Torsdag den 14. februar

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Nyt gasdirektiv skal stække Putin
Politiken, Berlingske og Børsen skriver, at Europa-Parlamentet sammen med EU-Kommissionen og de 27 medlemslande natten til onsdag er blevet enige om en opdatering af gasdirektivet, der skal begrænse risikoen for, at Rusland udnytter den omdiskuterede gasledning Nord Stream 2 til at øge EU-landenes afhængighed af russisk gas til skade for den politiske stabilitet på hele kontinentet. Opdateringen betyder, at EU’s regler om blandt andet konkurrence, der i dag kun gælder salg af gas internt i EU, fremover også skal omfatte gas udefra. Det skal give EU bedre muligheder for at forhindre, at gasforsyningen bruges politisk ved at skrue priserne unaturligt op eller helt lukke for hanen, skriver Politiken. “Det har været en vigtig prioritet for regeringen. Ikke mindst fordi det vil sikre, at gasrørledninger fra tredjelande til EU nu underlægges EU’s regler for det indre marked,” skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ifølge avisen. Jyllands-Posten skriver, at Morten Helveg Petersen (R), der har forhandlet direktivet på vegne af den liberale Alde-gruppe i Europa-Parlamentet, mener, at Danmark nu kan give Nord Stream 2 den sidste tilladelse, der mangler for de 139 km af rørledningen, der fører gennem dansk territorium. “Jeg er modstander af Nord Stream 2, især på grund af klimaeffekten af fossile brændstoffer. Men i forhold til det grundlæggende spørgsmål om linjeføringen er det nu underordnet, for vi har fået spillereglerne på plads,” siger Helveg. Ifølge Jyllands-Posten betyder det nye direktiv blandt andet, at der skal være åbenhed om pris og brug af ledningen, så konkurrenter kan klage til EU-Kommissionen, hvis de mener, at russerne bruger et monopol til at presse prisen kunstigt højt op. Kristeligt Dagblad skriver, at Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at direktivet betyder, at den danske regering snart vil skulle beslutte sig for, om Nord Stream 2 skal gå igennem dansk territorie. “Nu kommer der en beslutning meget hurtigt, for man har ikke længere noget påskud for ikke at beslutte sig,” siger seniorforskeren. Information skriver i en analyse: “Aftalen er et resultat af næsten to års dansk diplomatisk kamp for at gøre Nord Stream 2 til et europæisk hovedbrud i stedet for et dansk. […] Og lur mig - hvis ellers ikke Washington protesterer for meget - så dukker Anders Samuelsens (LA) sikkerhedspolitiske indstilling til Energistyrelsen meget snart op og godkender Nord Stream 2’s oprindelige ansøgning om en linjeføring gennem dansk farvand syd for Bornholm. […] Med EU-aftalen kan Danmark ånde lettet op og konstatere, at den diplomatiske linedans mellem stormagter ser ud til at lykkes. Samtidig kan Tyskland og de EU-lande, der har støttet projektet, konstatere, at Nord Stream 2 ser ud til at overleve, sådan da.”
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 3; Information, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Mays forhandler afslørede Brexit-strategi på bar
Politiken og Berlingske skriver, at en journalist fra den britiske tv-station ITV mandag aften i en hotelbar i Bruxelles har overhørt Olly Robbins, den øverste embedsmand på det britiske forhandlerhold, tale med sine kolleger om den britiske premierminister Theresa Mays Brexit-strategi. Ifølge ITV-journalisten sagde Olly Robbins blandt andet, at May først vil give parlamentet mulighed for at stemme om hendes skilsmisseaftale igen få dage før Brexit-datoen 29. marts i håb om at hendes EU-skeptiske partifæller vil blive nervøse af tidspresset og retter ind. Under spørgetiden i parlamentet onsdag blev Theresa May spurgt til hendes chefforhandlers bar-snak, hvilket hun affærdigede og gentog, at regeringen bestemt går efter, at Storbritannien forlader EU med en aftale, skriver Politiken. Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Erik Høgh-Sørensen, regionsrådsmedlem i Nordjylland (DF). Han skriver blandt andet: “Den ikke-folkevalgte præsident for EU, Donald Tusk, siger, at han ønsker visse Brexit-tilhængere en særlig ‘plads i helvede’. Således ser man dokumenteret, hvorfor danske bønder, fiskere og andre erhvervsdrivende står til milliardtab på grund af EU. Med ord som ‘helvede’ insisterer EU-apparatet på en hård Brexit, uanset at dette maksimerer især Danmarks tab.”
Kilder: Berlingske, s. 8; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 23

Institutionelle anliggender: Danmark sorteper i selskabers Brexit-flugt
Børsen skriver, at flere af verdens største selskaber, herunder Bank of America, Sony og JP Morgan, har meddelt, at de rykker hovedkvarter ud af Storbritannien og ind i EU for at undgå konsekvenserne af Brexit. Hidtil har ingen selskaberne dog fundet vej til Danmark. Tine Roed, direktør i DI, mener, at de danske politikere ikke har gjort nok for at gøre det attraktivt for multinationale selskaber at flytte til Danmark. “Det er helt afgørende, hvis man som land skal tiltrække store virksomheder og investeringer, at man har nogle gode vilkår at tiltrække dem med. Her tænker jeg ikke mindst på skatter og adgang til kvalificeret arbejdskraft, og vi må bare erkende, at vi har meget høje skatter, og at det er vanskeligt at tiltrække arbejdskraft i øjeblikket,” siger hun. Ifølge Anders Klinkby, projektleder i Copenhagen Financial Hub, som hjælper med at tiltrække finansielle virksomheder til København, overvejer flere britiske virksomheder at etablere sig i Danmark. “Hvis man kigger på det ovenfra, har de allerstørste virksomheder valgt at etablere sig andre steder, men nede i nicherne og især inden for teknologi- og investeringsområdet er der flere, der har en interesse for København. Der er København super konkurrencedygtig, men ret ukendt,” siger Anders Klinkby.
Kilde: Børsen, s, 16-17

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Øremærket barsel er effektivt - og forkert
Berlingske bringer en kommentar af Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder. Hun skriver blandt andet: “Der er noget sært over diskussionen om den øremærkede barsel til mænd. I denne måned blussede den op igen, fordi EU besluttede at tvinge alle medlemslande til at forkorte familiens samlede barselsperiode, hvis ikke faren vil tage mindst otte ugers barsel. I Danmark blev alle tænkelige fløje vrede. EU-modstanderne harcelerede naturligvis over det overnationale monster, mens EU-tilhængerne sukkede dybt over endnu en Bruxelles-beslutning, der gør deres sag vanskelig at forsvare.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Finansielle anliggender: EU sortlister Saudi-Arabien i kampen mod hvidvask
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen for første gang nogensinde har lavet sin egen liste over lande, der skal holdes særligt øje med i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. På listen optræder Saudi-Arabien overraskende i selskab med Iran og Nordkorea, der ofte betegnes som slyngelstater. “Det kan givetvis have betydning for virksomheder, der handler med personer eller virksomheder i Saudi-Arabien, men saudere, der har rent mel i posen, kan sagtens fortsætte med at overføre penge. Som udgangspunkt vil man dog stille en del spørgsmål til transaktionen eller til kunder, der opretter en konto,” forklarer Jacob Dedenroth, ekspert i hvidvask og direktør for rådgivningsvirksomheden Revisorjura. “Vi har etableret de stærkeste antihvidvaskstandarder i verden, men vi er nødt til at sikre os, at beskidte penge fra andre lande ikke finder vej ind i vores finansielle system,” sagde EU’s justitskommissær, Vera Jourova, ved præsentationen af listen.
Kilde: Berlingske, s. 4

Udenrigspolitik: Både oppositionen og Maduros støtter ruster sig til kamp
Information rapporterer fra Venezuela, hvor både regeringstilhængere og oppositionelle kræfter frygter, at den politiske krise fører til eskalerende voldsudbrud i landet. Den selvudråbte overgangspræsident Juan Guaidó, som støttes af USA og flere EU-lande, herunder Danmark, har afvist den siddende præsident Nicolás Maduros invitation til dialog og udtalt, at han ikke længere vil udelukke muligheden for at tage imod militærbistand fra USA, hvis Maduro dermed kan tvinges fra magten. Præsident Maduro, som insisterer på, at han er Venezuelas legitime præsident, støttes af blandt andet Rusland og Kina.
Kilde: Information, s. 8-9

Det digitale indre marked: Tag opgøret med Facebook og Google - indfør en annonceafgift
Information bringer en kommentar af Simon Wincentz Heim, journaliststuderende. Han skriver blandt andet: “Konkurrence på markedet og i vores samfund er godt - det er tilmed sundt. Men når monopoler som Facebook og Google presser samfundsoplysende medier økonomisk uden selv at bidrage til den almene oplysning, så må vi gribe ind. Derfor bør vi i EU oprette en annonceafgift på Facebook, Google og andre sociale medier. Hver gang der købes annoncer til 100 kroner, bør der være en afgift på ti procent. Indtjeningen fra afgiften skal gå til de medier, der er indbefattet af mediestøtten, samt medlemmer af Pressenævnet. […] En europæisk annonceafgift vil kunne ses som en naturlig forlængelse af det opgør, der har været undervejs i både USA og EU mod Facebook og andre internetgiganter.”
Kilde: Information, s. 15

Klima: EU-regler kan stå i vejen for Enhedslistens klimaplan
Information skriver, at hvis Enhedslisten får held til at gennemføre deres nye klimaplan, risikerer Danmark at komme i karambolage med EU-retten. Blandt planens centrale elementer er nemlig et “forbud mod salg” af nye diesel- og benzinbiler i henholdsvis 2022 og 2025, og et sådant forbud vil ifølge en tidligere vurdering fra embedsværket formentlig ikke vil være i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked.
Kilde: Information, s. 7

Interne anliggender: Engelsk nationalisme truer freden i Irland
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Michael Böss, historiker, samfundsforsker og forfatter. Han skriver blandt andet: “Med indgåelsen af unionstraktaten i 1993 - den såkaldte Maastricht-traktat - var bevægelsen af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft henover grænsen blevet meget lettere. Men med den afmilitarisering, som fulgte med Belfast-aftalen fem år efter, kunne alle synlige tegn på grænsen fjernes, og Irland blev i al anden end politisk forstand ét sammenhængende territorium. Det var altså EU, der - sammen med den irske regering og den britiske regering under Tony Blair - stod faddere til fredsaftalen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Handel: Danmark deler eksportkvaler med eurozonen
Jyllands-Posten bringer en risikoanalyse af Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektor-risiko i EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: “Med en markant nedgang i eksporten i slutningen af 2018 blev året ikke den succeshistorie, man havde håbet på. Faktisk klarede den danske eksport sig ringere end gennemsnittet for de andre EU-lande, og de mørke tider kan udvikle sig til en reel fimbulvinter i 2019. […] Den skrantende eksport er dog ikke kun et dansk fænomen. Eksportkvalerne har også ramt eurozonen, der i 2018 præsterede de dårligste eksport-tal siden 2013, hvor eurozonen genrejste sig fra sygelejet efter gældskrisen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Økonomi: Endnu en due i flokken
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: “Det forventes, at ECB's nuværende præsident, Mario Draghi, træder tilbage til oktober, og i den brede kreds af kandidater til posten finder man Klaas Knot. Da Tyskland meget vel kunne få formandsposten for EU-Kommissionen efter EU-valget i maj, så får Jens Weidmann ikke topposten i ECB, og den tyske regering vil ganske givet ikke kæmpe for præsidentposten i den fælles centralbank. Dermed får Frankrig automatisk en ganske stor indflydelse på valget af den næste person, der skal stå i spidsen for ECB - og i den valgkamp er det en ulempe at være monetær høg.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: EU rykker sammen mod farlige investeringer
Jyllands-Posten skriver, at et stort flertal i Europa-Parlamentet på forhånd har bebudet, at de torsdag vil stemme for, at EU får sin første fælles ramme for at gå udenlandske investeringer efter i sømmene, når det gælder central infrastruktur og samfundsvigtige brancher som vand, transport, kommunikation, våben, teknologi og kunstig intelligens. De nye europæiske regler, der er forhandlet hurtigt på plads det seneste år, er udløst af særligt kinesiske virksomheders stigende opkøb af vestlig infrastruktur. “Vi vil stadig være åbne for udenlandske investeringer i EU. Men en betingelse for at kunne være åben er, at vi kan stole på, at udenlandske investorer ikke truer vores strategiske interesser eller sikkerhed,” siger handelskommissær Cecilia Malmström.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: Er Orban lidt af en bangebuks?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Michael Kuttner, Jyllands-Postens korrespondent. Han skriver blandt andet: “Man kunne jo spørge, hvorfor Ungarn er medlem af EU, når nu det er så forfærdeligt. Svaret er nok, at milliarder fra de øvrige lande fortsætter med at rulle mod Budapest, og at mange ungarere er tilhængere af unionen, trods alt. Men noget synes under forandring. Orbans stemme bliver stadig mere skinger, hans talsmands anklager mod alskens internationale organisationer for at være i Soros' lommer i stigende grad absurde. Orban har indtil for nylig været, hvad man kunne kalde en pragmatisk populist. Hvis han af EU fik at vide, at han gik for langt i forhold til unionens værdier om retsstat, ytringsfrihed og god regeringsførelse, rettede han ind. De polske magthavere, der ser Orban som et idol, virkede mere uforsonlige. Nu lader det til, at rollerne byttes om.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Udenrigspolitik: Tyrkiets præsident Erdogan vil være leder af den muslimske verden
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Robert Ellis, Tyrkiet-kommentator og forhenværende rådgiver i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Ikke desto mindre har Erdogan ikke opgivet Tyrkiets imperiale ambitioner. Tværtimod har Tyrkiet igennem Tika (Tyrkiets agentur for samarbejde og koordination) udvidet sin indflydelse til Centralasien, Balkanlandene og Afrika, og i 2017 som en del af sin bistand til Somalia åbnede en militærbase i Mogadishu. Tyrkiets religiøse direktorat, Diyanet, er en del af Tyrkiets forlængede arm i tidligere osmanniske lande. I Europa holder statsansatte imamer øje med tyrkiske indvandrere.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Institutionelle anliggender: Angreb på udviklingshjælpen er blevet en del af værdikampen efter Brexit
Kristeligt Dagblad skriver, at den nykonservative britiske tænketank Henry Jackson Foundation har udgivet en rapport, der angriber den britiske udviklingspolitik. Således vil forfatterne efter Brexit gøre dramatisk op med den måde, som udviklingsmidlerne, der udgør 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, fordeles på. “Det er ikke et angreb på udviklingsministeriet, og hvor mange penge de får. Vi mener bare, at det kan gøres meget mere effektivt,” siger Bob Seely, rapportens forfatter, der mener, at alt for mange penge bliver spildt på administration på vejen fra det britiske ministerium gennem udviklingsorganisationer, før de når de mennesker, der reelt har brug for hjælpen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Italien opfordrer til solidaritet i EU, men ender som skydeskive
Politiken skriver, at bølgerne gik højt, da Italiens ministerpræsident, Giuseppe Conte, tirsdag holdt tale foran et beskedent fremmøde i EU-Parlamentet. Conte forsøgte i talen at appellere til mere solidaritet blandt medlemslandene - blandt andet i form af en mindre stram økonomiskpolitik, mere samarbejde i migrationsspørgsmålet og mere hjælp til Italien - men blev mødt med skarp kritik og ukvemsord fra de fremmødte parlamentarikere. “Der er ikke noget nyt i, at EU-Parlamentet, synes jeg, har en barnagtig debattone, som ikke passer med dansk politisk tradition. Det kan være meget underholdende at se voksne mænd kalde hinanden ukvemsord, men jeg synes ikke, at det er særlig værdigt for parlamentet som institution,” siger den danske EU-parlamentariker Anders Vistisen (DF).
Kilde: Politiken, s. 7

Konkurrence: Widex afventer afgørelse om fusion
Børsen skriver, at det privatejede danske høreapparatselskab Widex og EQT-ejede Sivantos onsdag får officielt svar på, om sammenlægningen af de to selskaber kan godkendes af EU-Kommissionen. De to selskaber genindsendte i starten af januar i år en officiel fusionsansøgning til EU-Kommissionen, efter at den første ansøgning sidste år blev trukket tilbage.
Kilde: Børsen, s. 6

Økonomi: EU’s væksteffekt er beviseligt uimponerende
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: “EU har økonomisk vækst som et erklæret mål, der ofte gentages. I forbindelse med brexit er en stor del af bekymringen og en af påstandene også, at Storbritannien kan sakke bagud økonomisk, når de forlader unionen. Men giver medlemskab af EU faktisk en vækstbonus? Ny forskning finder, at svaret er nej. […] Barnebeck og hans hold finder med andre ord, at hvis der er nogen væksteffekt af at slutte sig til EU, er den meget lille - og kan endda i princippet være negativ.”
Kilde: Børsen, s. 4

Handel: Arbejdspladser drukner i valg
Børsen bringer et debatindlæg af Mads Graves, direktør, Arbejdsgiverne. Han skriver blandt andet: “Det virker tosset at lægge tariffer på asiatisk stål for at hjælpe den europæiske stålbranche - men samtidig ikke på færdige ståltårne. Børsen beskrev i sidste uge netop denne problematik. Det burde være logisk, at EU-tolden gjaldt for asiatisk stål såvel som asiatiske ståltårne. Desværre er EU-politikerne så smittet af valgfeber, at stort set intet kan ændres før efter et parlamentsvalg, og en ny kommission er på plads. […] Er det fair? Det mener vi bestemt ikke, det er. Derfor har vi i Arbejdsgiverne sammen med danske folketingspolitikere bidt os fast i problematikken for at puste vind i sejlene, så de mange truede danske arbejdspladser i industrien bevares.”
Kilde: Børsen, s. 2

Udenrigspolitik: Danmark skal ikke være Trumps skødehund
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Lauritsen (SF), kandidat til Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “Måske DF ønsker, at Danmark skal være skødehund for Trump, men jeg tror flertallet af danskerne hellere vil være en del af et demokratisk og institutionelt fællesskab i EU. Dansk Folkeparti arbejder på mange måder som Trump med populisme, fremmedhad og protektionisme. Det kan jeg som venstreorienteret demokrat kun begræde. Dansk Folkeparti vil altså gerne have frihandel, men vil på ingen måde arbejde for at sikre hverken arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, miljø eller klimagenopretning.”
Kilde: Altinget