Torsdag den 10. marts

Tophistorier

John Kerry på Europa-parade med gode intentioner
Flere af dagens aviser skriver om John Kerrys besøg i Bruxelles. Joe Biden har udpeget den tidligere udenrigsminister, John Kerry, til USAs særlige klimaudsending, og tirsdag besøgte han EU-Kommissionens hovedkvarter. I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Det europæiske håb om et tættere samarbejde med USA, ikke mindst mod klimaforandringerne, fik næring, da Joe Biden i november erobrede præsidentposten fra Donald Trump. [...] "Jeg er begejstret for at være tilbage i Bruxelles," sagde John Kerry, Bidens særlige klimaudsending, da han ankom til Berlaymont-bygningen. Her har Kerry været før som USA's udenrigsminister under Barack Obama, dengang Paris-klimaaftalen blev forberedt og senere underskrevet på USA's vegne af Kerry selv. "Jeg kommer for at forny samtalen med vores venner i Europa om klimasamarbejdet, der var ekstraordinært op til Parisaftalen. Nu skal samarbejdet blive endnu stærkere," sagde Kerry, inden han gik ind for at hilse på EU-kommissærerne. Dagen før var han i London, og onsdag går Kerrys turné videre til Paris. Alle steder med fokus på at koordinere USA og EU's indsats frem mod et stort klimatopmøde i Glasgow til november. Med Joe Bidens beslutning om at lade USA genindtræde i Parisaftalen samt erklærede politiske mål om at gøre USA CO2-neutral i 2050 - samme mål som EU - er de to parter overordnet enige om målene. Udfordringen er nu bl.a. at få andre lande med om bord, hjælpe dem, der har brug for økonomisk støtte, samt hæve egne ambitioner endnu mere. [...] I fredags havde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, f.eks. en telefonsamtale med Joe Biden selv. "Jeg var glad for at tale med præsident Biden - det første af mange udvekslinger og starten på et godt personligt partnerskab," sagde von der Leyen bagefter. Konkret talte de ifølge hende om at styrke den fælles indsats mod covid-19 og fremtidige pandemier. De talte om klimaet. De talte om at styrke samarbejdet om økonomi, handel og teknologi. De talte om fælles værdier, også i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, stærkt sammenhold i Nato, og om et fælles strategisk syn på Rusland. [...] Mandag var det så blevet EU-kommissær Thierry Bretons tur til at tale med Det Hvide Hus' covid 19-koordinator, Jeffrey Zients, om vacciner. Og senere mandag sendte vicepræsident Kamala Harris en videohilsen til EU-Parlamentet i anledning af kvindernes internationale kampdag. Mandag bød også på en aftale mellem EU og USA i regi af verdenshandelsorganisationen WTO. Her blev to års arbejde afsluttet med en fordeling mellem EU og Storbritannien af WTO-landbrugskvoter for import af bl.a. kød, ris, frugt og vin."
Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 4 (10.03.2021)

Prioriterede historier

Puigdemonts EU-immunitet ophævet
Tre cataloniere, heriblandt den tidligere regionspræsident Carles Puigdemont, er ikke længere beskyttet af parlamentarisk immunitet. Det sker efter en afstemning i Europa-Parlamentet mandag aften, skriver flere aviser. 400 ud af de 705 medlemmer stemte for at ophæve Puigdemonts immunitet. Spanien kan derfor igen forsøge at få de tre cataloniere udleveret, som er anklaget for at stå bag en ulovlig folkeafstemning i 2017 om Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Ifølge den spanske udenrigsminister, Arancha Gonzalez Laya, viser beslutningen i Bruxelles en respekt for det spanske retssystem.
Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 11; Informations, s. 5 (10.03.2021)

Det digitale indre marked

Vestager vil give EU øget digital suverænitet
EU-kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, fremlagde tirsdag en ti-årsplan for at sikre digital suverænitet i Europa. Det skriver Politiken. Hun sagde, at cirka 20 procent af EU's genopretningsfond efter corona skal bruges på digital omstilling, og at en stor del skal investeres i at gøre EU mindre afhængig af USA og Asien. Vestager vil bruge størstedelen af pengene på at sikre, at samtlige husstande i EU har adgang til 5G-højhastighedsforbindelser og forstår, hvordan man bruger moderne teknologi. "Vi har set det åbenlyse behov under pandemien. Den har afsløret en digital kløft med digital fattigdom på den ene side. Hvad kan du gøre for at uddanne dig, hvis du ikke har adgang til udstyr, der er forbundet til nettet," siger næstformanden.
Politiken, s. 12 (10.03.2021)

Finansielle anliggender

1.500 mia. forsvinder hvert år i skattely
Den anerkendte NGO Tax Justice Network anslår, at verdens lande årligt mister cirka 1.500 milliarder kroner i tabte skatteindtægter fra selskaber, der kanaliserer penge og overskud over i skattely, det skriver B.T. Tirsdag offentliggjorde Tax Justice Network en liste over de lande, hvor det er nemmest at udnytte smuthuller i skattesystemerne og skjule penge i skattely. På top-ti-listen findes europæiske lande som Holland og Luxembourg. Caymanøerne ligger nummer to på listen, selvom EU i 2020 valgte - under store protester - at fjerne øerne fra sin 'sortliste' over skattelylande.
B.T., s. 11 (10.03.2021)

De "tåbelige" bankregler giver mening
I en kommentar i Berlingske skriver Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet, og Tobias Thygesen, kontorchef i Finanstilsynet, blandt andet: "I Berlingskes leder 1. marts skriver erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, at man bør skrotte "de tåbelige bankregler". Kritikken er affødt af Christian Sagilds farvel til bestyrelsen i Danske Bank. Baggrunden for Sagilds exit er ifølge ham selv begrænsningen i, hvor mange bestyrelsesposter han må have ved siden af hvervet som bestyrelsesmedlem i et SIFI (et systemisk vigtigt finansielt institut, ofte kaldet SIFI, Systemically important financial institution) som Danske Bank. Herudover kritiseres reglerne om krav til bankdirektørers kompetencer. Den finansielle regulering er meget omfattende, og det er et stort ansvar at sidde i bestyrelsen for et SIFI. [...] Reglerne er blevet til i et samarbejde mellem EU-landene, og Danmark er forpligtet til at følge dem. Det gælder både fit & proper-reglerne for ledelsesmedlemmer, og de konkrete begrænsninger på antallet af ledelsesposter et bestyrelsesmedlem i et SIFI må have. En af erfaringerne fra Finanskrisen var, at der er behov for at styrke bestyrelserne i de finansielle virksomheder. [...] EUs fjerde kapitalkravsdirektiv dikterer antallet af ledelsesposter. Det kræver en faglig og personlig ballast at være bestyrelsesmedlem i et SIFI. Og det kræver, at medlemmet har tilstrækkelig tid til at løfte hvervet."
Berlingske, s. 27 (10.03.2021)

Fra onsdag skal banker klimamærke investeringer
Onsdag træder EU's disclosure-forordning i kraft, hvilket betyder at alle investeringsprodukter skal bæredygtighedsmærkes, skriver Børsen. De europæiske banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber kan derfor ikke længere stemple investeringsprodukter som grønne, hvis de ikke indeholder bæredygtighedsmål eller direkte hjælper med at nå Paris-aftalens klimamål. "Europa er frontløber på den bæredygtige omstilling, og her er finanssektoren det centrale tandhjul. Med det følger der et stort ansvar. Vi har fået en kort deadline for implementeringen og få detaljer til at gennemføre det, men den danske og generelt nordeuropæiske branche har virkelig lagt sig i trøjen," fortæller Søren Larsen, chef for esg i Nykredit. Mads Berendt Søndergaard, Bankinvests chef for ansvarlige investeringer, tror, at det vil betyde, at porteføljerne vil ændre sig og kalder den nye EU-regulering for en "game changer". "Indtil onsdag har der ikke været nogen regler på området, så man har faktisk selv kunnet bestemme, hvordan man gør det," siger han. Disclosure-forordningen vil gøre det nemmere at investere grønt, mens anden og tredje del kommer 1. januar, når oplysningsforpligtelserne bliver standardiseret og EU's klassificering af grønne investeringer, den såkaldte taksonomi, træder i kraft. I fremtiden skal bankernes investeringsrådgivere afdække, om kunderne ønsker at investere bæredygtigt eller ej, på samme måde som man i dag spørger til kundernes risikovillighed. Der er derfor lagt op til store ændringer på investeringsområdet.
Børsen, s. 17 (10.03.2021)

Renterne faldt inden vigtige tal
Flere aviser skriver, at renterne er faldet, men at de fortsat er noget højere, end da rentestigningerne for alvor satte ind i starten af året. Topfolk fra både den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank har sagt, at bankerne er klar til at reagere. I sidste uge skruede ECB op for opkøbene for at være med til at presse renterne ned.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 29 (10.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

EU-hyldest til politiker, som ville retsforfølge danske Kina-kritikere
Regina Ip, som sidder i Hongkongs parlament og i det ledende råd, Executive Council, er blevet fremhævet på sociale medier af EU's Hongkong-kontor, skriver Jyllands-Posten. På de sociale medier blev politikeren fremhævet sammen med slagord om lighed og menneskerettigheder, hvilket mildest talt overrasker Kina-kritikeren Anders Storgaard. Regina Ip har nemlig talt om retsforfølgelse af de fire danskere, som har hjulpet demokratiforkæmperen Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark, hvoraf Storgaard er én af dem. "Det er i bedste fald et udtryk for en voldsom mangel på indsigt i den situation, der er på nuværende tidspunkt mellem Danmark og Kina, og i værste fald er det forræderi mod alt det, som EU er sat i verden for at beskytte," fortæller Storgaard. EU-kontoret i Hongkong markerede Kvindernes internationale kampdag den 8. marts ved at dele billeder og citater med flere kvinder på sociale medier. Regina Ip var en af dem, og sammen med hendes billede og citat var der et EU-flag og såkaldte hashtags som #EU4HumanRights (EU for menneskerettigheder) og StandUp4HumanRights (at man skal stå vagt om menneskerettigheder). Det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Karen Melchior, mener, at EU-kontoret med sin promovering af Regina Ip er gået langt over stregen. Hun ønsker, at EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, skal svare på, hvorfor "man på den måde fremhæver en Bejing-tro politiker i Hongkong, der har været med til at undertrykke den demokratiske opposition i Hongkong og også har bedt om, at man retsforfølger de danske aktivister". "Det synes jeg ikke er en person, som man bør fremhæve fra europæisk side på en EU-ambassade," fortæller Melchior, der har skrevet et brev, som også er underskrevet af 10 andre EU-parlamentarikere. I brevet skriver de blandt andet om Ip: "Hun ønsker at tage friheden fra vore EU-borgere, og til gengæld fejrer vi hende ved at invitere hende til at få rampelyset gennem vores international kvindedagskampagne." EU-kontoret i Hongkong har slettet opslaget, og har skrevet til Jyllands-Posten, at sociale medier er vigtige for at sætte fokus på menneskerettigheder. "EU-kontorets intention var at vise, at lighed mellem kønnene er et emne, der krydser politiske linjer og andre opdelinger," skriver kontoret desuden.
Jyllands-Posten, s. 4 (10.03.2021)

Institutionelle anliggender

Corona-effekt kan gøre op med 50 års EU-debat
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver vicedirektør i Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, blandt andet: "Hvordan ser danskernes EU-holdninger ud efter et år med covid-19? Har den fælles, usynlige virusfjende gjort samarbejdets meritter mere synlige? Eller har balladen om vacciner været dråben, der fik euroskepsis til at stige? En repræsentativ meningsmåling foretaget af Voxmeter for Tænketanken Europa i midt februar viser, at EU i manges øjne er sluppet ganske uskadt fra "år 0": 64 pct. svarer, at EU ligefrem bør have flere redskaber til at håndtere en pandemi som covid-19. [...] Opbakningen til selve medlemskabet ligger ifølge den seneste af EU's regelmæssige Eurobarometermålinger, fra december, fortsat på over 70 pct. - et niveau, den har befundet sig på siden brexitafstemningen i 2016. [...] Vores nye måling peger samlet set på tre forklaringer til, at EU-opbakningen trods alt er så høj, som den er. Den første er kort og godt, at der tilsyneladende er meget bred anerkendelse i befolkningen af, at coronavirus skal bekæmpes gennem samarbejde i EU. Den anden er, at selv ikke Storbritanniens umiddelbare vaccinesucces rokker ved, at brexit har gjort alternativet til EU mindre simpelt og mindre attraktivt. [...] Den tredje forklaring er den, statsminister Mette Frederiksen var inde på i sin tale ved tænketankens europakonference den 25. februar, da hun slog fast, at vaccinepolitik i dag er sikkerhedspolitik. De seneste år er der sket et skred i mange danskeres EU-tilgang fra at handle om, at EU skal levere økonomisk værdi for Danmark, til, at EU også kan beskytte Danmark mod globale trusler. [...] Til et snævrere spørgsmål i tænketankens aprilmåling - om virksomheder bør producere mere medicin i EU - svarede "blot" 40 pct. af danskerne ja. Krisen har forstærket ønsket om at blive selvforsynende, og det mål opnås næppe udenom EU. I det omfang, at folkestemningen påvirker Europa-politikken, vil ønsket kunne give medvind til de igangværende EU-debatter om strategisk autonomi, hvor danske regeringer ellers har været tilbageholdende af frygt for, at det er en kattelem for protektionisme."
Jyllands-Posten, s. 22 (10.03.2021)

EU-lov om ansvarlig virksomhedsadfærd er en enestående mulighed
I et debatindlæg i Børsen skriver Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark, blandt andet: "EU-Parlamentet skal onsdag stemme om et forslag til ny og potentiel banebrydende lovgivning om ansvarlig virksomhedsadfærd i globale værdikæder. Afstemningen sker på baggrund af, at EU-Kommissionen sidste år annoncerede, at man snart vil fremlægge et lovforslag på området. Forhåbningen er blandt andet, at man vil gøre det lovpligtigt for virksomheder på tværs af sektorer at handle i overensstemmelse med internationale FN- og OECD-standarder på menneskerettigheds- og miljøområdet. Undersøgelser viser, at det i dag kun er mellem 3040 pct. af store virksomheder i EU, der gør det. Den juridiske komité i EU-Parlamentet lægger blandt andet vægt på, at alle store virksomheder og finansielle institutioner skal være omfattet - men også mindre virksomheder i særligt risikable brancher. Desuden skal lovgivningen have fokus på udøvelse af due diligence i overensstemmelse med internationale standarder, samt at det skal være muligt at anlægge sag ved domstolene i EU i alvorlige sager. [...] Det er positivt, at Danmark bakker op om Kommissionens initiativ og om regler, men det er ikke nok. Som udgangspunkt ønsker regeringen kun, at lovgivning skal gælde for store virksomheder. Dette vil udelukke langt de fleste virksomheder i EU, som også kan have negativ indflydelse på menneskerettigheder og miljø. Regeringen mener, det er vigtigt, at EU-lovgivning sikrer retssikkerhed for både virksomheder og for potentielle ofre for krænkelser af blandt andet menneskerettigheder, men at der kun bør ses på ikkejuridiske klageinstanser. Det er vi uenige i, fordi ofre i alvorlige sager netop har brug for adgang til domstolene. Danmark har en historisk mulighed for at være med i førerfeltet. Vi håber, at chancen bliver grebet og - uanset lovgivningen i EU - at regeringen vil tage initiativ til en ordentlig etisk lov herhjemme."
Børsen, s. 39 (10.03.2021)

Groft Sagt: Overdrivelser om EU
Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, skriver i Groft Sagt i Berlingske blandt andet: "EU er i krise, fordi man ikke kan levere vacciner nok til medlemslandenes befolkninger, hævder nogle. [...] EU er ikke indrettet til at skulle levere vacciner til folket. Sundhedspolitik er i det hele taget kun i begrænset omfang et anliggende for EU. Derimod er EU indrettet for at sikre et fælles markeds funktion og foretage en vis koordination af de forskellige politikker som følge heraf. Det betyder ikke, at man skal undlade at kritisere EUs langsommelighed med hensyn til at få fat i vaccinerne, når man så endelig fik den opgave overdraget sidste år. Det har blot ikke noget med et EU i krise at skaffe. Kunne vi ikke nok få kammertonen til at lyde i EU-debatten, tak."
Berlingske, s. 28 (10.03.2021)

Klima

Nye skilte på tankstationer forvirrer
Grundet et nyt EU-direktiv skal landets 2.048 tankstationer fremadrettet skilte med, hvad det koster at køre 100 kilometer i en standardbil på henholdsvis benzin, diesel, el, naturgas og brint. Det skriver Jyllands-Posten. "Idéen med de ekstra prisskilte er, at bilejere nemmere skal kunne gennemskue fordelen ved at køre grønt," fortæller Allan Skytte Christensen, analysechef i olie- og gasselskabers brancheorganisation, Drivkraft Danmark. Han advarer dog om, at resultatet kan ende med at blive det stik modsatte. "I Danmark vil skiltningen være så misvisende, at det kan få forbrugeren til at købe en dieselbil frem for f.eks. en elbil, næste gang bilen skal skiftes ud," siger han. Ifølge analysechefen vil det fremstå billigere at køre rundt i en dieselbil, end tilfældet reelt er, da prissammenligningen ikke medtager alle udgifter i regnestykket. Han ærgrer sig over, at EU-reglerne dermed risikerer at spænde ben for den omstilling mod en grønnere bilpark, der blandt andet er skudt i gang med regeringens nye bilafgifter.
Jyllands-Posten, s. 2 (10.03.2021)

Migration

Belgien hjemtager børn fra syriske lejre
Ifølge den belgiske premierminister, Alexander Croo, vil Belgien hjemtage børn op til 12 år fra syriske lejre, i nogle tilfælde også deres mødre. Det skriver Politiken. Belgien har dermed truffet den stik modsatte beslutning end den socialdemokratiske regering i Danmark. Også i Frankrig diskuteres muligheden for, at kvinder og børn forsvinder fra lejrene. Det franske medlem af EU-Parlamentet for De Grønne, Mounir Satouri, har efter den belgiske beslutning været med til at skrive et brev til præsident Emmanuel Macron med opfordring til at bringe børn af franske statsborgere hjem fra lejrene. "Hastige tiltag bør tages for at sikre deres fysiske sikkerhed i respekt med europæiske principper om at sikre barnets tarv fremfor alt. Ikke at repatriere vil være uværdigt. Det er uforsvarligt at lade dem forblive overladt til den fysiske, psykiske og ideologiske vold," fortæller Mounir Satouri til Le Monde. Statsminister Mette Frederiksen har afvist at hjælpe de omkring 20 danske børn hjem, da hun ikke ønsker at bidrage til, at deres mødre følger med. "Børnene er i en skrækkelig situation, og jeg er sikker på, at forholdene i lejrene ikke egner sig til, at børn skal være der. Men i vores optik betyder det ikke, at de mennesker, der har vendt Danmark ryggen, skal tilbage," lød det fra Frederiksen i sidste uge.
Politiken, s. 9 (10.03.2021)

Sundhed

Den fjerde vaccine "lapper et hul" i planen, men vækker også bekymring
Det forventes, at vaccinen fra det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson bliver godkendt torsdag i EU af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Det skriver Jyllands-Posten. Vaccinen er godt afprøvet på ældre mennesker og man kan nøjes med at få et enkelt stik. "Den her vaccine virker, og den virker i den tidshorisont, som vi har brug for," fortæller afdelingsleder Martin Tolstrup, Aarhus Universitetshospital. Vaccinen er dog blevet genstand for en moralsk og etisk debat i USA, da Johnson & Johnson har anvendt kloner af stamceller fra aborterede fostre i udviklingen af den. Ifølge Tolstrup er det en grundlæggende metode, som bliver anvendt i megen medicinsk forskning.
Jyllands-Posten, s. 6 (10.03.2021)

EU tager til genmæle i vaccinestrid
Ursula von der Leyen, der er EU's kommissionsformand, er træt af at blive gjort til syndebuk i striden om EU's vaccinestrategi, skriver Kristeligt Dagblad. "Vi er trætte af at være syndebukke for andres besværligheder," siger formanden til blandt andet netmedierne EU-Observer og Altinget som reaktion på, at flere EU-lande søger deres egne aftaler om vacciner. Flere lande er klar til at bruge den russiske coronavaccine Sputnik V., som endnu ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. I Ungarn benytter man den allerede i sin vaccineudrulning, mens man i Slovakiet har modtaget de første 200.000 doser af vaccinen. EU bliver blandt andet beskyldt for, at de var for sløve i forhold til at få aftaler i hus med vaccineproducenterne og derfor stod bagest i køen, da de skulle fordeles. Nye oplysninger viser dog, at Storbritannien faktisk først skrev under på aftalen med Astra-Zeneca én dag før EU. EUs strategi var at købe vaccinerne til den bedst mulige pris, hvilket lykkedes med AstraZeneca. Denne strategi har ligeledes mødt kritik. "USA og Storbritannien satsede parallelt på seks vacciner med tre forskellige teknologier. Det var dyrt, men også det, der har vist sig at være det rigtige. Sidste år vidste man ikke, hvor længe epidemien ville vare, men i dag ved vi, at den eneste vej frem er at tage en risiko og betale, hvad det koster. Set i lyset af milliardomkostningerne for de europæiske økonomier er besparelserne på vacciner en dråbe i havet og derfor en uhensigtsmæssig strategi," fortæller Antoine Flahault, leder af institut for global sundhed ved universitetet i Genève. Manglen på vacciner kan dog ikke blot forklares ved, at EU ikke havde bestilt tidligt nok. I midten af februar lå omkring ni millioner vaccinedoser på lager i EU, idet medlemslandene ikke kunne vaccinere hurtigt nok.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (10.03.2021)

Rusland forsøger at så tvivl om vestligt producerede vacciner
Den seneste måned er der blevet spredt et utal af falske historier om blandt andet Pfizer-Biontech- og Moderna-vaccinernes udvikling, effektivitet og sikkerhed på en række engelsksprogede internetsider med forbindelse til russiske efterretningstjenester. Sådan lyder det fra The Wall Street Journal og kilder i det amerikanske udenrigsministerium, skriver Jyllands-Posten. "Siderne er alle udenlandsk-ejede med base uden for USA. De varierer meget i rækkevidde, tone og publikum, men er alle en del af det russiske propaganda- og desinformationsøkosystem," fortæller en embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til avisen The Wall Street Journal. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i øjeblikket ved at vurdere Sputnik V-vaccinen, hvorfor det fortsat er uvist, om den bliver tilgængelig i Europa. Mandag advarede lægemiddelagenturet EU-medlemslandene imod at nødgodkende vaccinen, da unionen endnu ikke har modtaget tilstrækkeligt med data om dens effektivitet på mennesker til at kunne godkende den.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (10.03.2021)

Selvfølgelig ønsker vaccineproducenter at sælge så meget som muligt hurtigst muligt
Poul Rødbroe Rasmussen, tidligere forskningsdirektør i og bestyrelsesformand for LEO Pharma og tidligere institutrådsformand på Statens Serum Institut, skriver blandt andet i et debatindlæg i Politiken: "For lidt over et år siden, umiddelbart efter at man havde indset covid-19-truslen, gik over 100 virksomheder og institutioner, der mente at have de rette forudsætninger, i gang med at udvikle vaccine mod den nye coronavirus. [...] De heldige/dygtige firmaer, lad dem være repræsenteret af Pfizer, der har været talt meget om, gjorde undervejs brug af den ekspertise og den organisation, de gennem årtier har bygget op for at klare opgaver som denne. [...] Hvordan skulle den danske stat i denne eller lignende situationer i fremtiden kunne deltage i et sådant kapløb? Vil den danske stat tage risikoen for at være blandt de 95 procent af aktørerne, der trods store investeringer ikke finder den rette løsning på udfordringen? [... ] Tror vi på, at det bedste beredskab, vi og EU kan stable på benene, er et effektivt indkøbsberedskab, der kan forhandle de bedst mulige aftaler med virksomhederne, der selvfølgelig har som mål at optimere profitten på deres produkt og dermed forrentningen af deres investering? Kort sagt, vil vi basere vores beredskab på naiv ønsketænkning eller på et system, der endnu en gang har vist, at det kan levere? For mig er svaret indlysende. Ønsketænkning har aldrig bekæmpet sygdomme."
Politiken, s. 6 (10.03.2021)

Udenrigspolitik

Demokratiaktivist Ted Hui vil nu kæmpe for Hongkong fra Australien
Den kendte demokratiforkæmper Ted Hui flygtede fra Hongkong til Danmark tilbage i december. Hans flugt blev gjort mulig, da folketingspolitikerne Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll hjalp Ted Hui med at komme til Danmark, skriver Politiken. Hui har oplyst til avisen, at han tirsdag morgen ankom til Australien for at bosætte sig i landet og bruge det som en base til at fortsætte sin kamp for demokrati. Hans beslutning om at bosætte sig i Australien er taget i samråd med flere andre flygtede demokratiforkæmpere. Hongkongs Sikkerhedskontor, der har til opgave at sikre overholdelsen af lovgivningen, oplyste til Politiken i januar, at det agtede at indlede en strafferetslig efterforskning mod de to folketingspolitikere Ammitzbøll og Elbæk samt mod de to ungdomspolitikere Thomas Rohden og Anders Storgaard, som også hjalp Ted Hui med at flygte til Danmark. I sidste uge skrev Morgenavisen Jyllands-Posten, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har advaret de fire danskere politikere mod at rejse til lande, hvor de risikerer at blive udleveret til Kina. Det vil sige de fleste lande uden for EU, Australien, New Zealand og Nordamerika. "Jeg anser det for meget sandsynligt, at myndighederne i Hongkong nu vil bruge min ankomst til Australien til at gøre endnu mere for at få de danske politikere straffe," lyder det fra Ted Hui.
Politiken, s. 13 (10.03.2021)

En ny tibetansk tragedie. Danmark har længe været alt for passiv over for Kinas overgreb i Tibet
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Viggo Fischer, som er tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "I dag er det 62-årsdagen for folkeopstanden mod den kinesiske besættelse i Tibets hovedstad, Lhasa, i 1959. Et oprør, der brutalt blev slået ned. Tusinder døde. Kina overtog al magt, og Tibets leder, Dalai Lama, måtte flygte til Indien. Den aktuelle situation i Tibet bliver mere og mere alvorlig. Danmark har længe været alt for passiv i forhold til de overgreb, der foregår i Tibet, udført af de kinesiske magthavere. Men det bør ikke overses, at Danmark specifikt nævnte Tibet i 2008handlingsplanen for Kina, "Partnerskab til fælles gavn". Konkret i afsnittet om politisk dialog og samarbejde. Danmark opfodrer heri til ”styrket dialog med henblik på en løsning, der sikrer tibetanernes menneskerettigheder, kultur og religion”. Dette mål står stadig at læse i det danske udenrigsministeriums offentlige materiale. [... ] Hvis Danmark virkelig vil gøre noget konkret for Tibet, i tråd med de ovenfor nævnte danske mål fra 2008, burde vi benytte vore diplomatiske muligheder mere aktivt. Her er det desværre ikke nok at henvise til Bruxelles. Der er for lidt sammenhold i EU i forhold til Kina. Vi bør bruge vores diplomati mere aktivt til at samarbejde med Kina-kritiske lande som Australien, Holland, Sverige og Canada. Det vil gøre det sværere for Kina at straffe de enkelte lande for kritikken. Hertil selvsagt en ny mere aktiv dansk linje i forhold til det amerikanske udenrigsministerium. Meget tyder på, at den ny amerikanske regering er ved at genskabe et udenrigsministerium, det led så stor skade under Donald Trumps folk."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (10.03.2021)

Økonomi

OECD: Den globale vækst får et kraftigt skub opad
I sin økonomiske prognose fastslår OECD, at opsvinget bliver markant større i 2021 og 2022 end hidtil forventet, skriver Jyllands-Posten. Hjælpepakken på 1.900 mia. dollars, der er på vej gennem Kongressen i USA, vil alene bidrage til at løfte den verdensøkonomiske vækst i år med et procentpoint, fastslår OECD. Ifølge OECD har Europa ikke samme udsigt til en økonomisk vækst af samme dimensioner som USA, hvilket skyldes vaccinerne. "Udrulningen af vacciner i Europa har været langsom. Forudsætningen for en genåbning med efterfølgende normalisering er, at der sættes fart på at vaccinere befolkningerne, og her lader udviklingen i Europa meget tilbage at ønske," siger OECD's cheføkonom, Laurence Boone. USA og Kina vil være katalysatorerne for, at verdensøkonomien vil buldre frem i år og næste år. Perspektiverne for den globale økonomiske udvikling er mærkbart forbedret i de seneste måneder, hjulpet på vej af den gradvise udrulning af effektive vacciner, yderligere finanspolitiske initiativer i en række økonomier samt tegn på, at landene bliver stedse bedre til at inddæmme smittespredningen," siger Boone.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (10.03.2021)