Torsag den 31. oktober

Tophistorier

Trods klar føring spiller Boris Johnson højt spil
Flere medier skriver i dagens aviser, at den britiske premierminister Boris Johnson spiller højt spil ved at satse på en overvældende valgsejr ved afstemningen den 12. december. Berlingske skriver, at hans klare mål er at genvinde det absolutte flertal, som forgængeren Theresa May tabte, da hun udskrev lynvalg i 2017. Et absolut flertal betyder, at De Konservative kan presse deres Brexit-model igennem uden at tage hensyn til de andre partier. Indtil nu har Johnson nemlig ledet en mindretalsregering, der igen og igen er stemt ned i Underhuset. Avisen skriver også, at Boris Johnsons valgstrategi er at cementere et nyt simpelt budskab: ”Der er to mennesker, der kan blive premierminister - mig eller Jeremy Corbyn. Din støtte vil hjælpe med at holde Corbyn væk fra Downing Street”. Han vil holde fast i, at en valgsejr er den eneste vej til det lovede Brexit, mens Labour-leder Jeremy Corbyn vil forsøge at neddrosle talen om Brexit. I stedet for en grydeklar Brexit-løsning vil Corbyn sælge folket den ”mest ambitiøse og gennemgribende kampagne for reelle ændringer, som vores land nogensinde har set”. Kristeligt Dagblad skriver, at De Konservative i meningsmålingerne umiddelbart står til at blive det største parti med 37 procent af stemmerne mod 24 procent til Labour. Men den store udfordring bliver ifølge avisen, at De Konservative skal vinde 50 valgkredse fra Labour, og det er i kredse, hvor der var store flertal for Brexit ved folkeafstemningen i 2016. Vælgerne er typisk arbejdervælgere, som er meget langt fra den klassiske konservative. Ifølge B.T. metro er lovende meningsmålinger ingen garanti for, at valgresultatet bliver, som Boris Johnson håber. Et andet sandsynligt scenarie er, at mandatfordelingen i parlamentet forbliver stort set uændret, og den situation vil ifølge Henrik Larsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, gøre den videre Brexit-proces ”langt mere uforudsigelig”, og en ny hårdknude i både parlamentet og med EU må forventes. Politiken påpeger, at Boris Johnsons satsning endda kan ende med at koste ham hans eget mandat. Han skal nemlig kæmpe for sin kreds og sit mandat, ligesom alle de andre kandidater i de 533 kredse i England, de 59 kredse i Skotland, de 40 kredse i Wales og de 18 kredse i Nordirland, men at det kan vise sig at være en udfordring. Allerede ved valget i 2017 var der tydelig utilfredshed med Boris Johnson på hjemmefronten. Hvor han i 2015 vandt overlegent med over 10.000 stemmer i overskud, var det i 2017 reduceret til 5.034 stemmer - 50,8 procent af stemmerne. Og siden da, har han ikke gjort meget for at vinde stemmerne i sin valgkreds, Uxbridge and South Ruislip i det vestlige London, tilbage. Han bor ikke derude, det har han aldrig gjort, og mange lokale mindes ikke rigtig at have set ham. I avisens leder skriver Politiken også: ”Man kan næsten kun håbe, at det sker: at briterne besinder sig og sammensætter et parlament, der som minimum kan sikre dem en ny folkeafstemning om det Brexit, der blev stemt igennem i et net af løgne og manipulationer. Men til forskel fra folkeafstemningen i juni 2016 ved vælgerne i dag langt bedre, hvad de stemmer om. De ved, at de ikke bare kan melde sig ud af EU, fordi deres økonomi er dybt afhængig af EU. De ved, at prisen for et Brexit er en grænse, der splitter Nordirland og Det Forenede Kongerige (UK). De ved, at løfterne om at bytte det britiske EU-kontingent ud med nye milliarder til det nedslidte sundhedssystem var en stor løgn. De ved, at USA's præsident Trump ikke bare kommer dem til undsætning med en lukrativ handelsaftale med USA, men sågar har leget med tanken om at kræve adgang for amerikanske firmaer til at drive netop det britiske sundhedsvæsen. Altinget har bedt John Curtice, professor i britisk politik ved Glasgow University, om at vurdere, hvem ender egentlig med at løbe med sejren ved det britiske nyvalg. Hans svar lyder: ”Konservative står helt klart bedst, men til gengæld bliver de virkelig også nødt til at vinde valget, hvis de skal have magten. Det er en asymmetrisk konkurrence, fordi Konservative ikke længere har nogen venner tilbage i Underhuset. Så hvis de ikke får et flertal af pladserne, har de ikke længere opbakning til at sidde i regeringen. På den anden side har Corbyn mulighed for at få opbakning fra både Liberal Democrats og de Grønne, for i sidste ende vil de alle have en anden folkeafstemning om EU. Selvom de er uenige om detaljerne i en ny afstemning."
Berlingske, s. 12, 13, Kristeligt Dagblad, s. 5, Politiken, s. 1, 10, B.T. metro København, s. 8, Altinget (31.10.2019)

Nu vil de give det endnu et skud: Skotland går efter løsrivelse
Politiken skriver i dagens avis, at Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon fra Scottish National Party (SNP), har skudt den kommende valgkamp i gang ved at melde ud, at hun vil gå benhårdt efter at slå de konservative og gennemtrumfe en ny afstemning om skotsk uafhængighed.”Vi er klar til at tage kampen mod de konservative, til at fælde denne udemokratiske regering og give Skotland chancen for at undslippe Brexit og afgøre vores egen fremtid. Skotland er blevet ignoreret og behandlet med foragt af Westminster, og dette valg er en mulighed for at standse det. En sejr for SNP vil være et entydigt og uimodståeligt krav om Skotlands ret til at vælge sin egen fremtid”, siger hun ifølge Politiken til BBC.Men selvom 62 procent af skotterne i 2016 stemte for at blive i EU, så er det ikke ensbetydende med, at sejr er ligetil for SNP og Sturgeon. Partiet er nemlig det eneste, der ønsker en afstemning om skots uafhængighed, og både de konservative, Labour og Liberaldemokraterne havde fremgang ved valget i 2017. Og selv hvis de vinder et klart flertal, så er det kun den halve sejr.
”De skal dog stadig have den britiske regerings godkendelse. Bliver den konservativ, bliver det et klart nej. Under ingen omstændigheder. Så vi har brug for en ny regering, hvis det skal blive virkelighed”, forklarer Stuart Wilks-Heeg, som er leder af den politiske afdeling ved Liverpool University.
Catharina Sørensen, der er forskningschef ved tænketanken Europa, påpeger, at Brexit-problematikken for mange briter er blevet så central, at de er villige til at risikere en splittelse a Storbritannien. ”Brexit er nærmest blevet som en religion, hvor det er vigtigere end et spørgsmål, som ellers er blevet set som fundamentet for identiteten på de britiske øer. Det har flyttet sig i løbet af de seneste tre års Brexit-debat og var tidligere utænkeligt”, siger hun. Seneste afstemning om uafhængighed fra Storbritannien var i 2014, hvor 55 procent stemte nej.
Politiken, s. 10 (31.10.2019)

Prioritede historier

EU's afvisning giver EU-skeptikere på Balkan vind i sejlene
Flere medier skriver i dagens aviser, at EU's afvisning af Nordmakedonien og Albanien har givet alle EU-skeptikere på Balkan vind i sejlene. Jyllands-Posten beskriver, hvordan Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, bruger afvisningen som bevis på, at det er svært at stole på EU. Vucic brugte også EU's beslutning til at retfærdiggøre sin egen politik om styrkede bånd til Rusland og Kina. ”Vi er nødt til at passe på os selv. Det er den eneste vej, det er den eneste tilgang. Alt andet vil være helt uansvarligt,” sagde Vucic, ifølge Jyllands-Posten til Financial Times. Nu har Serbien underskrevet en frihandelsaftale med Den Eurasiske Økonomiske Union, som er et russiskledet handelssamarbejde mellem fem lande. ”Vi ved, at der er stærke pro russiske kræfter især i Serbien. Jeg er sikker på, at russiske diplomater nu arbejder på overtid med budskabet om, at ’der kan I bare se, hvad der sker, når man stoler på EU’,” vurderer Balkan-ekspert Christian Axboe Nielsen fra Københavns Universitet. Politiken skriver også, at kinesisk politi patruljerer på gaden i Beograd under påskud af at beskytte det stigende antal kinesiske turister, der besøger Serbien. I virkeligheden er de kinesiske politibetjente blot endnu en brik i et kompliceret kinesisk fremstød i Europa. Regeringen i Beijing støtter dusinvis af projekter i Serbien. De investerer blandt andet i stålindustrien, og Kina skal allerede have lånt Serbien 38 milliarder kroner som led i et gigantisk infrastrukturprojekt, hvor landene på Balkan fungerer som en strategisk vigtig indfaldsport til Europa. Samtidig håber Serbien at blive optaget i EU næste år. ”Kineserne betragter Serbien som et godt sted, hvor de kan sondere terrænet og vurdere, hvor langt ind på det europæiske marked, de kan komme, for det første med infrastrukturprojekter, men også når det handler om følsom teknologi og militært udstyr”, siger Vuk Vuksanovic, en serbisk forsker, der er tilknyttet London School of Economics. I et debatindlæg i Politiken skriver Peder Munch Hansen, journalist og forfatter til bogen ”Europas uforenede stater”, imidlertid, at afvisningen af Nordmakedonien og Albanien ikke åbner døren for Kina og Rusland, fordi de to lande adskiller sig fra de øvrige Balkan-lande. Han skriver: ”Når Anders Fogh Rasmussen og andre i weekenden beklagede, at visse EU-lande i sidste uge blokerede for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, var argumenterne især, at det strategisk ville være en fejl og åbne døren for, at Kina og Rusland kunne udfylde tomrummet i regionen. Det var ikke fremme, at Albanien og Nordmakedonien adskiller sig klart fra andre EU-lande og vil indtage bundplaceringer på afgørende områder. Tag blot et kig i Eurostat, Transparency International og The Global Competitivenes Index. Når det gælder korruption og bestikkelse, ligger Danmark bedst i EU, mens Bulgarien som nummer 77 af 180 lande i verden ligger lavest af de nuværende EU-lande. Nordmakedonien er nummer 93 og Albanien nummer 99. Og landene har ikke øget deres score i de senere år.”
Jyllands-Posten, s. 12-13, Politiken, s. 9, 10 (31.10.2019)

Putin er glad og Ukraine bekymret efter dansk ja til gasledning
Flere aviser skriver om Nord Stream 2, som nu har fået grønt lys af Energistyrelsen til anlægge sit planlagte rørføringssystem på dansk territorium. Berlingske kalder projektet for en ”brandvarm kartoffel”, fordi anlæggelsen af Nord Stream 2, som er ejet af den statskontrollerede russiske energikæmpe Gazprom, gik i gang i 2015 i skyggen af en flammende militær konflikt mellem Rusland og Ukraine og mindre end et år efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø. På den baggrund har de baltiske lande, Polen og ikke mindst Ukraine indtrængende advaret Danmark og resten af EU om, at en godkendelse ville være en opmuntring til den russiske magtpolitik over for de små nabolande. <b><br /> </b>Altinget skriver, at Danmark, som et af de få lande standse projektet, kunne fordi den planlagte linjeføring lå i dansk havterritorium, men at spørgsmålet udviklede sig til et kompliceret geopolitisk spørgsmål, hvor Tyskland, der har brug for gassen, og Rusland, der leverer den, står på den ene side, og på den anden side står en række interesser i EU, der ikke vil være afhængige af gas fra Rusland, og USA, der er bekymret for den magt, som det vil give russerne. Det fik i 2017 daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at bede EU om hjælp, da Danmark ville få svært ved at sige nej, uden støtte fra EU.

Børsen påpeger, at bekymringerne har været, at Rusland vil have mulighed for at lukke for gassen og dermed bruge rørledningen som afpresning over for Europa under en storpolitisk krise mellem EU og Rusland.

Ifølge Politiken ærgrer flere danske politikere sig, men mener samtidig, at tilladelsen var uundgåelig. ”Ingen ærgrer sig mere end mig”, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R), ifølge Politiken, til Ritzau. Lidegaard er formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget. Han henviser til, at gasledningen øger Europas afhængighed af russisk gas. Heller ikke Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, er begejstret. ”Det har været umuligt for Danmark at sige nej, når ansøgningen lå uden for dansk territorialfarvand. Men det er ingen hemmelighed, at vi i Venstre er og har været ekstremt skeptiske over for Nord Stream 2”.
Berlingske, s. 6, Altinget, Børsen s. 26, Politiken, s. 6 (31.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Regeringen vil kæmpe mod EU-mindsteløn
Snart kommer forslaget om en lovbestemt EU-mindsteløn, og her vil Danmark formentlig igen være på kollisionskurs med EU-flertallet. For mens den tiltrædende kommission vil sikre, at alle europæere tjener en mindsteløn, vil Danmark sikre den danske model, og allerede nu blinker alle røde lamper hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). ”Med socialdemokratiske øjne forstår jeg jo fuldstændig det politiske mål med at gøre det. Men midlet, lovgivning, vil underminere vores kollektive overenskomstværktøj, som vi har brugt for at få en høj levestandard. Det hverken kan eller vil jeg acceptere”, sagde Peter Hummelgaard, da Politiken talte med ham, efter at han havde drukket morgenkaffe med den tiltrædende beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit fra Luxembourg.<br />I dag har 22 af de 28 EU-lande en lovbestemt mindsteløn med lønninger, der går fra 286 euro (2.137 kr.) om måneden til 2.071 euro (15.472 kr.). Bulgarien er i bund, Luxembourg i top.
Politiken, s. 3 (31.10.2019)

V: Det må ikke blive en forretningsmodel at spekulere i den fri bevægelighed
I et debatindlæg på Altinget skriver Hans Andersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V), beskæftigelsesordfører og transportordfører: ”Løn ned til 15 kroner i timen. Skummadrasser presset ind i containere bag pigtråd. Fire toiletter til op mod 200 chauffører. Sådan beskrev flere danske medier forholdene for en lang række filippinske chauffører, der sidste år kørte lastbil i Europa for en dansk vognmand i Padborg. Historien gav selvsagt chokbølger på Christiansborg. […] Episoden i Padborg var et eksempel på, at nogle virksomheder desværre har det som forretningsmodel at spekulere i reglerne om fri bevægelighed. Og det er selvsagt ikke meningen med det samarbejde, vi har i EU, at vi skal acceptere forretningskonstruktioner, som giver unfair konkurrence til de virksomheder - heldigvis langt de fleste - som driver en ordentlig virksomhed, og som har rimelige og anstændige løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte. […] Sammen med blandt andet Arbejdstilsynets særlige tilsyn med store infrastrukturprojekter, hvor der er særlige udfordringer med arbejdsmiljøet, en styrkelse af RUT-registeretn og lovgivning, der har gennemført EU's håndhævelsesdirektiv, og som understøtter indsatsen for ordnede forhold, indførte den tidligere regering en række redskaber, der skal sikre ordnede forhold på blandt andet transportområdet. Og så er EU's vejpakke på vej med godkendelse i Europa-Parlamentet i foråret og vil, ifølge flere daværende medlemmer af Europa-Parlamentet, gøre op med Padborgsager.
Altinget (31.10.2019)

Arbejdsmarkedspolitikpolitik

3F bringer viden fra en kvart million medlemmer til bordet
I et debatindlæg i Information skriver Per Christensen, forbundsformand i 3F: ”I 3F bygger vi ikke vores indflydelse på lobbyfirmaer eller enkeltpersoners styrke eller indflydelse. Vores legitimitet og indflydelse er knyttet til at være i samklang med vores medlemmer. […] 3F's mest konkrete indflydelse ligger naturligt i forhandlingerne om de brancherettede overenskomster. Her sikrer fællesskabet fair løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte på overenskomstdækkede virksomheder - også for ikkemedlemmer. Men derudover søger vi indflydelse på vores medlemmers vegne landet over, kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt, bl.a. i EU, hvor vi har etableret et 3F-kontor i Bruxelles - og med hensyn til mange forskellige temaer, der har væsentlig betydning for 3F's medlemmer: Planlægningen af arbejdsmarkedsuddannelser, kriterier for udbud af offentlige opgaver, socialpolitisk indsats for borgere med nedsat arbejdsevne samt erhvervspolitiske initiativer med hensyn til jobskabelse og vækst, hvor der i de seneste år især er kommet fokus på den grønne omstilling.”
Information, s. 14-15 (31.10.2019)

Det digitale indre marked

Advarsel fra lærere: Dit barns opmærksomhed bliver købt hver dag
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Malene Arp, cand.mag. i dansk og lærer, Valby Morten Samsø Schmidt, master i ikt og læring, lærer: ”Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser, at hver fjerde pige og hver femte dreng bruger mindst 4 timer på sociale medier - og her er ikke indregnet tid brugt på streamingtjenester og spillekonsoller. Antallet af unge, der mistrives, fordi de blandt andet føler sig ensomme, stiger, samtidig med at antallet af unge medlemmer i sportsklubberne falder. Det er et billede af en trist barndommens gade, hvor forældre udstyrer deres børn med en skærm og derefter efterlader dem alene. Det giver ro for en stund, men alle forældre ved, at når der er stille for lang tid, bør vores alarmberedskab gå i gang. Problemet er bare, at vi som forældre har haft alt for stor tiltro til, at vores børn kan forholde sig kritisk til det, de ser, deler, skriver og bruger tid på, på de digitale medier.
I virkeligheden har vi nærmest ingen kontrol over de ting, vi ser på YouTube, hvilke søgeresultater vi får i Google, eller hvad vores data bliver brugt til. Facebooks algoritme har registreret 14.000 danske børn under 16 år med interesse for alkohol og gambling - herunder køb af div. skins i spil som Counter-Strike og Fortnite. Selvom Facebook forklarer registreringen med, at de på den måde kan sende modsatrettede annoncer til børnene og dermed hjælpe dem, så kan man ikke lade være med at tænke, at den registrering kan være nyttig at gemme nogle år for så at målrette annoncer med hasardspil og alkohol til de unge. Faktisk lader det til, at Facebook overskrider FN's børnekonvention om »børns ret til beskyttelse, f.eks. mod krige, vold, misbrug og udnyttelse«, for der er reelt tale om mulig udnyttelse af data, der sætter den unges sundhed og uddannelse på spil. EU må på banen og sikre, at data - og særligt data indsamlet om børns færden på nettet - ikke indsamles og gemmes til en dag, hvor de kan misbruges og anvendes til kommercielt brug.”
Jyllands-Posten, s. 25 (31.10.2019)

Finansielle anliggender

Fald i tillidsindeksene i eurozonen
Børsen skriver, at den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen i oktober faldt til 100,8 fra 101,7 måneden før. Økonomerne havde, ifølge et estimat fra Bloomberg News, forventet en mindre tilbagegang til 101,1. Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen. Tungest vejer industritilliden, som faldt til minus 9,5. Her var der ventet indeks minus 8,8 ifølge Bloomberg News' rundspørge, efter at indekset viste minus 8,9 måneden før.<br /><br />
Børsen, s. 24 (31.10.2019)

Indenrigspolitik

Pelosi sætter Trump under pres i rigsretssag
I dag bliver rigsretssagen mod præsident Donald Trump med stor sandsynlighed formaliseret. Demokraterne stemmer om, hvorvidt høringerne fremover skal foregå for åbne døre. Noget som Republikanerne håber på. Børsen skriver, at Nancy Pelosi, lederen af det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, satser på at bringe en afgørende resolution frem til afstemning i denne uge.<br />Berlingske skriver i dagens avis, at efterforskningen netop er blevet ekstra ubehagelig for Donald Trump. Nu er der nemlig fokus på et møde 10. juli i kælderen under Det Hvide Hus, som Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sammenligner med en ’narkohandel’. Historien om, hvad der skete under Det Hvide Hus den dag, sætter Donald Trumps telefonsamtale 25. juli med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj - samtalen, som oprindeligt fik Demokraterne til at påbegynde deres rigsretshøringer - i et helt nyt perspektiv. Ifølge avisen tog mødet mellem to ukrainske topembedsmænd, USA’s EU-ambassadør, Gordon Sondland, USAs NATO-ambassadør, Kurt Volker, Trumps toprådgiver omkring Rusland, Fiona Hill, og oberstløjtnant Alexander Vindman med sæde i Trumps Nationale Sikkerhedsråd som Ukraine-ekspert, en bizar drejning da gruppen forlod Boltons kontor. EU-ambassadør Gordon Sondland gav ukrainerne besked om i stedet at følge med ham ned til The Ward Room, et rum i kælderen under Vestfløjen, der normalt bliver brugt til møder mellem nationale sikkerhedsrådgivere. Herefter er der nogle modstridende og meget eksplosive beretninger om, hvad der skete, da den nu mindre gruppe samledes i kælderen.
Børsen, s. 26, Berlingske, s. 7 (31.10.2019)

Klima

Pernille Weiss: Sådan gør vi EU-klimamærkning og CO2-told fair
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet: ”Grundlæggende er logikken og hundrede af års erfaring, at markedet er den stærkeste muskel i ethvert samfund. Så når vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre den grønne omstilling, er det dén, vi skal bruge. Ikke forbud, skatter, skam og pegen fingre med den brede pensel. […] Så hvordan sikrer vi fra politisk side en fair og effektiv klimalovgivning? Svaret er blandt andet en EU-klimamærkning, så virksomheder og forbrugere kan gennemskue produkters samlede CO2-aftryk - fra råvarer og produktion til transport og genanvendelse. På samme måde som vi i dag finder det helt naturligt, at færdigpakkede fødevarer har en varedeklaration med oprindelsesland, ingredienser, fedt, kulhydrater, tilsætningsstoffer og så videre.Ved at bruge samme metode for klimaaftrykket kan vi skabe et 360-graders billede af produkternes bæredygtighed - også de led, som ofte bliver overset. Hvor grøn er for eksempel en vare produceret af genbrugsmaterialer, hvis den er fragtet fra den anden side af jorden? Jeg har foreslået, at vi på EU-plan udvikler en "klima-regnemaskine" til brug i så mange sektorer som overhovedet muligt. Det vil gøre forbrugerne i stand til at vælge grønne produkter og derigennem skabe et incitament til producenter og virksomheder. En sådan regnemetode vil ikke være en byrde for EU-landenes konkurrenceevne - men tværtimod styrke den. Den vil gøre os i stand til at lægge en fair og effektiv CO2-told på produkter - både internt i EU og på importerede varer. Dermed sender vi et klart signal til lande, der ønsker at sælge deres varer i Europa, at de skal leve op til vores standarder.”
Altinget (31.10.2019)

Kultur

Kunstner vil fjernes fra museer
Politiken skriver, at Hito Steyerl, der er én af Tysklands mest indflydelsesrige kunstnere, har annonceret et boycut mod tyske museer, der modtager offentlig støtte. Det sker som protest mod Tysklands passivitet over for og våbeneksport til den tyrkiske krigsførelse mod kurderne.<br />”Jeg er træt af, at staten bruger mit arbejde til at aflede opmærksomheden fra sin stiltiende accept af tvangsforflyttelser, etnisk udrensning og krigsførelse og til at give sin politik en aura af tolerance og inkludering”, sagde Hito Steyerl i weekenden, da hun annoncerede sin boykot. Ved åbningen af festivalen 'Herbstsalon' på Maxim Gorki-teatret i Berlin i weekenden viste Hito Steyrl sammen med andre kunstnere en ny video med titlen 'Politisk intervention' med en direkte opfordring til Angela Merkels regering om at ændre politik i forhold til Tyrkiet. Blandt andet kræver Hito Steyerl og kollegerne, at den tyske forbundsregering stopper enhver form for våbeneksport til Tyrkiet.<br /><br />
Politiken, s. 8 (31.10.2019)

Migration

Pernille Weiss: DF byder på kaloriefattig og populistisk skyggeboksning i EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet: I sidste uge gav min gode kollega, Peter Kofod (DF), den gas i plenarsalen i Strasbourg. Han tordnede løs i de få minutters taletid, vi almindelige medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at få tildelt i en af dagordenens mange debatter. Peter Kofod skældte ud på Erdogan. Det kan jeg godt forstå. For han opfører sig hverken demokratisk, ordentligt eller på en måde, som vidner om vilje til fred og godt naboskab mellem EU og Tyrkiet. Erdogan har tillige gang i et foruroligende samarbejde med Putin og det endda med Trumps indirekte velsignelse. Der er i sandhed noget at være vred og bekymret over. Helst på den konstruktive og ansvarlige måde, som peger på løsninger til at tage luften ud af det trusselsbillede, der maler sig stadig mere tydeligt over europæiske borgeres tryghed. Det var tilsyneladende bare ikke i det humør Peter Kofod var forleden. Han kræver i sin svada, at EU trækker sig ud af flygtningeaftalen med Tyrkiet. Men Peter? Betyder det, at flygtninge og illegale migranter er velkomne i EU? Næppe. Heldigvis. Kofod gør sig skyldig i kaloriefattig og populistisk skyggeboksning Og forklaringen på, at det heller ikke er Peter Kofods ønske, kom da også i næste del af hans bandbulle mod Erdogan. I genkendelige vendinger for dygtige politikere fra Dansk Folkeparti, fik den såkaldte "EU-elite" stryg over nakken. Det er deres skyld, at Erdogan opfører sig, som han gør, mener Peter Kofod.
Altinget (31.10.2019)

Peter Kofod: Pernille Weiss render rundt med varm luft og selvretfærdighed
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Kofod (DF), medlem af Europa-Parlamentet: ”Pernille Weiss' (K) angreb Dansk Folkeparti i Altinget for at have leveret ’skyldig i kaloriefattig og populistisk skyggeboksning’ over for EU-eliten - som Pernille Weiss er en del af -, fordi den har lavet den vanvittige flygtningeaftale med Tyrkiet og ikke endegyldigt vil stoppe optagelsesforhandlingerne om EU-medlemskab med Erdogan og Tyrkiet. Jeg ved ikke, om Pernille Weiss reelt ved, hvad hun har skrevet, men hvis det er populistisk at mene, at vi aldrig skulle have indgået flygtningeaftalen med en islamistisk sultan som Erdogan, så kald mig bare populist. […] At blive i et vanvittigt afhængighedsforhold med Erdogan i 5-10 år mere, er ganske enkelt uansvarligt og udtryk for, at man ikke har forstået eller lært noget af migrantkrisen i 2015.Pernille Weiss har ingen løsninger Apropos populisme, så nævner Pernille Weiss i sit indlæg, at tyrkisk medlemskab ’burde smides i mølposen én gang for alle’. Det vil da glæde mig, hvis det var Konservatives holdning, men det afspejler sig bare ikke i Pernille Weiss' stemmeafgivning i EU-Parlamentet. For hun har tre gange på få uger stemt nej til ændringsforslag om endegyldigt stop for tyrkiske optagelsesforhandlinger. Gad vide, om Pernille Weiss ved, hvad hun har stemt? Det giver ingen mening.”
Altinget (31.10.2019)

Økonomi

Tysk justering kan skabe tusindvis af danske job
Pusten er gået af den tyske økonomi, men den Internationale Valutafond mener, at landet kan vende udviklingen ved at øge offentlige investeringer. Berlingske skriver, at den vurdering understøttes af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Ifølge analysen vil det skabe næsten 4.000 arbejdspladser i Danmark, hvis Tyskland drejer lidt på investeringshanen og endnu flere i resten af medlemslandene. ”Tysk økonomi er i bakgear i øjeblikket, og det risikerer på et tidspunkt at skabe flere ledige hænder på arbejdsmarkedet. Øgede offentlige investeringer vil få Tyskland op i et højere vækstmæssigt gear, og samtidig vil der være flere positive effekter på lang sigt,” siger AEs cheføkonom, Erik Bjørsted, til Berlingske. Mere præcist viser analysen fra AE, at en vækstpakke, hvor de offentlige investeringer i Tyskland øges med én procent af BNP i 2020, og hvor niveauet fastholdes i 2021, vil skabe godt 400.000 arbejdspladser i Tyskland og øge landets BNP med 1,2 pct. Hos Dansk Industri (DI) er chefanalytiker Allan Sørensen ikke i tvivl om, at øgede offentlige investeringer vil medføre højere beskæftigelse i Tyskland, ligesom det vil få positiv betydning for beskæftigelsen i de øvrige EU-lande. Ifølge DI’s beregninger vil det dog kun skabe 140.000 job i Tyskland og omkring 40.000 job i resten af EU, hvis Tyskland løfter de offentlige investeringer med én procent af BNP.
Berlingske, s. 12 (31.10.2019)