Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. august 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 1. august

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Johnson møder modstand mod No-Deal
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Børsen fortæller, at den britiske premierminister Boris Johnson, under en rundrejse i alle dele af Storbritannien de seneste dage er blevet mødt af et sandt bombardement af modstand imod planen om at udtræde af EU uden en aftale, som han truer med at gennemføre i efteråret. Johnson holdt en række møder i Nordirland onsdag, hvor blandt andet det republikanske irske parti Sinn Fein advarede ham imod no deal. “Der er ingen tvivl om, at Boris Johnsons førsteprioritet, når det kommer til Irland, er hans egen interesse, de konservatives interesse, britisk interesse, som han ser det. Og for mig lader det til, at han er ret tilfreds med, at Irland bliver ramt i processen,” sagde partiets leder, Mary Lou McDonald efter mødet med Johnson. Kritikken kommer efter at også politiske ledere i Wales og Skotland har langet hårdt ud efter Johnson under besøget de seneste dage. Boris Johnson har, siden han overtog premierministerposten sidste uge, insisteret på, at han ønsker en aftale med EU, men han har også sagt, at han ikke vil mødes med EU-ledere for at diskutere udtrædelsesaftalen, medmindre Bruxelles på forhånd accepterer at fjerne det såkaldte irske bagstop. Børsen fortæller også, at EU klart har afvist at genåbne forhandlingerne, og nervøsiteten for et aftaleløst Brexit stiger derfor i Storbritannien. Johnson insisterer dog på, at Storbritannien er nødt til at være klar til at leve med no deal, hvis EU skal kunne presses til at give sig. Det har politikerne i hverken Nordirland, Wales eller Skotland dog tænkt sig, og den skotske førsteminister Nicola Sturgeon, har krævet en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed, hvis Brexit bliver gennemført uden aftale. Johnson mødte onsdag også modstand fra en række amerikanske kongresmedlemmer, der over for The Guardian gjorde det klart, at Kongressen vil blokere for en fremtidig handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis et aftaleløst Brexit underminerer Belfastaftalen fra 1998, der sikrede freden i den nordirske konflikt.
Kristeligt Dagblad skriver, at Boris Johnson har gjort det klart, at han ikke vil forhandle med de resterende 27 EU-lande, før de er klar til at droppe den såkaldte bagstopper aftale, som skal sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland, da grænsekontrol vil være i strid med Langfredagsfredsaftalen. Briterne skal således fortsat være underlagt EU's regler i toldunionen, indtil en anden løsning er fundet - og det er dette, Johnson anser som uacceptabelt. En pointe, som han i tirsdags også understregede i en 15 minutter lang telefonsamtale med den irske premierminister, Leo Varadkar. Ifølge avisen Irish Independent stod Leo Varadkar fuldstændig fast på EU's linje om, at den skilsmisseaftale, som EU med møje og besvær fik forhandlet på plads med Johnsons forgænger og partifælle, Theresa May, ikke kan blive genåbnet. Samt at EU ikke vil give sig i spørgsmålet om grænsen. Kristeligt Dagblad skriver også, at Brexit-fløjen i Storbritannien længe har været overbevist om, at de øvrige EU-lande nok skulle rette ind, når de indså, at de risikerede at miste adgangen til det lukrative britiske marked i tilfælde af en hård Brexit. Ifølge den hollandske historiker Luuk van Middelaar har de konservative britiske politikere dog undervurderet, at selve det politiske projekt og sammenholdet i EU trumfer de rent økonomiske argumenter. "Det er ikke samhandel, økonomiske kalkuler og risikoen for finansiel kollaps, der er afgørende for EU, og det har særligt de britiske Brexiteers ikke forstået," lyder det fra professoren. Ifølge avisen Financial Times spiller Boris Johnson et højt spil, som i sidste ende kan føre til, at unionen mellem England, Wales, Skotland og Nordirland går i opløsning. Som avisen skriver, så ynder Boris Johnson at tale om folkets vilje med henvisning til Brexit-folkeafstemningen, hvor 52 procent i 2016 stemte for den historiske skilsmisse fra EU. Men i Skotland ville 62 procent blive i EU. I Nordirland stemte 56 procent imod Brexit.

Jyllands-Posten fortæller, at et lokalvalg i Wales kan få store konsekvenser for Johnsons planer. For første gang, siden Boris Johnson blev premierminister, bliver vælgerne hørt. Valget i Brecon and Radnorshire, handler om Brexit og kan få betydning for Johnsons flertal. ”Nu er det folket selv, der stemmer, så det bliver interessant at se, hvor vi står,” siger Des Parkinson som er kandidat til Underhuset for Brexitpartiet. Et valg i utide kan komme, hvis Boris Johnson eksempelvis taber en tillidsafstemning i Underhuset. På den måde er lokalvalget i Brecon-Radnorshire det lille drama i det store, skriver Jyllands-Posten. I Politiken kan man læse føljetonen i Boris Johnsons fodspor, hvor Politiken tegner et portræt af Brexit-landet Storbritannien ved at følge i fodsporet på den nye premierminister, Boris Johnson. I dag fremgår det blandt andet, at premierministeren går målrettet efter de af Labours vælgere, der stemte Leave. ”Den taktiske strategi er at gå målrettet efter de kredse og områder, hvor Labour står stærkt, men hvor Labours vælgere stemte Brexit i 2016. For hvor Labour, under Jeremy Corbyns ledelse, noget modstræbende er blevet trukket helt over på Remain-siden - altså dem, der vil beholde Storbritannien i EU - er mange af Labours vælgere stadig imod EU. Dem vil Boris Johnson gerne have fat i. Han vil gerne ramme dem, der sætter Brexit over deres partitilhørsforhold,” skriver Politiken.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 14-15, 16-17; Berlingske, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 15; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: USA udstiller det europæiske dilemma ved at opfordre til fælles mission i Hormuzstrædet
Information skriver, at efter flere ugers tovtrækning lagde USA tirsdag åbent pres på især Tyskland og Frankrig ved at bede dem og Storbritannien om at bidrage med tropper til beskyttelse af handelsskibe i Hormuzstrædet, hvor en tredjedel af den globale olietransport til søs foregår. Den tyske vicekansler Olaf Scholz (SPD) sagde onsdag, at forbundsregeringen fortsat afviser at løbe den risiko, at blive trukket med ind i en amerikansk militær konflikt mod Iran. Fra den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian hed det i sidste uge, at Frankrig søger det modsatte af det amerikanske initiativ, som han ser som et maksimalt pres på Iran. Ligesom Tyskland er Frankrig derimod klar til at deltage i en maritim europæisk beskyttelsesmission af observerende karakter og uafhængigt af USA, hvormed der fortsat vil være mulighed for at redde den synkende atomaftale med Iran. Det europæiske spil er ikke blevet mindre kompliceret af, at Storbritannien for bare ti dage siden gik i spidsen for en ikke konfronterende mission i Hormuzstrædet med tydelig afstandtagen til den amerikanske Sentinel-mission. Men under Boris Johnsons ny regering kigger Storbritannien nu mere mod USA. I avisen Times udtalte den ny udenrigsminister Dominic Raab i søndags: ”Vi ønsker en europæisk ledet mission, men den vil ikke kunne fungere uden amerikansk hjælp.” I lyset af truslen om et hårdt Brexit søger Storbritannien således også i Iran-spørgsmålet om, at skabe et bedre forhold til Washington med det mål at stable en fordelagtig handelsaftale med USA på benene. Det mener Judy Dempsey fra forskningsinstituttet Carnegie i Bruxelles. Ifølge Ole Wæver, professor i international politik og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC) ved Københavns Universitet, er det et reelt problem, at Europa måske ikke er i stand til at opstille en tilstrækkelig integreret og efterretningsfunderet mission uden om USA. Og at EU-landene omvendt ikke kan deltage i den amerikanske Sentinel-mission uden det risikerer at blive tolket som en støtte til den amerikanske Iran-politik.
I et debatindlæg i Information, skriver Åsa Linderborg kulturredaktør på den svenske avis Aftonbladet, blandt andet: ”At krisen i Den Persiske Golf er mere end almindeligt farlig, er der enighed om. Men hvad drejer den sig om? […] Det er ellers værd at overveje, hvilken rolle det spiller, at en femtedel af al den olie i verden, som eksporteres pr. skib, passerer igennem Hormuzstrædet.”
Kilde: Information, s. 2, 9

Andre EU-historier

Handel: Brexit bliver vækstmotor hos Esbjerg Havn

Børsen skriver, at risikoen for at Storbritannien forlader EU uden en aftale 31. oktober er stigende, og langt de fleste virksomheder forbereder sig på, hvordan de kan minimere de finansielle skader, det kan medføre, når værdikæder forandres og samhandlen udfordres. Men på havnen i Esbjerg øjner man muligheder i forandringerne. Esbjerg Havn har det seneste år oprustet faciliteterne markant og investeret i, at kunne håndtere større volume, for administrerende direktør Dennis Jul Pedersen tror, at Brexit øger forretningen. “Esbjerg ligger godt, og det er billigere at sende gods fra Esbjerg til England med skib end at køre sydover. Det har ikke været muligt før, fordi der ikke har været kapacitet til det. Men Brexit vil være en vækstkatalysator, for det kan sende en del gods over Esbjerg,” siger Dennis Jul Pedersen. Storbritannien skulle oprindeligt have forladt EU 29. marts, men parlamentet støttede ikke den aftale, den tidligere premierminister Theresa May indgik med EU. Derfor blev Storbritannien og EU enige om at udskyde udtrædelsen til 31. oktober.
Kilde: Børsen, s. 1, 6-7, 14-15

Finansielle anliggender: Det er den finansielle integration, der driver EU's økonomiske ubalancer

I Informations artikelserie: Euroens uløste problemer, kan man i dag læse en analyse af Jakob Vestergaard, lektor i global politisk økonomi ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet om reformeringen af ØMU´en: ”Den gængse fortælling om de store makroøkonomiske ubalancer i EU er forførende simpel. Handelsoverskuddene i de nordeuropæiske lande - og de tilsvarende handelsunderskud i de sydeuropæiske - skyldes slet og ret ansvarlig lønpolitik i nord og en uansvarlig lønfest i syd. […] Et europæisk projekt hvis vækststrategi i så høj grad forlader sig på ydre og finansielle faktorer er helt igennem uholdbart - i sidste ende slet og ret håbløst.”
Kilde: Information, s. 8-9

Sundhed: Eksperter: Industrivenlig sundhedspolitik er skyld i høje medicinudgifter
I Information kan man læse, at sundhedsvæsenet presses af stigende medicinpriser. Sådan har det været i årevis, men de høje medicinpriser skyldes især, at politikerne har givet medicinalindustrien privilegier, som gør, at der ikke er konkurrence om prisen på ny hospitalsmedicin. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard på Syddansk Universitet. De stigende medicinpriser fik i 2017 politikerne til at etablere det såkaldte Medicinråd, der skulle vurdere værdien af ny medicin og lave udbud for at få prisen ned. Men som det har været fremme i medierne, viser nye tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik, at hospitalernes medicinudgifter fortsat stiger. Tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen, der er medlem af Medicinrådet og Etisk Råd, er enig i analysen af, at de stigende medicinpriser især skyldes mangel på politisk handling. ”Politikerne har selv været med til at gøre medicinpriserne så dyre ved at give medicinalindustrien et helt særligt monopol, og der er ingen konkurrencemyndigheder hverken i Danmark eller i EU, der holder øje med rimeligheden af priserne. Men det betyder også, at man vægter industriens interesser højere end patienternes,” siger Leif Vestergaard Pedersen. Især i EU-regi burde det være muligt at arbejde sammen om, at få presset de store medicinalvirksomheder til nogle mere rimelige aftaler, da det danske sundhedsvæsen langtfra er det eneste, der er presset af de stigende medicinpriser, mener Leif Vestergaard Pedersen. SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen mener, at der skal gøres langt mere internationalt, især i EU. Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt mener, at det går for trægt i både EU og Norden med at få forhandlet medicinpriserne ned på et mere rimeligt niveau.
Kilde: Information, s. 1, 4

Klima: Eksperter er uenige: Hvor meget sviner elbilerne?

Jyllands-Posten skriver, at elbiler er CO2-neutrale, mener EU-Kommissionen, men det er langtfra alle enige i.

Eugen Jurzyca, slovakisk medlem af Europa-Parlamentet, har denne sommer derfor stillet en række afklarende spørgsmål til EU-Kommissionen. Baggrunden for Eugen Jurzycas spørgsmål er et studie offentliggjort i midten af april af det ansete Ifo Institute i München, der blandt andet konkluderer, at som situationen i Tyskland og dele af Europa vil være i de kommende år, vil elbiler ikke nødvendigvis resultere i en lavere klimabelastning end biler med den nyeste dieselmotorteknologi. Eugen Jurzyca spurgte blandt andet om følgende: Anser EU-Kommissionen det tyske studie og dets konklusioner for korrekte? Kan EU-Kommissionen fremskaffe et studie, der giver grundlag for at betragte elbiler som værende CO2neutrale? Planlægger EU-kommissionen at udarbejde eller få udarbejdet et sammenlignende studie af den samlede mængde CO2, der resulterer af produktion og brug af elbiler samt biler med forbrændingsmotorer, herunder udledningen fra biler med forbrændingsmotorer og produktionen af elektricitet? Tre faktorer, herunder udvinding af råmaterialer, gør, at elbiler i en livscyklusbetragtning kan være mere klimabelastende end biler med forbrændingsmotorer, forklarer Jonathan Eckart, projektleder for Global Battery Alliance under World Economic Forum.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Handel: Tican presset af lavt pund
Børsen skriver, at mens premierminister Boris Johnson styrer Storbritannien i retning af et aftaleløst Brexit, er pundet de seneste dage dykket og ligger nu på sit laveste niveau over for euro i to år.

For slagteriet Tican i Thisted betyder det lavere indtægter fra det britiske marked. “Det har den umiddelbare betydning, at værdien af de varer, vi sælger til England, bliver mindre,” siger Niels Jørgen Villesen, administrerende direktør i Tican. Han tilføjer, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt for Tican at hæve priserne på det britiske marked for at kompensere for det svage pund. “På kort sigt er det ikke muligt, men det kan ikke udelukkes, at det er muligt på langt sigt. Det kommer meget an på, hvordan den fremtidige handelsaftale kommer til at se ud,” siger han. Han fortæller også, at Brexit har fået slagteriet til at rette fokus på andre markeder end det britiske. Imens forbereder Tican sig - for anden gang - på, at et aftaleløst Brexit kan blive til virkelighed inden for få måneder, hvis Storbritannien og EU ikke bliver enige om en aftale. “Vores forberedelser har båret præg af, at det nok bliver et hårdt Brexit, selvom man kan håbe på, at de får en aftale. Men vi har planer, der blev lagt i marts måned, som bliver forlænget frem til udgangen af oktober, hvor vi må se, hvad der sker,” siger Niels Jørgen Villesen.

Kilde: Børsen, s. 15

Økonomi: Risiko for tysk recession er vokset

Børsen beretter, at den økonomiske vækst i eurozonen blev halveret i andet kvartal 2019 til en beskeden vækst på 0,2 pct., og med udsigt til en vækst på cirka1 pct. i 2019 er der lagt op til den svageste vækstsiden 2013. Flere danske økonomer frygter, at de stadig mere dystre vækstudsigter for Europa vil føre til en recession i Tyskland, der er Danmarks vigtigste eksportmarked. “I Tyskland tyder meget på, at væksten var decideret negativ i årets andet kvartal. Samtidig tyder de foreløbige vækstindikatorer på, at Tyskland kan ende i en teknisk recession i tredje kvartal,” siger Søren V. Kristensen, chefanalytiker i Sydbank. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er enig i, at Tyskland kan blive ramt af en recession.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Detaljer

Publikationsdato
1. august 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark