Torsdag den 13. august

Tophistorier

Pressefolk udsat for politivold i Minsk
Flere aviser skriver, at det lokale politi i Hviderusland har overfaldet en dansk fotograf og en dansk journalist. Optagelser viser, hvordan fotografen Asger Ladefoged blev slået og sparket af hviderussisk politi, mens han dækkede optøjerne efter søndagens valg. Nu har udenrigsminister Jeppe Kofod meldt ud, at han vil tage sagen op med sine kolleger i EU. "Netop hørt dansk journalist er blevet overfaldet i Hviderusland. Fuldstændigt uacceptabelt. Fordømmer på det stærkeste hviderussiske styres overfald på pressen og fredelige demonstranter," skrev Kofod på Twitter. Til Politiken siger ministeren: "Hviderusland er en værdipolitisk kamp på europakortet, og det er en skamplet, der er vokset de seneste par dage. Valget var hverken frit eller fair, og de ugerninger der skete før valget, fortsætter, og det kan vi ikke længere sidde overhørig. Det må og skal vi ikke tolerere. Jeg synes, vi skal reagere skarpt. " Adspurgt om der er nogen særlig grund til, at Jeppe Kofod reagerer nu, hvor det er danske pressefolk, der er blevet ramt, svarer Kofod: "Jeg reagerede allerede før og under valget i søndags. Og jeg har også instrueret Udenrigsministeriet i at undersøge, hvad der yderligere kan gøres. Ikke kun i EU, men også Europarådet - hvor Hviderusland godt nok ikke er medlem - og OECD for at se, om vi kan samle en bred kreds af lande, for det er fuldstændig vanvittigt. Og det bliver bare understreget med, hvad der er sket med den danske journalist og den danske fotograf." I Hviderusland har demonstranter siden søndag protesteret voldsomt mod præsidentvalget, som mange mener var præget at valgsvindel. Præsident Alexandr Lukasjenko blev udråbt som vinder af valgkommissionen med over 80 procent af stemmerne.
Politiken, s. 3; Berlingske, s. 1; Information, s. 5 (13.08.2020)

Prioritede historier

Rapport: Briterne står til et dobbeltchok uden aftale
En rapport fra to forskere ved London School of Economics konkluderer, at det vil give et dobbeltchok til den britiske økonomi, hvis briterne forlader EU uden en handelsaftale. Det skriver Børsen. Den 17. august starter en ny runde af forhandlinger om en ny handels og samarbejdsaftale. Den britiske chefforhandler David Frost har for nylig offentliggjort en tidsplan med yderligere to runder helt frem til 2. oktober, så der er ingen forventninger om et gennembrud før sidste øjeblik. De største uenigheder er fortsat spørgsmålene om standarder og spilleregler på det indre marked samt fiskeri og EU-domstolens rolle. Ifølge de to forskere fra London School of Economics, Josh de Lyon og Swati Dhingra, vil et hårdt brexit ramme de dele af økonomien, der ellers er kommet mest skånsomt gennem coronapandemien, såsom transport og industri. Coronapandemien har i stedet ramt sektorer, der er baseret på menneskelig kontakt. Storbritannien er i forvejen det hårdest ramte land i hele den vestlige verden, med et bnp, der er dykket med 20,4 procent i andet kvartal. "Hvis man haster brexit igennem i år uden at have en ny aftale på plads, så vil det udvide antallet af sektorer, der oplever forværrede vilkår," siger Swati Dhingra. Grundet coronakrisen er brexit sendt ned på dagsordenen i EU, hvilket er en yderligere udfordring i forhold til at få en aftale på plads.
Børsen, s. 16-17 (13.08.2020)

Finansielle anliggender

Vi har lige haft den største krise i 100 år. Alligevel boomer aktiemarkedet
Aktiemarkedet faldt omkring 30 procent på nogle få uger i marts, hvilket var helt uhørt og historisk, men siden er det kun gået op. Det skriver Information. Aktierne stoppede med at falde i marts, da Den Europæiske Centralbank, ECB, og Den Amerikanske Centralbank, The Fed, inden for fem dage lovede at lave endnu flere såkaldt "kvantitative lempelser". Det skriver Adam Tooze, britisk økonomihistoriker, i avisen The Guardian. Det betyder groft sagt, at der bliver pumpet en masse billige penge ud i økonomien, som kan lånes til en meget lav rente. Information skriver, at centralbankerne laver penge ud af ingenting, og de bruger pengene til at købe finansielle papirer. Chefen for The Fed, Jerome Powell, erklærede i marts, at ECB ikke længere kun vil opkøbe amerikanske statsobligationer, men også købe obligationer hos amerikanske virksomheder. "Centralbankerne støvsuger markederne for papirer, og det presser renterne ned på stats- og virksomhedsobligationer og skubber investorerne over på aktiemarkederne," siger Teis Knuthsen fra investeringsfirmaet Kirk Kapital.
Information, s. 1, 7 (13.08.2020)

Institutionelle anliggender

EU-lovgivning halter: Svindelmistænkte virksomheder har haft frit spil
I Europa er flere tusinde investorer blevet snydt for over 118 millioner kroner af to estiske investeringsvirksomheder, som siden januar har været forsvundet. Det skriver Berlingske. Manglende EU-regulering på området er en af grundene til, at mange er blevet snydt. De to estiske virksomheder, opererede på et fælles europæisk investeringsmarked, der kaldes crowdlending, der minder om crowdfunding. "Som det ser ud lige nu, så er crowdlending lidt det vilde vesten, hvor der ikke er etableret klare standarder for det internationale marked," fortæller Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering på Copenhagen Business School. Vicekontorchef i det danske Finanstilsynet, Jon Hasling Kyed, bekræfter, at der i dag ikke er et fælles europæisk regelsæt for crowdlending-markedet. "Man vil på den ene side gerne understøtte det her marked fra europæisk side og give nogle gode rammer til at arbejde på tværs af grænserne. På den anden side vil man så også sikre ordentlig beskyttelse for forbrugerne, hvilket der måske ikke helt har været," siger Kyed. I EU skal det enkelte lands finanstilsyn føre tilsyn med virksomheder i deres eget land. De nuværende EU-regler betyder dog, at virksomheder i et EU-land frit kan operere i hele EU, hvis de har den nødvendige tilladelse fra myndighederne i hjemlandet. "Det betyder, at det er i hjemlandet for virksomheden, at tilsynet bliver ført. Med andre ord skal en estisk virksomhed som udgangspunkt blot være godkendt af estiske myndigheder for at kunne operere i hele EU," lyder det fra Jon Hasling Kyed. Han fortæller desuden, at der er nye EU-regler på vej, som skal imødekomme problematikken ved at handle med crowdlending på tværs af EU-grænserne. "Der er et sæt EU-regler på vej, som netop skal prøve at adressere det her problem. Med de nye EU-regler vil det betyde, at der kommer nogle tilladelseskrav, hvis man vil drive crowdlending-platforme i Europa. Jeg vil tro, at de vil træde i kraft inden for et par år," siger han.
Berlingske, s. 10 (13.08.2020)

Interne anliggender

Flypassagerer venter stadig på penge - nu er ministerens tålmodighed opbrugt
Mange danskere venter stadig på penge for de mange aflyste fly i foråret. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har fået nok. Det skriver Berlingske. "Tiden er nu løbet ud for flyselskaberne. I begyndelsen havde de et meget stort administrativt arbejde med at få aflyst fly, afskediget medarbejdere og meget andet. Men nu er vi i en mere normal situation, og derfor har jeg en forventning om, at selskaberne nu får bund i deres klagesager," siger Engelbrecht. Ifølge Forbruger Europa, et europæisk netværk af forbrugercentre, der hjælper forbrugerne i klagesager mod erhvervsdrivende, venter mange flyrejsende fortsat på penge. "Vores hotline har været rødglødende hele sommeren, hvor jeg egentlig havde troet, at det ville være aftaget. Men vi får fortsat mange henvendelser, som drejer sig om, hvor lang tid man skal væbne sig med tålmodighed, og hvordan man får pengene tilbage," siger den danske leder for Forbruger Europa, Lars Arent.
Berlingske, s. 4-5 (13.08.2020)

MERE MACRON
Læser Erik Møller Andersen skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Politikens Anders Jerichow (AJ) er imponeret over, at den franske præsident meget hurtigt efter katastrofen i Libanon smøger sine hvide skjorteærmer op og møder de overlevende i Beiruts gader. Macron viser empati og handling. I Danmark har vi Mette Frederiksen, vores statsminister, der har de samme positive egenskaber som Macron. Som Macron, sæt dit præg på verdenssituationen, Mette Frederiksen: Besøg Vestjerusalem og Israels korruptionsanklagede præsident, Benjamin Netanyahu, og fortæl ham sandheden, at Israel og Palæstina er det absolutte brændpunkt på den verdenspolitiske scene og har været det alt for længe. [...] Som AJ beskriver det, er langt de fleste ledere i Den Europæiske Union trætte af Israels præsident og har været det i årevis, og de tager kraftig afstand fra besættelsen af de palæstinensiske områder."
Politiken, s. 8 (13.08.2020)

Spanien er coronakrisens største taber
Ingen lande har på basis af de hidtidige data oplevet så stor en nedtur under coronakrisen som Spanien. Det skriver Jyllands-Posten. "Spaniens økonomiske struktur er afgørende for nedturen. En dominerende turistindustri, et arbejdsmarked med en høj andel af sæsonarbejdere samt mange små og mellemstore virksomheder forklarer alle, hvorfor spansk økonomi er blevet ramt med lammende effekt," siger Angel Talavera, europæisk cheføkonom i rådgivningskoncernen Oxford Economics. Flere aviser skriver, at der set i forhold til befolkningstal er flere nye coronasmittede i Spanien end i noget andet EU-land, med undtagelse af Luxembourg. Flere lande i Europa lukker for eller fraråder nu rejser til Spanien. Spanien var tidligere blevet fjernet fra listen over lande, som danskerne skulle holde sig fra, men nu fraråder Udenrigsministeriet alle ikkenødvendige rejser til Spanien, fordi Spanien ikke længere opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengen-lande. I juli blev EU's stats- og regeringschefer enige om en hjælpepakke på 750 mia. euro. Det er uklart hvor mange penge Spanien vil kunne få, da der er knyttet betingelser til at kunne opnå hjælp. "Uanset hvad, vil effekten fra EU's hjælpepakke først vise sig i 2. halvår af 2021. Det vil sige, at der vil gå et års tid. Til den tid kan vi håbe, at der er en effektiv vaccine, som vil kunne normalisere turismen, da det er afgørende for, at der atter kommer gang i det spanske forbrug og dermed i beskæftigelsen," siger Fabio Balboni, seniorøkonom i HSBC, verdens største bank.
Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 5, 6 (13.08.2020)

Klima

Dansk Energi: Lyt til hollandske anbefalinger om bæredygtig biomasse
I et debatindlæg i Altinget skriver Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi, blandt andet: "Brugen af biomasse er ofte til debat, hvilket senest kom til udtryk i forhandlingerne om klimahandlingsplanen. Her aftalte et bredt politisk flertal, at vi inden udgang af 2020 skal have bæredygtighedskrav til biomasse. Det er fornuftigt. Det støtter branchen op om. Samme proces er i gang i Holland, og en ny rapport fra rådgivere til den hollandske regering er værd at kigge i, når de danske krav skal udformes. [...] En anden fornuftig pointe i rapporten er, at der bør indføres ambitiøs lovgivning på området, som bygger på den nyligt vedtagne EU-regulering. Dermed undgår vi 27 forskellige lovkrav til, hvad der er bæredygtig biomasse. Biomasse handles over grænser - også internt i EU. Derfor er der brug for en harmoniseret og ensartet regulering og ikke mindst forståelse af, hvad bæredygtig biomasse er."
Altinget (13.08.2020)

Sundhed

Russisk vaccine er testet på 76 mennesker
Ifølge en pressemeddelelse fra det russiske sundhedsministerium, er en russisk vaccine mod covid-19 blevet testet på 76 personer. Det skriver Jyllands-Posten. Præsident Vladimir Putin annoncerede tirsdag, at Rusland som det første land i verden havde godkendt en vaccine mod coronavirus. Under normale omstændigheder kræver en godkendelse af en vaccine test på flere tusinde patienter. Derfor forholder verdenssundhedsorganisationen, WHO, EU og USA sig kritiske over for den russiske vaccine.
Jyllands-Posten, s. 10 (13.08.2020)