Torsdag den 10. juni

Tophistorier

Der står meget på spil for Joe Biden under hans ugelange rundrejse i Europa
Flere af dagens aviser skriver om præsident Joe Bidens rundrejse i Europa de kommende syv dage. Her skal han holde møder med G7-landene i Storbritannien, topmøde med Nato og topmøde mellem USA og EU, hvor han blandt andet mødes med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, og Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd. Han afslutter turen med et topmøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Genève i Schweiz. Der står meget på spil for den nye præsident efter fire år med præsident Donald Trump, der mildt sagt ikke havde det bedste skudsmål blandt allierede i Europa og derfor bliver en af Bidens mission at overbevise Europa om, at USA er tilbage i den vante rolle som verdens supermagt, skriver Berlingske. Joe Biden vil forsøge at genskabe en solid alliance med europæerne, selvom Europa i øjeblikket på mange måder er splittet på grund af Brexit, samt de konflikter, der lige nu er med hensyn til Nordirland i forbindelse med, at Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Berlingske skriver også, at Bidens vigtigste mission i Europa handler om Kina. Han ønsker at samle USAs demokratiske allierede i en fælles front mod Kina. I avisen Washington Post har han beskrevet formålet med sin rejse under overskriften ”Min tur til Europa handler om, at USA samler verdens demokratier”. ”Vi vil fokusere på at sikre, at markedsdemokratier, ikke Kina eller andre, skriver reglerne i det 21. århundrede om handel og teknologi,” siger Joe Biden til Washington Post. Janka Oertel, der er afdelingsleder i tænketanken European Council on Foreign Relations, mener, at der stadig mangler europæisk lederskab, når det gælder om at formulere en klar politik over for Kina. Fra Janka Oertel lyder det, at EU- og især lederskabet i Berlin og Paris - burde gribe en gylden mulighed for at sætte dagsordenen, komme med sine visioner og selv påvirke den amerikanske Kina-politik. ”For der er ikke store forskelle mellem Europas og USAs interesser, når det gælder Kina,” siger hun.

Jyllands-Posten skriver, at præsident Joe Biden kommer til topmødet i Cornwall med en amerikansk økonomi i stærk fremdrift. En ny prognose fra Wells Fargo & Company viser, at økonomien er så stærk, at væksten i år sandsynligvis vil blive 7,3 procent, hvilket er den største vækst i 70 år. Derudover har Senatet i Washington, D.C. netop vedtaget en lov, der bevilger 250 mia. dollars til investering i teknologisk forskning og udvikling med det erklærede formål at bevare USA's forspring i forhold til Kina. Med loven kan præsident Biden lægge pres på sine G7-kollegaer for at få dem til at støtte inddæmningen af Kina og ikke mindst ambitionerne i præsident Xi Jinpings Made in China 2025-strategi, hvor ti udvalgte områder skal gøre Kina til verdens førende. Når USA og EU mødes tirsdag ventes det, at de vil bilægge de transatlantiske handelsstridigheder, men europæerne har et anderledes køligt syn på det transatlantiske forhold. En ny analyse fra European Council on Foreign Relations, som er baseret på en rundspørge i 12 EU-lande med til sammen 300 mio. indbyggere, viser, at kun hver femte af de adspurgte mener, at USA deler de europæiske værdier.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Martin Kaae og Jørgen Ullerup blandt andet: ”Retorikken er langt, langt bedre end under Trump. Men når Joe Biden den kommende uge turnerer Europa, vil han blive mødt med en vis reservation. […] Det vigtigste ord under Joe Bidens Europarejse bliver tillid. […] Blandt diplomater i Bruxelles er det blevet noteret, at Biden trods den megen pro-europæiske tale endnu ikke har udpeget en ambassadør til hverken EU eller Nato. […] Jeremy Shapiro, forskningsdirektør i tænketanken European Council on Foreign Relations, tegner i en analyse et billede af en Biden-administration, der har besluttet, at Europa er en god ven at have med sig. Men ikke en afgørende spiller, man behøver at indrette sig efter. ”Overordnet har Bidens hold etableret et mønster for samarbejdet med Europa, hvor de - under den høflige overflade - ofrer ret lidt opmærksomhed på europæiske bekymringer,” skriver han. […] En investeringsaftale, som EU-Kommissionen indgik med Beijing op til årsskiftet, er blevet lagt på køl af Europa-Parlamentet. EU's første sanktioner for krænkelser af menneskerettigheder blev i marts vedtaget mod Kina. Og selv Italien, der i årevis har stået Kina nær, er i bevægelse. Men det er ikke det samme, som at EU vil melde sig blindt under fanerne i Bidens Kina-offensiv. EU's ledelse er optaget af at finde sin egen vej i verden og ikke vælge ensidigt side mellem USA og Kina. Ikke mindst Tyskland har store økonomiske interesser bundet i samarbejdet med Beijing, ligesom EU ser Kina som uomgængelig i kampen mod klimaforandringerne.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i dagens leder: ”Præsident Biden er i Europa, og det er som en slags gensyn med vennerne. Efter fire år med hån, spot og fornærmelser under Donald Trump står den på genopdagelse og videreudvikling af gamle alliancer og historiske venskaber. […] G7-topmødet vil i sig selv stå i Kinas tegn. Biden vil forsøge at få især europæerne med på en skrappere kurs mod Kina. Anført af Tyskland forsøger europæerne i højere grad at balancere mellem Kina som ny militær supermagt og Kina som handelspartner. For nylig sagde Europa-Parlamentet nej til en ny EU-investeringsaftale med Kina, som ville være kommet USA meget på tværs og viser, at der er betydelige transatlantiske forskelle i tilgangen til Kina trods enslydende paroler om demokratiets kamp mod diktaturet. […] En ny amerikansk præsidents første besøg i Europa er altid ekstra spændende. Men det er ikke sikkert, at Europa allerede nu finder svaret på det afgørende spørgsmål: Var det Trump, der var undtagelsen? Eller vil USA forandre sig så meget fremover, at det tværtimod bliver Biden?”
Berlingske, s. 1, 10, 11; Jyllands-Posten, s. 14-15, 28 (10.06.2021)

Prioriterede historier

Parlamentet er tilbage i Strasbourg. Det er ikke et glædeligt gensyn
Efter 15 måneders fravær er Europa-Parlamentet endelig tilbage i Strasbourg, men gensynet er alt andet end lykkeligt, skriver Berlingske. Den franske regering har skiftevis truet med en sag ved EU-Domstolen, hvis ikke de lidt flere end 700 parlamentarikere fandt vej til Strasbourg. Det kan de gøre, da det er nedfældet i EUs traktater, at Europa-Parlamentet skal afvikle sine plenarsamlinger i Strasbourg. Den franske regering er dog også kommet med en gulerod, hvor alle parlamentarikerne og deres medarbejdere og assistenter er blevet tilbudt muligheden for at blive vaccineret til, såfremt de dukkede op. Men nu er parlamentarikerne altså tilbage i Strasbourg, selvom et flertal mener, at det er for tidligt, da pandemien stadig er i fuld flor. ”De kunne have ventet til september, og så var vi alle kommet af os selv,” siger Christel Schaldemose, den danske socialdemokrat, som er en af dem, som er i Strasbourg. Fra Pernille Weiss, De Konservatives ene politiker i Europa-Parlamentet, lyder det: ”Jeg har besluttet mig for at tage ja-hatten på. Det er, som det er. Jeg har prøvet at overbevise formanden om at vente til september, men det kunne ikke lade sig gøre. Det klarer vi nok, men det virker bare skørt ud fra et sundt fornuftsperspektiv.” I begyndelsen af 2022 vil Frankrig overtage det roterende formandskab i EU, og Paris har allerede varslet, at fransk i den periode vil blive det primære sprog i EU. EU-mediet Politico skrev forleden, at alle centrale møder i Rådet vil blive på fransk, embedsmænd vil blive tilbudt kurser i fransk, og man vil afvikle debatter på samme sprog. Derudover vil breve fra EU-Kommissionen til det franske formandskab, som ikke er formuleret på fransk, blive ignoreret. Fransk er endnu - sammen med engelsk og tysk - et af tre arbejdssprog i EU-Kommissionen, men engelsk er de senere år blevet stadig mere udbredt på trods af, at briterne som bekendt for længst har forladt unionen.
Berlingske, s. 13 (10.06.2021)

ECB: Lagarde flytter ikke foden fra speederen
Trods kraftigt stigende inflation ventes ECB at fortsætte den historisk lempelige pengepolitik, skriver Jyllands-Posten. Hvad ECB vil gøre ved inflationen, er et nærmest uomgængeligt spørgsmål, når der torsdag eftermiddag er pressekonference med Christine Lagarde efter mødet i Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB). ”Vi har i obligationsmarkedet set en frygt for, at centralbankerne inden længe vil begynde at aftrappe deres opkøbsprogrammer, hvilket har ført til stigninger i den effektive rente. Imidlertid har ledende skikkelser i såvel ECB som Federal Reserve Bank i nylige taler understreget, at frygten er ubegrundet,” forklarer Holger Schmieding og fortsætter: ”Senest har Christine Lagarde pointeret, at opkøbsprogrammet skal fortsætte i det intensiverede tempo for at være sikker på, at opsvinget kan køre videre for egen kraft. Reaktionen kom prompte i form af fald i den effektive rente på toneangivende statsobligationer i euroland. ” Torsdag på Styrelsesrådets møde vil ECB's økonomer præsentere deres opdaterede prognose, og hvis den rummer opjusteringer af forventningerne til såvel den økonomiske vækst som inflationen, vil Christine Lagarde på pressekonferencen være nødt til at forholde sig til spørgsmål, hvorfor det er nødvendigt fortsat at købe statsobligationer for ca. 85 mia. euro om måneden. EU-Kommissionen forventes i den kommende uge at godkende de første nationale planer i forbindelse med hjælpepakken NextGenerationEU, hvorefter de 800 mia. euro vil begynde at strømme ud til medlemslandene. Indtil videre har 23 af de 27 lande indsendt planer for, hvordan de vil bruge pengene, hvoraf mindst 37 procent skal anvendes på klimarelaterede investeringer og andre 20 procent på digitalisering. Det er Belgien, Estland, Holland og Malta, som endnu ikke har afleveret deres planer.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (10.06.2021)

Det digitale indre marked

Ekspert: Facebook ændrer sit udseende som led i mediekamp
I denne uge trådte en ny lov om ophavsret i kraft, og den skal blandt andet sikre medierne større kontrol over deres indhold og give dem mulighed for at forhandle om økonomisk kompensation, når indhold bliver delt på techgiganternes platforme. Nu går Facebook dog skridtet videre og ændrer den måde, artiklerne præsenteres på, når private deler et link. Når private brugere deler nyhedslinks fra danske medier, begrænser Facebook artikelvisning, så billedet er væk og teksten mangler. Fra Facebook lyder det, at beslutningen om at begrænse visninger blot er en konsekvens af det EU-direktiv, der ligger til grund for den danske lovgivning. Banen er ved at blive kridtet op til en magtkamp mellem de danske medier og techgiganterne og fra Aske Kammer, der forsker i digitale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, lyder det: ”Den oplagte analyse er, at Facebook lægger pistolen på bordet, inden forhandlingerne går i gang.”
Politiken, s. 3 (10.06.2021)

Presset Google giver frit valg af søgemaskine på Android
Google har bøjet sig for presset og til september bliver det frit for Android-telefonejere i Europa at vælge, hvilken søgemaskine de ønsker at gøre til standard på deres telefoner. Skridtet bliver taget forud for, at EU lægger op til en ny og skrappere håndtering af teknologigiganter for at sikre, at konkurrenter får frit spil, skriver Berlingske. I juli gav EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, Google en bøde på 32 milliarder kroner, fordi internetgiganten siden 2011 har misbrugt sin magt over Android-softwaren til at cementere sin egen forretning. EU-Kommissionen har lavet en undersøgelse, som viser, at mere end 90 procent af alle internetsøgninger i Europa sker gennem Google, selvom der findes adskillige andre store og mindre søgemaskiner med større eller mindre grad af sikring af privatlivets fred.
Berlingske, s. 11 (10.06.2021)

Finansielle anliggender

Rentefald før nøgletal fra USA
Flere aviser skriver, at der er rentefald forud for ugens vigtigste nøgletal: De amerikanske inflationstal for maj, der lander torsdag eftermiddag, samt hvad chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, kan sige på et pressemøde torsdag om bankens pengepolitik efter centralbankens rentemøde. “Inflationen skaber usikkerhed om, hvad centralbankerne vil gøre eller sige fremover. Vi tror dog, at centralbankerne vil være tålmodige,” siger Emmanuel Cau, kapitalstrateg i Barclays ifølge Børsen. Torsdagens rentemøde i ECB efterfølges af et pressemøde med Christine Lagarde. Hendes ord vil blive vejet på en guldvægt. ”Bevægelserne på markederne de sidste par måneder - stigende lange renter og styrkelse af euro - indikerer en stramning af de finansielle forhold i euroområdet,” sagde Franck Dixmier, global chef i Allianz Global Investors ifølge Børsen og han fortsætter: ”ECB kan ikke ignorere dette. En stramning - som for nylig blev indikeret af embedsmænd fra centralbanken - afspejler en forbedret økonomi i euroområdet, drevet både af en højere efterspørgsel på grund af hurtigere udrulning af vaccine.”
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12; Børsen, s. 29, 30 (10.06.2021)

Grundlæggende rettigheder

Europarådet: Stigning i antisemitiske angreb kræver fælles europæisk svar
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Daniel Höltgen, Europarådets særlige repræsentant for antisemitiske, antimuslimske og andre former for religiøs intolerance og hadforbrydelser. Han skriver blandt andet: ”Den seneste eskalering af antisemitiske angreb nødvendiggør en reaktion på europæisk plan. […] Ytringsfriheden er en af vores vigtigste grundlæggende rettigheder, og den er beskyttet af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men ytringsfriheden er ikke ubegrænset, især hvad angår holocaustbenægtelse, racisme og tilskyndelse til vold. […] Flere regeringer planlægger ny eller opdateret lovgivning rettet mod at bekæmpe ulovlig hadefuld tale på nettet. På EU-plan foreslår EU-Kommissionen i retsakten om digitale tjenester, at internetplatforme skal tage mere ansvar for det indhold, de spreder. Samtidig er Europarådet ved at udarbejde en omfattende anbefaling til sine 47 regeringer om, hvordan hadefuld tale bør håndteres ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Vejledningen vil bygge på relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og være særligt rettet mod adfærd på nettet. […] EU-Kommissionen vil inden årets udgang fremlægge den første EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme, som skal supplere og understøtte medlemsstaternes indsats. Europarådets antiracismeorgan ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance) er sideløbende ved at udarbejde specifikke anbefalinger til regeringer om bekæmpelse af antisemitisme, som vil indeholde vejledninger om udformning af politik, forebyggende foranstaltninger, beskyttelse af jødiske samfund og retshåndhævelse. […] Alle disse initiativer er afgørende på et tidspunkt, hvor antisemitismen er stigende, og de bør gennemføres omgående. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre en gentagelse af de forfærdelige udtryk for antisemitisme, som vi har set de seneste to uger. Beskyttelse af jøder og jødisk liv er en del af vores fælles europæiske værdier.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (10.06.2021)

Handel

Danskerne har i stor stil droppet britiske varer efter Brexit
Storbritanniens endegyldige udtrædelse af EU-samarbejdet har haft stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien, skriver Berlingske. Det er specielt den danske import af varer fra Storbritannien, der ser ud til at være blevet ramt, hvor importen af varer er næsten 40 procent lavere i årets første fire måneder, end den var i de samme måneder sidste år. Hos Dansk Erhverv fremhæver EU- og international chef, Lasse Hamilton Heidemann, at det på nuværende tidspunkt er svært at konkludere, hvad Brexit har betydet for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien, specielt fordi Storbritanniens endegyldige udtrædelse af EU-samarbejdet har været sammenfaldende med coronakrisen. ”Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at det blevet mere besværligt at handle med Storbritannien. Det gælder ikke mindst på servicesiden,” siger Lasse Hamilton Heidemann. For DFDS har Storbritanniens udtrædelse af EU-samarbejdet ikke været uden problemer. ”Siden afstemningen i 2016 har Brexit ligget som en dyne over os. Mere end halvdelen af vores omsætning rammer Storbritannien på den ene eller anden måde, så vi har brugt masser af energi på at forberede os,” siger DFDS' topchef, Torben Carlsen og fortsætter: ”Det, vi kan frygte, er, at det her på længere sigt kommer til at ramme Storbritanniens aktivitetsniveau, men vi tror, at Storbritannien er så stor en økonomi og så attraktiv en samhandelspartner, at det ikke kommer til at ske.”
Berlingske, s. 6, 7 (10.06.2021)

EU truer Storbritannien med handelskrig
EU og briterne skændes igen om brexit og resultatet kan blive retssag og strafsanktioner, skriver Børsen. Onsdag forhandlede de to chefforhandlere, den britiske minister Lord Frost og EU-kommissær Maros Sefcovic, over næsten fire timer i London, men de nåede ikke et gennembrud. De seneste dage har parterne i avisindlæg og pressebriefinger gensidigt givet hinanden skylden. På et pressemøde truede Sefcovic med at gå videre med den allerede indledte retsproces, så en sag ved EU-Domstolen kan være en realitet til efteråret, hvilket kan føre til strafsanktioner mod briterne for aftalebrud. “Vi ønsker det ikke, men vi vil overveje alle muligheder,” sagde han og tilføjede, at EU har vist “enorm tålmodighed”, men at “tålmodigheden er meget tyndslidt”. I en meddelelse fra den britiske side lød det, at der er “akut brug for nye drøftelser for at gøre reelle fremskridt”.
Børsen, s. 22 (10.06.2021)

Interne anliggender

Tysklands Grønne blomstrer i forårets lys, men kan visne i efterårets mørke
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Den 26. september skal tyskerne til valg. Det skal de for så vidt hele tiden i en republik bestående af 16 delstater, men ud på efteråret bliver det alvor: valg til forbundsdagen i Berlin. Megen ståhej samler sig om Annalena Baerbock, De Grønnes kanslerkandidat, umiddelbart attraktiv, men uerfaren. Mange ser hende som en gentagelse af miraklet Merkel, dette ukendte talent, der voksede op i kommunisternes DDR, og som efter Tysklands samling i 1990 skulle blive Europas sikre leder gennem finanskrisen, flygtningekrisen og senest coronakrisen. […] Tre måneder er en halv evighed i demokratisk politik. Denne junidag i München, knap nok ude af coronaen, men myldrende livlig, vover jeg et gæt: De styrende kristelige demokrater (CDU/CSU) vinder forbundsdagsvalget med 20-25 pct. af stemmerne. De vil forsøge at fortsætte regeringssamarbejdet med socialdemokraterne (SPD), som dykker til under 15 pct., men får desuden brug for De Grønne med ca. 20 pct. eller de liberale (FDP), der opnår 14-15 pct. Ingen vil røre ved ekstremerne, Die Linke på venstrefløjen og de alternative (AfD), hvis kurs ud i højrefløjens afgrund begynder at ligne et langsomt selvmord. Med andre ord: tysk soliditet, tysk demokrati, midten ved magten, støttet af nært stående moderate. Godt for Europa, godt for Danmark.”
Jyllands-Posten, s. 28 (10.06.2021)

Klima

Klimarådet: Her er tre områder, hvor EU-klimaråd kan bidrage til en effektiv klimaindsats
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. Han skriver blandt andet: ”Da EU's medlemslande, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i foråret blev enige om en ny klimaaftale, var fokus helt naturligt rettet mod målet om en CO2-reduktion på mindst 55 procent i 2030. Der gemmer sig dog en anden nyhed i aftalen, som også kan få stor indflydelse på den europæiske klimaindsats. Nemlig oprettelsen af et uafhængigt EU-klimaråd, der skal rådgive om eksisterende og foreslåede tiltag. […] Mange har peget på, at det seneste valg til EU-parlamentet var et grønt et af slagsen, og det antyder, at der er rigtig mange EU-borgere, som gerne vil have klimaet højt op på den politiske dagsorden. Et fælles klimaråd kan forhåbentlig være med til at sætte en dagsorden både i forskellige lande og på tværs af grænser, så vi får en fælles diskussion om den rette kurs for EU's klimaindsats. I Klimarådet (altså vores eget danske) har vi sammen med en række institutioner i EU, der rådgiver om klimabæredygtighed, bakket op om, at der oprettes et fælles EU-Klimaråd, og med den nye aftale bliver det spændende at se, hvilken effekt det får på europæisk klimapolitik.”
Altinget (10.06.2021)

Kultur

Dokumentar slår Thomas Vinterberg
Onsdag offentliggjorde EU-Parlamentets formand, David Sassoli, vinderen af EU-Parlamentets filmpris LUX. Den danske film ”Druk” af Thomas Vinterberg var en blandt tre nominerede, men det var den rumænske dokumentarfilm ”Colectiv” om afsløringer af korruption efter en dødelig brand på en natklub, som vandt prisen. ”Det er en stor ære for denne film at blive valgt af europæerne og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Det er en pris mest til ofrene og deres familier, som ikke har fået retfærdighed,” siger instruktøren Alexander Nanau.
B.T., s. 16 (10.06.2021)

Migration

Kun uafhængig kontrol kan forhindre, at migranter skubbes tilbage, hvor de kom fra ved EU’s grænser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Charlotte Slente, DRC’s generalsekretær og Rasmus Grue Christensen, direktør i Dignity. De skriver blandt andet: ”Videooptagelserne af spanske soldater, der skubber flygtninge og migranter tilbage i Middelhavet i den spanske enklave Ceuta, er et usædvanlig synligt eksempel på, at europæiske landes myndigheder i stigende grad udøver konventionsstridige pushbacks af mennesker. Det er mennesker, som har ret til at søge asyl, eftersom de er ankommet til europæisk territorium. […] EU's grænseagentur Frontex' rolle i situationen på grænserne er omdiskuteret. Frontex' mandat og ressourcer er i de seneste år blevet ganske betragteligt udvidet, uden at tilsyn og kontrol er fulgt med. Efter talrige historier i medierne om Frontex' viden om eller direkte deltagelse i pushbacks i Det Ægæiske Hav undersøger nu både Europa-Parlamentets særlige Frontex-undersøgelsesgruppe og EU's Ombudsmand, hvorvidt EU's eget agentur også er medskyldig i grænselandenes rettighedskrænkelser. […] Derudover er der behov for, at alle EU's medlemslande støtter en bedre og mere effektiv solidaritetsmekanisme for at hjælpe landene ved EU's ydre grænser. Når få lande overlades med ansvaret, så bliver mennesker ikke beskyttet, som de har ret til. EU har naturligvis ret til at kontrollere og beskytte de ydre grænser og sende mennesker uden asylbehov retur. Men det er både ulovligt og dybt umoralsk at tvinge asylsøgere tilbage over grænserne uden at give adgang til at få eventuelt behov for beskyttelse undersøgt.”
Jyllands-Posten, s. 29 (10.06.2021)

Norsk socialdemokratisk nestor: Danmark er nu et skræk-eksempel
Generalsekretær Jan Egeland fra den norske flygtningeorganisation NRC vil erstatte Ungarn med Danmark, når han fremover giver eksempler på populistisk og smålig flygtningepolitik, skriver Politiken. ”Jeg kommer til at bruge Danmark som et skrækeksempel i mine internationale taler og mit advocacy-arbejde. Det har tidligere været Ungarn. Nu er det Danmark,” siger 63-årige Jan Egeland, som har været statssekretær for norske udenrigsministre i 90'erne og beklædt tunge poster i FN. ”Verdens fattige lande - Libanon, Rwanda, Jordan - må holde grænser åbne for kvinder og børn, som forbløder. Mens danskerne skal sidde i Nyhavn med en bajer og en flæskesteg og glæde sig over verdens bedste velfærdsordninger til evig tid,” siger Jan Egeland. Fra udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), lyder det i en mail til Politiken, at det gælder om at hjælpe flest muligt. ”Danmark er hverken nærigt eller småligt. Tværtimod. Vi er et af ganske få lande, der lever op til FN's målsætning omkring udviklingshjælp. De seneste år har vi brugt en større andel af de penge på flygtninge og fordrevne. Og næste år planlægger vi at skrue yderligere op. Det sker, samtidig med at vi har færre udgifter til tolke, advokater og indkvartering af rekordfå asylansøgere herhjemme. Det handler om at bruge ressourcerne på at hjælpe flest muligt. Det er vi i fuld gang med at realisere. Og det er jeg stolt af,” skriver Tesfaye.
Politiken, s. 1 (10.06.2021)

Ny form for afskrækkelse af migranter risikerer at gøre dem døve
Flygtninge og migranter sætter igen kurs mod Europa efter en coronapause. I denne pause har Grækenland udviklet nye digitale afskrækkelsesmetoder, der skal holde dem væk, skriver Berlingske. Blandt de seneste redskaber er såkaldte ”lydkanoner”, der sender øredøvende støj ind over grænsen til Tyrkiet og skaber en lydmur, der er så voldsom, at det for de fleste vil være for smertefuldt at fortsætte kursen i den retning, lyden kommer fra. Menneskerettighedsorganisationer som Euro-Mediterranean Human Rights Monitor kritiserer både sundhedsfaren ved lydkanoner og det forhold, at man gør det sværere for forfulgte at søge asyl. Ifølge The Washington Post er EU, der angiveligt har medfinansieret teknologien, dog bekymret over Grækenlands nye påfund og har bedt om flere informationer fra Athen.
Berlingske, s. 12 (10.06.2021)

Sundhed

Immun eller ej?
De første danskeres coronavaccinepas begynder at udløbe i efteråret, men det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man skal vaccineres en tredje gang, skriver Ekstra Bladet. Lægemiddelstyrelsen fortæller, at det er en mulighed, at den såkaldte immunitetsperiode bliver forlænget. ”Når EU's lægemiddelagentur EMA godkender en vaccine til distribution i EU, får de nemlig en såkaldt 'betinget markedsføringstilladelse',” fortæller Hanne Lomholt, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen. Studierne kører videre, hvilket betyder, at de fortsat følger de mange tusind forsøgspersoner, som stillede op til de kliniske forsøg, der ligger til grund for godkendelsen af vaccinerne. Derfor bliver der fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark og resten af EU løbende vurderet, om immunitetsperioden kan forlænges.
Ekstra Bladet, s. 16 (10.06.2021)

Pres på verdens rigeste lande: Kom så med de vacciner
Med den nuværende hastighed vil befolkningerne i verdens fattigste lande først være færdigvaccinerede om 57 år og nu mødes verdens rigeste lande, den såkaldte G7-gruppe, for at diskutere fordeling af vacciner, skriver Kristeligt Dagblad. Den britiske premierminister og topmødevært, Boris Johnson, vil give coronavaccinerne topprioritet. Han har tweetet, at han vil ”samle verdens førende demokratier om at vaccinere hele verdens befolkning” i løbet af næste år. ”Man kan ikke overdrive betydningen af dette møde. Vaccine-retfærdighed er afgørende for, at vi kan komme ud af coronakrisen,” siger Robert Yates, ekspert i international sundhed ved den britiske tænketank Chatham House i London. Men den helt store kamp kommer til at stå om selve fremstillingen af vaccinerne, hvor Indien sammen med Sydafrika har foreslået at ophæve medicinalselskabernes patenter, så virksomheder over hele verden kan producere så mange vacciner som muligt. USA's præsident, Joe Biden og den franske præsident, Emmanuel Macron, støtter forslaget, hvorimod den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og EU er imod ophævelsen. I sidste uge fremlagde EU et alternativt forslag i Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvor den såkaldte Trips-aftale om intellektuelle patentrettigheder diskuteres. Uenigheden bliver dog ved med at vokse, blandt andet i Europa-Parlamentet, der havde spørgsmålet på dagsordenen i går, og i morgen er både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd om vaccinepatenterne.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (10.06.2021)

Økonomi

Tyske ordrebøger er fyldte, mens fabrikkerne kører på lavt blus
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”De tyske industrivirksomheder er fanget i et historisk dilemma. På den ene side er ordreindgangen den højeste nogensinde, men på den anden side produceres der på nedsat kraft. Det er sammenbruddet i globale forsyningskilder, der er årsagen, og det rammer også danske virksomheder. […] Tysk vareeksport har indhentet det tabte under coronakrisen, hvilket primært skyldes en fortsat opadgående tendens i eksporten til Kina, der nu har overhalet Frankrig, og som næsten har indhentet USA som det største marked. Eksporten til Storbritannien er faldet med op mod 30 procent siden Brexit-afstemningen i 2016. Produktionsproblemerne har dog ikke sat sine spor i virksomhedernes optimisme. Ifølge EU-Kommissionens økonomiske barometer har tyske industrivirksomheder aldrig haft så positivt et syn som nu, siden undersøgelsen begyndte i 1985. Ordrebøgerne er fyldte, og virksomhedernes forventninger til fremtidig produktion er tårnhøje. […] Dansk Industri har beregnet, at cirka 120.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af eksport til Tyskland ud af i alt 845.000 eksportafhængige stillinger. Det er langt flere end til USA, hvor den højproduktive lægemiddelindustri fylder mest. Det er altså genopretningen af den tyske industrimaskine, der vil have den største beskæftigelsesmæssige effekt herhjemme. Og derfor er udviklingen på de tyske fabriksgulve særlig vigtig for dansk økonomi.”
Berlingske, s. 10 (10.06.2021)