Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. november 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 1. november

Dagens EU-tophistorien

Udenrigspolitik: Danmark er i en svær offensiv mod Iran
Flere af dagens aviser skriver om det formodet planlagte attentatforsøg på dansk jord. Politiken skriver, at Danmark forsøger at få EU til at reagere på et angiveligt mordforsøg på dansk jord, som de danske myndigheder beskylder iranske efterretningstjenester for at stå bag. Irans regering afviser kategorisk anklagen og indkaldte onsdag Danmarks ambassadør til samtale. Irans udenrigsministerium advarer mod ”kontroversielle handlinger”, som kan undergrave forholdet mellem EU og Iran. EU's udenrigspolitiske repræsentant, Federica Mogherini, talte onsdag med Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen og udtrykte sin “solidaritet og støtte”, oplyser en talsmand. “Vi forventer, at Danmark debriefer alle medlemslande, og at de kollektivt diskuterer enhver EU-reaktion,” skriver hendes talsmand Maja Kocijancic i en mail til Politiken. Efter mødet i Nordisk Råd forklarede Anders Samuelsen, at han har fået støtte fra alle de nordiske lande og Storbritannien, Holland og USA til sin fordømmelse. Det er ikke klart, om der er opbakning i alle EU-landene til sanktioner. Men ifølge Børsen oplyser en talskvinde for EU-Kommissionen, at EU fordømmer det planlagte attentatforsøg på dansk jord og udtrykker solidaritet med Danmark. Men samtidig fastholder EU, at episoden ikke skal undergrave den europæiske opbakning til atomaftalen med Iran. I en nyhedsanalyse i Politiken skrives der blandt andet: ”Dramaet bringer ikke alene Danmark ud i åben konflikt med det iranske præstestyre, et af verdens mest omstridte regimer. Det sender også den danske regering ud i en svær balanceakt mellem vores partnere i EU og Donald Trumps USA i en stadig mere tilspidset strid om Irans nedfrosne atomprogram. […] Derfor har danske diplomater fra første færd haft travlt med at bedyre, at atomaftalen ikke er blevet til for Irans skyld, men for vores egen trygheds skyld. Så Danmark støtter lige som resten af EU fortsat atomaftalen, selv om regeringen i et andet spor arbejder på at samle EU-landene om nye sanktioner imod Iran. Det er en hårfin balancegang. Målet er en samlet EU-reaktion, der kan lægges frem i forbindelse med et EU-udenrigsministermøde 19. november.”

Berlingske skriver, at i løbet af de kommende dage vil regeringen række videre ud til sine europæiske kolleger om EU-sanktioner. Både Danmark og EU-Kommissionen afviser, at eventuelle sanktioner mod Iran må få betydning for den historiske atomaftale med Iran. EU-Kommissionen gentog onsdag, at man anser aftalen for vigtig for “den globale sikkerhed”, og at aftalen grundlæggende fungerer. Berlingske skriver ligeledes, at Irans udenrigsministerium afviser ifølge DR at have haft attentatplaner i Danmark. I en kortfattet email kalder ministeriet det bl.a. ”misinformation” og et forsøg på at ødelægge det gode forhold mellem Iran og EU. I en analyse i Jyllands-Posten skriver sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen: ”Helt afgørende for Iran er, at atomaftalen ikke også opsiges af de andre underskrivere, bl.a. Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Til gengæld for at tillade inspektion af de iranske atomanlæg ophævede aftalen EU's sanktioner mod Iran, hvilket skulle bane vej for en bedring af Irans økonomi. Hvis sanktionerne genindføres helt eller delvist i kølvandet på den senere tids attentater i Europa, som Iran menes at stå bag, vil det være en alvorlig streg i regningen for præstestyret.” Jyllands-Posten skriver ligeledes, at Danmark spiller højt spil i sagen om Iran og risikerer at udstille en europæisk splittelse om kursen over for det omdiskuterede styre i Mellemøsten. Det erkender Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, efter at regeringen har valgt at gå offentligt ud med sit ønske om at samle diplomatisk opbakning til en hårdere sanktionskurs mod Iran, uden at opbakningen nødvendigvis vil kunne findes i resten af EU. Altinget skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har besluttet at hjemkalde den danske ambassadør i Iran. Det oplyste han tirsdag aften. Hjemkaldelsen sker i kølvandet på, at, at en iransk efterretningstjeneste planlagde et attentat på dansk jord. Statsminister Lars Løkke Rasmussen fortalte i går i forbindelse med Nordisk Råds møde i Oslo, at han lige nu er i dialog med andre lande om, hvordan man skal markere sin utilfredshed med Irans ageren, skriver Kristeligt Dagblad.

Flere af avisernes ledere er ude at udtale sig om emnet. Politikens leder skriver blandt andet: ”Danmark bør derfor under alle omstændigheder protestere. Men helst i samklang med andre EU-lande for at undgå, at præstestyret vil le i skæggene, fordi dansk enegang knapt kan få effekt på Irans økonomi. Derfor bør regeringen søge efter opbakning i EU til at reagere over for Iran.” Informations leder skriver: ”Der er stadig meget, vi ikke ved i sagen om formodede iranske planer om et attentat på dansk grund. […] Men konteksten for de formodede attentatplaner er global sikkerhedspolitik i form af en magtkamp, hvis nøgleaktører ud over Iran er Saudi-Arabien og USA. Det er væsentligt at have for øje. […] Udenrigsminister Anders Samuelsen har foreløbigt valgt at kalde den danske ambassadør i Teheran hjem. Det må siges at være en afmålt reaktion, og det er fornuftigt. En eskalering af konflikten risikerer at styrke hardlinerne i den iranske revolutionsgarde og resten af præstestyret, og koordinerede europæiske sanktioner imod Iran, som flere politikere har foreslået, kan i sidste ende bringe atomaftalen, som EU stadig tilslutter sig, i fare.” Og til sidst skriver leder i Berlingske blandt andet: ”I dag står ikke bare kommercielle interesser på spil. EU forsøger at holde liv i en vigtig aftale, som skal holde Iran fra at udvikle atomvåben. Den omdiskuterede aftale, som præsident Trump trak USA ud af i august, er blevet sværere at forsvare efter de seneste måneders afsløringer af iranske terrorplaner. Men aftalen er stadig vores bedste bud på at forhindre, at det iranske forbryderregime også bliver et regime bevæbnet med atomvåben. Så længe vi har Det Internationale Atomenergiagenturs ord for, at Iran overholder aftalen, er det svært at se bedre alternativer. Derfor er det også rigtigt at holde fast i atomaftalen indtil videre - og i stedet søge at ramme Iran med andre sanktioner.”
Kilder: Børsen, s. 20; Politiken, s. 1, 4, 5; Altinget; Information, s. 20; Berlingske, s. 2, 12-13; Jyllands-Posten, s. 10, 12; Kristeligt Dagblad, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Jeg tror sådan set ikke, at faren for en handelskrig med EU er ovre
Peter Thagesen, underdirektør i DI, understreger i Børsen, at selvom sommerens møde mellem Donald Trump og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker endte med en våbenhvile i parternes handelskonflikt, er der stadig risiko for, at en handelskrig kan blusse op. “Jeg har været relativt optimistisk ovenpå mødet i juli, men jeg må sige, at jeg tror sådan set ikke, at faren for en handelskrig med EU er ovre, med de vedvarende ting jeg hører fra amerikanerne,” siger Peter Thagesen. I sommer truede Trump med at hæve tolden på import af biler og bildele fra Europa til 25 procent til stor utilfredshed for blandt andet Tyskland, hvis store bilindustri ville blive hårdt ramt. Siden har EU's svenske handelskommissær Cecilia Malmström ved flere lejligheder forhandlet med den amerikanske regerings handelsrådgiver Robert Lighthizer. Ifølge Børsens oplysninger er forhandlingerne midlertidigt på pause her kort før det amerikanske midtvejsvalg. Forhandlingerne ventes dog at blive genoptaget umiddelbart efter valget, og mens der er fremskridt, hvad angår ikke-toldbaserede handelsbarrierer, er parterne stadig langt fra hinanden, når det kommer til en reel handelsaftale på varer. Berlingske skriver, at den danske regering er stærkt bekymret over præsident Trumps protektionistiske handelspolitik, da den danske velstand bygger på eksport og frihandel. Og det er ifølge Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose, en forståelig bekymring. ”Det republikanske parti er skiftet fra at være et traditionelt frihandelsorienteret parti til at følge præsidentens nationale tilgang. Og Demokraterne bevæger sig i samme retning, velvidende at partiet skal genvinde Midtvesten for at vinde præsidentvalget. Og derude er det et potent politisk budskab at være protektionistisk.” Lose påpeger, at Trump tilmed har scoret ”big time” med den nye handelsaftale med Mexico og Canada, som ”uden tvivl” er bedre end den foregående. Derfor er det heller ikke upopulært, at Trump sætter EU under pres i forhold til handel. ”Kongressen kalder ikke EU for ”en fjende”, sådan som Trump har gjort på grund af USAs handelsunderskud med Europa. Men frihandel er ikke længere et plusord i amerikansk politik, og det vil ikke ændre sig efter midtvejsvalget. Vi synes jo helt klart, at det ikke er fair. Men gevinsten ved at være protektionistisk er for amerikanerne større lige nu,” siger han. Helt overordnet vurderer Lars Gert Lose, at det ikke er specielt upopulært i kongressen, hvad Trump har foretaget sig udenrigs- og sikkerhedspolitisk. ”At Trump trak USA ud af FNs klimaaftale, er Demokraterne sure over, men Republikanerne er kisteglade. At han trak USA ud af Iranaftalen, er der ikke megen ballade om, da Demokraterne i virkeligheden heller ikke fandt Obamas aftale særlig god. At Trump har flyttet USAs ambassade til Jerusalem er en vindersag, da det blev vedtaget med 85 procent af stemmerne i Kongressen i 1995. Og der er også bred enighed i Kongressen om, at der skal være en bedre byrdefordeling i NATO,” understreger Lose.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”Måske er sojabønner et af årets ord i EU, hvis man ellers kårer sådan noget. […] Årsagen skal findes i amerikansk handelspolitik, hvor Donald Trumps handelspolitik med Kina bl.a. har handlet en del om sojabønner. For som et modsvar på et af Trumps toldangreb svarede Kina igen ved at indføre told på import af amerikanske sojabønner, og det gjorde nas i en stat som Iowa. Producenterne er ikke længere konkurrencedygtige, og derfor måtte Trump i juli komme dem til undsætning med en hjælpepakke til en værdi af 12 mia. dollar (ca. 76 mia. kr.). Det var desuden det europæiske løfte om en øget import af amerikanske sojabønner, der fik Donald Trump til at indgå en midlertidig våbenhvile med EU i parternes verserende handelskonflikt. Nu er de sojabønneproducerende landmænd i Iowa så igen en kæp i hjulet på præsidentens politiske ambitioner. De kommer nemlig til at koste ham to sæder i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i næste uge, som det ser ud lige nu.” I en økonomisk kommentar i Børsen skriver cheføkonom fra SEB, Thomas Thygesen: ”Europas problem er ikke handelskrigen. Det er privat forbrug og investeringer, der svigter, og der er ingen god forklaring på det fra et økonomisk perspektiv. Men der er nu kun få måneder til, at vi kan stå med et hårdt Brexit, der kan sætte tværstop for økonomien. Virksomheder og investorer er tvunget til at tage deres forholdsregler, og det begynder at blive et økonomisk problem. Samtidig signalerer budgetkonflikten mellem Italien og EU-Kommissionen, at der ikke er nogen hjælp at hente her, hvis det bliver nødvendigt. Men alt er stadig linet op til vækst. Forbrugerne har flere job, højere lønninger, lempelig kredit og stigende huspriser at læne sig op ad. Undgår vi de værste politiske udfald, vil væksten formentlig vende tilbage. Det taler for, at aktiekurser og renter langsomt kan vende opad igen, i takt med at beviserne kommer ind, men markederne skal nok se det, før de tror det. "Undgår vi de værste politiske udfald, vil væksten formentlig vende tilbage. Det taler for, at aktiekurser og renter langsomt kan vende opad igen".
Kilder: Børsen, s. 4, 22-23; Berlingske, s. 22-23

Andre EU-historier

Konkurrence: Tre ministre og en statslig fond skal forklare samarbejde med skattelyselskaber
I går afdækkede Berlingske, hvordan uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) som bestyrelsesformand i virksomheden Peakon var med til at lukke to kapitalfonde ind i ejerkredsen. Kapitalfondene investerede i Peakon via et sindrigt netværk af selskaber i skattelyet Luxembourg. Det vækker samtidig forargelse, at Vækstfonden har investeret i blandt andet Peakon via de samme selskabskonstruktioner i Luxembourg. Ifølge eksperter findes der talrige eksempler på, at lignende selskabskonstruktioner er blevet brugt til at kanalisere penge videre i skattely uden for EU, eksempelvis Caymanøerne. Sker det i dette tilfælde, har Ahlers og Vækstfonden ikke nogen mulighed for at kontrollere det, vurderer de. Nu ønsker finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) en redegørelse fra Vækstfonden, og Socialdemokratiet indkalder samtidig både Tommy Ahlers og skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd.
Kilde: Berlingske, s. 18-19

Interne anliggender: Føderalismeskepsis er blevet folkeeje
I en kommentar i Berlingske skriver Anders Storgaard, landsformand for Konservativ Ungdom (KU) og Kuzma Pavlov, Europa-Parlamentkandidat for KU, om Maastrichttraktaten. De skriver blandt andet: “1. november er det 25 år siden Maastrichttraktaten trådte i kraft i Danmark med de fire forbehold. Sidenhen ville forbeholdene være afskaffet, hvis det stod til de fleste partier, men befolkningen har i alle 25 år strittet imod. […] Forklaringerne på den danske skepsis er mange. Det bliver ofte fremført, at vælgerne er uvidende. […] En anden hyppig forklaring har været populisme og nationalisme. […] De er blevet overtaget af almindelige mennesker, der ser fornuften i et EU-samarbejde på de områder, som Danmark ikke kan løse selv, men som mener, at EU er gået for langt. Det er heldigvis hovedparten af danskerne. Når man forsøger at begrænse EU-skepsis til at handle om uvidenhed og nationalisme, tager man et aktivt valg om ikke at forstå folk. Mærker folk gang på gang, at politikere har et anderledes syn på EU, end de selv har, stemmer de nej - både socialdemokrater, konservative eller DF´ere. Det er en pointe, der er så selvindlysende, at man skammer sig over at fremføre den. Hvis EU skal klare 25 år mere, skal den brede skepsis tages alvorligt. Brexit var et forvarsel om, hvad der sker, når politikere er ude af takt med den brede befolkning.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Det digitale indre marked: Kan det virkelig være rigtigt, at facerape skal være strafbart?
Lene Wacher Lentz, Ph.d.-stipendiat i cybercrime, Aalborg Universitet, skriver i et debatindlæg i Information: ”Straffelovens bestemmelse om hacking gør almindelige drillerier på sociale medier ulovlige. Var det ikke en idé at begrænse strafansvaret til de mere alvorlige varianter af hacking? […] EU's cybercrimedirektiv fra 2013 kan tjene som inspiration til, hvordan strafansvaret for hacking kan begrænses til de mest alvorlige tilfælde. Her er det fastsat, at EU-landene i deres hackingbestemmelser skal indføre et krav om, at handlingen skal være begået ved ”brud på en sikkerhedsforanstaltning”. Hvilken form for sikkerhedsforanstaltning, og hvor teknisk avanceret den skal være, er overladt til medlemsstaterne. Men der ligger i direktivet, at strafansvar først kommer på tale, hvis ejeren af systemet på en eller anden måde har beskyttet sine data. Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke forpligtet til at følge direktivet og ændre i straffeloven. Men det er tilladt for os at overveje, om det ville være klogt. Navnlig i lyset af hacking på Facebook og andre sociale medier er der grund til at overveje et krav om, at en sikkerhedsforanstaltning skal være brudt.”
Kilde: information, s. 14-15

Interne anliggender: Merkels plettede politiske eftermæle
Jyllands-Posten skriver i en kommentar, at det ikke kom som en overraskelse, at den tyske kansler, Angela Merkel, mandag meddelte sin afgang efter 18 år som leder for sit parti. ”Der var en næsten enslydende ros på tværs af de politiske skel. […] Det ensidige rygklapperi tyder desværre på, at mange glemmer alvoren i den krise, som Merkel efterlader Europa i. Sandheden er, at hvis man kigger på de to mest afgørende politiske og økonomiske omvæltninger, der har præget Europa det seneste årti, har Merkel taget fejl; både i forhold til at hive Europa fri af finanskrisen og i forhold til at finde en løsning på migrantkrisen. Merkel efterlader uden tvivl en tysk økonomi i storform. […] Merkel roses for at holde sammen på EU og euroen. Men eurozonens sande redningsmand er italienske Mario Draghi. Chefen for Den Europæiske Centralbank rundbarberede aggressivt renten i årene omkring 2011 og har de senere år pumpet over 2.500 mia. friskprintede euro ud i markedet for at understøtte opsvinget. Merkel og hendes politiske allierede var arrige modstandere af den ultralempelige pengepolitik, som i høj grad reddede euroen for en akut kvælningsdød. […] Det er endnu uklart, hvilken leder Merkel efterlader Europa med. Men vi må håbe, at det ikke bliver en videreførelse af den naïve flygtningepolitik og økonomiske "Tyskland først"- politik, der forlængede og forværrede Sydeuropas økonomiske sump,” skriver Jyllands-Posten blandt andet I analysen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Retlige anliggender: Kristen kvinde ud af dødens skygge
Kristeligt Dagblads leder skriver om den pakistanske kristne, Asia Bibi, som efter at have siddet på dødsgangen siden 2010 med udsigt til at blive hængt for blasfemi, i går blev frifundet. Lederen skriver blandt andet: ”Asia Bibi er blevet det store ikon på undertrykkelsen af kristne i den islamiske verden, hvilket er en af vor tids vigtigste religiøse begivenheder. Vatikanet er gået fuldtonet ind i sagen, og formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, sagde for nylig, at hun "kun sidder i fængsel, fordi hun er kristen". Selvom frifindelsen er glædelig, efterlader sagen ikke mange lyspunkter. Den afslører en forfærdelig virkelighed i Pakistan. […] På Twitter kan man følge vrede pakistanske reaktioner over frifindelsen. "Bare hæng Asia Bibi, så ingen tør gøre det igen," lyder et af mange budskaber. Nogle fotos viser Asia Bibi i galgen eller truet af blodige sværd. [...] Det er svært at forstå, at Twitter tillader så mange opfordringer til mord i en tid, hvor sociale medier opfordres til at udvise demokratisk ansvar.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Klima: Grønland vil sælge smeltevand på flaske til Kina
Den grønlandske regering planlægger af udnytte klimaforandringer, skriver Politiken. Den globale opvarmning har ført til, at gletsjere og ismasser smelter med foruroligende hastighed og dermed giver meget rent drikkevand fra indlandsisen. Derfor er den grønlandske minister for industri og energi, Aqqalu Jerimiassen, i denne uge i Kina for at lære kineserne at drikke grønlandsk smeltevand. Regeringen har betalt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, for at lokalisere steder, hvor det er nemt og ufarligt at komme til for at tappe og producere det rene smeltevand. Foreløbig har Geus fundet seks steder på den grønlandske vestkyst, hvoraf det ene allerede er givet i licens til firmaet Inland Ice, som producerer vand på flaske, mens de fem andre steder senere sendes i udbud. Geus har samtidig testet vandet alle seks steder og sikret, at det lever op til de standarder for rent drikkevand, der gælder i EU.
Kilde: Politiken, s. 6

Økonomi: Italien stod for koloritten

Den tonegivende rente i Italien trak 6 basispoint ned efter rapporter om, at den italienske regering måske kan overbevise EU-Kommissionen om, at den skal se det italienske budgetunderskud i et ny lys. Det skriver Bloomberg News ifølge Jyllands-Posten og Børsen. Erhvervsmediet Il Sole 24 Ore skriver, at regeringen måske kan overbevise EU om, at det "effektive" underskud nærmer sig de 2 procent af bnp, som er den grænse, eurozonens økonomier skal respektere.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 29

Institutionelle anliggender: Minister venter aftale snart
Brexit-minister Dominic Raab vurderer i et brev til en komité i Underhuset, at en Brexit-aftale om vilkårene for Storbritanniens udtræden af EU kan være på plads om blot tre uger. Det skriver Børsen. Forhandlingerne om aftalen gik ellers i hårdknude for 2,5 uge siden grundet stor uenighed om hvilken løsning, der skal forhindre en hård irsk grænse efter Brexit, hvis ikke den fremtidige handelsaftale sikrer, at grænsen holdes åben. Forhandlerne var midt i oktober tæt på enighed om det forslag, EU havde lagt på bordet, da Raab en søndag eftermiddag hastede til Bruxelles for at afbryde forhandlingerne. Den britiske regering har understreget, at den ikke kan acceptere EU-forslaget, der går ud på at Nordirland skal tilpasse sig det indre marked og dermed bliver stillet anderledes end resten af Storbritannien. Forventningen i Bruxelles har været, at Theresa May i store træk vil kunne skrive under på det kompromis, der var på bordet tidligere på måneden, men at hun vil skulle have vedtaget det britiske budget, før et gennembrud er muligt. Idet forhandlingerne om briternes farvel til EU er inde I slutfasen, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret erhvervslivet, interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter til Brexit-møde på Marienborg fredag. Det skriver både Børsen og Kristeligt Dagblad. Her vil han komme med en status på forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, og han vil give en orientering om, hvad der sker, hvis der ikke bliver indgået en aftale med briterne. “Vores topprioritet er at få indgået en god og robust aftale mellem EU og Storbritannien. Men det ligger desværre ikke på den flade hånd,” siger Løkke og påpeger, at Danmark skal være bedst muligt rustet uanset udfaldet.
Kilder: Børsen, s. 20, 22; Kristeligt Dagblad, s. 2

Institutionelle anliggender: FN's verdensmål viser vej for erhvervslivet
Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, skriver i en kronik i Børsen om FN's verdensmål. Han skriver blandt andet: ”For lidt over to år siden vedtog verdens regeringer 17 udviklingsmål for bæredygtig udvikling frem mod 2013. Selvom store dele af dansk erhvervsliv har taget verdensmålene til sig, er der stadig mange, der ryster på hovedet over “mere varm luft fra FN” […] Der er dog gode grunde til ikke at afvise verdensmålene. Der er mange tendenser til splittelse i verden lige fra Brexit til Donald Trumps uhyrligheder eller de autoritære strømninger fra Rusland, Tyrkiet og Kina. Verdensmålene er en velkommen modgift. De er fremadskuende, optimistiske og globale frem for reaktionære, pessimistiske og nationalistiske. De anviser konkrete løsninger på en balanceret og bæredygtig økonomisk udvikling. Målene er mere ambitiøse end business as usual, men alligevel ikke de rene luftkasteller. Samfundet har brug for dem som pejlemærke, og erhvervslivet har brug for dem.”
Kilde: Børsen, s. 4

Migration: Hjemmeværnet klar til grænseovervågning i Middelhavet
Den danske regering har allerede besluttet, at Danmark også i 2019 skal sende overvågningsfly til Frontex-missionen i op til seks måneder, skriver Altinget. Og i tirsdags lettede et af Forsvarets CL-604 Challenger-fly fra Flyvestation Aalborg og satte kursen sydover for i den næste måned at deltage i den grænseovervågning i Middelhavet, som EU's grænseagentur Frontex udfører. Frontex er EU's grænseagentur, som har til opgave at koordinere medlemsstaternes kontrol af EU's ydre grænser. Frontex står for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser. Formålet med Frontex er at styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser og dens opgaver går blandt andet ud på at udarbejde risikoanalyser, hjælpe med uddannelse af nationale grænsevagter, hjælpe med at koordinere fælles tilbagesendelser og overvågning af relevant forskning på området. Foruden et overvågningsfly agter Danmark i 2019 at tilbyde at stille en patruljebåd med mandskab fra politiet og Forsvaret samt et køretøj med termisk udstyr til rådighed for Frontex i op til henholdsvis 12 og 6 måneder.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Populister koster italienerne dyrt
I et debatindlæg på Altinget skriver Bendt Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Hvor galt det allerede er gået for regeringspartnerne i det højre-populistiske Lega Nord og det ubestemmelige komikerparti 5-stjernebevægelsen, ser man vel tydeligst i italienernes budgetforslag for 2019. Uden så meget som at blinke eller bekymre sig over, hvor pengene egentligt skal komme fra, planlægger den italienske regering med et kæmpe underskud på 2,4 procent af BNP - en tredobling af det underskud, den forrige regering planlagde så sent som i april i år. […] For det andet bryder Italien bevidst med de budgetplaner, de selv har bundet sig op på, og derfor har Europa-Kommissionen med god ret bedt Italien redegøre for, hvordan de vil sikre, at budgetterne ikke skrider. Sagen er jo, at Italien som euroland nyder godt af den stabilitet, som den fælles valuta giver et land som netop Italien. Men den fælles valuta kræver også, at de fælles regler overholdes. I bund og grund er det jo også sund økonomisk politik at have sunde offentlige finanser. […] Lega Nord og 5-stjernebevægelsen lever af at søge konfrontationen med EU snarere end at indgå i et frugtbart samarbejde. Jeg kan godt have dem mistænkt for at ville søge en så hård konfrontation, at det ender med et nyvalg i Italien, hvor især Lega Nord vil satse på at gå endnu mere frem.”
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Sådan ser andre EU-lande på Danmark
Nye tal fra den anerkendte tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) offentliggjort onsdag viser, at Danmark står langt nede ad listen, når andre EU-lande ser sig om efter relevante partnere i EU-klubben. Det skriver Altinget. Undersøgelsen er udført blandt 877 politikere, embedsmænd, forskere og journalister i de 28 EU-lande.
Kilde: Altinget

Klima: Flyafgifter er som at skyde sig selv i foden med åbne øjne
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Svane, branchedirektør, DI Transport og Dansk Luftfart, blandt andet: ”Luftfarten er udfordret i løsningerne på klimaudfordringerne, men nationale afgifter er blot en defensiv måde at skubbe problemet rundt på. […] Luftfarten er som den eneste transportform omfattet af EU's CO2-kvotehandelssystem og har været det siden 2012. Systemet virker sådan, at man skal købe kvoter for at udlede over en vis mængde CO2. Det er altså en afgift på udledning, og med en nuværende kvotepris på cirka 25 euro giver det et klart incitament til at reducere brændstofforbruget, for brændstof er luftfartselskabernes største omkostningspost. […] Systemets største akilleshæl har hidtil været, at EU på grund af modstand fra USA, Kina, Rusland med flere ikke har været i stand til at få det udstrakt til flyvninger ind og ud af EU-territoriet. Men det kommer nu, fordi der i ICAO (FN) er vedtaget en global ordning ved navn Corsia, der omfatter alle internationale flyvninger. EU-landene har tilsluttet sig ordningen allerede fra 2021. […] Nationale afgifter er ikke vejen. Det er en defensiv måde at løse udfordringerne på, der bare skubber problemet rundt. Spørgsmålet om økonomisk regulering skal finde sted på internationalt plan på samme måde som de øvrige kvoteomfattede sektorer.”
Kilde. Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Danske Vognmænd: Hvor længe vil politikerne tillade social dumping?
Erik Østergaard, administrerende direktør hos DTL-Danske Vognmænd skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Sagen om en stribe filippinske chauffører hos transportvirksomheden Kurt Beier i Padborg bør være et wakeupcall hos de danske politikere. […] EU skal snøvle sig sammen til at tage affære. Og så er der politikerne, som har vidst dette længe. Måske ikke den konkrete sag fra Padborg, men som grundlæggende har kendt til forretningsmodellen i årevis, uanset om virksomheden hed Kurt Beier eller noget andet, eller om lavtlønschaufførerne kom fra Filippinerne eller Letland. Hvor længe er politikerne villige til at afvente, at EU snøvler sig sammen til at tage affære? Hvor længe vil de se på i tavshed, mens det danske godstransporterhverv endegyldigt undergraves? Er det denne sag, fra Kurt Beiers og ITD's højborge i Padborg, der omsider får danske politikere til at sige "nok er nok"?”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
1. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark