Tirsdag den 7. juli

Tophistorier

Danmark giver nyt grønt lys til slutspurten for kontroversiel gasledning
Mandag godkendte den danske Energistyrelse brugen af fartøjer med ankre til at lægge de omkring 100 km rør, der mangler og derfor er vejen banet for Nord Stream 2’s sidste etape. USA mener, at Nord Stream 2 vil øge Ruslands kontrol med Europas forsyningssikkerhed og de har nu varslet nye sanktioner mod europæiske virksomheder. Et nyt lovforslag, som vil udvide de nuværende sanktioner, er fremsat med tværpolitisk støtte fra blandt andre republikanske Ted Cruz og demokratiske Jeanne Shaheen. ”Denne nye lov vil en gang for alle fastslå, at de, der er involveret i enhver form for installation af rørledning for projektet, vil møde lammende og omgående sanktioner,” skriver Ted Cruz i en udtalelse. Derfor er EU også ved at forberede sig på et nyt opgør med USA om sagen. ”EU's holdning til amerikanske sanktioner mod europæiske selskaber, der udfører legitime og lovlige aktiviteter under europæisk lov, er utvetydig. De er uacceptable og i strid med international lov, og EU er stærkt imod,” skrev EU's udenrigspolitiske repræsentant Josep Borrell til Europa-Parlamentet i juni og han tilføjede, at EU-Kommissionen forbereder et svar på ”ekstraterritoriale sanktioner indført af tredjelande”.

Information har talt med De Radikales mand i EU, Morten Helveg, som for nyligt stemte for, at EU kan subsidiere ny gasinfrastruktur. Han mener, at for at sikre den grønne omstilling er det nødvendigt at støtte etableringen af de nye gasledninger. ”Hvis du trykker på knappen og stopper al fossilt i Europa, så har du millioner af borgere, der går frysende i seng til vinter. Det er den virkelighed, vi er nødt til at arbejde med politisk. Det er en grøn omstilling, ikke et grønt fingerknips,” siger han og fortsætter: ”Vi havde en forhandling med de andre partier og lavede et kompromis. De skal være forenelige med EU's energi- og klimamålsætninger. Der skal ske en evaluering af brugen af vedvarende energikilder forinden. Og det leverer virkelig markante reduktioner. Det er lykkedes at få Frans Timmermans og Kadri Simson (EU-Kommisionens næstformand og EUs energikommissær, red.) til at sige, at det skal ske inden for skiven af Parisaftalen. Det er et konkret politisk fremskridt, som vi ellers ikke havde haft. Det er et spørgsmål om, hvordan man når grønne resultater. Sat på spidsen: Hvad gavner klimaet mest: at man stiller sig uden for forhandlingslokalet og siger nogle høje procentsatser? Eller at man går ind og tager slagsmålene med tyskere og polakker? Jeg er til det sidste.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Baltic Pipe, hvad er det, vil mange nok spørge? Det er en rørledning til transport af naturgas mellem Nordsøen og Polen via Danmark. Anlægsarbejdet er i gang og forventes færdigt i 2022. Til den tid vil man kunne transportere naturgas fra de norske gasfelter til Polen. […] Der er stadig masser af gas i Nordsøen, og Polen har et stort behov for energi. Så langt, så godt, men ethvert projekt, der vedrører fossile brændsler, kan bringe klimaaktivister op i det røde felt. Det gælder også her, hvor en gruppe aktivister har stillet et borgerforslag om at annullere beslutningen om at anlægge Baltic Pipe. […] Det er i dansk interesse at hjælpe polakkerne med en grøn omstilling, som kan reducere Polens CO2-udslip. Det er det, fordi det er det globale udslip, der påvirker klimaet. Det hjælper ikke klimaet nævneværdigt, at danskerne er klimadukse, hvis resten af Europa og verden ikke følger efter. Det er også en klar dansk interesse at svække Ruslands mulighed for at lægge pres på EU-lande, fordi de er afhængige af russisk energi. Baltic Pipe er et godt projekt, der er i dansk interesse og fortjener støtte. Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bør det afvises af Folketinget.”
Jyllands-Posten, s. 9; Information, s. 8; Berlingske, s. 2 (07.07.2020)

Vestager angriber tech-giganter fra USA og Kina
Viceformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager vil rulle et juridisk arsenal ud over USA og Kinas største teknologivirksomheder, skriver Børsen. Den danske EU-kommissær lægger op til flere tiltag: ”Tech-selskaberne skal i EU-landene fremover betale en særskilt digital skat, de skal have øget ansvar for indhold på deres platforme, og de skal forhindres i at dominere og eventuelt udradere mindre konkurrenter ved at fremhæve egne udbud og forretninger på platformene.” Til den amerikanske avis Wall Street Journal siger Vestager: “Det er meget komplekst. Det er ikke gjort bare med en enkelt lovgivning.” Professor Marlene Wind, Københavns Universitet, er sikker på, at Vestager står med en vindersag i både Ministerrådet og Europa-Parlamentet. “Alle erkender, at EU har været for naive med alt for megen fokus på fri og fair konkurrence. Men det har ikke forhindret de store virksomheder i at købe og monopolisere. Vi skal fortsat have lige vilkår, men Vestager vil nu politisk blande sig mere i, hvordan man skal opføre sig, og hvem der skal kunne eksistere i Europa,” understreger Wind og fortsætter: ”I både den polske og ungarske regering er fokus på andre emner. Trump vil selvfølgelig som altid søge splittelse, men Vestagers oplæg er vand på møllen i mange lande, hvor man ønsker regulering over for Kina og vil beskytte EU's egne interesser. EU vil ikke længere udkonkurreres, fordi vi er for pæne og ordentlige.”

Børsen skriver også, at debatten om tech-giganternes monopollignende status i den digitale økonomi og deres indflydelse i det internationale samfund i flere år har været rødglødende. EU's nuværende regler for e-handel er helt tilbage fra 2000, hvor EU-kommissær Margrethe Vestager siger til wsj.com: “Ingen kunne forudsige, hvilken situation vi i dag står i. Hvor platformene ikke bare er kanaler, men selvstændige økosystemer, hvor en stor del af indholdet kapitaliseres af platformene selv.” Over for den amerikanske erhvervsavis svarer Facebook, Google og Amazon ikke direkte på udsigten til flere nye love, der er rettet direkte mod deres forretning. I stedet er det den fælles lobbyist, Kayvan Hazemi-Jebelli, Computers & Communications Industry Association, som svarer med en bemærkning om, at “Kommissionen skal varsomt afveje beviser for potentielle teorier om skade mod potentielle omkostninger ved top-down-intervention.” Det er dog svært at forestille sig, at Margrethe Vestager ikke får næsten enstemmig opbakning i EU-kredsen, når hun blandt andet om beskatningen af tech-giganterne siger, at “i så mange virksomheder er de nødt til at arbejde hårdt for at få et overskud og betale skat. De skal ikke mødes af konkurrenter, der ikke bidrager til samfundet, når de skal konkurrere om kapital, veluddannet arbejdskraft og kunder”.
Børsen, s. 1, 14 (07.07.2020)

Prioritede historier

EU-chef nægter at undskylde
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, optræder kort i en kroatisk valgvideo for det konservative parti HDZ på valgaftenen søndag, men videoklippet var ment som et personligt bidrag, hvilket ikke fremgik tydeligt i den endelige version af videoen. Talsmand for formanden, Eric Mamer, erkender fejlen, men afviser at sige undskyld, skriver flere af dagens aviser. I videoen bliver von der Leyen præsenteret som EU-Kommissionens formand, hvilket ifølge Mamer er en af fejlene. Derudover er det også en fejl, at videoklippet er optaget med samme baggrund som andre officielle videoer, som von der Leyen har optaget i arbejdsøjemed for EU-Kommissionen. Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”De seneste dage har von der Leyen brugt sin autoritet på en måde, der minder om det mest arrogante ved den gamle generation. Som hele Europas majestæt stod Ursula von der Leyen foran et EU-flag i en kampagnevideo lavet til det kroatiske valg, der blev afholdt søndag, og talte til vælgerne. På kroatisk sagde hun: ”Det sikre Kroatien” i en film for den siddende premierminister Andrej Plenkovic fra det liberal-konservative HDZ. Efterfølgende kom klip med andre ledere som Østrigs kansler Sebastian Kurz, Polens præsident Donald Tusk og Irlands premierminister Leo Varadkar, der alle sagde det samme. Det var, som Politicos Florian Eder bemærkede, en af den slags videoer, der skal vise ”folk, hvor gode forbindelser deres leder har”. Og omvendt skal vælgere bringes til at frygte, at hvis de ikke stemmer på Plenkovic, fravælger de hele dette kompetente og profitable netværk. […] En talsperson fra kommissionen har udsendt en beklagelse: ”Det var ment som et bidrag fra hende som person. Det var uheldigvis ikke gjort klart i den endelige version af videoen”. Det er svært at tro på, at kommissionens leder selv skulle tro på, at hun bare optrådte som en personlig bekendt, og at hun slet ikke havde forudset, hvordan hendes autoritet kunne misbruges i den endelige redigering af en valgvideo. Så dum er hun ikke, og det er europæerne heller ikke. Det eneste gode, man kan sige om kommissionens latterlige forsvar, er, at den afslører, at de godt ved, at det bestemt ikke er vejen til en fælles fremtid for hele Europa. Det var ikke HDZ, der misbrugte von der Leyens autoritet. Det var hende selv.”
Berlingske, s. 10; B.T., s. 10; Politiken, s. 5; Information, s. 2 (07.07.2020)

Finansielle anliggender

Banklobby: Finanstilsynet skal hjælpe økonomien bedre på vej
Direktør for Finans Danmark, bankernes brancheforening, Ulrik Nødgaard har i en kronik i Børsen kritiseret Finanstilsynet for stramme regler om bankpolstring i coronatiden. Det europæiske tilsyn i ECB har givet bankerne lov til midlertidigt at have en kapitalpolstring, der ligger under, hvad tilsynsmyndighederne har fastsat, og Federal Reserve i USA har direkte opfordret bankerne til at bruge deres kapitalbuffere på at låne til virksomheder og forbrugere for at holde økonomien i gang. Kritikken er dog ikke, at bankerne skal undtages kapitalkrav, men at tilsynet skal blive bedre til at guide, som centralbanker og tilsyn har gjort det i lande som Storbritannien, Sverige og Norge. “Det er en vigtig pointe, at man ikke skal gå rundt og bekymre sig, om man rammer et regulatorisk klippeskær, og det er det, de udenlandske tilsyn i høj grad har givet deres bankledelser tryghed for,” siger Nødgaard. Finanstilsynet afviser dog kritikken og i et emailsvar lyder det fra direktør for Finanstilsynet Jesper Berg: “Danmark er, sammenlignet med mange andre lande og med finanskrisen, i en privilegeret situation, når det gælder danske penge- og realkreditinstitutters mulighed for at komme igennem covid-19 tilbageslaget, uden at erhvervslivets og husholdningernes adgang til kredit begrænses på samme måde som under finanskrisen. Der er rigeligt med kapital og likviditet til at understøtte dansk økonomi.” Derudover påpeger han, at den fælles regulering giver landene forskellige frihedsgrader for at slække på reguleringen, men det er ikke løsninger, som han mener, der er brug for i Danmark.
Børsen, s. 11 (07.07.2020)

Handel

Kinas kopister er rykket online
Internethandel har nedbrudt den fysiske barriere, der betød, at falske varer hørte hjemme på kinesiske markeder og originalerne i flotte butikker, skriver Information. På verdensplan er salget af falske varer en gigantisk, illegal forretning og ifølge udregninger lavet af OECD og EU's kontor for intellektuelle rettigheder udgør kopiprodukter 3,3 procent af den globale import, hvor omkring 80 procent af kopiproduktionen kommer fra Kina. De enorme pengesummer gør problemet til et internationalt anliggende, men det er også storpolitik og det er blevet en del af den kinesisk-amerikanske handelskrig, hvor Trump og hans handelsrådgivere har udpeget brud på varemærkeregler og tyveri af intellektuelle rettigheder som et af handelsstridens omdrejningspunkter. Det går dog i den rigtige retning og i januar indgik USA og Kina en aftale, hvor det blandt andet fremgår, at Kina vil arbejde for at bekæmpe krænkelser af ophavsretten og salg af falske varer på e-handelssider. Samme måned underskrev Trump en præsidentiel ordre, som har til formål at slå ned på kopiprodukter, før de når frem til amerikanske forbrugere.
Information, s. 10-11 (07.07.2020)

Interne anliggender

Det er tid til en ny europapolitisk aftale
Børsen bringer en kronik af Claus Jensen, formand i CO-industri, Lars Sandahl, administrerende direktør i Dansk Industri og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: ”De globale kriser, vi oplever i øjeblikket, viser, at det er vigtigt, at Danmark forholder sig til Europa og spiller aktivt ind. ”De broer, vi endnu skal opføre, er betydelige”. Sådan sagde Merkel efter fredagens videotopmøde med reference til EU's genopretningsfond og sommerens vanskelige budgetforhandlinger. Men udtalelsen kan i lige så høj grad møntes på Danmarks forhold til Europa. Sjældent har der været så meget brug for, at vi i Danmark forholder os til Europa, spiller aktivt ind med løsninger og finder fælles fodslag herhjemme. Det skyldes fire forhold, der i den grad udfordrer det europæiske fællesskab - og dermed også Danmark. […] Med den historiske økonomiske krise, brexit, klimaudfordringen og den nye globale situation forekommer det mere relevant end nogensinde før, at regeringen tager fat på ambitionen fra det oprindelige forståelsespapir om at vedtage en ny europapolitisk aftale. Den seneste er 12 år gammel! Lad os få bygget en fælles bro herhjemme på tværs af Folketinget - og sammen sikre at Danmark har de bedst tænkelige forudsætninger for at sætte vores præg på udviklingen i Europa - til gavn for danske arbejdspladser, virksomheder, hele vores økonomi og vores fælles ambitioner og mærkesager som klimaet.”
Børsen, s. 4 (07.07.2020)

Italienske orange veste starter protest mod fattigdom under coronakrisen
Virkeligheden i Italien lige nu er, at der på grund af coronakrisen er kommet 1 million nye fattige og jobtabet forventes at runde 500.000 inden årets udgang, skriver Politiken. Mange italienere er blevet desperate, fordi de ikke har fået de økonomiske hjælpepakker, de var blevet lovet af regeringen og de hårdt tiltrængte EU-midler fra genopretningspakken, der skal diskuteres på et EU-topmøde i næste uge, vil tidligst være tilgængelige efter nytår. Antonio Pappalardo, 73, eksgeneral, parlamentariker og pensioneret politichef, er stifter af De Orange Veste - en italiensk pendant til Frankrigs De Gule Veste. Protestpartiet blev dannet sidste år, men har først rigtig fået vind i sejlene på grund af coronakrisen, hvor 40.000 på blot to måneder har meldt sig ind i bevægelsen. De Orange Vestes hovedmål er at vælte ministerpræsident Contes regering og at få Italien ud af EU. ”Covid-19 er et svindelnummer. Der var udbrud i to byer i Lombardiet. Og så lukker man hele landet ned, og hele økonomien går i stå? Det lugter langt væk af noget fordækt,” siger Pappalardo og slår ud med armene.
Politiken, s. 3 (07.07.2020)

Uberettiget kritik
Information bringer et debatindlæg af Rasmus Stoklund, udlændinge og integrationsordfører (S). Han skriver blandt andet: ”Den forhenværende højskoleforstander Erik Boel, som for et par årtier siden var ansat i Socialdemokratiet, skrev i Information den 2. juli et af sine jævnlige indlæg om, hvor skidt alting står til i det gamle arbejderparti. Denne gang er det især statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringens udenrigspolitik, der står for skud. Uden skyggen af belæg påstår Boel, at statsministeren ikke interesserer sig for eller ved ret meget om international politik. Det aner han naturligvis ikke noget om, og han ulejliger sig da heller ikke med at underbygge sine påstande. […] EU-politikken er den også gal med ifølge Boel. Men Boel må da være klar over, at det var Venstre, som for få uger siden satte godt tre årtiers bredt forankret samarbejde om EU over styr? I øvrigt er det da et udtryk for ansvarlighed, at statsministeren ikke blindt accepterer EU-Kommissionens ønsker om øgede EU-budgetter, som vil koste danskerne milliarder af skattekroner. Penge, der vil betyde velfærdsbesparelser herhjemme.”
Information, s. 18 (07.07.2020)

Udenrigspolitik

Det ligner slutningen på Europas amerikanske drøm
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jeremy Shapiro, ph.d., direktør for research i Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR). Han skriver blandt andet: ”USA's præsident Donald Trumps pludselige beslutning om at trække næsten 1.000 amerikanske tropper ud af Tyskland har fremprovokeret endnu en minikrise i de transatlantiske forbindelser. I tråd med hvad der næsten er blevet et ritual i Trump-årene, har USA's europæiske allierede udtrykt deres sædvanlige foruroligelse over beslutningen og udtrykt deres fortsatte engagement i til den transatlantiske alliance. […] Donald Trump har brugt de seneste tre år på at nedgøre Europa ved næsten enhver lejlighed. At beskylde EU (og Kina) for USA's problemer lader til at være blevet en vigtig del af hans salgstale til det amerikanske folk. ”Jeg kæmper så hårdt, som nogen kan kæmpe,” sagde han til en konservativ radiovært den 17. juni, ”mod Kina, mod Den Europæiske Union, der flår os til venstre og højre”. Hvis man ofte nok fortæller nogen, at man ikke kan lide dem, og konstant hævder, at de er det moralske sidestykke til et kommunistisk diktatur, begynder de til sidst at sætte spørgsmålstegn ved, om du virkelig er deres ven. […] Men det nuværende problem er større end bare afsky over for Trump eller Republikanerne. Europæere har mistet troen på USA; de har mistet troen på dens magt og dens kompetence til at lede verden. Bush vækkede ideologisk modvillighed hos mange europæere, men Trump er nærmest en tegneseriefigur.”
Jyllands-Posten, s. 16 (07.07.2020)

Økonomi

Covid-19 økonomien vil være hos os længe endnu
Information bringer en kommentar af Joseph E. Stiglitz, nobelprisvindende økonom og cheføkonom ved Roosevelt lnstitute. Han skriver blandt andet: ”Det er nu flere måneder siden, at økonomier verden over måtte lukke ned som modtræk til COVID-19-pandemien. I krisens første fase forventede de fleste, at vi ville se et V-formet opsving: Godt hjulpet frem af rundhåndede stimuluspakker ville økonomien, efter en kortvarig timeout, komme hurtigt op i samme høje gear som før krisen. Nu skriver vi juli og kan se, at et V-opsving var en ønskedrøm. Verdensøkonomien efter pandemien tegner mat, både i de lande, der som USA har håndteret pandemien ringe, og i lande, der har inddæmmet den. Ifølge IMF vil USA's og EU's økonomier ved udgangen af 2021 være fire procent mindre end i udgangen af 2019. […] Med udsigten til, at COVID-19 vil lamme vores samfund i nogen tid frem, bør vi tage os den nødvendige tid til at sikre, at vi bruger pengene, så de fremmer de rette politiske mål. Da pandemien kom, var det amerikanske samfund martret af racediskrimination og økonomisk ulighed, forringet folkesundhed og destruktiv afhængighed af fossil energi. Nu da regeringen har åbnet for pengekasserne, må offentligheden kræve, at de virksomheder, som skal undsættes, også bidrager til social og racemæssig retfærdighed, bedre sundhed og omstilling til en grønnere, mere vidensbaseret økonomi.”
Information, s. 2 (07.07.2020)