Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11 Januar 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 11. januar

Dagens EU-tophistorie

EU advarer i breve firmaer om hårdt Brexit
Flere aviser skriver i dag om Brexit. Børsen skriver, at EU-Kommissionen har udsendt en række advarselsbreve, hvori de forbereder virksomheder på en hård Brexit. Det har skabt stor politisk vrede. Financial Times sammenfattede den lange række af Brexit-udfordringer, som EU-Kommissionen påpeger i de 15 breve. Brevene fik den britiske Brexitminister, David Davis, til at lange hårdt ud efter Kommissionen i et internt brev til premierminister Theresa May, som netop er blevet lækket til den britiske avis. Børsen skriver ligeledes, at briterne forsøger at overbevise især Tyskland om det økonomisk fornuftige i at undgå uforsonlige Brexit-forhandlinger. Men Tyskland har valgt side og den er ikke britisk. Forbundskansler Angela Merkel gjorde i denne uge klart, at briterne efter Brexit vil få begrænset adgang til det indre marked, hvis man ikke frafalder kravet om selv at regulere yderligere immigration fra EU-landene. Også EU's chefforhandler, EU-kommissær Michel Barnier, påpegede, at en handelsaftale ikke vil give Londons finansinstitutioner fri adgang til det indre marked, de såkaldte passport-rights. EU-27 vil derfor ikke give briterne særlige fordele i en ny handelsaftale. Omvendt håber mange proeuropæere i Storbritannien på et tæt handelsforhold til EU og er til gengæld parate til at acceptere EU's regler. Det skriver Information. Londons finansdistrikt er tilsyneladende langt mere bekymret for, om landet ender som en slags associeret medlem af EU ligesom Norge. “De fleste i City of London ønskede at blive i EU. De er ret risikosky og kan ikke lide forstyrrende ændringer, så man skulle tro, at de ville støtte Norge-modellen, fordi den repræsenterer kontinuitet og stabilitet, men det er der en stærk uvilje imod,” siger Jeremy Browne, City of London, sektorens særlige EU-repræsentant. I en analyse i Børsen, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, at uden verdens mest ambitiøse aftale mellem Storbritannien og EU-27 risikerer EU en finansiel katastrofe og ny gældskrise som i 2008. Han skriver: “Bundlinjen i advarslen fra ministrene Philip Hammond og David Davis er, at EU's økonomi er afhængig af finansinstitutionerne i London. Derfor skal de have fri adgang til EU. Skrækscenariet siger mere om skjult britisk frygt for tiden efter Brexit end om reelle scenarier.”
Kilder: Børsen, s. 20, 21; Information, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Grundlæggende rettigheder: Danmark vil samle EU i kamp for trosfrihed
Udenrigsministeriet lancerede i går sin nye enhed for trosfrihed, som ønsker, at der skal være mere handling og mindre papirarbejde fra EU's side i hjælpen til forfulgte religiøse mindretal. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det skal opnås ved at inddrage EU, fortæller Franz-Michael Skjold Mellbin, lederen af det nye kontor under Udenrigsministeriet. Han siger: "Vi satser på EU som en mere aktiv aktør i arbejdet med religions- og trosfrihed. Vores indtryk er, at EU ikke står samlet nok og ikke har givet styring nok til den europæiske udenrigstjeneste, og at der ikke har været nok handling, men for meget papirarbejde fra EU's side.” Uffe Østergaard, historieprofessor ved CBS, tvivler på, at EU kan magte det. Under lanceringen var det udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der på vegne af regeringen kunne løfte sløret for de konkrete planer. "Religiøs forfølgelse er et stigende globalt problem. Man kan næsten ikke åbne en avis uden at læse om religiøse overgreb af den ene eller anden art rundt omkring i verden," sagde hun. Hun præsenterede fem spor, som regeringen tager udgangspunkt i: et fokus på arbejdet i nærområderne, på fire udvalgte prioritetslande, kvinder og ligestilling, et styrket EU-samarbejde og hjælp til enkeltpersoner. Lederen i Kristeligt Dagblad påpeger, at man må støtte indsatsen, men at den planlagte kurs også rejser flere spørgsmål. Blandt andet er det svært at forestille sig dominerende politikere i EU som Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU's udenrigschef, Federica Mogherini, øge støtten til forfulgte kristne drastisk i et offentligt værdifremstød.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 4, 10

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Udsultning af Udenrigstjenesten svækker danske interesser på Balkan
Hans-Georg Nielsen, konsul, direktør, cand. jur., skriver i et debatindlæg på Altinget om udsultning af Udenrigstjenesten, hvilket svækker danske interesser på Balkan. Han skriver: ”Skiftende danske regeringers langsomme udsultning af Udenrigsministeriet har blandt andet fået den konsekvens, at Danmarks repræsentation på Balkan er blevet særdeles beskeden. Senest er ambassaden i Albaniens hovedstad Tirana blevet sløjfet, og hovedansvaret for relationen Danmark-Albanien er flyttet til ambassaden i Wien.” Han er uforstående overfor denne beslutning idet “Albanien er ved at udvikle sig fra at være støttemodtager til et samfund som - efter nogle særdeles vanskelige år såvel økonomisk som politisk - nu viser både vilje til oprydning samt spirende vækst - og er på vej ind I EU.” Både Tyskland, USA, Italien og EU har fokus på udviklingen på Balkan, herunder Albanien.
Kilde: Altinget

Klima: EU overvejer europæisk skat på plastik
Berlingske, BT, Børsen og Jyllands-Posten skriver alle i dag, at EU-Kommissionen er på vej med et forslag om at indføre en europæisk skat på plastik. Det var Günther Oettinger, EU's budgetkommissær, der kom med meldingen onsdag i Bruxelles. En EU-skat på plastik skal ifølge planen være med til at skaffe nye indtægter til budgettet, der får et kæmpe hul, når briterne forlader EU, skriver Børsen. Han forslår enten en skat på selve produktionen af plastik eller en skat, der skal betales af forbrugerne.
Kilder: Berlingske, s. 10; BT, s. 22 ; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: I dag kan Merkel-æraen være slut
Fire måneder uden en ny, tysk regering kan være slut i dag. De tre partier, som forsøger at danne regering, slutter samtalerne i dag. Det skriver Politiken. Alle tre parter i sonderingerne, inklusive Merkel selv, har slået fast, at det denne gang skulle gå hurtigt med en afklaring, af hensyn til befolkningen. Både Bruxelles og Macron i Paris venter i spænding.
Kilde: Politiken, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Balladen om en 13 måneder gammel dom
Politiken skriver, at Inger Støjberg i dag skal i samråd om syv udviste udlændinge. Årsagen til dette skyldes en sag fra den 13. december 2016, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg afgjorde en principiel sag om udvisning af en alvorligt syg, georgisk mand. Domstolen fastslog, at lande, som gerne vil udsende en person, har udvidet undersøgelsespligt til at sikre, at personen i sit hjemland vil have en faktisk adgang til den nødvendige behandling. Flere danske sager kan være afgjort på forkert grundlag siden dommen i december 2016, og dette er omdrejningspunktet for samrådet. Det var Udlændinge- og Integrationsministeriet der selv i lørdags udsendte en nyhed om, at ministeriet nu vil tage bestik af dommen og justere den danske praksis.
Kilde: Politiken, s. 7
Det digitale indre marked: SF vil fritage private netmedier for moms
Altinget skriver, at SF senere på ugen vil præsentere partiets medieudspil. SF påpeger, at der stadig er pålagt moms på salget af abonnementer til digitale medier, mens trykte medier er fritaget for moms. Det vil de lave om på. "Vi ønsker at indføre nulmoms på både E-aviser og de digitale netaviser," siger Jacob Mark, kultur- og medieordfører. Indtil nu har et momsdirektiv i EU blokeret for muligheden for at indføre nulmoms på digitale medier, men EU-Kommissionen arbejder på at indføre endnu en undtagelse.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Det iranske styre er rystet af folk, der protesterer
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver David Ignatius, kommentator, The Washington Post, om det teokratiske styre i Iran og om de mange demonstranter der ønsker at gøre oprør mod dette. Han skriver: ”Demonstranterne har skabt opmærksomhed om de modsætninger, der er blevet stedse større siden revolutionen i 1979. Der er tale om modsætninger mellem et alderstegent teokratisk styre og et uroligt ungt land, mellem Irans kolossale økonomiske muligheder og de dårlige resultater, som landet har opnået, samt mellem Irans fremfærd i udlandet og landets hjemlige behov. […] Vestlige lande står splittede i spørgsmålet om, hvor kraftigt de skal støtte de iranske demonstranter. De højrøstede tweets fra den amerikanske præsident, Donald Trump, har stødt EU-lande, der har fremført, at de gør det nemmere for det iranske styre at dadle "den store satan" og andre udefrakommende kræfter. Frankrig, Tyskland og Storbritannien har kritiseret en amerikansk opfordring til en fælles erklæring om Iran.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Beskæftigelse, vækst og investeringer:Innovationsfonden henter stadig flere midler fra EU
Altinget skriver, at nye tal fra Innovationsfonden viser, at der også er betydelig forskningsstøtte, som investeres udenom Horizon 2020-programmet, som er EU's store forskningsprogram. I 2017 hentede Innovationsfonden 84 millioner kroner fra EU i medfinansiering.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU vil hæve medlemsgebyret med op mod 20 procent
I et nyt udspil fra EU-Kommissionen foreslår de at hæve landenes årlige EU-bidrag med mellem 10 og 20 procent, for at EU's næste husholdningsbudget skal hænge sammen. Det skriver Altinget. "Vi ønsker at udvide vores rammer, så der budgetteres med EU's nye opgaver," sagde budgetkommissær Günther Oettinger i onsdag, hvor Kommissionen fremlagde det indledende udspil til de kommende forhandlinger om det flerårige budget for Unionen, der skal gælde efter 2020. EU-landene betaler i dag cirka en procent af deres bruttonationalindkomst til EU årligt.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
11 Januar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark