Torsdag dan 31. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU siger nej til May og opfordrer til at forberede sig på "det værste"
Flere af dagens aviser skriver om Storbritanniens problemer med at få en ny Brexit-aftale med EU. Theresa May fik i Underhuset et flertal for et opgør med det upopulære Brexit-bagstop, men at EU siger nej. Det sætter May i en nærmest umulig situation og kan betyde, at et no-deal Brexit kan blive den eneste udvej. Problemet er situationen omkring den irske grænse. Det lykkedes May at få et flertal på 317 mod 301 om at holde den irske grænse åben med "alternative foranstaltninger" i stedet for det upopulære "bagstop". Allerede seks minutter efter afstemningen blev der udsendt en udtalelse fra Bruxelles, hvor formand for EU-rådet, Donald Tusk, afviste at ændre bagstoppet. Onsdag sagde formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, at afstemningerne i Underhuset "yderligere har øget risikoen for et uordentligt Brexit", også kendt som "no deal"-scenariet, hvor briterne forlader EU uden en aftale. Theresa May håber at kunne fremlægge en ny Brexit-aftale for Underhuset den 13. februar. Det skriver Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, B.T. Metro, B.T. og Politiken. Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver om samme situation og har talt med Dansk Industris europolitiske chef, Anders Ladefoged, som mener, at udviklingen er bekymrende. "Når den britiske regering har fået i opdrag at rejse til Bruxelles for at få noget, som man på forhånd har fået at vide, at man ikke kan få, så er man på vej ind i en meget konfrontatorisk situation," siger Ladefoged til de to aviser.

Børsen skriver, at det britiske parlament tirsdag aften vedtog en hensigtserklæring om ikke at forlade EU uden en aftale. Det skal ske ved at genforhandle en aftale med EU. Onsdag morgen forklarer Carolyn Fairbairn, leder af britisk industris brancheorganisation, CBI, at det britiske erhvervsliv betragter vedtagelsen som "varm luft". "Jeg tror ikke, at der er en eneste virksomhed, der er vågnet op her til morgen og stopper deres forberedelse på et brexit uden aftale som resultat af, hvad der er sket i går. Jeg frygter, at parlamentet måske endda har accelereret det," siger hun ifølge Børsen til BBC Radio. Berlingske bringer en analyse skrevet af Lykke Friis, Berlingskes korrespondent i Tyskland. Hun skriver blandt andet: "Tirsdagens afstemning i Underhuset i London vækker alt andet end jubel i EU. Til EU-landenes store frustration beder briterne nu om eksakt det, som EU allerede har afvist. Et lille håb spirer også. [...] Det britiske Underhus besluttede at sende premierminister Theresa May tilbage til Bruxelles med samme ønske, som EU allerede flere gange har afvist: en genåbning af den nordirske "backstop". Meldingen fra EU er derfor meget klar. Det er ikke umagen værd at bede om det samme én gang til. [...] Inden Theresa May kunne nå at glæde sig over sjældent positive avisforsider hjemme i London, sendte EU's formand, Donald Tusk, via sin danske talsmand en spand koldt vand i Mays retning. Dette skete, kun minutter efter afstemningsresultatet blev offentliggjort og var naturligvis koordineret med hovedstæderne: "Udtrædelsesaftalen er ikke åben for genforhandling. Den er fortsat den bedste og eneste måde, hvorpå vi kan sikre et ordnet britisk exit fra EU." [...] I slipstrømmen på EU's talsmand udsendte Irlands vicestatsminister, Simon Coveney, en meddelelse, hvori han understregede, at ej heller den irske holdning har rykket sig en tøddel: "Backstop er nødvendig, og aftenens udvikling i Storbritannien har ikke ændret på dette."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det lignede en sejr for Theresa May. Tirsdag aften vedtog det britiske underhus en kort tekst med 317 stemmer mod 301: Hvis May tager til Bruxelles og ændrer den såkaldte backstop, vil parlamentet stemme for hendes skilsmisseaftale med EU. Det var et overraskende solidt flertal, de hårde Brexit-folk med Jacob Rees-Mogg i spidsen stemte for, og nu står de konservaitve pludselig relativt samlet. Og May har en plan: Backstoppen skal væk! [...] For EU er Brexit en systemisk risiko, det handler om selve grundlaget for unionen. Det værste, der kan ske for EU, er ikke no deal eller en dårlig deal og fisk. Det værste ville være: At det indre marked og toldunionen bliver kompromitteret - at der ikke opkræves told, og at der strømmer ftalatlegetøj og hormonoksekød ind i frihandelsområdet. At sammenholdet i unionen ødelægges, fordi EU ofrer et medlemslands sikkerhed (Irland) for at lave en aftale med et ikke-medlemsland (Storbritannien). [...] Theresa May har vundet en pyrrhussejr. Ja, hendes parti er rykket sammen, og for første gang længe har hun en plan, der kan komme igennem parlamentet, men briterne har stadig ikke besvaret det mest afgørende spørgsmål: Hvis de ikke vil blive i EU's toldunion og det indre marked, skal der være en grænse - og hvor skal den gå?"

I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Theresa May så svært glad ud, da hun i Underhuset sent tirsdag vandt en række små sejre, faktisk seks af syv mulige. Dem under vi hende gerne; hun har ikke haft meget at smile ad, siden hun i 2016 tog over som Storbritanniens premierminister efter David Cameron, der letsindigt sendte landet ud i en folkeafstemning om EU-medlemskabet uden rigtigt at gøre klart, hvad en udmeldelse ville betyde. [...] Den store knast er det såkaldte bagstop, som skal forhindre en hård grænse mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland på grund af Brexit. Det er vigtigt, for Irland og for resten af EU. For det første, fordi den åbne grænse, der har eksisteret en snes år, sammen med Langfredagsaftalen fra 1999, stort set har afskaffet terroren på den irske ø. [...] Sandt er det, at det er et problem for London, hvis der efter en udmeldelse bliver en bagdør ind og ud af EU, som en åben grænse mellem Irland og Nordirland ville være. Diplomater på begge sider har gennem to år prøvet at finde en løsning, der både sikrer freden og udtrædelsen. Det er ikke lykkedes, derfor bagstoppet som en nødmodel."

I Berlingskes leder skriver avisens debatredaktør Pierre Collignon blandt andet: "Hvorfor skal det være så svært at forlade EU? Og er det overhovedet rimeligt af EU at stille så mange krav til briterne, når de vil forlade samarbejdet? Sådan lyder spørgsmålene - og kritikken - i tiltagende grad, mens uret tikker ned mod 29. marts, som er den automatiske slutdato for britisk EU-medlemskab, hvis parterne ikke enes om udsættelse i sidste øjeblik. Dansk Folkeparti har angrebet EU for urimelig stædighed i Brexit-forhandlingerne. Mandag omtalte partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, en talsmand for EU-Kommissionen som en "gigantbureaukrat", der viste, "hvad det er for en monolit, briterne er oppe imod i forhold til EU". [...] Det er tværtimod de britiske konservative og Theresa May, som udviser en risikabel stædighed ved at blive ved med at stille to selvmodsigende krav til EU. De siger, at de vil bevare de åbne grænser på den irske ø, men de vil på samme tid trække sig ud af ikke bare EU, men også det indre marked og en mulig toldunion med EU. Altså alle de kendte former for samarbejdsrelationer, som kunne sikre åbne grænser. Theresa May forsøger at øge presset på EU ved at lade tiden rinde ud mod 29. marts, hvor vi risikerer et britisk farvel uden nogen aftale, men det skal vi ikke ligge under for. EU-landene skal nu som før bevare roen og sammenholdet. [...] Når det er svært at forlade EU, er det, fordi samarbejdet indebærer fordele, som befolkningerne nødigt giver afkald på. Den erkendelse er mange danskere også nået frem til, og det er grunden til, at DF ikke længere kræver en hurtig folkeafstemning om dansk EU-medlemskab.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 10, 22; Ekstra Bladet, s. 18; B.T., s. 21; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 2, 16; Information, s. 20; Børsen, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Grøn drejebog: Sådan vil EU nå 2030-verdensmål og leve op til Paris-aftalen
Altinget skriver i dag om hvordan EU medlemslandene skal nå FN's bæredygtighedsmål fra klimaaftalen i Paris. I 2017 sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at EU skal danne fortrop i kampen mod global opvarmning. EU har siden skruet op for en række klimaaktiviteter. Senest med et nyt udspil om at gøre EU CO2-neutral i 2050. EU-Kommissionen mener dog ikke det er nok. Onsdag offentliggjorde de en 132- siders rapport, som tegner et billede af, hvordan EU og dets medlemslande kan levere yderligere. "Der er behov for yderligere tiltag, hvis EU og verden skal sikre en bæredygtig fremtid," skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse. "Bæredygtighed er en del af Europas DNA. Det handler om at sikre, at fremtidige generationer vil have samme eller bedre muligheder end os, samtidig med at vi respekterer vores planets begrænsede ressourcer," siger næstformand i EU-Kommissionen, Jyrki Katainen. Kommissionen vurderer, at et større fokus på cirkulær økonomi er vigtigt, hvis klimamålene skal nås. Derfor skal medlemslandene i højere grad sørge for at implementere EU-direktiver på eksempelvis genanvendelse af affald og plastik. I Jyllands-Posten kan man læse, at en grøn klimabevægelse er ved at få fodfæste i en række europæiske lande. For eksempel har den 39-årige forfatter Raphaël Glucksmann stifte en bevægelse, Place Publique, der har ambitioner om at samle Frankrigs venstrefløj i en fælles liste omkring en grøn vision for fremtiden. "Vi står i et afgørende øjeblik i historien. Vores mål er ikke at bygge et nyt kapel i en fransk venstrefløj, der har flere kirker end i Rom, men at undgå kaos," siger Glucksmann til Jyllands-Posten. Han siger også, at det ligner et politisk selvmord at stille op i spredt flok til EU-valget om fire måneder mod den nationalpopulistiske trussel. Også i Tyskland og Belgien er tusindvis af unge mennesker på det seneste gået på gaden for at vise utilfredshed med politikernes manglende handlinger for at beskytte klimaet. Flere målinger har på det seneste også vist, at danskerne i stigende grad bekymrer sig om klimaforandringerne, og klimaet ventes at blive et stort tema både ved det forestående folketingsvalg, som skal holdes senest den 17. juni i år, samt ved valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

Lektor og Ph.d. på Aalborg Universitet samt folketingskandidat for Alternativet, Theresa Scavenius, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: " Kun seks procent af vælgerne vil lade fødevarepolitikken være afgørende for, hvor de sætter deres kryds til det kommende valg, mens størstedelen af vælgerne betragter miljøpolitik, klimapolitik og sundhedspolitik som de vigtigste emner. Det kan undre, men måske er der en dybere forklaring; nemlig den, at de fire områder traditionelt ikke er blevet betragtet som en sammenhængende størrelse. På trods af at de er uløseligt forbundne. [...] Landbruget er en af de store syndere her. Det har forgiftet vores drikkevand med sprøjtegift. Det har slået bier ihjel og udryddet hundredvis af sommerfugle og fuglearter, og det har givet os sundhedsmæssige problemer såsom kognitiv svækkelse af fostre og babyer, hormonforstyrrelser og kræft, som det fremgik under EU's diskussion af forlængelse af ukrudtsmidlet Round-up sidste år. [...] Vi skal ikke acceptere, at vores moralske og biologiske kompas bliver os frarøvet. At vi i angsten for at erkende vores egne fejl og utilstrækkeligheder undlader at råbe vagt i gevær og blot snakker klimapolitik, fordi den går hånd i hånd med miljøpolitik, sundhedspolitik og fødevarepolitik."

I en kronik i Børsen med overskriften "Kan dansk kvoteannullering betale sig?", skriver professor i økonomi på Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, blandt andet: "Antallet af CO2-kvoter i EU er alt for højt til at gøre en reel forskel, men spørgsmålet er, om det overhovedet hjælper at sænke udbuddet Et af stridspunkterne i dansk klimapolitik er, om vi skal opfylde en del af vores klimapolitiske forpligtelse over for EU ved, at den danske stat udsteder færre CO2-kvoter. Det opfattes af mange som et teknisk spørgsmål for klimanørder, men det er faktisk vigtigt for, hvor meget vi skal gøre for at sænke udledningen af drivhusgasser i det kommende årti. [...] Danmark er, over for EU, forpligtet til at reducere udledningerne fra vores ikke-kvotesektor med 39 procent i 2030 målt i forhold til udledningerne i 2005. EU giver os dog en “gratis” kredit for et forventet øget kulstofoptag i jord og skov, så Energistyrelsens bedste bud er, at vi kan opfylde vores forpligtelse ved at gennemføre nye politiktiltag, der sænker udledningerne fra ikke-kvotesektoren med ca. 24,5 millioner ton over det kommende årti. EU har imidlertid givet os mulighed for at opfylde næsten en tredjedel af denne reduktionsforpligtelse ved, at den danske stat undlader at bortauktionere op til 8 mio. ton CO2-kvoter inden for kvotesektoren. [...] Faktisk tyder Klimarådets modelberegninger på, at vi skal om på den anden side af 2050, før effekten af kvoteannulleringen rigtigt vil slå igennem på de faktiske udledninger. Det Økonomiske Råd er ved brug af deres egen regnemodel nået frem til lignende resultater."
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 4

Andre EU-historier

Landbrug: Nye EU-midler skal bekæmpe afrikansk svinepest
Altinget skriver, at EU-kommissionen har besluttet at afsætte omkring 154 millioner euro til tre områder: dyresygdomme, infektionssygdomme hos dyr, der kan overføres til mennesker - og til at støtte undersøgelser af skadedyr i planter. "Kampene mod afrikansk svinepest og Xylella er daglige eksempler på EU's indsatser mod sygdomme og skadedyr, der udgør konkrete trusler mod vores borgeres og vigtigste økonomiske sektor. De summer, der tildeles i dag, viser, hvor seriøst vi tager disse problemer," udtaler Vytenis Andriukaitis, kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, i en kort nyhed fra EU-Kommissionen.
Kilde: Altinget

Handel: Skilsmissen er den nemme del - hvad med handel?
I en analyse skriver Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Den britiske premierminister skal nu bruge de kommende to uger på at få en ny aftale på plads. For erhvervslivet betyder det øget usikkerhed om, hvorvidt der kommer en skilsmisseaftale og dermed en overgangsperiode. En handelsaftale svæver dermed også i det uvisse. [...] Virksomheder har de seneste uger advaret om konsekvenserne af en hård Brexit, mens flere har taget konsekvensen af usikkerheden og flyttet produktion og administration til EU-27. Store fyringsrunder blandt de britiske bilproducenter er en mere indirekte konsekvens, idet det globale bilsalg er faldende, og der således er overskydende produktionskapacitet globalt. [...] Brexit ville aldrig blive så enkelt, som de mest hardcore Brexit-tilhængere påstod. Jo mere britisk økonomi skal reorienteres væk fra EU gennem et globalt netværk af handelsaftaler, desto større vil omvæltningen blive undervejs. Store virksomheder, der i forvejen har erfaring og administrativ kapacitet til at handle med hele verden, vil kunne håndtere udfordringen, men for små og mellemstore virksomheder er det netop EU's indre marked og den lette adgang til at handle under et fælles regelsæt, der har skabt fundamentet for at se ud over landets grænser. [...] I de kommende uger vil der komme flere udmeldinger fra virksomheder, der tager konsekvensen og vinker farvel til Storbritannien. Økonomiske konsekvensberegninger skal man altid tage med et par skovlfulde salt: Det er modelbetragtninger, hvor eksempelvis finans og pengepolitik antages at være uforandret. Sådan bliver det ikke, og derfor bliver de økonomiske konsekvenser af Brexit mindre end beregnet. Prisen skal fortrinsvis betales i de industribyer rundt om i England, hvor eksporten til EU er størst, og støtten til Brexit var størst."
Kilde: Berlingske, s. 9

Finansielle anliggender: Estisk finanstilsyn langer ud efter dansk tilsyns frikendelse af sig selv
Berlingske skriver i dag, at de danske og estiske finanstilsyn er uenige om, hvem der havde ansvaret for tilsynet med Danske Banks estiske filial i de år, hvor 1.500 milliarder kroner blev hvidvasket i den lille afdeling. I en redegørelse frikender det danske finanstilsyn sig selv. Det estiske finanstilsyn erklærer i et hårdt svar til det danske, at de er overraskede over frikendelsen. "Det danske finanstilsyn argumenterer i redegørelsen for, at det estiske finanstilsyn var ansvarlig for antihvidvask-kontrollen i den estiske filial. Dette er et forsimplet syn på de juridiske omstændigheder. For det første er det ikke klart, hvilken periode konklusionen dækker over, ej heller om Finanstilsynet er tilstrækkeligt kvalificeret til at drage den konklusion ifølge estisk lov," skriver Finanstilsynet i Estonia i en meddelelse. Det danske finanstilsyn er uforstående over for kritikken. "Som det fremgår af Finanstilsynets redegørelse, er hvidvask-tilsynet i Danske Banks andre udenlandske filialer og datterselskaber ligeledes blevet udført af tilsynsmyndighederne i værtslandet. Finanstilsynet er derfor uforstående over for EFSAs (det estiske finanstilsyn, red.) betragtning om, at ansvarsfordelingen skulle være anderledes i andre lande," skriver de i en meddelelse. Børsen skriver, at whistlebloweren fra Danske Bank-sagen har udtalt skarp kritik af Finanstilsynet, men ifølge tilsynet selv har det flere gange forsøgt at få ham i tale. Whistlebloweren Howard Wilkinson deltog i november i to høringer i Folketinget og i EU-Parlamentet, hvor han kritiserede det danske finanstilsyn i skarpe vendinger. Han kritiserede blandt andet, at Finanstilsynet ikke tog kontakt til ham, da det lavede den undersøgelse fra maj 2018, som resulterede i otte påbud og otte påtaler til Danske Bank. I sin redegørelse skriver Finanstilsynet, at det så sent som i december forsøgte at komme i kontakt med Wilkinson uden held.
Kilder: Berlingske, s. 3; Børsen, s. 8

Sikkerhedspolitik: NATOs skjulte frontlinje i Ukraine rykker sig ikke ud af stedet
Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Moutitzen, skriver i en analyse blandt andet: "Et mareridtsscenarie for NATO er en fuldtonet krig mellem Rusland og Ukraine. Ukraine har ingen NATO-sikkerhedsgarantier, idet landet ikke er medlem af forsvarsalliancen, men NATO vil alligevel få svært ved at ignorere endnu et Krim, der bare vil være mange gange større. NATO-kilder har over for Berlingske understreget, at der er tale om et dilemma. Ruslands erobring og ulovlige annektering af Krim viste med al tydelighed, at Rusland uden nogen form for betænkelighed er klar til at forsvare vitale interesser - og det med den våbenkraft, der er nødvendig. Ukraine er partnerland med den vestlige forsvarsalliance og håber på et medlemskab, selv om dette har lange udsigter, for at udtrykke det mildt. Men NATOs medlemmer opererer i Ukraine med våbentræning, salg af våben til det ukrainske militær og flådeøvelser, der skal »skræmme« Rusland fra at fravriste Ukraine mere land, end Rusland allerede har gjort på Krim og i den østlige del af Ukraine. [...] Derfor bliver Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsens, resolutte diplomati, som han selv kalder det, med flere sanktioner mod Rusland temmelig svært at få gennemført. [...] Anders Samuelsen erkender også over for Berlingske, at det bliver svært at nå igennem med denne strategi i forhold til de øvrige EU-lande, men forsøget skal gøres, mener han. Derfor har udenrigsministeren allerede indledt en offensiv med hensyn til at påvirke en række EU-lande til at bakke op om nye sanktioner."
Kilde: Berlingske, s. 11

Udenrigspolitik: Udenrigsministeren hopper på forsimplede amerikanske holdninger
I en kommentar skriver Markus Giessing, freelancejournalist, blandt andet: "Et muligt forestående statskup i Venezuela, anført af en ukendt politiker, får opbakning fra den danske udenrigsminister Anders Samuelsen, der mener, at krisen i landet skyldes "socialistisk misrøgt". Den analyse er forsimplet og forkert. [...] Præsident Nicolás Maduro er under beskydning for sine tiltagende udemokratiske tendenser og sin dårlige håndtering af landets økonomiske krise. Denne kritik, som både europæiske og amerikanske ledere har rettet mod Maduro, er fuldt berettiget. Det er løsningsforslaget derimod ikke. [...] Midt blandt tusindvis af demonstranter i Caracas' gader aflagde Guaidó ed som Venezuelas "midlertidige præsident", hvilket blev anerkendt af blandt andet USA, Canada og EU. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) hoppede med på vognen og støttede ligeledes den selvudnævnte præsident. Et muligt forestående statskup i Venezuela, anført af Juan Guaidó, får altså opbakning fra den danske udenrigsminister. [...] Det ville klæde udenrigsministeren at indtage en mere selvstændig og oplyst indstilling til krisen i Venezuela, sådan som han modigt viste i forhold til den amerikansksponsorerede og saudisk-ledede krig i Yemen, i stedet for blindt at følge USA's dagsorden."
Kilde: Information, s. 15

Migration: Migranter har fået lov til at komme i land
Italiens premierminister, Giuseppe Conte, oplyser, at 47 migranter på et redningsskib ud for den italienske ø Sicilien onsdag fik lov til at komme i land. Conte har tidligere sagt, at seks EU-lande har accepteret at fordele migranterne mellem sig. Onsdag sagde han, at et syvende land har sluttet sig til aftalen. Personerne vil blive fordelt mellem Tyskland, Italien, Frankrig, Portugal, Malta, Luxembourg og Rumænien.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Hegn udløser en sjælden tysk kritik af Danmark

Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse har fået en hård modtagelse i de tyske medier og fra de tyske politikere. De mener, at det er et skidt tegn med en barriere mellem to lande kort før valget til Europa-Parlamentet. Christopher Vogt, som er gruppeformand for det liberale parti FDP, der sidder i regering, siger til Jyllands-Posten, at det er "meget mærkeligt" med hegnet. "Indtrykket af, at man gør det, fordi Dansk Folkeparti vil have det som symbol op til Europa-Parlaments- og Folketingsvalgene, er meget stærkt," siger han. Danmark gik mandag i gang med at rejse hegnet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Konkurrence: Vestager vil blokere fusion
I et nyhedsoverblik i Jyllands-Posten kan man læse, at Financial Times skriver, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager er klar til at sætte en fod i døren for fusionsplanerne mellem de to toggiganter Siemens og Alstom. Ifølge kilder med indblik i processen, som Financial Times har talt med, anbefaler Margrethe Vestager, at man fra EU's side vender tommelfingeren nedad, når fusionsplanerne inden længe - formentlig i næste uge - skal til afstemning i EU-regi.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Migration: Tortur af afrikanske migranter fortsætter i libyske lejre
I en rapport fra den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch (HRW) lyder det, at EU's forsøg på at forbedre forholdene i interneringslejre i Libyen er slået fejl. Rapporten bygger på interviews med over 100 mennesker i fire forskellige lejre. Antallet af migranter, der når EU's grænser, er faldet markant siden 2015, men det er stadig en af EU's største udfordringer. Efter flygtningekrisen i 2015 skærpede EU grænsekontrollen og intensiverede samarbejdet med de libyske myndigheder om at pågribe migranterne på Middelhavet og returnere dem til forvaringslejre i Libyen. Til trods for at EU for længst har anerkendt og fordømt de store og efterhånden veldokumenterede problemer i lejrene og fra politisk side har arbejdet på at stoppe dem, så fortsætter torturen og overgrebene på migranterne i lejrene. Det fastslår rapporten fra HRW.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Det digitale indre marked: Regeringen er endelig ved at vågne
Søren Schultz Jørgensen, ph.d. i mediesociologi, forfatter og journalist, skriver i en kommentar i Politiken blandt andet: "Politikere rundt om i Europa har opdaget, at de både bør og kan regulere teknologigiganter som Facebook og Google. Nu venter vi bare på de danske. [...] Hidtil har de danske politikere lurepasset. Kulturminister Mette Bock (LA) havde ikke format til at sætte teknologigiganternes indflydelse på dagsordenen, da hun forhandlede sit medieforlig hjem sidste år. Og finansminister Kristian Jensen (V) har hidtil sparket ideen om en fælles EU-skat på kæmpevirksomhederne til hjørne. Med den provinsielle begrundelse, at det vil skade dansk erhvervsliv. Men i sidste uge ændrede han signaler og antydede, at han er klar til igen at forhandle om en fælles EU-løsning. Det må vi håbe på. Ligesom vi bør forvente, at en kommende regering har modet til at sætte reguleringen af techgiganterne højt på sin politiske smørrebrødsseddel - og så i øvrigt genudnævne Margrethe Vestager til konkurrencekommissær i EU."
Kilde: Politiken, s. 2

Retlige anliggender: DF- politiker kræves straffet for hærværk
De danske myndigheder vil rejse en sag mod Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Jørn Dohrmann, for tre forskellige overtrædelser af straffeloven, da han i 2017 med magt tog et kamera fra en tv-fotograf, som måtte have politiets hjælp til at få kameraet igen. Det skriver Politiken. Derfor bad Justitsministeriet i efteråret Europa-Parlamentet om at ophæve Dohrmanns juridiske immunitet. Ifølge Politikens oplysninger er anklagemyndigheden imidlertid kommet frem til, at Dohrmann skal sigtes for paragraffen om ulovlig tvang, fordi han tiltvang sig kameraet ved at rykke det væk fra fotografen. Under alle omstændigheder har Jørn Dohrmann aldrig været i nærheden af at komme i spil til det spidskandidatur ved valget til Europa-Parlamentet, som er ledigt hos Dansk Folkeparti.
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: 20 EU-lande spinder guld på at sælge pas og visa
Politiken skriver, at EU-Kommissionen støttes af danske politikere i kampen for at få ens regler for at udstede opholdstilladelser og statsborgerskab. Ifølge beregninger fra ngo'erne Transparency International og Global Witness har 20 lande fået 22-25 milliarder euro for at sælge opholdstilladelser og statsborgerskaber. Ideen bag salget af visa og pas er at lokke investeringer til. EU-kommissionen er bekymret for, at man åbner for kriminelle, hvidvask af penge og skattesnyd. Stort set ingen af de 20 lande kontrollerer ansøgernes baggrunde. "Vi kan ikke tillade os så svage punkter i kampen mod hvidvask og skattesnyd. De lande, der sælger statsborgerskaber, sælger noget, de ikke ejer - nemlig adgang til hele EU", sagde EU's justitskommissær Vera Jourova forleden, da hun fremlagde en rapport om sagen. "Visum og statsborgerskab er nationale anliggender, så der bliver først gjort noget ved det for alvor, hvis regeringscheferne tager det op. Men vi må presse på for at få et system, hvor medlemslandene samarbejder om det her," siger Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet.
Kilde: Politiken, s. 11

Interne anliggender: Hækkerup: Vi skal lytte, når danskerne ikke vil afskaffe EU-forbehold
Nick Hækkerup (S), udenrigsordfører for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vi politikere skal tage danskernes klare besked om, at vi skal værne om vores forbehold, dybt alvorligt. Derfor skal vi ikke sende forsvarsforbeholdet til afstemning lige foreløbigt. [...] Det er uomtvisteligt, at verden omkring os er i forandring i disse år. I Storbritannien ser vi et Brexit, der mildt sagt er dramatisk med enorme konsekvenser for Storbritannien - men indiskutabelt også for Europa. [...] Og ja den politiske rumlen i verden sætter i den grad det europæiske samarbejde under pres. Det har fået både statsministeren og Det Radikale Venstre til at lege med tanken om, at forsvarsforbeholdet skal genovervejes. [...] Her og nu ser vi da også langt større udfordringer i EU, som ikke angår vores forbehold. Det drejer sig om bekæmpelse af skattesnyd, hvidvask, kampen for bedre lønmodtagerrettigheder og hele klimaspørgsmålet. Det europæiske samarbejde er nøglen i kampen for social retfærdighed og i opgøret med en grådighed, vi har set særligt i den finansielle sektor i de seneste år. Med andre ord står afskaffelsen af forbeholdene ikke øverst på vores dosmerseddel."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder Akademikere: Tak til EU for øremærket barsel til fædre
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, blandt andet: "Så lykkedes det efter mange og lange forhandlinger om forslag til EU-direktiv om barsel til fædre at nå en aftale mellem EU-Parlamentet og Rådet. [...] Den samlede barselsperiode lyder i Danmark på 46 uger, så to måneders øremærket barsel er et lille, men vigtigt skridt i retning af lige rettigheder for barsel til far og mor. [...] I Akademikerne har vi meget længe efterlyst øremærket barsel til fædre, så vi ser frem til, at denne mærkesag er kommet et godt skridt nærmere sit mål med den indgåede EU-aftale. Det er godt at se, at EU - endnu en gang - giver os en håndsrækning, når vi ikke selv nationalt kan blive enige om en løsning."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Sådan har techgiganterne håndteret fake news
Fire store tech-virksomheder har for første gang orienteret EU-Kommissionen om deres indsats i kampen mod desinformation, skriver Altinget. Det drejer sig om Facebook, Google, Twitter og Mozilla, som har skrevet under på et adfærdskodeks, hvor de lover at sætte ind og holde Kommissionen opdateret med månedlige rapporter. "Med lanceringen af det europæiske valgnetværk i sidste uge og denne rapport i dag styrker vi indsatsen på alle fronter for at sikre frie og retfærdige valg. Jeg forventer, at virksomhederne fuldstændig vil følge op på deres udmeldinger og forpligtigelser. Tiden er knap, så vi skal tage affære nu," siger retskommissær Vera Jourová i en pressemeddelelse. De månedlige indberetninger skal fortsætte indtil efter EP-valget i maj. Derefter vil Kommissionen mod slutningen af året komme med en vurdering af processen.
Kilde: Altinget

Klima: Værre end diesel: EU blåstempler soja som biobrændstof
EU-Kommissionen løftede tirsdag denne uge sløret for en nyhed, der skabte glæde på den anden side af Altlanten. Nemlig at Kommissionen er nået til konklusionen, at amerikanske sojabønner er så bæredygtige, at de kan bruges som brændstof i europæiske biler. Problemet er dog, at sojabønner kun er bæredygtige, hvis man kniber øjnene helt sammen. Det mener Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace. "I virkeligheden udleder soja og palmeolie langt mere CO2 end diesel, hvis man tager de indirekte effekter med i regnestykket. Når vi nu også vil til at bruge det som biobrændsel, så skaber det en øget global efterspørgsel på soja. Det betyder så, at bønder i tropiske egne med høj biodiversitet især i Sydamerika og i stigende grad i Afrika får et større incitament for at rydde skovene og dyrke soja i stedet," siger han. Fra 2021 strammer EU igen reglerne for biobrændsler. Det kan derfor betyde, at sojabønnens tid i de europæiske benzintanke kan være en kort fornøjelse.
Kilde: Altinget

Naboskabspolitik: Navnekonflikten er løst, men Nordmakedonien er stadig milevidt fra EU-medlemskab
Tre årtiers uenighed om retten til navnet Makedonien er overstået efter Grækenland og Makedonien er blevet enige om, at det lille balkanland fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien. Selvom regeringerne i Athen og Skopje har fjernet den store forhindring for et EU-medlemsskab, er viljen til et medlemsskab ikke let. "Betydningen af navneændringen kan ikke undervurderes. Men selv i gode scenarier er Nordmakedonien mange år fra at leve op til de krav, der gør dem optagelsesparate i EU. På alt fra økonomi, retsvæsen, korruption og landbrug er der hundredevis af kilometer vej af stejle bakker, der nu skal tilbagelægges," siger Christian Axboe Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Balkan. Også Erwan Fouéré, balkan ekspert ved Centre for European Policy Studies, vurderer, at det vil være svært. "Nordmakedonien er langt bagud med alle de reformer, man har lovet at gennemføre. Den offentlige sektor skal reformeres, og korruption er stadig meget udbredt. Regeringen har brugt tid på at diskutere navnændring i stedet, selvom det ene ikke burde udelukke det andet," siger han.
Kilde: Altinget