Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 7. januar

Tophistorier

Frygt for ny krig i Mellemøsten
Flere medier skriver om den højspændte situation i Mellemøsten. Ekstra Bladet fortæller, at EU's udenrigsministre holder krisemøde fredag om den anspændte situation, der er udløst af USA's drab på en magtfuld iransk general, og Irans efterfølgende melding om, at landet vil skrue op for berigelsen af uran. Det bekræfter diplomater i Bruxelles. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver på Twitter, at han har talt med EU's udenrigschef, Josep Borrell, om situationen i Mellemøsten. Iran har truet med militær hævn for drabet på Qassem Soleimani, og omvendt bebuder USA's præsident Trump, at han i givet fald vil gengælde med bombning af 52 mål i Iran, herunder også lokaliteter, som ikke er militære, men har kulturel betydning for iranerne. I Storbritannien siger en talsmand for premierminister Boris Johnson ifølge Guardian, at et eventuelt amerikansk angreb på mål, der repræsenterer den iranske kulturarv, vil være et brud på internationale konventioner, og at briterne ikke vil deltage i en sådan aktion.
I går er NATO-landenes ambassadører samlet til hastemøde om Iran. Generalsekretær Jens Stoltenberg bekræfter, at Nato midlertidigt indstiller træningsmissioner i nabolandet Irak. Herhjemme er Folketingets Udenrigspolitisk Nævn ligeledes indkaldt til et møde om situationen i morgen.
Jyllands-Posten skriver, at et stort tilbageslag i kampen mod terror og en ny atomtrussel fra Iran er blandt de mulige følger af konflikten mellem USA og Iran. Derfor var der stor bekymring og alvor i stemmen hos Natos generalsekretær Jens Stoltenberg, da han mandag havde holdt ekstraordinært møde med NATO-landenes ambassadører: ”Vi er enige om at opfordre til tilbageholdenhed og nedtrapning. Vi er klar til at fortsætte træningen, når situationen tillader det,” sagde Stoltenberg.
Mange NATO-lande, heriblandt Danmark, har soldater til stede i Irak, der deltager i både kampen mod Islamisk Stat og uddannelsen af irakiske sikkerhedsstyrker. Men efter sidste uges amerikanske drab på den iranske leder Qassem Soleimani, der var på besøg i Bagdad, har det irakiske parlament opfordret landets regering til at afbryde samarbejdet med udenlandsk militær. Derfor har NATO-landene indstillet alle aktiviteter i Irak indtil videre, mens de europæiske hovedstæder overvejer næste træk. Stoltenberg understregede, at NATO-landene stiller sig bag USA i konflikten. ”Irans destabiliserende opførsel i hele regionen er bekymrende. Alle allierede mener, at Iran ikke må få atomvåben, og har udtrykt bekymring over Irans missilprogram, der også kan nå europæiske allierede,” sagde han. Jens Stoltenberg ønskede ikke at svare på, hvad Nato vil gøre, hvis Iran skulle lancere angreb mod USA og dermed muliggøre aktivering af NATOs musketered. Han oplyste desuden - uden at ville gå i detaljer - at NATO-landene nu er blevet briefet af USA om baggrunden for at dræbe Qassem Soleimani i sidste uge.
I Politiken kan man læse, at det irakiske parlament har opfordret regeringen til at smide USA og de øvrige vestlige lande ud af Irak, men endnu har regeringen ikke truffet en beslutning. ”NATO suspenderer sine aktiviteter og afventer, hvad der sker. Og hvis Nato besluttede at trække sin operation ud, ville det være slag i ansigtet på USA. Det er et forsøg på at maksimere sikkerheden for soldaterne,” siger Peter Viggo Jakobsen. Der er omkring 140 danske soldater på mission i Irak. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lægger vægt på formålet med Danmarks tilstedeværelse.
Jyllands-Posten skriver, også at NATOs enighed om nedtrapning synes ikke at være i centrum hos USA's præsident, Donald Trump, der efter angrebet har fremsat en række trusler mod styret i Iran. Mandag eksempelvis med et tweet om, at ”Iran vil aldrig få et atomvåben”. Bekymringen for iranske atomvåben var også drivkraften bag atomaftalen, som en række stormagter, EU og Iran indgik i 2015, men som USA har forladt, og som Iran herefter i stigende grad har fraveget. Søndag meddelte den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, at ”der ikke længere vil være nogen restriktioner på antallet af centrifuger”. Han holdt dog samtidig en dør åben for, at det store skridt væk fra atomaftalen vil kunne omgøres. I Tyskland erkender udenrigsminister Heiko Maas åbent, at udviklingen ”kan være det første skridt mod afslutningen af aftalen”. ”Vi kan ikke bare med et skuldertræk acceptere, hvad Iran har annonceret,” siger Heiko Maas. Foreløbig forsøger EU dog at holde liv i atomaftalen, understreger en talsmand for EU-Kommissionen. ”Det er i vores interesse at bevare denne aftale. Den er en hjørnesten for europæisk diplomati. Derfor er det meget bekymrende udtalelser, vi har set,” siger en talsmand. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte mandag ifølge AFP, at ”nedtrapning er i Irak og Irans interesse”. EU's udenrigsministre træder ekstraordinært sammen på fredag.
Politiken fortæller, at Trumps angreb er allerede blevet en sejr for Irans styre. Det beviser de gigantiske folkemængder på gaden. ”Trump har foræret Iran den store gave, at hundredtusindvis af iranere i dag er på gaden for at markere deres modstand mod USA. Det i sig selv er en sejr for et styre, som ellers i den grad møder modstand fra befolkningen. Så jeg tror, at det i sig selv på en måde er en midlertidig sejr,” siger Rasmus Elling, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han mener, at folkemængden vil have hævn. Men som USA's præsident, Donald Trump, ikke har været sen til at understrege siden angrebet, er amerikanerne iranerne stærkt overlegne, når det kommer til militær styrke. Så iranerne skal tænke sig godt om. ”Nu er det så spørgsmålet, hvor spektakulær en aktion Iran bliver nødt til at foretage sig over for amerikanske interesser for at tilfredsstille hævnlysten i befolkningen. Der tror jeg bare, at iranerne har erfaring med at tage sig den tid, det tager, og vælge de rette mål. De behøver ikke reagere lige med det samme, og det kan også være, at det ikke er en stor spektakulær aktion, men en masse små, som vi kommer til at se den nærmeste tid,” siger Rasmus Elling.Jyllands-Posten beretter, at kampen mod terrorgruppen Islamisk Stat (IS) vil lide et alvorligt knæk, hvis Irak smider de internationale styrker - herunder de danske - ud af landet. Sådan lyder bekymringen fra en stribe partier i Folketinget, efter at det irakiske parlament lørdag opfordrede landets regering til at sende den internationale, USA-ledede koalition, som Danmark er en del af, ud af Irak på grund af USA's dronedrab på den iranske generalmajor Qassem Soleimani og lederen af den shiamuslimske irakiske militsstyrke, Abu Mahdi al-Muhandis, i Bagdad fredag. Skrækscenariet er ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, at IS atter kan få fodfæste og dermed udgøre en alvorlig trussel mod Vesten og Danmark.
Jyllands-Posten, s. 8-9; Politiken, s. 4, 5; Ekstra Bladet, s. 18-19; Børsen, s. 20 (07.01.2020)

Prioritede historier

Under en måned til Brexit
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i Storbritannien: ”Storbritannien og EU skal nå til enighed om aftale om det fremtidige forhold i løbet af 2020, og Boris Johnson ønsker ingen udsættelse. Et begivenhedsrigt år kulminerede den 12. december, hvor Boris Johnson og De Konservative vandt en storsejr ved parlamentsvalget. En mindretalsregering blev vekslet til det største konservative flertal i tre årtier. Samtidig gik det største oppositionsparti Labour markant tilbage og skal nu bruge energi på at finde en ny leder og en ny politisk platform.Johnsons storsejr betyder, at de seneste års politiske kaos er blevet afløst af en regering, der har styr på tropperne i Underhuset. Forud for valget var der gået et år uden sidestykke i britisk politik. […] Efter den 31. januar følger en 11 måneder lang overgangsperiode som fastlagt i udtrædelsesaftalen. I dette tidsrum vil EU's regelsæt stadig finde anvendelse i Storbritannien, selv om landet altså formelt er udtrådt af EU og ikke længere kan deltage i EU's beslutningsproces. Det giver sikkerhed for en uændret situation for danskere og danske virksomheder i Storbritannien til minimumudgangen af 2020. Overgangsperioden skal anvendes til at forhandle en aftale om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU på plads. De forhandlinger vil uden tvivl komme til at fylde meget af regeringens tid det kommende år. Første skridt for regeringen er at beslutte, hvilket slags forhold til EU den ønsker. Ønskes der en dyb og omfattende aftale, eller går Johnson efter en helt basal frihandelsaftale for varer eller noget ind i mellem de to yderpunkter? Kan EU og Storbritannien ikke nå til enighed, er der i udtrædelsesaftalen åbnet op for, at den britiske regering senest den 1. juli 2020 kan bede om en forlængelse af overgangsperioden med ét eller to år. […] Brexit bliver en realitet pr. 31. januar, og enden på begyndelsen synes dermed at være nået. Herefter skal Storbritannien og EU i gang med den måske hurtigste, mest intensive og i mange henseender mest afgørende forhandling med et land uden for EU, vi nogensinde har indgået i. Vi har alle en interesse i, at det lykkes.”
Jyllands-Posten, s. 18 (07.01.2020)

Klimakampen skaber konflikt
Information skriver, at Tyske landmænd protesterer mod skærpede miljøkrav. Men de er faktisk mere bange end vrede, mener den 23-årige frontkvinde Johanna Mandelkow. Hun vil have Julia Klöckner, Tysklands landbrugsminister og Svenja Schulze, miljøminister, i tale. De to politikere, som med en grøn landbrugspakke og strammere regler for grundvands- og insektbeskyttelse har bragt de tyske landmænds sind så meget i kog, at de i de seneste måneder har lavet stordemonstrationer med tusindvis af traktorer, der har blokeret trafikken i byer som Münster, Hamborg og Berlin. ”Schulze og Klöckner er ikke ligefrem populære herude,” siger Johanna Mandelkow. ”Vi brødføder dem inde i Berlin. Men vi får bare verdensfjerne regler og love tilbage og bliver gjort til syndebukke for alle mulige miljø og klimaproblemer.” I slutningen af november var det Johanna Mandelkow, der stod i spidsen for demonstrationen i Berlin. Her dukkede over 8. 000 traktorer op, og endnu flere vrede landmænd buhede miljøminister Svenja Schulze ud - ikke mindst, da hun hævdede, at forbrugerne har respekt for landbruget, fordi de faktisk lægger i snit over tusind kroner om året til EU-landbrugsstøtte via skatten. En del af striden handler om nitratforurening. EU truer Tyskland med dagbøder i millionstørrelse, fordi der mange steder er for høje belastninger i grundvandet - et problem, som kobles direkte med for store mængder gylle.
Politiken skriver, at forbrugerombudsmanden vil øge kontrollen med CO2-kompensation, efter at Politiken har afdækket flere tilfælde af snyd på markedet. Erhvervsstyrelsen i Danmark udsteder certifikater for, at klimakreditter er blevet opbrugt. Det sker via EU's CO2-kvoteregister. Men styrelsen fører ikke kontrol med, om certifikaterne efterfølgende bliver brugt flere gange, som det var tilfældet i Ungarn. Det oplyser kontorchef i Erhvervsstyrelsen Susanne Thorhauge: ”Erhvervsstyrelsen administrerer EU's CO2-kvoteregister, og vi sikrer, at de oplysninger, der er i registret, er korrekte. Styrelsen udsteder ligeledes certifikater for klimareduktion til de virksomheder, der er registeret i dette register. Hvis en virksomhed herefter misbruger et certifikat, f.eks. ved at videresælge det til flere andre virksomheder, kan der være tale om ulovlig anvendelse af et officielt dokument, og i så fald er det en sag for politiet,” skriver hun.
Politiken, s. 6; Information, s. 10-11 (07.01.2020)

Finansielle anliggender

Centralbankernes uafhængighed er under pres
I et debatindlæg i Børsen, skriver Nikolaj Schmidt, international cheføkonom, Rowe Price: ” Faldende troværdighed og stigende populisme udfordrer centralbankerne og kan medføre ustabilitet i verdensøkonomien. Kort før årsskiftet varslede de amerikanske indkøbschefers forventningsindeks, ISM, at væksten i landets industri daler. Det fik - ikke så overraskende - præsident Donald Trump til Twitter-tasterne. "Fremstillingsindustrien holdes tilbage af en stærk dollar, som holdes oppe af Federal Reserves latterlige politik", lød det. Præsidenten mener, at centralbanken skader USA's konkurrencedygtighed, og vil have formand Jerome Powell til at sænke renten. […] Økonomisk set vil en verden med centralbankernes reducerede uafhængighed være præget af højere inflation, volatile aktiemarkeder og sårbare virksomheder, der rammes af turbulente økonomiske tiltag, hver gang vi nærmer os et valgår. Finansiel stabilitet har ikke høj prioritet for etablerede politikere, der søger at blive genvalgt. Denne uro i realøkonomien efterlader guld- og inflationsrelaterede værdipapirer som de store vindere, og forventningerne til stigende inflation vil over tid føre til pres på valutakurserne. I det forgangne år fik vi en ny formand for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, og i år kommer nye på posten i England og Canada. En af opgaverne for de ledere i 2020 kan blive at beskytte uafhængigheden.”
Børsen, s. 4 (07.01.2020)

Maj Invest-direktør: Europa er en stærk finansiel platform
Børsen bringer et interview med Jeppe Christiansen, administrerende direktør og medejer i milliardforvalteren Maj Invest. Han mener, at Den største lære fra 10'erne er, at EU på trods af ekstreme udfordringer er enormt holdbar. kriserne har synliggjort, hvor stærk EU er, mener direktør for Maj Invest Jeppe Christiansen: "I 10'erne har vi haft den største krise siden etableringen af EU i hele det europæiske system. Og jeg tror faktisk, at EU er meget stærkere, end folk er klar over, og mere holdbar. Vi har fået de største stød, du kan tænke dig. Finanskrisen, lige før 10'erne begyndte, blæste alle banker ned, og bagefter blev Sydeuropa blæst ned, og sidenhen kom Storbritanniens chokudmeldelse, og alligevel står EU og befolkningerne stærkere, end de gjorde før 10'erne." Krisen har gjort EU og euroen stærk frem for svag, og en undersøgelse fra Eurobarometer tilbage i oktober viste, at 65 procent af befolkningen i eurozonelandene mener, at den europæiske valuta er en god ting - kun 25 procent er imod euroen. Det er den største opbakning i euroens historie. Det står i skarp kontrast til ikke kun Paul Krugman, men også de amerikanske nobelprisvindere Milton Friedman og Joseph Stiglitz, der har kaldt euroen for en fejlkonstruktion. "Jeg tror, euroen er mere overlevelsesstærk, end folk er klar over. Hvis du går til USA, så er der mange, der vil sige: Gad vide hvornår det bryder sammen. Og i Asien vil de sige, at EU er ligegyldig, fordi de er gået i stå, og USA stormer videre. Det tror jeg bare ikke på. Jeg tror, EU har mange af de rigtige ting, vi har brug for i fremtiden," lyder det fra Jeppe Christiansen. Han peger på, at netop et stabilt EU med en stabil euro er helt central for Maj Invest og Europa generelt.
Børsen, s. 18-19 (07.01.2020)

Interne anliggender

Dygtige ledere skal kunne koble af for at være hele mennesker
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør, Lederne: ”Ledere arbejder generelt mere end andre, og det er helt naturligt. Men lederne skal være meget bevidste om, at de ikke bliver alt for ensporede og kun tænker på arbejde. De bedste ledere er dem, som også tager sig tid til andre ting. ”Hvis jeg arbejdede hele tiden, ville jeg blive elendig til mit arbejde. For så ville jeg ikke have tid til at tænke mig om og reflektere.” Sådan sagde en af Danmarks mest profilerede ledere, EU-Kommissionens nye næstformand Margrethe Vestager, til Ledelsens Dag sidst i november. Hun bruger det meste af sin tid på tunge sagsakter og vigtige afgørelser i sager mod multinationale selskaber. […] Lederne skal have en grundlæggende respekt for og forståelse af, at der er mere i livet end arbejdet, og de skal selv praktisere den tilgang til tilværelsen. Så kære leder: Du kan med god samvittighed lægge arbejdet til side for en stund og koncentrere dig om en god bog eller den nye serie på Netflix.”
Jyllands-Posten, s. 13 (07.01.2020)

EU-borgere spiser ude for milliarder
Jyllands-Posten fortæller, at borgerne i EU bruger mere end 600 milliarder euro på ikkehjemmelavet mad. Det viser nye tal fra Eurostat, der også kan fortælle, at det svarer til 3,8 procent af EU's bnp. Tallene tager udgangspunkt i årene 2008 til 2018. I 2018 lød forbruget på 602 milliarder euro, svarende til 4.483 milliarder kroner Beløbet betyder, at indbyggerne i gennemsnit bruger 7 procent af deres forbrugsudgifter på såkaldt catering, der blandt andet dækker over restauranter, barer og caféer. Tallene dækker også over mad, der eksempelvis leveres til kunden eller hentes som takeaway, og der er taget udgangspunkt i husholdninger.
Jyllands-Posten, s. 2 (07.01.2020)

I Centraleuropa handler det ikke om demokrati, men partipolitik
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Ivan Krastev er formand for Center for Liberal Strategies i Sofia og forsker ved John W. Kluge Center ved USAs Library of Congress, blandt andet: ” Selvom utallige opinionsmålinger viser, at et overvældende flertal af polakker, ungarere, tjekker og slovakker værdsætter demokrati og retssamfund, har regionen ikke vendt den illiberale drejning, som skete tidligere i dette årti. I 2015 kunne Adam Michnik, den anti-kommunistiske polske dissident og redaktør på det liberale dagblad Gazeta Wyborcza, sige om valgsejren til Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), at »somme tider mister en smuk kvinde besindelsen og går i seng med en stodder«. Men PiS' gentagne succes ved valget i oktober 2019 tyder på, at kvinden har besluttet at gifte sig med ham. […] Den politiske polarisering i Centraleuropa og andre steder har forvandlet idealet om en »borgerrepublik« til en »fanrepublik«. Mens liberale borgere betragter det som et tegn på en højere loyalitet at påpege og rette fejl begået af deres eget parti, nærer fans en nidkær loyalitet uden at tænke eller vige. Jubelen fra begejstrede fans, som har slukket for deres kritiske filter, afspejler og forstærker deres tilhørsforhold, der er central for populisternes forståelse af politik som et spil om loyalitet. […] Udskældt af både populister og anti-populister, foretrækker mange moderate at søge andre steder hen. Takket være EUs åbne grænser, kan det for utilfredse centraleuropæere, som ønsker mere demokrati, være lettere at skifte bopælsland end deres egen regering.”
Berlingske, s. 24-25 (07.01.2020)

Retlige anliggender

Auktionshuse og kunstgallerier bliver nyt værn mod hvidvask
Jyllands-Posten beretter, at Nye hvidvaskregler udvider kredsen af virksomheder, der skal gennemtjekke deres kunder, sådan som bankerne har skullet gøre i årevis. Blandt andet skal kunstgallerier og auktionshuse nu sikre sig, at både køber og sælger er dem, de giver sig ud for at være, når der handles kunstgenstande for mere end 50.000 kroner. Reglerne, der træder i kraft den 10. januar, skal være med til at bremse hvidvask af kriminelle udbytter, forklarer advokat Rasmus Mandøe Jensen, partner i Plesner og ekspert i finansiel regulering. Ifølge Rasmus Mandøe Jensen er der dog ”åbenbare huller i de nye regler”. Det er nemlig kun ved køb af kunstgenstande, at kunderne skal gennemgå hvidvasktjek. Købere af andre auktionsgenstande i samme prisklasse - f.eks. vintagebiler, designklassikere eller luksusure - går så at sige under radaren. Det er ikke lykkedes at få en kommentar til kritikken fra erhvervsminister Simon Kollerup, men i Finanstilsynet forklarer kontorchef Stig Nielsen, at det EU-direktiv, som reglerne udspringer af, kun er målrettet kunstgenstande, og at Danmark altså har valgt ikke at gå videre end direktivet på dette område.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (07.01.2020)

Sundhed

Spiritusbranchen: Forbyd alkoholsalg til unge
Berlingske beretter, at unge danskere drikker alt for meget. Det er sundhedsskadeligt, og derfor bør der indføres et totalforbud mod at sælge alle former for alkohol til unge. Sådan lyder meldingen fra en overraskende kant, nemlig brancheorganisation for vin- og spiritusimportører, VSOD, der nu melder sig i det voksende kor af stemmer, som kræver et opgør med den danske drukkultur. ”Lovgivningen tillader desværre i dag mindreårige på 16 og 17 år at købe ubegrænsede mængder alkohol i butikker i form af for eksempel øl, ciders og alkoholsodavand. VSOD foreslår, at den nuværende 18 års købsgrænse for alkohol i bar- og restaurationsbranchen også bør gælde i butikkerne, og den må også gerne håndhæves strammere end i dag,” lyder det fra formand Carsten Suhr. Forslaget kommer samtidig med, at der fra flere sider udtrykkes bekymring over den danske drukkultur. Senest har en EU-rapport påvist, at både unge og voksne danskere ligger på en klar førsteplads i den drukdisciplin, hvor man indtager store mængder alkohol på én gang. 37 procent af de voksne danskere tilkendegiver således, at de har et ”regelmæssigt stort alkoholforbrug”, hvilket er næsten det dobbelte af EU-gennemsnittet på 20 procent. Konklusionen er, at drukkulturen udgør et ”væsentligt sundhedsmæssigt problem”, der koster liv og bidrager til, at danskerne lever kortest tid af alle i de vesteuropæiske lande. Den klare anbefaling fra EU-systemet er således, at der bør være et langt større fokus på folkesundheden i Danmark.
Berlingske, s. 13 (07.01.2020)

Udenrigspolitik

Erdogan går efter gas og olie i Libyen
Politiken skriver i en analyse: ”Tyrkiet intervenerer i borgerkrigen i Libyen. Præsident Erdogan ønsker adgang til gas og olie, og han afleder opmærksomheden fra problemer hjemme. ”De skal støtte den legitime regering og undgå en humanitær tragedie,” sagde præsidenten, der i slutningen af 2019 også sendte tropper til det nordlige Syrien. Men flere eksperter, såsom den franske militæranalytiker Arnaud Delalande, vurderer i netavisen Slate.fr, at den militære tilstedeværelse i første omgang skal yde støtte til de tyrkiske militærrådgivere og droner, der har befundet sig i landet, siden krigen mellem de to rivaliserende regeringer brød ud for alvor i april sidste år. Samtidigt fører præsident Erdogan en intens diplomatisk offensiv mod Grækenland med krav om markante ændringer af grænsedragningerne i Ægæerhavet, og han har udstationeret militære droner på den tyrkisk kontrollerede del af Cypern. Det er meget på én gang, men der er en vis logik i præsident Erdogans aktivitet, og den hedder olie.Dertil kommer et forsøg på at styrke Tyrkiets kriseramte økonomi, ligesom den intense udenrigspolitiske aktivitet skal tjene til at dække over præsidentens indenrigspolitiske svagheder, som senest blev illustreret ved kommunalvalget sidste år, hvor Erdogans parti tabte millionbyen Istanbul. […] Alliancen med regeringen i Tripoli skal også styrke Tyrkiets position som regional stormagt. Problemet er, at Erdogan mangler forbundsfæller. Forholdet til Frankrig er dårligt, EU har ikke tillid til ham, og præsident Trump advarede ham i sidste uge mod en intervention i Libyen, som ifølge den amerikanske præsident kun vil forværre situationen. Hans bedste håb er Rusland. Recep Erdogan og Ruslands præsident, Putin, indgik onsdag en aftale om den såkaldte Turkstream, der fører russisk gas uden om Ukraine til Europa via Tyrkiet. Tyrkiet og Rusland har fælles interesser. Men i Libyen støtter Rusland via private, men delvis regeringskontrollerede militser Tripoli-regeringens og nu Recep Erdogans fjende general Haftar. Spillet er kompliceret, og Erdogan har al mulig interesse i at holde tungen lige i munden.”
Politiken, s. 7 (07.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
7. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark