Tirsdag den 9. oktober

Tophistorier

EU er langt fra klimamålet
Flere medier skriver i dag om konklusionerne i FN´s klimarapport. Politiken skriver i sin analyse: ”De klimavenlige lande kan bruge FN rapporten til at skubbe til de andre, og det vil ske allerede i Luxembourg i dag, hvor klimaministrene blandt andet skal diskutere reduktion af CO2-udledning fra biler. For der er stor uenighed i EU, når det kommer til klima, afhængigt af hvad landene lever af. I dag vil de bilproducerende lande, særligt ovre østpå, holde igen, men det vil Tyskland også. EU-Kommissionen er på de bilproducerende landes hold, og siger 30 procents reduktion frem til 2030, parlamentet siger 40, og ministrene kan lande midtimellem. EU-Kommissionen fremlagde sit budget i foråret. EU-Kommissionen fremlagde sit budget i foråret, 0g klimaet fylder en fjerdedel. Omkring 380 milliarder euro i 2021-27. Det lyder af mange penge, og det er det også, men EU's budget er altså kun godt 1 procent af landenes BNP. Danmarks bidrag svarer f.eks. til Aarhus Kommunes budget. Så hvis temperaturen skal ned, er det ikke nok. Dertil skal selvfølgelig lægges det, der gøres ude i de enkelte medlemslande. Og her er der stor uenighed om, hvor langt man vil gå. Det er i øvrigt usædvanligt, at et klimaskeptisk land som Polen holder meget lav profil. Men det skyldes nok, at Polen er vært for FN's klimakonference COP24. I november kommer EU-Kommissionen med sit forslag til klimastrategien frem til 2050. Måske helt frem til 2070. Og hvad er EU's helt store udfordring? At når det handler om klima, er det ikke nok for et ikkeenigt EU at opnå enighed internt. Her er EU lige så afhængig af resten af verden som af sig selv. I en tid, hvor verdens største økonomi, USA, er skrevet ud af Paris-aftalen og måske følges af et andet stort land. Det er det, Jair Bolsonaro, Brasiliens måske kommende præsident, truer med.” I et debatindlæg i Information skriver, Sanna Vannar, talskvinde for Sáminuorra, Sverige. Maurice og Renaud Feschet, landmænd, Frankrig. Maike og Michael Recktenwald, hotel- og restaurantejere, Tyskland. Vlad Petru, landmand og hyrde, Rumænien. Armando Carvalho er skovejer, Portugal. Alfredo Sendim, landmand, Portugal. lldebrando Conceição, biavler, Portugal. Joaquim Caixeiro, landmand, Portugal. Giorgio Elter, landmand og hotelejer, ltalien: ”Vi opfordrer EU's beslutningstagere til at lytte til videnskaben og øge klimaambitionerne for 2030 på linje med de 1,5 grader. Det er den eneste mulige måde, hvorpå man kan beskytte borgerne imod konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er den eneste måde, denne generation af europæiske politikere vil kunne huskes, som dem der skrev historie til gavn for alle.” De har alle lagt sag an mod EU ved EU-Domstolen. De mener ikke, at EU's klimamål er ambitiøse nok til at beskytte dem og deres familier. Den danske meteorolog Jesper Theilgaard er enig i den kritik, og skriver i et debatindlæg i Politiken: ”Så skete det. Den længe ventede klimarapport fra FN's Klimapanel er landet. Rapporten var imødeset med stor spænding, for det heri fremgår, hvad verden er oppe imod for at kunne overholde Paris-aftalen. Vi ved, at USA ikke kommer med noget officielt, der vil hjælpe. Tyskland udvider brunkulbrydningen i et gammelt skovområde, og fra Brasilien hører vi, at den ene præsidentkandidat overvejer at trække Brasilien ud af Paris-aftalen. Både Polen, Kina og Australien har store kulinteresser, så hvor ligger det progressive? Kan EU løfte opgaven? Nej, i hvert fald ikke alene. Der skal være et bredere globalt samarbejde til stede, så forhåbningen er, at der vil være velvilje fra de fleste lande, så man kan komme et stykke videre. Ganske vist skal klimaproblemet løses globalt, men det må ikke få de enkelte lande til at læne sig tilbage og regne med, at andre lande tager førertrøjen på. For så kommer vi aldrig i mål. Det gælder også Danmark, som ganske vist er et lille land, men i klimamæssig sammenhæng har vi tidligere været en storspiller - og det kan vi blive igen, hvis vi vil.” I Kristeligt Dagblad kan man læse, at tal viser, at Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet markant siden 1990. "Kigger man på den overordnede trend, er der en tendens til et fald i udledningen af drivhusgasser i Danmark, og sådan er det generelt i de fleste europæiske lande. Man kan konstatere, at faldet er ret væsentligt, og det er jo alt andet lige en succes," siger Ole-Kenneth Nielsen fra Institut for Miljøvidenskab. Udviklingen skyldes blandt andet efterlevelse af EU-målsætninger og vores særlige fokus på bæredygtig energi, fortæller klimaprofessor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.
Politiken, s. 1-2, 5, 6; Altinget; Information, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 3, 5 (09.10.2018)

Prioritede historier

Tre journalister dræbt for at søge sandheden
Flere medier skriver i dag, at det står slemt til med pressefriheden i Europa. Berlingske skriver, at for tredje gang på under et år er en af de undersøgende journalister, der holder magten ansvarlig i EU, blevet myrdet. Bulgarske Viktoria Marinovas død bidrager til en morbid tendens. Lørdag midt på dagen blev Marinova brutalt myrdet i en park i byen Ruse i det nordlige Bulgarien. Ifølge journalistorganisationen, Reporters Without Boarders, leder efterforskere nu efter spor i både hendes private og professionelle liv, der kan pege på en årsag til mordet. Det er et faktum, at Marinova senest havde været beskæftiget med en hårdtslående historie om storstilet misbrug af fondsmidler fra EU. Sammen med undersøgende journalister fra den bulgarske journalistorganisation, Bivol, afslørede hun ved hjælp af indsigt i hemmeligholdte revisionsdokumenter svindel i byggeprojekter for hundreder af millioner af kroner. ”Derfor er det også særligt vigtigt at får klarhed over, om angrebet var forbundet til hendes arbejde,” skriver EU's retskommissær, Vera Jourova. I alt blev 65 journalister slået ihjel på verdensplan i 2017 ifølge organisationen Reporters Without Borders. Mens det er velkendt, at journalister lever livet farligt i for eksempel Mexico, Tyrkiet og Rusland, plejede det at være meget usædvanligt, at journalisters arbejde koster dem livet inden for EU. I Politiken kan man læse, at sikkerheden for journalister i EU er truet, hvis drabene ikke opklares. EU-Kommissionen kræver, at drabet på Viktoria Marinova skal efterforskes hurtigt. ”Det skal klargøres, om drabet er forbundet med hendes arbejde,” sagde EU-Kommissionens cheftalsperson, Margaritis Schinas, på et pressemøde mandag.
Berlingske, s. 14; Politiken, s. 6 (09.10.2018)

Brexit-minister ønsker kompromis fra EU
Berlingske skriver, at få dage inden den afgørende Brexit-afgørelse ved EU-topmødet 18. oktober, siger britisk Brexit- minister, at en aftale nu er helt op til EUs kompromisvilje. Den danske udenrigsminister erklærer, at den britiske regering langt fra har flyttet sig nok til at få en aftale på plads med EU. Nu lyder det som om, at de rent faktisk mener det alvorligt. I Danmark og i resten af Europa har det været svært at forlige sig med tanken om, at Storbritannien virkelig kunne forlade EU uden en aftale. Men med mindre end to uger til det afgørende EU-topmøde, som vil definere Brexit, kom den britiske Brexit- minister, Martin Callanan, tomhændet til Danmark til et Brexit-møde i Industriens Hus. Briterne er kommet med et kompromisforslag, og nu er det op til EU at reagere, var budskabet. ”Hør her: Vi har lagt et forslag frem. Vi er gået på kompromis for at få en aftale. Premierministeren har løbet en betydelig politisk risiko. Hun mistede to medlemmer af sit kabinet ved at foreslå det kompromis. Hvis EU ønsker en aftale, må man gå på kompromis til gengæld. Vi venter på at høre det formelle svar,” sagde Callanan. Premierminister Theresa Mays såkaldte ”Chequers deal” blev blankt afvist af EUs regeringsledere og EU-præsident Donald Tusk ved et møde i sidste måned i østrigske Salzburg, men Callanan afviser, at det fortsat skulle være op til den britiske regering at komme med nye indrømmelser for at nå en løsning. I Politiken står der, at i Storbritannien er flere kendte sangere, musikere og producere gået sammen om at skrive et åbent brev til premierminister Theresa May. De er bange for, hvad Storbritanniens exit fra EU vil betyde for deres branche. Altinget skriver, at EU's Brexit-forhandlere er gået i flyverskjul. Den næste uges tid op til et topmøde 17. og 18. oktober er så afgørende og så følsomme, at planen er at holde forhandlingerne så langt ude af offentlighedens søgelys som muligt. EU-Kommissionens såkaldte Artikel 50-taskforce, der leder forhandlingerne med briterne, har gjort klart, at det betyder, at Danmark og de øvrige 26 andre lande må affinde sig med ikke at kunne følge med i detaljerne om, hvordan aftalen kommer til at se ud, før de to parter har fundet frem til noget.
Berlingske, s. 12; Politiken, s. 2; Altinget (09.10.2018)

Italien angriber EU
Børsen skriver, at tilliden til de italienske finansmarkeder ligner i hastigt voksende grad en stang overkogt spaghetti. Konfrontatoriske bemærkninger fra den italienske vicestatsminister, Matteo Salvini, sandsynliggjorde mandag udsigten til et større sammenstød med Europa-Kommissionen og resten af eurolandene om størrelsen af Italiens budgetunderskud næste år. Børsen skriver også, at den italienske vicepremierminister, Matteo Salvini, angiveligt skulle have kaldt formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for Europas egentlige fjende ved en tale i Rom. “Vi er imod Europas fjender, Jean-Claude Juncker og Pierre Moscovici, der har lukket sig inde i en bunker i Bruxelles og bragt frygt og jobusikkerhed til Europa. De seneste års sparepolitik har øget Italiens gæld og gjort Italien fattigere,” sagde Matteo Salvini.
Børsen, s. 12-13, 24-25 (09.10.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Østlande udfordrer nyt udstationeringsdirektiv ved EU-Domstolen
Altinget skriver, at imens arbejdsgivere og arbejdstagere forbereder sig på at tilpasse sig EU's nye udstationeringsdirektiv, har Polen og Ungarn besluttet sig for afprøve direktivet ved EU-Domstolen. "Efter vores mening er reformen og særligt udvidelsen af princippet om lige løn for lige arbejde ikke en beskyttelse af de udstationerede arbejdere. I stedet er det et protektionistisk instrument, som skal forsøge at udelukke visse medlemslande fra andres markeder," skriver Ungarn i en pressemeddelelse.En sådan sag kan være med til at skabe usikkerhed om, hvordan de nye regler skal fortolkes.Det er meningen, at direktivet skal sikre lige løn for lige arbejde. Blandt andet ved at fastslå, at udstationerede medarbejdere i EU-lande skal aflønnes efter de gældende nationale overenskomster i stedet for mindstelønsprincippet, som har været gældende indtil nu.
Altinget (09.10.2018)

Handel

Trumps handelskrig skaber lykke på den anden side af Atlanten
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Asger Aamund, bestyrelsesformand: ”USAs erhvervsliv og skiftende regeringer har i mange år været utilfredse med NAFTA-aftalerne med Mexico og Canada, der er USAs to største handelspartnere. […] Endelig er der EU, som også volder USA kvaler. Trump-regeringen er utilfreds med at skulle betale regningen for de europæiske landes gæld til NATO samtidig med, at der er pålagt høje toldsatser på en række amerikanske produkter. Ikke mindst beklager amerikansk landbrug sig over, at det franske marked er nærmest utilgængeligt for amerikanske fødevarer. EU har formelt erklæret sig rede til en forhandling, men har til Trumps forbitrelse indtil nu ikke været til at slæbe til truget. Foreløbig må vi glæde os over, at Mexico, Canada og USA alle er tilfredse med USMCA.
Børsen, s. 30 (09.10.2018)

Interne anliggender

Fiskere har fået penge i strid med loven
Politiken kan fortælle, at danske fiskere har fået EU-tilskud i strid med loven, og ansøgere er blevet forskelsbehandlet, lyder det fra Rigsrevisionen, som kalder forvaltningen meget kritisabel. Forvaltningen af tilskudskroner til dansk fiskeri er langtfra foregået efter bogen. Det vurderer Rigsrevisionen i en ny kritisk rapport om de danske myndigheders administration af EU-støttekroner til fiskeriet. Danmark modtager i årene 2014-20 cirka 1,55 milliarder kroner fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som blandt andet skal finansiere projekter, der skaber nye jobs og bedre livskvalitet langs de europæiske kyster. Berlingske skriver, at Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, kalder det skræmmende, hvis der er sket forskelsbehandling af fiskere, når de mange EU-penge er blevet fordelt.
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 8 (09.10.2018)

Klima

Der er gået overbudspolitik i plastikproblemer
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jørn Dohrmann MEP, Dansk Folkeparti: ”Verdens problemer med plastikforurening er en politisk varm kartoffel, som man hurtigt kan vinde sympati ved at beskæftige sig med. Det har også EU-Kommissionen opdaget. Som et led i sin overordnede plastikstrategi fremsatte Kommissionen i al huj og hast i maj måned sit lovforslag om 'reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning'. Direktivet skal sætte en stopper, udfase og formindske brugen af en lang række plastikprodukter som vatpinde, sugerør, engangsbestik, krus, flasker og en række andre produkter, der ender op i verdens have. Problemet med forslaget er dog, vi ikke ved, hvilke reelle miljøbesparelser der er at hente. Læser man Kommissionens egen konsekvensanalyse, står det klart, at vi ikke kan finde svar på, hvilken matematisk model man benytter sig af for at regne på gevinsterne ved lovgivningen. Når producenterne nu tvinges til, at eksempelvis sugerør i stedet skal laves af papir og pap, bliver spørgsmålet jo, hvordan det påvirker miljøet, når massefylden i produktet deraf stiger og derfor kræver mere transport, ligesom mere træ skal anvendes til produktionen. Men det kan vi ikke få svar på. Det er selvsagt dårlig videnskab, at Kommissionen hemmeligholder, hvordan den når frem til sine konklusioner. Men det vil Kommissionen ikke åbne op.”
Altinget (09.10.2018)

Migration

Dansk Folkeparti frygter indvandring fra Sydeuropa
Altinget skriver, at regeringen i onsdags fremlagde sit udspil til at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Her vil man sænke beløbsgrænsen til 330.000, men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser. I udspillet lægger regeringen også op til en markedsføringskampagne i sydeuropæiske EU-lande, som skal skaffe arbejdskraft inden for "mangelområder" i Danmark. Socialdemokratiet har sideløbende lagt op til at etablere fem midlertidige jobcentre i Italien, Frankrig og Spanien og på den måde tiltrække udenlandsk arbejdskraft uden at sænke beløbsordningen. Dansk Folkeparti afviser dog at lægge stemmer til nogen af forslagene, siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, efter fredagens første forhandlingsrunde. Partiet frygter, at tiltag som den europæiske tiltrækningskampagne vil øge indvandringen. I et debatindlæg på Altinget argumenterer, Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, imod regeringens tiltag: ”Regeringen vil under dække af, at det handler om at komme administrativt bøvl til livs, snige billig arbejdskraft ind på det danske arbejdsmarked. Det vil ikke bare være ødelæggende for tusindvis af almindelige danske lønmodtagere som for eksempel tømrere, murere og asfaltarbejdere, der i fremtiden skal konkurrere med mennesker fra Kina, Thailand og Indien. Det er også unødvendigt. Vi har allerede flere greb i skuffen. Så lad os bringe dem i spil først!”
Altinget (09.10.2018)

Flygtninge i Danmark har længst vej til ophold
Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark stiller de største krav til flygtninge, der ønsker permanent opholdstilladelse, viser en sammenligning med Tyskland, Holland og Norge Flygtninge har markant længere vej til at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark end i en række lande, vi normalt sammenligner os med. Forskere i Rockwool Fonden har i en ny rapport undersøgt kravene i Tyskland, Norge og Holland. Ifølge fondens forskningsleder, Jacob Arendt Nielsen, har ønsket været at få sat de danske krav i perspektiv. "Når man taler så meget om det, så er det vigtigt at få afklaret, om det er rigtigt eller ej, at Danmark i forhold til andre lande har strenge krav," siger han. En af grundene til, at Danmark har skrappere krav end Tyskland og Holland, er, at Danmark som følge af sit retsforbehold i EU ikke er underlagt samme regler. EU-reglerne betyder eksempelvis, at en flygtning skal tilbydes muligheden for at få permanent opholdstilladelse efter maksimalt fem år, men i Danmark er grænsen sat til otte år.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (09.10.2018)