Torsdag den 14. juni

Tophistorier

EU viI tvinge danske fædre på øremærket barsel
Flere af dagens aviser skriver, at et flertal af EU's medlemslande vil tvinge danske mænd på øremærket barsel i to måneder. Det ærgrer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). ”Det bliver meget svært at gennemføre den linje, som vi kæmper for. Nemlig at det enkelte land selv må beslutte, hvordan ens barselslovgivning skal se ud,” siger han ifølge Berlingske. EU-Kommissionens argument for direktivet har været ligestilling og Rets- og ligestillingskommissær Věra Jourová argumenterede ved fremlæggelsen af forslaget sidste forår for, at der overordnet i EU er et “meget nedslående miljø, hvor mennesker er nødt til at vælge mellem karriere og arbejde eller at have en familie”. Berlingske skriver ligeledes, at EU-forslaget får en varm modtagelse hos både fagforbund, arbejdsmarkedsforsker og ligestillingsforsker. Fagforbundet Djøf mener, at EU-forslaget er en kærkommen håndsrækning i forhold til at gøre op med den skæve fordeling af orlov mellem mænd og kvinder herhjemme. “Danske fædre har de dårligste rettigheder til orlov i Norden, og man ved, at individuelle rettigheder fremmer mænds orlov, da den så ikke er til forhandling. Den skæve fordeling af orloven er også en veldokumenteret hæmsko for kvinders karriereudvikling og ligeløn mellem mænd og kvinder. Derfor er det glædeligt, at EU bidrager til at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet,” siger arbejdslivspolitisk chef hos Djøf, Edith Jakobsen. Kristelig Dagblad skriver, at ifølge Socialdemokratiet vil både dansk model og opbakning til EU skades, hvis Danmark kommer i mindretal om øremærket barsel. "Det øger ikke opbakningen til EU-projektet, at der kommer mere og mere lovgivning, som griber ind i, hvad medlemslandene kan og bør bestemme," siger Peter Hummelgaard og tilføjer: "I Danmark og Skandinavien har vi en arbejdsmarkedsmodel, som har tjent os godt i mange år. Hver eneste gang, man træder ind over den, og vedtager lovgivning nede i Bruxelles, som underminerer forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, så underminerer man samtidig den danske model." Også Dansk Folkeparti mener ikke, det er en sag for EU og støtter dermed regeringen. “Det skal EU blande sig fuldstændig udenom. Det er familien selv bedst til at tilrettelægge og fordele,” siger Karina Adsbøl (DF), ligestillingsordfører, ifølge Politiken. MetroXpress skriver, at de øvrige oppositionspartier ikke deler den skepsis. Stedfortrædende politisk leder i Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen glæder sig. Det samme gør SF's ligestillingsordfører, Trine Torp. “Jeg kan slet ikke se problemet i at give mænd og kvinder lige barselsrettigheder og samtidig sikre, at mødre og fædre bliver mere ligestillede på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i forhold til børnene. Regeringen befinder sig åbenbart i det forrige århundrede,” siger Trine Torp. EU-Kommissionen begrunder forslaget med, at der ikke vil ske tilstrækkelige fremskridt, hvis man overlader det til de enkelte medlemslande at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det skal ske på EU-niveau, skriver Information. Torsdag i næste uge stemmer EU-landene om forslaget fra EU-Kommissionen.
Berlingske, s. 1, 6-7; Information, s. 3; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 6; MetroXpress, s. 14; Børsen, s. 14; Altinget, onsdag (14.06.2018)

Prioritede historier

Italien og Frankrig skændes om migranter
Der foregår lige nu en diplomatisk strid mellem Italien og Frankrig om håndtering af migrantkrisen i EU. Derfor tilkaldte udenrigsministeriet i Italien onsdag den franske ambassadør. Det skriver Jyllands-Posten. Krisen blev udløst tirsdag, da den franske præsident beskyldte italienerne for »uansvarlighed«, fordi landets regering nægtede at åbne en havn for skibet "Aquarius", som havde opsamlet hundredvis af migranter i Middelhavet. I Politiken udtalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron sig således om situationen: “Der er en grad af kynisme og uansvarlighed i den italienske regerings adfærd i denne dramatiske humanitære situation.” Han mener, at Italien havde en klar forpligtigelse til at tage imod de nødstedte. Men sagen er den, at Italien er træt af at have haft den nærmeste kyst i så mange år. Alene de seneste 4 år er der kommet over 400.000 asylansøgere til Italien. Det ene regeringsparti, Lega, er valgt på løfter om at »stoppe invasionen«, og den nye italienske regering føler sig i sin gode ret til at afvise skibet 'Aquarius', som nu er på vej mod Valencia i Spanien. Femstjernebevægelsens leder,vicepremierminister Luigi Di Maio, ironiserede over den franske dobbeltmoral. “Jeg er glad for, at franskmændene har opdaget ansvarlighed. Hvis de ønsker at hjælpe, skal de være velkomne. De kan åbne deres grænser, så skal vil nok overføre nogle folk til Frankrig,” sagde Luigi Di Maio. Kristeligt Dagblad og MetroXpress skriver, at Italien kræver en undskyldning fra Frankrig og truer med at aflyse et planlagt møde i morgen mellem landets nye premierminister, Giuseppe Conte, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Italien mener ikke, atEU har gjort noget for at dæmme op for problemet og tog derfor selv sagen i egen hånd og nægtede at tage imod skibet Aquarius, skriver Information. I stedet sejles immigranterne til Spanien, der også har fået ny regering, som ønsker at markere sig, og derfor har gjort det klart, at Aquarius er velkommen i Spanien.
Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 15; MetroXpress, s. 16 (14.06.2018)

Putin vinder VM - uanset hvem der vinder på banen
Berlingske og BT skriver, at trusler om en bred politisk boykot af VM i Rusland ser ud til at smuldre bort. For bare tre måneder siden udviste Storbritannien 23 russiske diplomater i protest mod et giftangreb på en russisk eks-spion i den engelske by Salisbury. Sagen fik regeringen i London til at varsle, at både ministre og kongehus ville udeblive fra VM, og den opfordrede det øvrige Europa til at bakke op om den politiske boykot. I maj fulgte så en rapport fra en international havarikommission, der kastede nye skygger over den russiske sportsfest. Efterforskere konkluderede, at det var en russisk militærenhed, der i 2014 nedskød et passagerfly med 298 mennesker om bord over det østlige Ukraine. Senest har nabolandet Ukraine indtrængende opfordret de vestlige lande til at udeblive fra Putins fodboldfest. Den politiske demonstration er i praksis smuldret, selvom fire lande - Storbritannien, Australien, Sverige og Island - stadig holder fast. Mange andre er gået en anden vej. Portugal sender sin præsident, og det samme gør Schweiz og Sydkorea. Kulturminister Mette Bock (LA) har meddelt, at hun drager til Rusland på regeringens vegne, selv om den beslutning har mødt kritik fra flere regeringspartier. Og både Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel holder døren åben for et besøg. Kristeligt Dagblad skriver, at der i Vesten debatteres heftigt, hvilken politisk markedsføringsgevinst det vil være for Vladimir Putin, hvis vestlige politiske ledere tropper op på de russiske fodboldstadioner, og hvis Europas sanktioner mod Rusland om et par år kun er symbolske og har fjernet sit økonomiske indhold, så har VM i fodbold politisk været en succes for Kreml. Berlingske skriver, at det danske kongehus har meddelt, at der ikke er nogen planer om, at dets medlemmer skal overvære Danmarks kampe, mens Berlingske skriver, at Mette Bocks deltagelse i VM repræsenterer et brud med mange års aktivistisk og engageret linje i dansk udenrigspolitik.
Berlingske, s. 5, 22-23, 31; BT, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 1; Altinget, onsdag (14.06.2018)

ECB-chef Mario Draghi ventes i dag at sætte slutdato på bankens gigantiske opkøb
BT, Jyllands-Posten og Børsen skriver at torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde. Det forventes, at renten holdes i ro og at opmærksomheden i stedet for rettes mod, hvornår ECB vil afslutte et opkøbsprogram, der har skullet understøtte væksten i europæisk økonomi. Det skriver BT. Jyllands-Posten skriver, at bankens opkøbsprogram har siden 2014 sprøjtet omtrent 2.400 milliarder euro ud i obligationsmarkedet, hvilket kan fremkalde nervøse trækninger i finansmarkedet. Derfor forventes det, at bankens præsident, Mario Draghi, fortæller markedet, hvordan og hvornår man vil afslutte sine opkøb i obligationsmarkedet. Det næste skridt bliver en egentlig rentestigning, som markedet regner med vil ligge omtrent seks måneder efter opkøbene slutter. I markedet er man nervøse for, at den europæiske økonomi måske ikke kan flyve selv - ifølge investeringsbanken UBS har opkøbene løftet væksten i BNP med hele 0,75 procentpoint om året - og man er bange for, at der vil mangle købere til de mange obligationer i omløb. Ifølge Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, skal Mario Draghi tage bestik af både situationen i Italien og med de potentielle udfald i handelsstriden mellem den amerikanske præsident Donald Trump og stort set resten af verden, inklusiv Kina og EU.
BT, s. 9; Jyllands-Posten, s. 1, 12-13; Børsen, s. 20, 32 (14.06.2018)

Det digitale indre marked

Datatilsynet: Nu hæfter I alle for Facebooks fejltrin
I en vejledning om sidste uges skelsættende EU-dom løfter Datatilsynet pegefingeren, skriver Politiken. “En administrator af en Facebook fanside (en facebookside, red. ) vil ikke være ansvarsfri, og dommen indebærer efter Datatilsynets opfattelse derfor, at enhver, der har eller ønsker at oprette en fanside på Facebook, nøje bør overveje, hvorvidt man kan påtage sig et sådant fælles ansvar med Facebook for den behandling af personoplysninger, der finder sted på siden,” lyder det i vejledningen. Ifølge fagfolk har op mod 100.000 danske firmaer, myndigheder og foreninger oprettet en facebookside. Hvis de ikke lever op til de nye krav, der følger af dette fælles dataansvar med Facebook, risikerer de "at blive pålagt sanktioner," lyder det fra Datatilsynet med henvisning til bødestraffe i yderste konsekvens. Benjamin Rud Elberth rådgiver virksomheder, organisationer og politikere om effektiv brug af sociale medier og han kalder EU-dommens konsekvenser "fuldstændig vanvittige".
Politiken, s. 9 (14.06.2018)

Frihandelsaftale med USA

Europa må vænne sig til Trumps USA
Donald Trumps handelspolitik med told på varer fra andre lande kommer til at gøre ondt og vækker ikke begejstring hos hverken Kina, Japan, Mexico, EU eller Nato, skriver Jyllands-Posten i en kommentar. Trump har allerede advaret sine 28 allierede i den vesteuropæiske forsvarsalliance. Når Nato-landene mødes i Bruxelles i juli, vil fordelingen af regningen blive et vigtigt punkt på dagsordenen. Realiteterne er, at USA finansierer omkring trefjerdedele af Nato, og at ganske få af medlemslandene lever op til traktatens hensigt om, at alle bidrager med 2 procent af bruttonationalproduktet. Angela Merkel erkendte i søndags i tysk tv, at “Trump til en vis grad har ret,” når han kritiserer Tyskland for kun at bidrage med 1,3 procent. “Vi er nødt til at øge vores forsvarsbudget,” lød Merkels klare konklusion. Derudover er Trump fast besluttet på at trimme det trecifret milliardunderskud med EU. Det gør ondt i EU, hvor politikken internt er forretningsdrevet som frihandelsområde, mens den udadtil er politisk drevet med told, kvoter og adfærdsdrevne politiske hensyn.
Jyllands-Posten, s. 24 (14.06.2018)

Institutionelle anliggender

Et svagt EU mod et svækket UK
Peter Lundgreen, direktør i det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, skriver i Jyllands-Posten en risikokommentar vedrørende skilsmissen mellem Storbritannien og EU. Han skriver blandt andet: ”Der er blot ni måneder tilbage af forhandlingsperioden mellem EU og Storbritannien, hvilket ikke er meget set i forhold til sagens kompleksitet og økonomiske omfang. […] Men essensen af dramatikken er lige nu, at der skal laves en aftale med EU, når Storbritannien udtræder af samarbejdet. Finansmarkedet har frygtet, at Storbritannien ganske enkelt forlader EU uden en egentlig aftale om et fremtidigt samarbejde. […] I relativ stilhed meddelte den britiske premierminister for et par uger siden, at det 150 sider lange arbejdspapir om den forventede Brexit proces ikke kommer med i kufferten til EU-topmødet den 25. og 26. juni, som ellers var planen. […] På trods af at EU har en signifikant større økonomi end Storbritanniens, så kunne realiteten meget vel blive, at både EU og Storbritannien behøver alt den samhandel, som de kan sikre - så måske de to parter finder sammen.” Jyllands-Posten skriver ligeledes at tirsdag og onsdag behandlede Underhuset den såkaldte tilbagetrækningslov, som er en juridisk forudsætning for Brexit, men det var nogle dramatiske dage. En minister går af i protest mod Brexit, fløjene i premierminister Theresa Mays konservative parti skændes åbent om, hvad hun har lovet på et lukket møde, udenrigsministeren synes, at May skal være mere som Donald Trump, skotske parlamentsmedlemmer udvandrer fra Underhuset, og speakeren anklages for sexisme. På grund af uenigheden har briterne stadig ikke styr på, hvilken form for Brexit de vil forsøge at forhandle hjem, eller hvordan proceduren for at godkende en aftale med EU skal være."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (14.06.2018)

Gør op med søtransportens administrative byrder
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik Beck, Jakob Svane, Jesper Sebbelin, Jørn-Henrik Carstens, Ove Holm, Rune Noack, Tine K. Pedersen, Jacob K. Clasen, henholdsvis politik- og kommunikationschef, Danske Speditører, konsulent, Danske Havnevirksomheder, sekretariatschef, Danmarks Skibsmæglerforening, politisk chefkonsulent, ITD, underdirektør, DTL, seniorchefkonsulent, DI Transport, direktør, Danske Havne, direktør, Danske Rederier: ”Danmark skal have en markant stemme i de politiske forhandlinger om meldepligtsdirektivet og være med til at løfte ambitionsniveauet. Det er nødvendigt for, at vi får et opgør med de administrative byrder ved havneanløb i EU. Alt andet vil gå stik imod de ellers rigtige ambitioner fra EU-Kommissionen og den danske regering om at gøre søgodstransport til et mere attraktivt alternativ over lange afstande. EU-Kommissionen er netop kommet med sit forslag til revision af meldepligtsdirektivet, som sætter rammerne for meldepligt, når skibe anløber havne i EU. […] De danske myndigheder med Søfartsstyrelsen er allerede gået forrest internationalt i arbejdet for en ambitiøs tilgang til meldepligt. Det bakker vi op om, og vi håber, at også danske ministre som Ole Birk Olesen og Brian Mikkelsen aktivt vil slå slag i EU-regi på det her felt.”
Altinget (14.06.2018)

Tyskland vil have store EU-reformer
Både MetroXpress, Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU er nødt til at blive reformeret, så dets ledelse får en anden struktur, og medlemslandene i højere grad kommer til at fremstå som en enhed. Det siger Tysklands nye udenrigsminister, Heiko Maas. I sin første store politiske tale fremhæver Mass, at EU må samarbejde med USA, hvor det er muligt, og at EU må udfylde pladser på områder, hvor USA trækker sig tilbage. “Europa må finde en ny balance i sit forhold til USA på baggrund af præsident Donald Trumps administration,” siger Heiko Mass ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 10; MetroXpress, s. 16; Børsen, s. 18 (14.06.2018)

Interne anliggender

Danmark får ekstra plads i EU-Parlamentet ved næste valg
Berlingske, Kristeligt Dagblad og Politiken skriver at Danmark igen får 14 medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med valget i maj næste år. I dag har Danmark 13 pladser. Det vedtog Europa-Parlamentet onsdag i en afstemning om omfordeling af pladserne i parlamentet efter den britiske exit. Omfordelingen mangler nu at blive endeligt bekræftet af EU-lederne, der samles til topmøde sidst i juni.
Kristeligt Dagblad, s. 2; Berlingske, s. 6 ; Politiken, s. 9 (14.06.2018)

Danmark slipper førstepladsen i skattetryk
En ny analyse fra Skatteministeriet viser, at det danske skattetryk er dalende og udgjorde i 2017 45 procent af bruttonationalproduktet, skriver Børsen. Analysen konkludere også, at Danmark ikke længere har EU's højeste skattetryk. “Den kedelige førsteplads, vi har haft i forhold til skattetryk, den efterlader vi nu til vores gode franske venner,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V). Skattetrykket er et mål for, hvor meget de samlede skatter og afgifter i et land udgør af bnp.
Børsen, s. 21 (14.06.2018)

Klima

EU fejler på 2030-mål
I aftes afholdte Europa-Parlamentet, EU's Ministerråd og EU-Kommissionen deres såkaldte trialogmøde i Strasbourg, men det lykkedes ikke parterne at nå til enighed om et 2030-mål for energieffektivisering i Europa, skriver Information. Parlamentet have et mål på 35 procent energieffektivisering i 2030, mens EU-landene i Ministerrådet har været internt uenige med krav fra 30 til 35 procent.
Information, s. 7 (14.06.2018)

Fogh advarer Løkke: Ja til gasledning vil være en katastrofe
Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener, at Danmark er nødt til at støtte de lande i Østeuropa, der kæmper hårdt imod den russiske gasledning Nord Stream 2. Det skriver Jyllands-Posten. ”Hvis vi siger ja, så vil det politiske signal være helt katastrofalt,” siger Fogh og opfordrer derfor regeringen til at sige nej til selskabets ansøgning om at føre ledningen gennem dansk territorium syd for Bornholm. Især Polen og de baltiske lande er nervøse for ledningen, som de mener, vil øge Ruslands strategiske muligheder over for Europa. Også USA er imod projektet.
Kilde Jyllands-Posten, s. 15 (14.06.2018)

Konkurrence

Tvist om ølbaroners ulovlige priser træder ind i den afgørende fase
Jyllands-Posten skriver, at i begyndelsen af 2008 fik priserne på både de mest solgte flaskeøl og fadøl et nøk opad i Tyskland – en manøvre, der gør bryggen dyrere for forbrugerne, skæpper som oftest i kassen hos bryggerierne. Det var præcis, hvad en stribe tyske bryggerier - drønende ulovligt - satte sig sammen og aftalte i marts 2007. Sagen, som de tyske konkurrencemyndigheder opsnappede, og som har kostet flere bryggerier dyrt, går nu ind i sit afsluttende opgør med Carlsberg i hovedrollen. Det er ikke første gang, at Carlsberg er trukket i retten for kartelvirksomhed. I 2002 var Carlsberg mistænkt for at have indgået en en ulovlig aftale med Heineken om, at rivalerne ikke måtte opkøbe virksomheder på hinandens hjemmemarkeder. Men fordi EU-Kommissionen ikke kunne finde beviser for, at den ulovlige aftale var fortsat efter den femårige forældelsesfrist, droppede kommissionen sagen. Generelt er mange af de kartelsager, som EU-Kommissionen graver frem, tyske.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (14.06.2018)

Landbrug

Fødevarestyrelsen har ikke sanktioneret brud på dyretransporter
Altinget skriver, at Fødevarestyrelsen har lavet en undersøgelse, der viser, at de gennem flere år ikke er skredet ind over for danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod EU-reglerne for transport af levende dyr ud af Danmark. "Det er dybt beklageligt, at vi ikke har fulgt op med sanktioner på et område, der er så vitalt for både dyrevelfærden og for sikring af fair konkurrence mellem vognmændene,” siger direktør i Fødevarestyrelsen, Esben Egede Rasmussen, i en pressemeddelelse. Jakob Ellemann-Jensen (V) har indkaldt ordførere til møde i ministeriet, hvor blandt andet systemet for logbogskontrol vil blive forklaret. Også i EU er der fokus på dyretransporter. Formændene for Europa-Parlamentets politiske grupper besluttede i marts måned, at man vil se nærmere på landenes kontrol, fordi man har fået oplysninger, der peger på, at forordningen "i bedste fald er utilstrækkeligt implementeret og ofte bliver ignoreret".
Altinget (14.06.2018)

Migration

Tyskland: Nej til asyllejre udenlands
Politiken skriver, at Tyskland nu vender sig imod et forslag fra Østrig og Danmark om at nedbringe asylansøgere i lejre uden for de lande, de søger til. De er imod alliancer mellem enkelte lande i EU om asylpolitikken. Det slog den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, fast på et pressemøde med sin danske kollega, Anders Samuelsen, sent i går i Berlin. Mens både Heiko Maas og kansler Angela Merkel vender sig imod forslaget, er den tyske indenrigsminister Horst Seehofer tilhænger. Han skulle have fremlagt en såkaldt masterplan for asylpolitikken i Tyskland i denne uge, men blev bremset af Angela Merkel, som vil have fælles europæiske løsninger. En del af planen var at afvise asylansøgere, som kommer fra andre EU-lande, ved de tyske grænser. I en analyse i Information skrives der blandt andet: ”Den tyske kansler er under stærkt pres fra indenrigsminister Horst Seehofer og søsterpartiet CSU om den tyske asylpolitik. Merkel insisterer på en europæisk løsning, men den er ikke entydig, og selv i CDU vakler opbakningen til kansleren. […] Krisen er ikke overraskende. Allerede op til det tyske valg i september 2017 lykkedes det kun med møje og besvær for søsterpartierne CDU og CSU fra Bayern at lægge låg på den bitre asylpolitiske konflikt mellem partiformændene Angela Merkel (CDU) og Horst Seehofer (CSU), der nu er indenrigsminister under Merkel. Efter valget lykkedes det at holde låget på gryden med et vagt formuleret kompromis om maksimalt 200.000 asylansøgere om året. Med Seehofers Masterplan Integration er der nu igen fuldt blus under konfliktgryden.”
Politiken, s. 15; Information, s. 8 (14.06.2018)

Tør Thulesen Dahl juble over EU?
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Helveg Petersen, MEP: ”Tillykke til Tulle. Nu løber EU-Kommissionen igen i Dansk Folkepartis retning. Kommissionen foreslog forleden at tredoble beløbet til migration og grænsekontrol i EU's kommende syv-års budget, som strækker sig frem til 2027. I alt foreslår Kommissionen at anvende 35 milliarder euro på områderne i perioden. […] Vi bør i min optik bidrage med alt det, vi kan. Udvise solidaritet med vores venner i syd; Italien og Grækenland. Jeg har svært ved at se, hvorfor Danmark ikke skulle yde helt målrettede bidrag til Frontex, Europol samt EU's grænsevagt. […] For mig at se er der ingen reel løsning på migrationsudfordringen uden en hård grænse ved Europas kyster.”
Altinget (14.06.2018)

Retlige anliggender

Danmark bør træde ud af samarbejdet om EU's arrestordre
Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Information: ”Så længe Danmark er med i samarbejdet om den europæiske arrestordre, kan vi blive medskyldige i brud på menneskerettighederne. Det er ikke forsvarligt. […] I oktober sidste år afholdt Catalonien en folkeafstemning om selvstændighed. Den spanske regering var modstandere af folkeafstemningen, og tusinder af statslige politibetjente blev sendt til Catalonien. Mange af politibetjentene endte med at bruge vold imod fredelige borgere, der ønskede at stemme. […] Uanset om folkeafstemningen i Catalonien var lovlig eller ej, har de spanske myndigheder et ansvar for at respektere fundamentale rettigheder, der kendetegner et demokratisk samfund, og Spanien er forpligtet af FN's og Europarådets menneskerettigheder. […] Vi mener, at den spanske stats adfærd over for egne borgere er forkastelig og i strid med menneskerettighederne, og at de ansvarlige for volden i forbindelse med den catalanske afstemning bør retsforfølges. Fuldstændig ligesom vi mener, at det er afgørende, at vi støtter op om de demokratiske kræfter i andre EU-lande, og at vi tager aktiv og kritisk stilling til det høje niveau af korruption i nogle EU-lande.Det er med andre ord på tide, at vi i Danmark overvejer, hvilke lande vi fortsat kan se på som reelle retsstater. […] Formålet med arrestordren er at gøre det hurtigere og lettere at få udleveret personer mellem EU-landene. En bærende idé med arrestordren er, at myndighederne i ét EU-land skal anerkende beslutninger truffet af myndigheder i et andet EU-land. [...]Dette princip kaldes i EU-jargon for 'gensidig anerkendelse'. Det blev traktatfæstet med Lissabon-traktaten, og er i dag et bærende princip i det strafferetlige EU-samarbejde. […] Det er på tide, at vi ser på, hvordan samarbejdet kan ændres, så danske myndigheder ikke vil blive inddraget i sager, der er i strid med menneskerettighederne. Indtil det er på plads, vil vi opfordre regeringen til at trække Danmark ud af samarbejdet om EU's arrestordre.”
Information, s. 15 (14.06.2018)

Socialpolitik

Østrig trumfer Danmark og skærer i østeuropæeres børnecheck
Fra den 1. januar 2019 kan Østrig skære i børnechecken til EU-borgere fra især østeuropæiske lande. Lovforslaget er godkendt af den østrigske regering og behandles nu af parlamentet, hvor regeringen har flertal. Arbejdet har været intensiveret det seneste halvandet år, hvor nye regler for sociale ydelser er blevet forhandlet i EU. Her har Danmark i alliance med Tyskland, Holland, Irland og Østrig kæmpet for en gradueret børneydelse. Men trods flere meldinger fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om stigende opbakning til den danske mærkesag så erkendte han onsdag, at Danmark står til at lide nederlag, når de 28 EU-lande i næste uge skal stemme om sagen. Med støtte fra blandt andre Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil regeringen derfor stemme nej til den pakke af forslag, som EU-Kommissionen er kommet med, når sagen behandles i EU. Det handler om ret og rimelighed, mener ministeren, der dog ikke forventer, at kunne samle opbakning blandt de andre lande til at blokere initiativerne. EU-forsker på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen betegner den østrigske enegang som et udtryk for civil politisk ulydighed over for EU og de andre 27 medlemslande.
Jyllands-Posten, s. 8 (14.06.2018)

Udenrigspolitik

Aftale om nyt navn til Makedonien møder kritik
Sent tirsdag aften blev det meldt, at den snart 30 år gamle strid om retten til navnet Makedonien blev løst, men det viser sig, at denne meddelelse fra den græske og den makedonske regering måske var en postgang for tidlig, skriver Kristeligt Dagblad og MetroXpress. Aftalen skaber nemlig kritik i Grækenland og nationalisterne i Makedonien er heller ikke tilfredse. Formelt har staten, der i almindelig tale kaldes Makedonien, heddet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (Fyrom). Nu skal den hedde Republikken Nordmakedonien, siger aftalen. EU-præsidenten Donald Tusk roste kort efter på Twitter parterne, for ”takket være jer bliver det umulige muligt”. Grækenland har på grund af striden blokeret for Makedoniens optagelse i EU og Nato, og den makedonske premierminister regner nu med, at Nato's topmøde den 12. juli vil udløse en invitation om medlemskab.
Kristeligt Dagblad, s. 5; MetroXpress, s. 20 (14.06.2018)

Udvidelse

Honorær konsul: Albaniens EU-optagelse er ren win-win
Hans-Georg Nielsen, Albansk honorær konsul, skriver i et debatindlæg på Altinget: ” EU-kommissionen afleverede 17. april 2018 sin årlige rapport om status for udvidelse af EU, og kommissionen er klar i mælet: "Den Europæiske Kommission anbefaler, at Ministerrådet beslutter, at der, i lyset af de opnåede fremskridt, åbnes medlemsskabsforhandlinger med Albanien, idet man fastholder og uddyber den nuværende reformkurs". […] Når man, som EU-kommissionen, følger situationen på Vestbalkan og især i Albanien på nært hold, kan det uden forbehold konstateres, at 90 procent af albanerne ser EU-medlemskabet som det store mål. Ikke så meget på grund af de nyttige EU-midler - dem modtager man jo allerede - men ud fra et ønske om at blive anerkendt som en del af den europæiske familie. […] EU's fremtid afhænger af, at man viser dynamik og tillid til de ansøgere, som banker på. Det har kommissionens folk tydeligvis erkendt, så nu mangler vi blot, at alle politikerne bakker op. Den danske statsministers udmelding i maj på Europadag 2018 bør fylde én med optimisme.”
Altinget (14.06.2018)

Økonomi

Lån til Grækenland ventes halveret
Børsen skriver, at eurolandene lægger op til at låne 11-12 milliarder euro til Grækenland og ikke de 20 milliarder euro som EU-Kommissionen og Grækenland havde lagt op til, siger Hans Vijlbrief, der er talsmand for eurolandene, på en pressebriefing. En kontantbuffer på 20 milliarder euro vil betyde, at grækerne ikke behøver at udstede statsobligationer før begyndelsen af 2020. Grækenlands viceøkonomiminister Alexis Charitis håber dog fortsat på 20 milliarder, som endelig besluttes på et møde den 21. juni.
Børsen, s. 18 (14.06.2018)