Torsdag den 13. september

Tophistorier

Juncker: ”Det er på tide, at EU bliver en global spiller”
EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker holdte onsdag State of the Union-tale i Europa-Parlamentet. Juncker talte i talen om grænsekontrollen, som han mener, er ødelæggende for kontinentet. “Medlemslandene har endnu ikke fundet den rigtige balance mellem det ansvar, de hver især har for deres eget territorium, og den solidaritet, alle må vise, hvis vi skal tilbage til et Schengen uden interne grænser,” sagde Jean-Claude Juncker blandt andet. Det skriver Jyllands-Posten. Juncker trak også en linje mellem terrorister og hvidvask af penge. Kommissionen forslår derfor at give flere beføjelser til Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), så den blandt andet kan pålægge nationale myndigheder at efterforske og iværksætte sanktioner. Juncker vil også gerne have styrket den fælles asylbehandling og øge returneringen af ulovlige migranter. I en klar reaktion på Trumps ageren over sommeren advarede han om, at tiden nu er kommet til at bekende kulør: “Verdenspolitikken forlanger det af os. Ellers risikerer Europa at blive en kommentator af verdens gang.” Skal Europa kunne løfte mere på den globale scene, kræver det imidlertid, at EU får styr på flygtningepolitikken. Som kansler Merkel bemærkede i en tale, der fandt sted samtidig i Forbundsdagen i Berlin, har flygtningekrisen faktisk drevet dybere kiler ind mellem europæerne end eurokrisen. Merkel sagde direkte, at udlændingepolitikken bliver altafgørende i Europa-Parlamentsvalget, og at spørgsmålet kan få EU-samarbejdet til at gå til grunde. Kanslerens udsagn var uden tvivl en slet skjult hentydning til Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der på en pressekonference med Italiens indenrigsminister, Salvini, for nyligt ophøjede Merkels tætte allierede, Emmanuel Macron, til “fjenden,” sådan skrives der i en analyse i Berlingske. Juncker pointerede, at det uperfekte EU hver dag skal gøres en lille smule bedre og han fremhævede de fantastiske fremskridt, der er sket, siden han og Kommissionen tiltrådte i 2014. ”At vi har lagt den økonomiske krise bag os. Og at arbejdsløsheden ikke har været lavere i EU siden 2000,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad. Informations leder skriver også om State of the Union-talen, blandt andet skrives der: ”Mere interessant blev talen, da Juncker skiftede til det helt store perspektiv og krævede, at EU som ”verdens største indre marked” bør stile efter at blive en suveræn geopolitisk ”global player”, bl.a. ved at bryde med dollarens dominans på verdensmarkederne. Dette hænger sammen med flygtningepolitikken, hvor Junckers udmelding høster bifald i det meste af Europa - ofte med højrefløjens tillægskrav om, at al asylbehandling bør foregå uden for Europa. Ligesom hjemsendelser kræver samarbejde med oprindelseslandene, vil grænsebevogtning og asylcentre uden for EU's grænser også kræve samarbejde ud over de europæiske grænser. De kan kun opstå med en offensiv europæisk udenrigspolitik, især i forhold til Afrika. [...] Man kan grine nok så meget af Junckers europæiske patos. Men ligesom f.eks. klimakrise, terrorisme eller digitalisering er indvandring en udfordring, der er kommet for at blive - og som kræver europæiske svar.” Jyllands-Posten leder skriver blandt andet: ”En effektiv kontrol af EU's ydre grænser er afgørende for en nogenlunde fornuftig håndtering af asylspørgsmålet. Den er også forudsætning for, at kontrollen ved de indre grænser - f.eks. mellem Danmark og Tyskland - kan bortfalde. Vi håber, det sker hurtigt, for fri bevægelse inden for unionen er et gode - for den enkelte borger, men også for erhvervsliv og således for økonomisk vækst. Det kan have været nødvendigt den seneste tid, men kun midlertidigt. Storbritanniens kvaler med at finde en ordning i forbindelse med brexit, der ikke generer netop borgere og erhvervsliv, viser, hvor tåbeligt et permanent ophør af den frie bevægelighed ville være.” Politiken skriver også om flygtninge- og migrationskrisen, som de seneste år har været tæt på at flække EU på kryds og tværs og fra syd til nord. ”Ingen lande har villet tage imod de flygtende menneskemasser, men alle har uden at blinke givet EU's åbne grænser det primære ansvar for problemet. Men sandheden er, at EU tværtimod har vist sig som løsning på det akutte problem: Når antallet af flygtninge og migranter er gået fra rekordhøjt til noget nær rekordlavt, skyldes det primært, at EU har indgået beskidte aftaler med beskidte krigsherrer og despoter i Nordafrika og Mellemøsten. […] Derfor må medlemslandene bakke op, når formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i sin 'State of the union'-tale i går fastslog, at det nu også handler om at styrke EU's ydre grænser. Helt konkret med 10.000 nye grænsebetjente indsat i 2020. Af dem skal EU levere 1.500, resten skal EU-landene stille med. Regningen skal de enkelte lande betale, hvilket kun er rimeligt,” skriver Politiken. Politiken skriver endvidere at Juncker har et ønske om en stærkere insisteren på EU's værdier og at EU skal blive en global spiller blandt andet ved at udvikle EU´s udenrigspolitik. I Altinget onsdag skrives der også, at Juncker mener, at EU skal indtage sin plads i verden. ”EU kan ikke længere være tilskuer eller bare kommentator til verdensbegivenhederne,” sådan lød det i talen fra Juncker, hvor han slog et kraftigt slag for, at EU kommer længere frem på den globale spillebane. Altinget skriver, at i en ny verdensorden, hvor europæerne er klemt mellem Putins Rusland og Trumps USA, kritiserer han, at EU-landene ofte har svært ved at finde en fælles stemme i udenrigspolitikken. Juncker foreslår derfor, at EU-landene i stedet går over til flertalsbeslutninger på tre områder. Fordømmelser af menneskerettighedskrænkelser, sanktioner mod tredjelande og beslutninger om at sende civile missioner til konfliktområder.
Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 11, 20; Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 1, 4; Altinget (13.09.2018)

EU og Orbán
De seneste 8 år har den ungarske regeringschef Viktor Orbán konstant været oppe at toppes med EU. Viktor Orbán har ofte tordnet mod EU og vedtaget kontroversielle love, som har strammet regeringspartiet Fidesz' greb om magten. Men nu har EU fået nok. Europa-Parlamentet vedtog i onsdags for første gang i historien en udtalelse rettet mod et medlemsland om ”klar risiko for en alvorlig overtrædelse af de grundlæggende EU-værdier.” Resultatet betyder, at der nu indledes en proces mod Ungarn efter traktatens artikel 7, den såkaldte atombombeparagraf, som i sidste ende kan medvirke til, at Ungarn bliver frataget stemmeretten i EU. Det skriver Politiken. 448 stemte for betænkningen, mens 197 stemte imod, skriver både Jyllands-Posten, BT og Kristeligt Dagblad. Ungarns regeringsførelse blev debatteret i Europa-Parlamentet tirsdag og onsdag, hvor Viktor Orbán, var til stede og kritikken hanglede ned over tilstandene i Ungarn. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker plejer at kalde Orbán for ”The dictator”, skriver Information. "Ungarn lever ikke op til sine forpligtelser for at være med i EU. Ungarn har gjort de uafhængige medier stille og erstattet uafhængige dommere med dommere, der har tætte bånd til regimet,” lød det fra Europaparlamentarikeren Judith Sargentini, der står bag betænkning, der har til formål at begynde retsprocessen mod Ungarn. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ungarn er et af de lande i EU, som får mest økonomisk støtte fra EU med hele 3,6 milliarder euro netto alene i 2016. EU-Kommissionen har før udtalt, at man fremover skal knytte udbetalingen af EU-midler til overholdelse af retsstatens principper. Den anerkendte tyske politolog Jan-Werner Müller mener, at Viktor Orbán har opbygget en mafiastat midt i Europa, der ikke lever op til EU's pricipper og at det truer hele unionen. ”Hvis du spørger mig: 'Hvad kan grundlæggende ødelægge EU?' Så er svaret, at Ungarn og Polen er en langt større trussel end Brexit og eurokrisen - både moralsk og juridisk,” sådan lyder det fra Jan-Werner Müller til Information. ”Orbán ser EU-penge som olie i Golfstaterne: En gratis ressource, der kan bruges til at købe politisk støtte og holde det korrupte system kørende. Og det er ikke kun perifere liberale kritikere, der siger det her, EU har beviser for det,” siger Müller. I en analyse i Berlingske skrives der også om Orbán: ”Selvom Manfred Weber (CSU), formanden for den konservative gruppe EPP-gruppe, tirsdag aften havde overladt det til de 219 konservative parlamentarikeres overbevisning, hvad de ville stemme, sagde 115 i går ”nok er nok” til Orbán. Endnu mere tankevækkende var det, at alle parlamentarikere fra Angela Merkels (og Helmut Kohls) CDU vendte tommelfingeren ned over for den ungarske premierminister. […] Efter gårsdagens afstemning var reaktionen i Ungarn ligeså stålsat. Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó betegnede afstemningen som et brud på EU-traktaten: ”Dagens beslutning i Europa-Parlamentet var intet andet end en smålig hævn over for Ungarn af politikere, der er tilhængere af immigration. Beslutningen blev taget på en svigagtig måde og i modstrid med de relevante regler i Traktaten.” […] Uanset den klare melding fra Europa-Parlamentet er der derfor lagt op til en langvarig proces. Interessen her og nu samler sig derfor mindst lige så meget om Orbáns næste træk. Vælger han f.eks. at tage imod blandt andet den østrigske vicekansler Hans-Christian Straches tilbud om at danne en fælles gruppe af EU-skeptikere? Et farvel til den konservative gruppe vil kunne svække EPPs chancer for på ny at blive den stærkeste gruppe i Europa-Parlamentet og dermed også kunne stille Kommissionsformanden efter Jean-Claude Juncker,” skrives der blandt andet i analysen.
BT metro, s. 4; Politiken, 1, 4; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 11; Information, s. 8-9; Berlingske, s. 6 (13.09.2018)

Prioritede historier

Omstridt digital ophavsret vedtaget
I onsdags vedtog EU-Parlamentet en fælles holdning til en ny digital ophavsret på internettet. Reformen har som mål at sikre, at de, som eksempelvis står bag musik og videoer, er beskyttet af ophavsretten, og får betaling for delte værker. Emnet har været debatteret voldsomt i Europa-Parlamentet og direktivet har splittet de politiske grupper. 438 stemte for og 226 stemte imod. Det skriver BT. Politiken skriver, at helt tilbage i 2016 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til en ny ophavsretslov i Europa. Forslaget kom efter flere år med protester fra særligt den europæiske musikbranche samt kunstnere generelt. Det nye direktiv betyder, at kunstnere får stærkere copyright i EU og konsekvensen af dette er, at techgiganter som Google og Facebook nu skal til at have flere penge op af lommerne til alle de billeder, musikstykker og journalistiske tekster, som platformenes brugere frit lægger op på nettet, og som virksomhederne derfor tjener masser af penge på. “Det er en fantastisk milepæl! Vi har nu endelig fået standset verdenshistoriens største kunsttyveri,” siger EU-parlamentariker Jens Rohde (R) til Altinget. Rohde har de seneste to år forhandlet på et udspil til en copyright-reform i Parlamentets retsudvalg, JURI. Flere kritikere mener dog, at lovgivningen vil ødelægge internettet, som vi kender det. Efter vedtagelsen skrev en af de største modstandere, tyske Julia Reda fra Piratpartiet, på sin blog, at “beslutningen er et alvorligt angreb på det frie og åbne internet. Ved at indføre juridiske og tekniske begrænsninger på, hvad vi kan slå op og dele på nettet, sætter Europa-Parlamentet selskabers indtægter over ytringsfriheden og ser bort fra hidtidige principper, der gjorde internettet til, hvad det er i dag.” Det skriver Jyllands-Posten.
BT, s. 4, 7; Politiken, s. 3; Jyllands-Posten, s. 12 (13.09.2018)

Finansielle anliggender

ECB skal klare sig igennem et efterår med stor usikkerhed
Den økonomiske fremdrift i eurolandene har været god, men selv om væksten fortsat tegner til at blive solid frem mod 2020, er der voksende tvivl om, hvorvidt dette kan fastholdes. Siden 2015 har Den Europæiske Centralbank (ECB) understøttet den europæiske økonomi gennem systematiske opkøb af stats- og erhvervsobligationer. Det skriver Jyllands-Posten. Programmet er under udfasning og efter planen skal den ophøre med udgangen af december i år. Når ECB-præsident Mario Draghi torsdag holder pressekonference, vil der blive lyttet efter, om ordene “forventes indstillet” ændres til noget mere definitivt, lyder det fra Peter Vanden Houte, cheføkonom i den hollandske bank ING: “Hvis det ikke sker, vil det være et signal om, at ECB fortsat er usikker på den økonomiske udvikling i det kommende halve år. USA er i fuld gang med at stramme pengepolitikken ved at hæve renten. Hvis ECB derfor ikke tør blive mere konkret, vil mange nok vælge at se det som et svaghedstegn,” påpeger Peter Vanden Houte.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (13.09.2018)

EU-Kommissionen vil bekæmpe hvidvask
I sin årlige tale ”Unionens tilstand” i Europa-Parlamentet udtalte EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at EU-Kommissionen er på vej med nye foranstaltninger, der lægger op til, at myndighederne på tværs af grænser kan bekæmpe hvidvask mere effektivt. Det skriver Berlingske. Forslaget kommer efter flere europæiske bankskandaler, blandt andet Danske Bank-sagen. Kommissionen vil have nedsat en ny komité under Den Europæiske Bankmyndighed (EBA). EBA skal ifølge EU-Kommissionen kunne bede efterforskere af hvidvask i et medlemsland om at undersøge potentielle lovbrud. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ser positivt på EU-Kommissionens nye forslag om at styrke indsatsen mod hvidvask, og til Børsen siger ministeren: “Vi er åbne for en diskussion med EU-Kommissionen, om tilsynet af hvidvask kan styrkes også på centralt plan i EU. Det kommer meget an på de konkrete forslag, om vi kan vende tommelfingeren op eller ned, men idéen om et øget samarbejde vil vi ikke afvise.” Jarlov understreger dog, at tilsynet med den danske finanssektor fortsat udføres bedst af det danske finanstilsyn. “Man skal ikke tro, at alt nu skal centraliseres. At føre tilsyn med bankerne kan nogle gange gøres bedre nationalt, fordi det nationale tilsyn kender bankerne, forstår sproget, kommunikationen og miljøet, som bankerne opererer i. Men jeg synes godt, det kan komme på tale, at give flere bemyndigelser til europæiske myndigheder,” siger han.
Berlingske, s. 2; Børsen, s. 18 (13.09.2018)

Grundlæggende rettigheder

USA overvejer sanktioner mod Kina som straf for undertrykkelse af muslimer
Ifølge FN er en million muslimske uighurer interneret i genopdragelseslejre i det vestlige Kina for at lære at elske Kina og det kinesiske kommunistparti og forholdene i lejren skulle være særdeles hårde. Den omfattende kritik har nu fået den amerikanske regering til at overveje at indføre sanktioner mod Kina, hvilket er overraskende, fordi den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke har givet menneskerettigheder høj prioritet i sin udenrigspolitik. Det skriver Politiken. I Danmark udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen, at han er meget bekymret over situationen og han skriver i en mail til Politiken: “Rapporter fra FN og andre internationale organisationer om udbredt brug af tilbageholdelser i de såkaldte genopdragelseslejre er stærkt foruroligende. Både vi og EU holder øje med forholdene i Xinjiang-provinsen. Det er klart, at Danmark som et lille land ikke kan gå alene i denne sag. Der er brug for, at EU står sammen. EU har en løbende menneskerettighedsdialog med Kina, hvor vi specifikt tager spørgsmålet om uighurerne op.”
Politiken, s. 10 (13.09.2018)

Danmark glimrer ved sit fravær i bekæmpelsen af racediskrimination
Anna Schirrer Ph.d. kandidat, Institut for Antropologi, Columbia Universitet skriver i en kronik på Altinget blandt andet: “Danmark har for nylig annonceret sit kandidatur til FN's Menneskerettighedsråd. Et forestående medlemskab skaber en anledning til, at Danmark engagerer sig i en bredere vifte af eksisterende fokusområder indenfor FN, særligt racediskrimination og menneskerettigheder for personer med afrikansk baggrund. [...] Under FN's generalforsamling i New York City i november 2018 bliver det afgjort, om Danmark opnår medlemskab i Menneskerettighedsrådet. I så fald vil landets kandidatur særligt fokusere på at skabe en verden uden tortur, at øge ligestilling mellem kvinder og mænd, samt på at verdens oprindelige folk bliver hørt og deres rettigheder respekteret. Danmarks officielle og praktiske støtte til oprindelige folks rettigheder er ekstremt værdifuld, og den er en del af et større internationalt retsligt apparat, hvor FN's menneskerettighedsmekanismer og Danmarks bidrag dertil har en bærende funktion. Over to omgange har FN markeret et internationalt tiår for verdens oprindelige folk. Først fra 1995-2003 og igen fra 2004-2013. [...] I de forgangne 12 måneder er der blevet afholdt tre centrale møder ved Højkommissariatet for Menneskerettigheder i Genève i forbindelse med tiåret, som blandt andet har det til fælles, at der ikke var nogen officiel repræsentant fra Danmark til stede. Modsat deltog blandt andet Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland og Canada og Den Europæiske Union. I mange tilfælde er medlemsstaters udeblivelse fra FN-arrangementer et resultat af travlhed, uopmærksomhed og mange bolde i luften. Ikke desto mindre er Danmarks fravær iøjnefaldende.”
Altinget (13.09.2018)

Handel

Skæbneuge for handelsaftale med Sydamerika
De seneste år er der efter 19 års diskussion kommet skub i forhandlingerne om en aftale mellem EU og Mercosur, der består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Det skyldes blandt andet en ny og mere globalt orienteret regering i Argentina, men det skyldes også EU's forsøg på at finde nye allierede i global handel, hvor USA trækker sig mere indad mod sig selv. EU og Mercosur forhandler i denne uge i Uruguay, og det er formentlig sidste chance for den nuværende kommission at lande en aftale. EU's svenske handelskommissær Cecilia Malmström oplyser da også, at det er presserende med en aftale. “Jeg er forsigtig med at tale om deadlines, når det handler om Mercosur. Jeg ved ikke, om vi bliver færdige. Vi afslutter ikke alt, men måske kan vi lande en politisk konklusion. Alle ønsker at afslutte den her aftale, men vi har måske brug for lidt mere tid,” siger hun til Børsen. Det er turbulente markeder, EU forsøger at få adgang til via en handelsaftale, men faktisk er det med til at øge argentinernes engagement, fortæller Malmström: “Argentina er meget aktive, for en aftale med os vil selvfølgelig være meget fordelagtig for den argentinske økonomi. Det vil åbne økonomiske muligheder, men også sende et signal til markederne,” siger hun. Administrende direktør i Danfoss, Kim Fausing, oplyser til Børsen, at en handelsaftale mellem EU og Mercosur vil løfte Danfoss’s omsætning markant i hele Latinamerika inklusiv Mexico. Ifølge EU's svenske handelskommissær bliver det ikke nemt at fjerne alle barrierer i en kommende aftale. Det til trods har en aftale stor værdi, mener Cecilia Malmström . “Der er udfordringer. Det er lukkede markeder med protektionistiske regler. Kan vi komme af med nogle af dem, vil det åbne fantastiske muligheder. EU og Mercosur vil tilsammen være det største handelsområde i verden, så det er selvfølgelig noget, vi ser frem til,” siger hun.
Børsen, s. 1, 20-21 (13.09.2018)

Institutionelle anliggender

Socialdemokratiet: DF er villig brik i Storbritanniens Brexit-gamble
Peter Hummelgaard, EU-ordfører i Socialdemokratiet skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, risikerer at sætte Danmarks indflydelse over styr, når han opfordrer den danske regering til at bryde med de øvrige EU-lande i forbindelse med de igangværende Brexit-forhandlinger. I et indlæg i Altinget (22. august) erklærer han sig enig med den britiske handelsminister, Liam Fox, i, at det er EU-Kommissionens "uforsonlige og ufremkommelige tilgang til forhandlingerne", som er årsag til, at vi risikerer at stå uden en aftale, når briterne næste år forlader EU. Jeg er bestemt ikke nogen ukritisk beundrer af den nuværende EU-Kommission. Men det er nu engang briterne, der har truffet en beslutning, de ikke kunne overskue konsekvenserne af. [...] Det ligner lidt for meget, at Kristensen Berth bare har bestemt sig for at være imod EU-Kommissionen, fordi det nu engang altid er det lette standpunkt for en EU-modstander. Udtalelsen fra Kristensen Berth viser desværre, at Dansk Folkeparti er parat til at optræde som en villig brik i det spil, som Storbritannien i øjeblikket kører over for EU-landene.”
Altinget (13.09.2018)

Trætte af at skulle stille uret
Mange af Europas borgere ønsker at droppe vinter- og sommertid. EU-Kommissionen ønsker derfor at gøre en ende på de årlige tidsskift, efter at en undersøgelse viste, at millioner af europæiske borgere gerne vil slippe for at stille uret frem og tilbage. Det skriver Berlingske. Det ventes derfor at EU-Kommissionen præsenterer nogle konkrete forslag, som EU-Parlamentet og medlemslandene skal tage stilling til. EU-Kommissionen lægger op til, at hvert enkelt land selv kan vælge, om der skal være vintertid eller sommertid året rundt.
Berlingske, s. 12 (13.09.2018)

Klima

Fremtidens grønne transport kræver opgør med nutidens sorte får
Formand for 3F Transport Jan Villadsen skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”En fremtid med grønnere transport og mindre forurening fra lastbiler på Europas veje? Der burde være rig mulighed for enighed om nye fælles EU-regler for fremtidens lastbiltransport med markant mindre CO2 og færre partikler. Løst via fælles regler, normer og standarder. Og målrettet satsning på ny teknologi. Det er også intentionen bag de udspil, EU-Kommissionen er kommet med i vejpakkens tredje og sidste del. [...] Desværre er forslagene til nye regler om cabotage, køre-hviletid og fælles rammer for, hvornår en chauffør er udstationeret, fastlåst i dødvande og politisk skyttegravskrig i Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd. [...] Men når Dansk Erhverv, ITD og DI Transport igen og igen slår til lyd for vigtigheden af EU's indre marked uden at gå ind for regler for de chauffører, der kører over grænser. Så forstår jeg ikke længere logikken. For hvordan forestiller Dansk Erhverv, ITD og DI Transport sig, at befolkning og vælgere vil blive ved med at bakke op om EU's indre marked, hvis problemerne med social dumping og branchens sorte og grå får, der udnytter lønforskelle mellem chauffører fra forskellige lande, ikke bliver løst? Den første og største store advarsel kom sidste år, da briterne stemte ja til Brexit og nej til EU. Og ikke mindst nej til social dumping og arbejdskraftens fri bevægelighed. Tror DI Transport, ITD og Dansk Erhverv, at EU's indre marked blot kan køre videre - uden bedre, tryggere og mere fair rammer, der kan sikre sund konkurrence uden social dumping?”
Altinget (13.09.2018)

Klimamål er tomme floskler - og ingen lever op til dem
Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad følgende: ”Politisk tale om klimaforandring består ofte ikke af andet end tomme floskler: tapre løfter, der ikke vil blive indfriet, og håbefuld retorik, der viser sig umulig at leve op til. [...] Få lande er åbne om deres manglende resultater, men vi ved, at EU lovede en nedskæring til 40 procent under niveauet for 1990 inden 2030, men at de op til 2017 har vedtaget politikker, der vil resultere i en reduktion på 19 procent. Selv hvis man medtager "lovede" politikker, vil EU nå op på mindre end 30 procent. Og ifølge undersøgelsen i Nature "har Japan lovet reduktioner i udledning, der svarer til lignende landes, men det vil koste mere, end landet er villig til at betale, at nå målene". [...] Europa og Danmark bør gøre ambitionen om at innovere grønne energikilder til hjertet af deres klimapolitik. Dette bør ikke være om at give tilskud til eksisterende ineffektive solpaneler og vindmøller, men i stedet om at investere i realistiske teknologiske gennembrud, der kan hjælpe sol, vind, fusion, fission, kunstig biomasse og de mange andre lovende teknologier med at opnå de ønskede gennembrud. Vi har ikke brug for, at alle arbejder på det - blot nogle få kan løse klimaproblemet, mens de fremstiller billig og rigelig energi til hele verden. Bevidstheden om, at Paris-traktaten ikke skulle have været underskrevet, er måske overraskende, men det er på tide, vi lærer af traktatens fejl og sikrer, at fremtidige beslutninger om politikken har rod i økonomisk virkelighed. Hvis vi skal afhjælpe klimaforandring, kræver det et boost i innovation, så grøn energi før eller siden vil blive så billig, at den vil udkonkurrere fossile brændstoffer - ikke gøre fossile brændstoffer så dyre, at det går ud over alle.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (13.09.2018)

Økologisk Landsforening: Klimaplan skal binde kulstof i landbrugsjorden
Per Kølster Formand for Økologisk Landsforening skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “Tidligere på måneden, inden den ekstreme sommertørke havde sluppet sit solide tag i Danmark og det meste af den nordlige halvkugle, var energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ude med en melding om, at vi er nødt til at se på mulighederne for at optage mere CO2, blandt andet i jorden. Enig. Der er store muligheder. Ikke mindst her i verdens mest landbrugstunge land. [...] Tiden er inde til at omlægge EU's landbrugsstøttesystem, så pengene bruges til at betale landbruget for at levere klimatjenester. Og kulstofbinding er så oplagt. Det er centralt for at passe på klodens klima, samtidig med at det sikrer en frugtbar jord til fremtidige generationer og liv til den vilde flora og fauna. Vi står lige foran forhandlinger om indretning af den kommende EU-landbrugspolitik. Fra Økologisk Landsforening skal der lyde en utvetydig opfordring til at tænke klimaplan i landbruget sammen med den fremtidige udformning af EU'slandbrugspolitik - timingen og forslagene er serverede. Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til, at der virkeligt kan ske en forandring, og spørgsmålet er, om der også skal tages andre virkemidler i brug?Vi skal have modet til at stikke hovedet ind i løvens gab og rejse den debat, der handler om at regulere og finansiere.”
Altinget (13.09.2018)

Retlige anliggender

EU-Domstolen kritiserer katolsk fyring
Det katolske St. Vinzenz-hospital i vesttyske Düsseldorf fyrede i 2009 en katolsk fraskilt cheflæge, fordi han havde indgået nyt ægteskab ved en borgerlig vielse. Siden da har spørgsmålet: ”Må katolske hospitaler stille større krav til en katolsk læges privatliv end til en protestantisk eller ikke-troende?” været genstand for retslige stridigheder. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den tyske arbejdsdomstol bad EU-Domstolen om at vurdere sagen, og i tirsdags fastslog EU's øverste domstol, at lægen muligvis har mistet sit job på baggrund af "skjult diskrimination". Sagen er blot en i rækken om, at de europæiske kirkers religiøse traditioner de seneste år i stigende grad har kollideret med EU-Domstolens krav om ligebehandling. En overholdelse af det katolske ægteskabssyn "synes ikke at være et væsentligt, legitimt og retfærdigt ansættelsesmæssigt krav", lyder EU-dommen, som også siger: "lignende stillinger blev betroet ansatte, der ikke var katolikker og altså ikke er underlagt samme krav om at handle i god tro og i loyalitet over for (institutionens, red.) etos".
Kristeligt Dagblad, s. 4 (13.09.2018)

Udenrigspolitik

Folk vil smadre det tyrkiske grænsehegn, hvis det bliver nødvendigt
80 luftangreb, 60 tøndebomber og 600 artilleriangreb er det blevet til, siden Rusland og Assad-regimet lørdag indledte luftbombardementerne i Idlib, som er den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. Over de seneste dage er 30. 000 civile fordrevet fra deres hjem. De russisk-syriske angreb kommer efter et topmøde fredag i Teheran, hvor Rusland, Iran og Tyrkiet, som støtter hver deres militante grupper i Syrien, ikke kunne nå til enighed om en våbenhvile. Det skriver Information. Tyrkiet huser allerede 3,5 millioner syriske flygtninge, og myndighederne siger, at landet ikke kan håndtere flere, især set i lyset af landets nuværende økonomiske krise. Tyrkiet har antydet, at Europa skal forvente endnu en flygtningebølge, fordi landet, for at mobilisere EU til at handle, har forsøgt at bruge den potentielle flygtningestrøm som pressionsmiddel mod Europa.
Information, s. 7 (13.09.2018)

Økonomi

Derfor er Italiens økonomi også vores problem
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skrives der, at en italiensk gældskrise vil få voldsomme afsmittende effekter i resten af EU. Der skrives blandt andet: “Italien skaber atter overskrifter og uro på de finansielle markeder. Man orker dårligt nyhedsdækningen om uansvarlig politisk ledelse, men det er vi nødt til at interessere os for. Italien bliver nemlig også vores problem, hvis udviklingen forsætter. Så er Italiens euromedlemskab i fare. Italienske regeringer har det med at så tvivl om landets trængte økonomi, og den nye regering er ingen undtagelse. Aktuelt er der planer om at øge budgettet for 2019 og muligvis overskride EU's budgetregler. EU vil formentlig give italienerne lidt snor og dermed udskyde problemet for en stund. Så længe væksten generelt er intakt i Europa, vil Italiens underliggende alvorlige problemer ikke for alvor vise sig. [...] Når man lægger alle Italiens økonomiske problemer sammen, kan jeg ikke komme til anden konklusion, end at Italiens euromedlemskab er i fare. Fortsætter Italien den nuværende risikofyldte kurs med manglende økonomisk disciplin, kan de på sigt ikke være med i euroen. [...] Enten vil de finansielle markeder presse dem ud. Ellers får EU - trods den tunge politiske prestige i europrojektet - nok. Den tredje løsning er, at italienerne selv forlader samarbejdet, fordi omkostningerne simpelthen bliver uoverskuelige.”
Jyllands-Posten, s. 2 (13.09.2018)