en særlig stærk og konkret indsats netop på de områder. Det ligger lige til Danmarks højreben. […] Eksportsuccesser kommer dog ikke af sig selv. Så selv om det tyske marked grænser direkte op til Danmark, skal danske virksomheder sørge for at være klædt godt på for at eksportere til Tyskland. Én ting er sikker: En endnu større samhandel med Tyskland vil være til gavn for både danske virksomheder, dansk økonomi og det danske arbejdsmarked. Sammen med en fornyet tro på fremtiden vil det være en af vejene ud af coronamørket.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Interne anliggender: Oplevelsesindustrien er overladt til sig selv
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Michael Bermann, sekretariatsleder, Danske Bowlingcentre, Lasse Wiwe, medejer, Cocks & Cows/NoHo Partners, Lars Werge, direktør, Danske Biografer, Martin Bo Andersen, adm. direktør, Comedy Zoo, Peder Blak, adm. direktør, Old Irish Pub, og Jan Vinther Laursen, adm. direktør, Bone's Restauranter A/S. De skriver blandt andet: ”Selv omgivet af elskede familiemedlemmer var det en trist oplevelse at se statsministerens nytårstale. […] Siden sommerferien har vi ikke kunnet få udbetalt vores kompensation, fordi regeringen har nølet og ventet på EU. Imens er virksomheder tvunget til at dreje nøglen om, og andre mangler tocifrede millionbeløb. Hvis statsministeren virkelig mener, at regeringen ønsker at holde hånden under erhvervslivet, så skal staten udbetale vores kompensation omgående i stedet for at sidde pænt i EU's venteværelse med foldede hænder. Det havde været en anden sag, hvis det drejede sig om de offentligt ansattes løn. Man kunne sagtens have udbetalt vores kompensation og efterfølgende have håndteret den bureaukratiske EU-proces. I stedet har man med stor ligegyldighed valgt den lange vej til vores redning. Vi kan bestemt ikke mærke, at vi er en del af et fællesskab. […] Med inspiration fra sommerpakken bør der etableres en oplevelsespakke, der målrettet støtter den hårdt trængte oplevelsesbranche med nedsatte takster og priser samt støtte til arrangementer. Så får vi også muligheden for at være en del af det fællesskab, statsministeren taler om.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Udvidelse: Hvem står som taber efter strategisk skakspil – Tyrkiet eller EU
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: ”Før det stort anlagte udvidelsestopmøde i København i december 2002 ringede USA's præsident George W. Bush til EU's formand. Han hed Anders Fogh Rasmussen og tog telefonen. Men han var ikke begejstret for det budskab, som lød i telefonen: Giv nu Tyrkiet den dato for, hvornår EU vil indlede optagelsesforhandlinger? Den var hverken Danmark eller mange andre i EU ret meget for at rykke ud med, selv om Tyrkiet allerede i 1987 havde ansøgt om EU-medlemskab og fået et rungende måske som svar. 17 år senere blev Tyrkiet ophøjet til kandidatland og fik dermed EU's blå stempel som potentielt medlemsland. […] I København gik det, som det ofte går i EU: Man finder et kompromis. Tyrkiet fik en betinget dato. Hvis tyrkerne ellers viste, at de ville leve op til kravene om demokrati og menneskerettigheder, så ville EU om et år beslutte, hvornår forhandlingerne kunne gå i gang. […] Efter en svag tilnærmelse har Tyrkiet og EU siden fjernet sig gevaldigt fra hinanden. Måske lagde Erdogan allerede strategien om i de decemberdage i København, da han mødtes med de europæiske regeringsledere under fire øjne på byens førende hoteller. I hvert fald kan man konstatere, at da han året efter selv kom til magten som premierminister, så begyndte Tyrkiet at se sig om efter andre samarbejdspartnere end EU. […] Forholdet er nu så koldt, at EU har indført og muligvis vil indføre flere sanktioner mod Tyrkiet. Heller ikke i USA er der varme følelser. Obama har betegnet Erdogan som en mand, hvis opbakning til demokrati og retsstat kun varer ved, så længe at det konsoliderer hans egen magt. Kunne udviklingen være gået anderledes, hvis Erdogan havde mødt lidt mere åbne arme, eller var forestillingen om tyrkisk EU-medlemskab en intellektuel konstruktion? Uanset hvad svaret må være, så ændrer det ikke på, at Tyrkiet ligger, hvor Tyrkiet nu engang ligger. EU's udfordring med at håndtere sin store muslimske nabo er ikke blevet mindre end dengang, da Erdogan crashede EU's fest i København.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Dansk Folkeparti: EU’s rolle i Brexit-forhandlingerne blev overset
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Kristian Thulesen Dahl, formand og politisk ordfører for Dansk Folkeparti. Til spørgsmålet: ”Hvad er den mest oversete sag i politik i 2020?”, svarer han: ”Brexit har og vil få en meget stor betydning for os alle sammen, og det er et af emner, som har været ikkeeksisterende i nyhedsdækningen, førend her til sidst, hvor man formulerede noget drama om folk, der går ind og ud af at mødelokale, og aftalen faldt på plads. Men den reelle kritiske journalistik om Brexit og EU's rolle i Brexit har været fraværende hele året. De dygtige journalister i Bruxelles, som så har dækket den smule, der har været, står i en rolle, hvor de nærmest er degraderet til at referere, hvad de hører fra EU-Kommissionen. Det er som om, at de almindelige journalistiske principper bliver sat ud af kraft, når det handler om EU, fordi det er uigennemskueligt og svært.” Til spørgsmålet: ”Hvorfor vælger du, som er politisk ordfører for et EU-kritisk parti, at nævne den her sag?” svarer Thulesen Dahl: ”Jeg har altid været meget optaget af EU, fordi jeg mener, at EU blander sig i for mange ting. Jeg har derfor sympati for den britiske beslutning om at melde sig ud. Jeg mener, at man skal have en mulighed for at melde sig ud på fair vilkår, og jeg frygter, at der hos EU har været en hævntørst efter at få det til at gøre ondt på briterne at melde sig ud. Det synes jeg ikke er rimeligt, for det skal være en reel mulighed at kunne melde sig ud, hvis man nationalt mener, at det tjener ens interesser, og det skal briterne også have lov til. Derfor nager det mig, hvis EU-toppen har fået lov til at køre med en sådan dagsorden, hvor de har gjort udmeldelsen svær, fordi der ikke har været større dækning og interesse for det.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Udenrigspolitik: Trumps kupforsøg
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Dette er amerikansk politik anno 2021: 1. Den siddende præsident nægter på anden måned at acceptere resultatet af præsidentvalget i november - også selv om amerikanske domstole, herunder den republikansk dominerede højesteret, i næsten 60 tilfælde har underkendt hans udokumenterede påstande om valgfup. 2. I en timelang telefonsamtale lørdag forsøger USA's præsident med løgne, trusler og slesk tale at overbevise ledelsen i den vigtige delstat Georgia om at ”finde” 11.780 stemmer, så han alligevel vinder delstaten. 3. Samme dag bebuder 11 republikanske senatorer - mere end hver femte republikaner i Senatet - at de som noget ellers uhørt ikke vil anerkende resultatet af det amerikanske præsidentvalg. 4. I samme weekend indrykker ti tidligere forsvarsministre - både republikanske og demokratiske - et indlæg i en af USA's store aviser, hvor de opfordrer militæret til ikke at blande sig i det amerikanske præsidentvalg. Det er, når man lægger brikkerne sammen, at det for alvor står klart for en, at USA ikke bare befinder sig i en demokratisk krise: USA er lige nu udsat for et regulært kupforsøg. […] Det er derfor heller ikke en udvikling, som hverken danske eller andre demokratisk-sindede politikere blot kan trække på skulderen af: Det amerikanske demokrati er under belejring indefra, og fra EU til Nato må vi indkalde USA's ambassadører og sige klart fra. Dette er uacceptabelt.”
Kilde: Politiken, s. 1

Konkurrence: Siger god for Fiat Chrysler-fusion
Den 21. december gav EU-Kommissionen grønt lys til Fiat Chrysler-fusionen, efter at selskaberne gik med til at forpligte sig til bestemte betingelser, der skal sikre, at fusionen ikke går ud over konkurrencen og nu har aktionærerne i PSA Group, der står bag Peugeot, mandag sagt ja til en fusion med Fiat Chrysler. Dermed er parterne nu et skridt nærmere fusionen, som vil skabe verdens fjerdestørste bilproducent.
Kilde: Børsen, s. 18

Finansielle anliggender: Finsk bank ser stort på ECB’s anbefaling om stop af udbytte
Den finske bank Ålandsbanken vil udbetale et udbytte, der går direkte imod de retningslinjer, som det finske finanstilsyn, Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Systemiske Risikoråd har fastlagt, skriver Børsen. Den 12. januar vil bankens bestyrelse udbetale et ordinært udbytte på 0,80 euro pr. aktie samt et yderligere udbytte på 0,20 euro i anledning af bankens 100-årsjubilæum. Jyri Helenius, chef for banktilsynet i det finske finanstilsyn, betegner det over for nyhedstjenesten Bloomberg som “uheldigt”, men erkender samtidig, at tilsynet ikke kan gøre noget ved beslutningen. “Vi forventer, at banker følger anbefalingen, også selvom vi ikke er i stand til at gøre det til et juridisk bindende krav,” siger Helenius.
Kilde: Børsen, s. 12

Interne anliggender: Nyt fund af fugleinfluenza øger dansk tab
Fødevarestyrelsen er i gang med at slå 9000 dyr ned og først om tre måneder åbnes der igen for Danmarks lukrative eksport til lande udenfor EU, skriver Børsen. “Vi er blevet slået tilbage til start. Vi var begyndt at tælle ned til udløbet af tremåneders perioden efter det seneste fund, så vi igen kunne komme til at eksportere til tredjelande. Nu må vi så vente yderligere en tid,“ siger formanden for fjerkræsektionen i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen og fortsætter: “Normalt kan vi jo godt lide de frie markedskræfter - men her rammes vi hårdt. Jeg har ingen grund til at tro, at opfattelsen af dansk og europæisk fjerkræ ændrer sig hos kunderne ude omkring. Men der er mange udbrud i EU lige nu, og vi kan selvfølgelig ikke tvinge kunder på tredjelandsmarkeder til at købe vores produkter. Vi kan ikke gøre andet end passe på, at smitten fra vilde fugle ikke kommer ind i flere besætninger.”
Kilde: Børsen, s. 5