Tirsdag den 8. oktober

Tophistorier

Tesfaye siger nej til at omfordele migranter
Flere af dagens aviser skriver, at Danmark ikke vil deltage i en midlertidig aftale, der lægger op til omfordeling af migranter, som EU-lande blev enige om i slutningen af september. Det har udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) slået fast før et møde tirsdag i Luxembourg, hvor ministre fra EU-landene skal diskutere EU's asyl og migrationspolitik. ”Helt konkret betyder det, at vi ikke ønsker at deltage i den omfordeling, der er blevet aftalt mellem EU-lande den såkaldte Malta-aftale. Vi har i stedet bedt FN om at kunne modtage syriske kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Tyrkiet,” siger Tesfaye ifølge Berlingske. Politiken bringer et interview med Mattias Tesfaye, hvor han blandt andet siger: ”Vi vil som udgangspunkt prøve at tage kvinder og hele familier, det er det, vi har sagt til FN er vores ønske. Og så er det klart, at man omlægger jo ikke Europas flygtningepolitik fra den ene dag til den anden, men vi mener, at det her er et lille skridt, som viser vejen, og det er det signal, vi gerne vil sende til de andre europæiske lande: at det, vi skal, er at bruge flere penge på udviklingshjælp og på humanitær bistand tæt på konflikterne. Vi er ikke principielt modstandere af, at der nogensinde kan omfordeles, men så skal det kun være i absolutte krisesituationer, og det er de lande ikke i nu. Og det andet er, at det skal være folk, som vi ved er flygtninge. Det her kan jo lige så vel være migranter, de har slet ikke fået behandlet deres asylansøgning.” Tesfaye mener ikke, at det er at være usolidarisk over for de lande, der tilfældigvis har kyster mod lande, som folk flygter fra. Han frygter dog, at ved at omfordele folk, som er kommet her til gennem menneskesmuglere, så vil man øge incitamentet til at bruge menneskesmuglerne som vejen til Europa. Tesfaye mener, at opgaven er at patruljere vores ydre grænser og ikke bare lukke folk ind og så begynde at omfordele dem i Europa.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”Den danske regering går hårdt op imod en ny aftale om fordeling af migranter, som Tyskland, Frankrig, Italien og Malta tirsdag vil præsentere på et møde for EU's integrationsministre. […] Ifølge EU-kilder indeholder aftalen dog ingen fordelingsnøgle. Blandt andet fordi den ikke kan sammensættes, før det endelige antal deltagerlande kendes. En EU-embedsmand understreger, at der ikke er tale om en egentlig EU-aftale, men om en frivillig aftale blandt en gruppe medlemslande. På forhånd skulle op mod 10 lande have udtrykt interesse for at deltage. Aftalen er tænkt som midlertidig, foreløbig af seks måneders varighed. Den tidligere italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, valgte sidste år at begynde at lukke landets havne for migrantskibe fra ngo'er, der redder og bistår migranter på deres vej mod Europa. Den nye italienske regering har åbnet havnene igen, men også fastholdt kravet om hjælp fra resten af EU. EU har tidligere forsøgt sig med omfordeling og migrantkvoter, endda obligatoriske, hvilket medførte stor intern splittelse og protester fra de lande, der er imod omfordeling. Og selv om der nu er lagt op til en frivillig aftale, får konceptet stadig hård kritik fra andre modstanderne end Danmark. Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, har kritiseret idéen og erklæret, at åbne italienske havne og migrantkvoter ”er imod Europas sikkerhedsinteresser og kun gavner menneskesmuglerne”.
Information, s. 7; Berlingske, s. 13; Ekstra Bladet, s. 18; B.T. Metro, s. 4; Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 13; Altinget (08.10.2019)

Prioritede historier

Trumf har givet Tyrkiet grønt lys til at invadere det nordlige Syrien
I et markant kursskifte i USAs politik i Syrien har den amerikanske præsident Donald Trump givet Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan grønt lys til, at Tyrkiet kan invadere og bekrige de kurdiske styrker i Syrien - selvsamme gruppe, som amerikanerne ellers har støttet med både penge og personel i kampen mod Islamisk Stat (IS). I erklæringen lyder det dog neutralt, at USA hverken vil støtte eller være involveret i missionen. Trumps nye beslutning er stik imod anbefalinger fra hans rådgivere om at forblive i Syrien for at holde IS nede og samtidig udgøre en modvægt til Irans og Ruslands indflydelse i området. FN er ved at forberede sig på en ny potentiel flygtningekatastrofe: ”Vi håber på det bedste, men er forberedt på det værste,” lød reaktionen mandag fra FNs regionale koordinator for Syrien, Panos Moumtzis, ifølge Berlingske og Kristeligt Dagblad. Stort set alle reaktioner på Trumps melding er negative. Syrian Democratic Forces (SDF) udtrykker stor skuffelse. ”Meldingen i dag (fra USA, red.) var en overraskelse, og vi kan sige, at det er en dolk i ryggen for SDF,” lød det fra talsmand Kino Gabriel ifølge Reuters. Maja Kocijancic, talsmand for EU-Kommissionen, siger ifølge AFP, at nye militære handlinger i området vil ikke bare forværre civile lidelser og føre til massive flygtningebevægelser, det vil også risikere at væsentligt undergrave de nuværende politiske indsatser. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.10.2019)

EU’s rockstjerne Margrethe Vestager får nu et mere magtfuldt repertoire
I dag kl. 14.30 skal Margrethe Vestager til eksamen i EU-Parlamentet og selvom flere kommissærer er blevet afvist, forventer ingen, at Vestager får problemer. Vestager vil sidde med fire parlamentsudvalg foran sig: indre marked-udvalget, retsudvalget, forsknings- og energiudvalget og økonomiudvalget. Det er de fire udvalg, hun skal arbejde med i sin nye rolle, hvor hun beholder sin post som konkurrencekommissær, men også udvider sit politiske repertoire med ansvaret for hele det digitale område. Det bliver en tværgående rolle, hvor hun skal koordinere og sætte retning på EU's politik på det digitale område. ”Vi kan lige så godt indse det: Der er kun to slags virksomheder: De, der allerede er digitale, og de, der snart bliver det,” skriver Vestager, ifølge Politiken, i et af de svar, hun allerede har sendt til udvalgene. Skriftligt har Vestager også skrevet: ”Som konkurrencekommissær vil jeg fortsat holde det løfte, jeg svor i 2014: Jeg vil forsvare loven uden frygt eller favorisering. Men konkurrencelovgivningen kan ikke tackle alle de udfordringer, den digitale omstilling stiller os over for. Derfor må lovgivning og beskyttelse af den fri konkurrence gå hånd i hånd. Det vil give mig mulighed for at bruge den indsigt og generelle markedskendskab, jeg har fået som konkurrencekommissær, når jeg skal udforme lovgivning på det digitale område.”
Politiken, s. 1, 4 (08.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

EU vil beskytte whistleblowere
På et ministermøde mandag vedtog EU-landenes regeringer en række regler for beskyttelse af såkaldte whistleblowere. Det skal fremover være muligt for borgere i alle EU-lande at kunne melde ulovligheder anonymt og sikkert til både ens egen arbejdsgiver og landets myndigheder. “Vi skal skabe en beskyttelse mod at blive fyret eller straffet for at træde frem og sige, at der foregår noget ulovligt her. Hvordan det konkret skal sættes sammen i Danmark, skal vi forhandle med arbejdsmarkedets parter om,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S). Både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet har givet grønt lys og nu også EU's regeringer, hvilket betyder, at reglerne skal indføres i EU-landene inden for to år.<br /><br />
Børsen, s. 20 (08.10.2019)

EU-dagpengeforslag kan give svindel og bureaukrati
Information bringer en kommentar af Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: ”Et flertal i EU vil give udenlandske EU-borgere ret til danske dagpenge efter blot én dags arbejde i Danmark, hvis de ellers har optjent ret til dagpenge i et andet EU-land. Bureaukratisk bøvl og svindel med falske ansættelseskontrakter kan blive resultatet. […] I bedste fald vil forslaget føre til omfattende bureaukratisk bøvl, fordi vi skal føre kontrol med, om de pågældende EU-borgere reelt set har haft et job her i Danmark. Samtidig skal vi så forlange af andre lande, at de også fører kontrol med, om modtagerne af danske dagpenge efterfølgende får arbejde i et andet land, når de er rejst ud af Danmark. Kontrol og administration for fuld galop. […] I værste fald er jeg bekymret for, om lumske bagmænd begynder at arrangere pakkerejser fra Øst- og Sydeuropa til Danmark, hvor man på dag ét får stukket en ansættelseskontrakt fra et svindelfirma i hånden, og på dag to får en fyreseddel og en busbillet hen til jobcenteret og A-kassen. […] Uanset om forslaget droppes eller ej, så efterlader det endnu en ridse i lakken på et EU, som i manges øjne bruger for meget tid på at blande sig i vores danske model, vores lønninger og vores dagpengesystem. I kølvandet på Brexit er der historisk mange danskere, som bakker op om EU. Men man skal være godt naiv, hvis man tror, at den opbakning ikke vil dale, hvis EU ender med at udhule vores dagpengesystem. Derfor vil vi naturligvis fortsætte kampen mod dagpengeforslaget.
Information, s. 17 (08.10.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Investering i forskning er ikke et elitært projekt
Politiken bringer en kronik af Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og Carlsberg A/S. Han skriver blandt andet: ”Danmark har gennem årtier investeret langsigtet i uddannelse, forskning og innovation. Det er en af hovedårsagerne til, at vi i dag er en 'small great nation'. Vi investerer fortsat i forskning, uddannelse og innovation, men vi er ikke længere ambitiøse og visionære nok, som vi var det tilbage i 60'erne, hvor fundamentet for velfærdssamfundet blev grundlagt. […] EU er også på vej med målrettede innovationsprogrammer for at tage konkurrencen op med bl.a. Kina og USA. Men EU bruger dog fortsat kun en sjettedel af det, som disse lande hver især bruger årligt. Det tegner et generelt billede af det, jeg oplever, når jeg rejser rundt i verden. Nemlig at man i mange lande opruster langsigtet inden for uddannelse, forskning og innovation på et helt andet niveau, end vi gør i Danmark. […] Jeg håber inderligt, at mange deler ambitionen om vigtigheden af at formulere en sådan vision for Danmark. Det både fortjener vi, og det tjenes vi bedst med som land. Det kan være med til at sikre grundlaget for vores fantastiske danske velfærdssamfund - også langt ud i fremtiden Og det kan fastholde Danmark som en 'small great nation'.”
Politiken, s. 5-6 (08.10.2019)

Finansielle anliggender

Bank forventer flere politiske lempelser
Børsen skriver, at Jyske Bank vurderer i en renteprognose, at den seneste tids svagere nøgletal og stigende risici for vækstudsigterne betyder, at den Europæiske Centralbank (ECB) sænker sin ledende rente i december, hvilket vil få Nationalbanken til at gøre det samme. “ECB's prognose for inflationen i eurozonen er i intervallet 1-1,5 pct. for 2019-2021, mens markederne indpriser lav inflation i endnu længere tid. Dette understøtter vores prognose, at ECB nedsætter renten igen i december, når den nye ECB-præsident, Lagarde, har overtaget chefstolen fra Draghi 1. november,” skriver Jyske Bank i prognosen.<br /><br />
Børsen, s. 16 (08.10.2019)

Facebooks forsøg på at lave egen valuta støder på kritik i EU
Den digitale valuta Libra, som Facebook sammen med ca. 26 andre internationale virksomheder gerne vil lancere over hele verden, vækker ikke begejstring. Tirsdag skal Europa-Parlamentet grille Valdis Dombrovskis, EU-kommissær med ansvar for finansielle serviceydelser, og det forventes, at den forhenværende lettiske premierminister skal svare på sin holdning til, at verdens største tech-virksomheder vil lancere deres egen valuta. Men til Dombrovskis' svar vil der mangle input fra Libra Association, før han kan melde klart ud om EU-Kommissionens holdning til den kommende digitale valuta. Det er de direkte potentielle kriminelle anvendelsesmuligheder for en digital valuta, som EU vil sikre sig mod. Derudover vil EU-myndighederne vide, hvordan Libras stiftere vil sikre beskyttelse af brugernes data, hvordan man vil kontrollere de reserver i kendte valutaer, man har lovet at stille med, samt Libras egne overvejelser om sikring af den finansielle stabilitet, hvis den potentielt nye kryptovaluta finder udbredt anvendelse.
Børsen, s. 1, 20 (08.10.2019)

Handel

Glem ikke historiens dystre lære: Alle er tabere i en handelskrig
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”Er nogen blevet meget rigere på andres bekostning? Det kan ikke afvises ... Men det kan blankt afvises, at det er frihandelssystemet i sig selv, der har skabt globale problemer med ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper. Det skyldes ene og alene den måde, det enkelte land har indrettet sig på. Læg mærke til, at der ikke er et stort problem i de nordiske lande. Mens andre lande - f.eks. USA og Storbritannien - har oplevet negative sider af globaliseringen, som har givet næring til myter om, at det er den frie handel i sig selv, som skaber de sociale og politiske problemer, der har ført til fænomener som Trump og Brexit. […] Derfor er det meget skræmmende, hvad der foregår netop nu: Dels er en handelskrig mellem USA og Kina under fuld udvikling. Og dels truer en handelskrig mellem USA og EU. Begge tilfælde henvises til, at der er sket brud på de regler, der er forudsætningen for en velordnet frihandel: Kineserne har snydt ved at bryde regler om f.eks. beskyttelse af patenter og andet - og europæerne er netop blevet dømt i WTO for at have givet ulovlig statsstøtte til Airbus-fabrikkerne. Der er endnu ikke faldet dom i en lignende europæisk klage over ulovlig statsstøtte til de amerikanske Boeing-fabrikker. Men USA forbereder sig nu med dommen fra WTO i hånden på at lægge straftold på milliarder af dollars på europæiske varer, f.eks. oste og andre fødevarer. Risikoen for en eskalerende handelskrig er til stede - selv om det burde være tydeligt for enhver, at der kun er tabere på begge sider. […] Hvis en handelskrig mellem USA og EU får lov til at folde sig ud, vil alle tabe på det. Og den globale økonomi risikerer at gå i stå på et tidspunkt, hvor væksten allerede viser en bekymrende nedadgående tendens.”
Berlingske, s. 23 (08.10.2019)

Institutionelle anliggender

Frankrig: Johnson skal bevæge sig yderligere
Frankrig kræver flere konkrete indrømmelser og bevægelse fra den britisk premierminister, Boris Johnson, hvis det skal lykkes at nå en aftale om Brexit om mindre end to uger. ”Frankrig mener, at den aftale, der allerede ligger på bordet mellem EU og Storbritannien, er god, og at det nu er på tide at blive færdige,” sagde Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, mandag ifølge Jyllands-Posten, og han tilføjer: ”Nu er Boris Johnson for nylig kommet med nye forslag. Det var på høje tid, fordi vi er ved at nå slutningen af processen. Der er interessante aspekter i udspillet, men der er stadig problemer.” Frankrig vil i de kommende dage bidrage til forsøget på at finde en løsning, men han understregede, at grænsespørgsmålet er meget vanskeligt at løse, og det er op til briterne at skabe optimisme i forhandlingerne. Det britiske forslag er mødt med skepsis i Bruxelles, alligevel erklærede også udenrigsminister Jeppe Kofod sig en smule mere optimistisk end tidligere, fordi der nu ligger nogle konkrete forslag på bordet fra den britiske regerings side. ”Hvis det er udtryk for et reelt ønske om at forhandle en løsning, er jeg optimistisk. Men der er lang vej igen. Vi skal jo finde en løsning, der sikrer hensynet til den nordirske fredsaftale fra 1998 og integriteten af det indre marked, så der er stadig mange juridiske spørgsmål. Men vi skal gøre alt det, vi overhovedet kan, for at få en aftale. Det er vigtigt for Danmark, Europa og Storbritannien, at vi får en ordnet Brexit,” fastslog Jeppe Kofod.
Jyllands-Posten, s. 12 (08.10.2019)

SF: Kan Timmermans og Vestager sætte en klar retning
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”I dag er der høring af de to kandidater til viceformandsposterne: Margrethe Vestager og Frans Timmermans. Vestager kandiderer til at fortsætte på posten som konkurrencekommissær, men nu også med hele det digitale område. Timmermans er ansvarlig for Europas omstilling til et bæredygtigt samfund uden drivhusgasudledninger, men også uden social slagside. […] Hvis de to kommissærer skal have den fulde støtte fra SF's Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, må de vise, at de formår at samle et ofte splittet ministerråd, så vi har en klar retning for EU. Formår de at sige fra, når de sorte industrier klamrer sig til deres gamle forureningsprivilegier? Og kan de effektivt forsvare europæiske borgeres forventninger til et grønt og socialt Europa, hvor store virksomheder betaler deres skat ligesom alle andre, og hvor vi ikke driver rovdrift på jordens ressourcer? Nu må det være slut med at sende regningen til børneværelset! De to kandidater skal i dag overbevise os om at de kan løfte det ansvar.”
Altinget (08.10.2019)

Interne anliggender

Europas socialdemokrater ser mod Portugal: Costa gjorde det
Jyllands-Posten bringer en kommentar af international korrespondent Jette Elbæk Maressa. Hun skriver blandt andet: ”Portugals socialdemokratiske leder, Antonio Costa, har gjort det, som mange af hans partifæller i Europa drømmer om. Han har skabt fremgang for partiet, og søndag vandt han en valgsejr med tal, som minder om de gode gamle socialdemokratiske tider: 36,6 pct af stemmerne gik til Costas PS-parti. […] I Portugal har Costa talt om indvandring som et gode. Men ikke mindst hans lempelige kur for at hale Portugal ud af krisen og den administration, som EU-trojkaen havde sat landet under, har givet næring til trængte socialdemokrater, som drømmer om, at valg kan afgøres på klassisk fordelingspolitik. Costa er modsat partifællerne i Italien ikke blevet mødt af vrede vælgere, som beskylder regeringen for at være i lommen på EU. Han har vist, at det kan lade sig gøre at nedbringe arbejdsløshed og gæld, og at der kan skabes vækst uden at følge standardmodellen i fra Bruxelles og Berlin. […] Men spørgsmålet er, om glæden varer ved. EU har varslet, at der skal dybere indgreb til, hvis Portugal i længden skal være økonomisk solidt. En ny økonomisk krise kan slå bunden ud af økonomien. Mon Costa så har en mirakelkur nummer to?”
Jyllands-Posten, s. 16 (08.10.2019)

Fagredaktørernes guider: Her er det mest interessante i finanslovsudspillet
Da Nicolai Wammen onsdag præsenterede regeringens bud på, hvordan næste års finanslov skal se ud, var hovedbudskabet,at regeringen vil sætte velfærd først. "I sit udspil til en ny finanslov har regeringen budgetteret med, at det danske tilskud til EU ikke bliver højere end én procent af BNI, som er den nuværende beløbsgrænse for medlemslandene. Det rammer ned i et af de helt store slagsmål for regeringen på EU-området, men det er faktisk et, der primært foregår uden for Christiansborgs mure. I dette halvår tages der for alvor hul på forhandlingerne om EU's budgetramme for 2021 til 2027, og her vil den danske regering kæmpe hårdt for at fastholde EU-landenes bidrag på samme niveau som i dag. Andre medlemslande kalder ellers på flere penge i kølvandet på briternes udtrædelse og nye udfordringer for EU-samarbejdet. Det forventes dog ikke, at der kommer en afklaring af denne slåskamp før til næste år, for der er også lige en anden sag, der stjæler en del tid og opmærksomhed: Brexit, " siger Emma Qvirin Holst, redaktør på Altinget, EU.
Altinget (08.10.2019)

Læren fra Portugal
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Søndag vandt Portugals socialdemokrater med premierminister António Costa i spidsen som ventet parlamentsvalget. […] Portugal blev ramt hårdt af finanskrisen og måtte låne milliarder af IMF og EU, der til gengæld indførte en drakonisk sparepolitik, som drev folk ud af landet og ødelagde væksten. Da Costa kom til magten i 2015, skiftede han retning: Han hævede lønninger og pensioner og stoppede en række besparelser. EU-Kommissionen og Angela Merkel var utilfredse, men Costa stod fast. Og så begyndte økonomien at vokse. Det var ikke magi, Costa fik god hjælp af de internationale konturer, af ECB, olieprisen og turismeboomet, men hans politik var alligevel et markant brud med den fejlslagne sparepolitik. Ikke mindst måden, han gjorde det på, var markant: Som overbevist EU-tilhænger stod Costa hele tiden fast på sine principper over for EU, men samtidig stod han til rådighed og samarbejdede med EU. Hans attitude var sådan cirka den modsatte af Italiens Matteo Salvini, der gav alt og alle fingeren, dengang han ville bryde med EU's politik. Costa har hele tiden udstrålet ro og ansvarlighed, og det gav ham politisk spillerum. […] En afgørende forskel på Portugal og resten af EU er, at landet kun har modtaget ganske få muslimske immigranter, og at indvandring endnu ikke er et centralt politisk spørgsmål. Det kan ændre sig, og så vil Costa og co. gøre klogt i at tage ved lære af deres danske kolleger. Men indtil da er det os andre, der kan lære af António Costa: Man kan rent faktisk godt være progressiv, økonomisk ansvarlig og internationalist på en og samme tid.”
Information, s. 2 (08.10.2019)

Sulejówek takker EU for penge, men betakker sig for formaninger
Forstadskommunen Sulejówek uden for Warszawa er blomstret gevaldigt op, blandt andet på grund af midler fra EU's strukturfonde. Byens PiS-borgmester Śliwa foretrækker dog patriotiske frem for europæiske værdier. Information og journalister fra bl.a. Le Monde, Libération og The Guardian har fået lejlighed til at stille spørgsmål til den polske borgmester. Et af spørgsmålene lyder: ”Frygter du, at konfrontationen mellem EU og PiS-regeringen vil føre til, at Polen og din by kommer til at miste EU-tilskud, som Kommissionen har truet med?” Til det svarer borgmesteren: ”Vi har hele tiden vidst, at vi efter 2020 ikke skal regne med lige så meget som før. Men det tilskriver jeg, at Polens økonomi har vokset sig så stærk. Desuden vil Brexit betyde, at der bliver færre penge at fordele. Jeg kan ikke tro, at vores regerings politik skulle blive afgørende for de næste års EU-tilskudspolitik.” Śliwa fortæller, at i PiS ser de nødig EU udvikle sig til Europas Forenede Stater. ”Vi foretrækker EU som et fællesskab af hjemlande. Den holdning ved jeg, de fleste af mine borgere deler. Jeg synes, at EU i dag har nået et passende integrationsniveau. Unionen bør ikke blande sig i mere. Især behøver vi ikke EU til at fordele flygtninge til Polen. Selv om vores økonomi er bedre, har vi ikke råd, for vi har ikke engang råd til at repatriere efterkommerne af de polakker, som Sovjetunionen deporterede til Sibirien og Kazakhstan. Vi har desuden over én million ukrainere, så vi har allerede taget mod mange udlændinge. Polen skal være et suverænt land,” siger han.
Information, s. 11 (08.10.2019)

Klima

Dan Jørgensen og Niels Fuglsang: Her er tre klimaråd til Timmermans
Altinget bringer et debatindlæg af Dan Jørgensen (S) og Niels Fuglsang (S), henholdsvis klima-, energi- og forsyningsminister og MEP. De skriver blandt andet: ”I dag står den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans skoleret i Bruxelles. Vi har tre gode råd til ham. Timmermans skal som den kommende første næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for klimakampen godkendes af Europa-Parlamentet. Her er det særligt medlemmerne af miljø- og energiudvalget, der skal stille ham kritiske spørgsmål om, hvordan han vil leve op til de flotte hensigter i 'Green Deal for Europe', som den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har stillet i udsigt. Von der Leyen har indstillet Timmermans til at få ansvaret for den grønne dagsorden i EU, som omfatter både klima, miljø og natur. Han skal levere på en meget stor opgave. Den nye kommissionsformand, Ursula Von Der Leyen, har blandt andet forpligtet sig til at fremsætte et forslag om en europæisk klimalov inden for de første 100 dage af Kommissionens embedsperiode. Målet er klart: Europa skal være verdens første klimaneutrale kontinent og frontløber i den grønne omstilling. […] På det overordnede plan er der altså ingen tvivl om, at Danmark og EU trækker i den samme retning. Men organisering gør det ikke alene. Der skal handling bag ordene. Og det bringer os tilbage til høringen af Frans Timmermans i Europa-Parlamentet, hvor medlemmerne af både miljø-, energi- og transportudvalget får mulighed for at teste ham - og om muligt få ham til at love Parlamentet noget om, hvordan han vil forvalte sit mandat.”
Altinget (08.10.2019)

EU-kommissær under skærpet klimapres
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at otte EU-lande heriblandt Danmark appellerer i et åbent brev til Timmermans og EU-Kommissionen, at EU hæver reduktionsmålet fra 40 procent til 55 procent før FN's næste klimakonference i Chile til december.<br /><i><br /> </i>
Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 12 (08.10.2019)

Halløj i luften
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”For tiden tænkes rigtig mange tanker om de stadig tyndere og klimabelastede højere luftlag. For eksempel har organisationen Dansk Luftfart, der blandt andet repræsenterer SAS og de store lufthavne, netop foreslået en klima-afgift på flyrejser. […] Det er nærliggende at tro, at luftfarts-lobbyen melder sig på banen nu for at score et par tiltrængte bonuspoint for at tænke grønt. Og det er endnu mere nærliggende at tro, at flybranchen med forslaget vil imødegå politiske turbulens, der skaber ravage for en transportform, der er uhyrligt forurenende. Dansk luftfart er udmærket klar over, at Danmark er et af de fire EU-lande, der hverken har afgift eller moms på flybilletter. Branchen - og selvfølgelig også passagererne - er ekstremt forkælede, og det kan ikke fortsætte. […] Grøn politik handler om, at vi påtager os ansvaret for årtiers rovdrift på klodens ressourcer og gør noget effektivt for at genoprette den livstruede ubalance. At tro, at ny teknologi vil gøre arbejdet, er katastrofalt naivt. Vi skal selv yde en indsats og sætte grænser for vækst. Til lands, til vands og i luften.”
Ekstra Bladet, s. 32 (08.10.2019)

Migration

Tusinder af palæstinensere forlader Gaza – mange med kurs mod Europa
I over et årti har to millioner palæstinensere i Gaza været spærret inde på et område på størrelse med Langeland, hvor der intet arbejde er at finde, udrikkeligt vand og stort set ingen strøm. Israel siger, at blokaden er nødvendig for at begrænse Hamas - som af både EU og USA bliver betragtet som en terrororganisation, men menneskerettighedsorganisationer mener, at blokaden er kollektiv afstraffelse af to millioner indbyggere, hvoraf to tredjedele nu er afhængige af international nødhjælp. Det skriver Berlingske. For godt halvandet år siden åbnede Egypten op for dem, som kan afsætte 1.200 dollar til et koordineringsgebyr. For dem, som kan betale, tilbyder myndighederne nu et fast track. Ifølge eksperter har omkring 35.000 palæstinensere forladt Gaza indenfor halvandet år uden at vende tilbage. En rundspørge blandt stribens unge befolkning viser, at 61 procent drømmer om at følge trop og for de fleste, som rejser, er drømmedestinationen Europa. Efter at palæstinenserne er kommet til Egypten, går ruten med fly til Tyrkiet, hvor det er relativt nemt at få visum. Her bliver de i dage, uger eller måneder, før de forsøger at komme videre til Grækenland med båd. ”Situationen er værre end nogensinde og venter bare på at eksplodere,” konkluderer en analytiker fra en prominent international tænketank, der som en af få aktører har forbindelser til både Hamas, Det Palæstinensiske Selvstyre og Israel. Han er ikke optimistisk og kan sagtens forstå, hvorfor de unge søger væk.
Berlingske, s. 16-17 (08.10.2019)

Sikkerhedspolitik

Nomineret udenrigschef understreger: Nato er og vil forblive grundstenen i vores fælles forsvar
Josep Borrell, der er udpeget til at blive EU's næste udenrigschef, sagde mandag under høringen i Europa-Parlamentet, at Nato ikke står i kontrast til et stærkere europæisk samarbejde på forsvarsområdet. "Lad os gøre det klart, at Nato er og vil forblive grundstenen i vores fælles alliance og vores fælles forsvar," sagde han ifølge Altinget og tilføjede: "Med udviklingen af det europæiske forsvar vil vi styrke den atlantiske alliance." Den europæiske forsvarspolitik var dog bestemt ikke det eneste på dagsordenen, Josep Borrell svarede også på en hel del udenrigspolitiske spørgsmål. Blandt andet skulle han give sit bud på, hvordan han vil håndtere en stigende trussel fra Rusland og her fastslog han blandt andet, at sanktionerne mod Rusland skal fastholdes. "Den bedste måde at håndtere den russiske ekspansion eller den russiske trussel er at hjælpe Ukraine, styrke Ukraine, styrke deres modstandskraft og deres kapacitet," sagde Josep Borrell.<br /><br />
Altinget (08.10.2019)

Udenrigspolitik

Ny whistleblower melder sig i Ukraine-skandalen
Tirsdag skal USA’s EU-ambassadør Gordon Sondland vidne for Kongressen i Ukrainesagen. Trumps eget forsvar synes mere og mere utilregneligt og ifølge mediet Axios har præsidenten sagt til republikanerne i Repræsentanternes Hus, at hans afgående energiminister Rick Perry i virkeligheden var den, der skubbede på for den telefonsamtale, Trump havde med den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij, der er centrum for hele skandalen. Joe Biden kritiserede også Trump på Twitter søndag: ”Så vidt jeg ved, sker det ikke 'hele tiden', at man beder en udenlandsk regering fabrikere løgne om sine hjemlige politiske modstandere,” skrev Biden med link til et tweet af Trump om samme emne. I kulissen lurer en ny whistleblower med direkte kendskab til Trump-administrationens forhold til Ukraine. ”Jeg kan bekræfte, at mit firma og mit hold repræsenterer flere whistleblowere i forbindelse med den tilgrundliggende klage af 12. august til generalinspektøren for USA's efterretningsagenturer,” tweetede advokat Andrew Bakaj, ifølge Information.
Information, s. 8-9 (08.10.2019)