Torsdag den 12. oktober

EU i dagens aviser

12. oktober 2017

Dagens EU-tophistorie

Rajoy giver separatister en uge til at droppe deres krav om uafhængighed
Flere medier skriver, at Spaniens regeringschef, Mariano Rajoy, vil sætte hele eller dele af Cataloniens selvstyre ud af kraft, hvis den catalanske regeringschef, Carles Puigdemont, bekræfter, at han tirsdag aften erklærede Catalonien for en selvstændig republik. Carles Puigdemonts har appelleret om europæisk mægling, hvilket modtages med hovedrysten i Bruxelles, da EU på ingen måde ønsker at sidestille regeringen i Madrid og regeringen i Catalonien. EU-Kommissionen gentog i går opfordringen til at udvise “fuld respekt for den konstitutionelle orden i Spanien”. “Vi støtter indsatser for at mindske splittelse og fragmentering og for at sikre enhed og respekt for den spanske forfatning”, sagde Valdis Dombrovskis, viceformand for EU-Kommissionen ifølge Politiken. Berlingske skriver, at Bruno Coppieters, professor i statskundskab på Vrije Universiteit i Bruxelles, mener, at det er en klog strategi fra EU’s side: “Eksterne mæglere kan foreslå ideer, en ramme for forhandlinger og presse begge sider. Men vi ved fra lignende konflikter i Ukraine eller Cypern, at de ikke kan udvirke mirakler. Derfor skal EU ikke blande sig bare for at blande sig,” siger han ifølge Berlingske. Information har talt med Marlene Wind, professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, og hun er enig med Coppieters: “Det er ikke en god idé at stille sig til rådighed som mægler, for i det øjeblik EU melder sig på banen som mægler, anerkender man indirekte løsrivelsessidens legitimitet til at rejse et løsrivelseskrav. Og så er man pludselig selv en del af konflikten og er med til at underminere et af fællesskabets egne medlemmer, i dette tilfælde Spanien. Og det vil EU ikke,” siger hun. Spørgsmålet om catalonsk uafhængighed fylder også i avisernes ledere og debatindlæg. Information skriver: “Det står klart, at et Catalonien, der forlader Spanien, også vil være et Catalonien, der forlader EU. En catalonsk genindtræden vil kræve enstemmighed fra de øvrige lande. Spanien vil ikke stå alene med et nej. Frankrig har gjort klart, at det ikke vil anerkende catalonsk enegang.” Kristeligt Dagblad skriver: “Mere principielt rejser striden i Spanien spørgsmålet, om regioner med en given kultur i flertal skal kunne stemme sig til egen stat. […] Historisk har Europas kulturer været i mange opbrud. Det kan ske igen, og det går som regel ikke stille for sig. Kamp for nye grænser er ikke, hvad Europa har brug for i en periode med turbulens. Der er snarere brug for at holde grænserne i ro.”
Kilder: Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10, 25; Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 16; Information, s. 10, 20;

Andre EU-historier: Prioriterede

Arbejdsmarkedspolitik: Europa kaster sig ind i globalt kapløb om elbil-batterier
Berlingske skriver, at der frem mod 2025 ifølge EU-Kommissionen kan skabes fire til fem millioner nye job i produktionen af elbil-batterier. EU-kommissær Maroš Šefčovič, der har ansvaret for EU’s energiunion og arbejdet med at sikre, at Europa bliver mere uafhængigt på energifronten, mener derfor, at der skal arbejdes på at etablere et nyt europæisk “Airbus for batterier”. “Jeg kan sige, at der er stærk opbakning til denne vision. Batterier er strategisk afgørende i den industrielle revolution, der er i gang, og derfor er det nødvendigt at udvikle denne teknologi i Europa. At forblive afhængig af asiatisk teknologi kan ikke være en mulighed,” sagde Šefčovic efter et møde i Bruxelles med 40 europæiske selskaber - blandt andet kemigiganterne BASF og Solvay, industrikæmpen Siemens samt bilproducenterne BMW, Daimler, Renault og Volkswagen. EU-Kommissionen har meldt sig parat til at finde fondsmidler for samlet at støtte batteriprojekter med op mod 16-17 milliarder kroner over en årrække, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 11

Handel: Frihandelsaftaler skal skaffe milliarder til Danmark
Jyllands-Posten rapporterer fra det danske erhvervsfremstød i Japan, der ikke blot fejrer 150-året for de dansk-japanske forbindelser, men også kommer i kølvandet på en frihandelsaftale mellem Japan og EU, der blev indgået i sommer. Ifølge analysefirmaet Copenhagen Economics kan aftalen forøge den danske eksport med op til 70 procent, og ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har Danmark da også presset voldsomt på for at bringe aftalen mellem Japan og EU i hus. På bedding er desuden EU-frihandelsaftaler med blandt andet New Zealand og Australien, hvoraf sidstnævnte kan blive lige så indbringende for Danmark, som den EU indgik med Canada sidste år. “Hvis vi kan kombinere globaliseringens og frihandelens positive sider med skabelsen af nye job, så er det en win-win-situation,” siger Anders Samuelsen ifølge Jyllands-Posten. Samme avis bringer et debatindlæg fra en læser, der kritiserer Samuelsen for at være for fokuseret på handel: “Det værdipolitiske engagement samt arbejdet for fred og sikkerhed er det mere end svært at få øje på,” skrives der blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11, 23

Retlige anliggender: EU-Kommissionen truer Danmark med retssag
Altinget skriver, at EU-Kommissionen har sendt Danmark og otte andre lande en såkaldt begrundet udtalelse, der opfordrer landene til at gennemføre EU’s regler om minimumskrav til infrastruktur til el-, naturgas- og brintbiler. Hvis reglerne ikke implementeres, vil Kommissionen kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen, oplyses det fra EU-Kommissionens side. Sagen drejer sig om etablering af offentligt tilgængelige ladestandere og tankstationer for alternative brændstoffer blandt andet ved togstationer, havne og lufthavne, hvilket Danmark, Bulgarien, Estland, Frankrig samt Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Sverige ifølge EU-Kommissionen ikke har gjort nok for at implementere de nationale lovgivninger. Ifølge Transportministeriet er der netop fremsat et lovforslag, der vil give konkret mulighed for at implementere EU-direktivet, og ministeriet vil desuden udarbejde et svar på den begrundede udtalelse fra Kommissionen, skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Klima: Danmark kan nå fremtidens mål for klimaet billigt
Berlingske skriver, at EU’s klimaministre på et rådsmøde i Bruxelles i dag og i morgen skal nå til enighed om fremtidens CO2-byrdefordeling i EU. Ifølge avisen ventes Danmark at få et højt reduktionsmål, nemlig 39 procent, eller cirka 28 millioner ton CO fra 2021 til 2030. En ny analyse fra brancheforeningen Dansk Energi viser imidlertid, at klimamålene kan nås, uden at samfundet påføres store omkostninger. Blandt midlerne er flere elbiler og en udfasning af landets 80.000 oliefyr. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) glæder sig desuden over, at EU-Kommissionen har givet Danmark lov at bruge såkaldte ’fleksibilitetsmekanismer’ for at nå målene - det vil sige købe og annullere billige CO2-kvoter, som der lige nu er to milliarder for mange af. Altinget bringer et debatindlæg af Gry Bossen, koordinator for klima og medlem af bestyrelsen i Verdens Skove, der argumenterer for, at EU’s planer om at skærpe de miljømæssige krav til biomasse bør realiseres på trods af kritik fra Skovforeningen og varmeproducenterne.

Kilder: Berlingske, s. 8; Altinget

Økonomi: EU-top advarer imod skatteræs mod bunden
Børsen skriver, at EU’s skattekommissær Pierre Moscovici advarer imod, at medlemslandene sænker satsen for firmaers skattebetaling for meget. “Det er klart, at ethvert ræs mod bunden ikke vil være i medlemslandenes interesse. Jeg tror ikke, at nogen vil få glæde af det, udover de multinationale selskaber, som vil reducere deres skatteregning endnu mere,” siger Pierre Moscovic. Udmeldingen kommer, efter den kommende hollandske regering har annonceret planer om at sænke selskabsskatten fra 25 procent til 21 procent samt at skrotte en udbytteskat på 15 procent. EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på at lave et sæt europæiske regler, der etablerer en fælles konsolideret skattebase, fortæller kommissæren.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: IMF advarer Storbritannien: I er en “bemærkelsesværdig undtagelse”
Børsen skriver, at økonomerne i IMF advarer om, at fremtiden for Storbritannien er “højst usikker” på grund af Brexit. Den britisk finansminister Philip Hammond ventes da også at nedjustere vækstprognoserne, når han i næste måned skal præsentere sit forslag til en ny finanslov. Brexit-forhandlingerne med Europa-Kommissionen kan tvinge Hammond til at finde penge til forstærkede grænsebevogtninger, og udsigten til, at der ikke bliver nogen aftale med EU om en overgangperiode er tiltagende. “Hvis vi ikke kan sige til os selv, at vi bevæger os stabilt mod en overgangsordning, så er der nogle områder, hvor vi bliver nødt til begynde at bruge penge i det nye år,” sagde finansministeren onsdag under en høring i Parlamentets finansudvalg ifølge Børsen. Ifølge Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, er der dog ingen sammenhæng mellem Brexit og den trængte britiske økonomi. I et debatindlæg på Altinget skriver han blandt andet: “Pundets nedgang siden juni 2016 er ofte blevet nævnt som et soleklart eksempel på, hvad der venter briterne uden for EU. Men spørgsmålet er, om pundets svækkelse overhovedet skal findes i Brexit. Eller om Brexit- afstemningen blot fik det uundgåelige til at ske […] Jeg tror det sidste.”
Kilder: Børsen, s. 20; Altinget

Finansielle anliggender: EU presser for at fuldende bankunionen
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at en række nye forslag fra EU-Kommissionen skal gøre det muligt at afslutte forhandlingerne om de sidste elementer i EU's bankunion i 2018. Man mangler blandt andet at nå til enighed om en fælles europæisk indskydergaranti til at sikre bankkunders penge i tilfælde af krak, hvilket især Tyskland har været imod.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 20

Sikkerhedspolitik: “Når det er statens sikkerhed, det handler om, så kommer det jo før alt andet”
Jyllands-Posten skriver, at et bredt flertal i Folketinget vil give udenrigsministeren magt til at afvise Nord Stream 2 og fremtidige gasledninger ud fra et politisk skøn. Ifølge den nye lov er det fremover energiministeren, der skal godkende eller afvise ansøgninger om rørledninger på dansk søterritorium. Dog skal afgørelsen blindt følge en “indstilling” fra udenrigsministeren, der kommer til at bygge på oplysninger fra eksempelvis Forsvars- og Justitsministeriet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Messerschmidts manglende forståelse for den forskel, EU historisk har gjort
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg fra en læser, der kritiserer Morten Messerschmidt for i samme avis at have givet en “historieløs, demagogisk og i et og alt usympatisk beskrivelse” af EU. “EU er i dag blevet garanten for, at vi kan samarbejde på tværs af grænser i Europa, og vi kan løse fælles problemer i et forpligtigende fællesskab - det gælder store som små problemer, og det gælder - hvor lidt MM så end kan lide det - også, at vi i fællesskab tager hånd om at finde holdbare løsninger på de store flygtningekriser, som EU og andre regioner står over for i dag,” skriver der blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Politisk lammelse præger USA's udenrigspolitik
Jyllands-Posten bringer en analyse af USA’s udenrigspolitik forfattet af David Ignatius, kommentator ved The Washington Post, der blandt andet skriver: “EU-politikere har givet udtryk for frustration over, hvor vanskeligt det er at finde personer i Trump-styret, som de kan samarbejde med om politik på områder, hvor der er fælles interesser - eksempelvis med hensyn til at sætte Iran stolen for døren.” Spørgsmålet om Iran og USA behandles også af Information og Politiken, der begge beretter, at præsident Trump i dag formentlig vil sætte gang i proces, der kan føre til et sammenbrud for atomaftalen med Iran fra 2015.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 24; Information, s. 1, 8-9; Politiken, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Dansk andenplads på rangliste over EU-ligestilling
Kristeligt Dagblad beretter, at Danmark kommer ind på andenpladsen over de mest ligestillede lande i EU, mens Sverige topper listen. Det viser tal fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem mænd og kvinder (Eige), der måler og sammenligner ligestillingen i EU-landene. Altinget bringer i den forbindelse et debatindlæg af Bjarke Oxlund, teamleder for kønsligestilling ved Institut for Menneskerettigheder, der maner til besindelse: “Det kunne tyde på, at der slet ikke er nogle laurbær at hvile på. Dels er er Sverige langt foran Danmark på de fleste parametre, og dernæst skyldes Danmarks gode placering som nummer to på EU-listen, at Island og Norge ikke er med i EU. Vores nordiske søsterlande klarer sig ligesom Sverige langt bedre end Danmark i de fleste af de opgørelser, som Nordisk Ministerråd publicerer,” skriver Oxlund blandt andet.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 2; Altinget

Sikkerhedspolitik: Eksperter: Større og stærkere forsvar kan ende i våbenkapløb med Rusland
Politiken skriver, at regeringens planer om et forsvarsforlig kan udløse russisk kritik, mens NATO til gengæld er godt tilfreds med udsigten til flere penge og større militær styrke. “Rusland vil efter alt at dømme se på dette udspil med en vis anspændthed, fordi de generelt har den opfattelse, at det er Nato, EU og altså Danmark, der er aggressor,” siger analytiker Steen Kjærgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der er udlånt af Forsvarsakademiet.
Kilde: Politiken, s. 4

Migration: EU-støttet milits mister kontrol med menneskesmuglerby
Politiken skriver, at den libyske milits, der i tre måneder har stoppet smuglerbådene til Europa i kraft af en aftale med Italien, er blevet tvunget på flugt af en anden milits. Libyen-eksperter mener, at EU’s involvering har rykket ved det lokale styrkeforhold mellem militserne. Berlingske fortæller, at et stigende antal af de godt 13.300 internerede migranter i flygtningelejrene på de græske øer Lesbos og Samos lider af alvorlige psykiske problemer. Det skriver den humanitære organisation Læger uden Grænser i en ny rapport.
Kilder: Politiken, s. 8; Berlingske, s. 8

Institutionelle anliggender: Danmarks rolle i Europols kontrolorgan er stadig uvis
Altinget skriver, at det er fortsat er usikkert, hvorvidt Danmark kan blive fuldgyldigt medlem af den nye politiske kontrolgruppe, der skal holde øje med, at Europol med sine nye beføjelser overholder borgernes rettigheder og korrekt brug af persondata. Det fortæller Enhedslistens EU-ordfører, Finn Sørensen, efter Europols kontrolgruppe har holdt sit første og stiftende møde i Bruxelles. Beslutningen er foreløbig udskudt til næste møde, der finder sted i Bulgarien om tre måneder. “Nogle nationale parlamentsmedlemmer fra Tyskland og Portugal talte kraftigt imod, at Danmark skal have samme rettigheder som de andre lande. De argumenterede for, at vi ikke er fuldt medlem af Europol, og så kan vi ikke være fuldt medlem af kontrolgruppen,” fortæller Finn Sørensen til Altinget.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Kunstnere truer med at sagsøge staten
Kulturministeriets Blankmedieudvalg er kommet under beskydning, efter det i september kom med en række anbefalinger til en modernisering af den såkaldte blankmedieordning. Ordningen har til formål at sikre producenter og kunstnere en økonomisk kompensation for tabt fortjeneste ved privat kopiering. I udvalgets rapport er man endt med at anbefale en kompensation svarende til knap 44 millioner kroner om året, hvilket vækker dyb forundring hos rettighedshaverne. De mener i tråd med EU-direktivet Infosoc, at den digitale udvikling har gjort det nødvendigt, at der kommer afgift på alle lagringsmedier, også telefoner og tablets der hidtil har været undtaget, og at kompensationen derfor bør være større. I dag er Danmark og Letland de eneste lande i EU, hvis kompensationsordninger udelukkende omfatter løse medier.
Kilde: Altinget