Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. maj 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 14. maj

Tophistorier

Europa vil åbne sine grænser
Flere aviser skriver i dag om, at EU-Kommissionen onsdag har præsenteret deres plan for, hvordan EU-borgerne forsigtigt kan genoptage rejser på tværs af landegrænser og sparke gang i turismen, som er vigtig for EUs økonomi. Berlingske skriver, at flere europæiske lande nu melder sig parate til forsigtige genåbninger af deres grænser. Især Tyskland ønsker at åbne mere op, og den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, meddelte på et pressemøde, at tyskerne allerede fra weekenden vil lempe sin kontrol mod nabolandene Frankrig, Østrig og Schweiz, mens grænsekontrollen mod Luxembourg helt vil blive ophævet. Han oplyste også, at Tyskland er parat til at åbne grænsen mod Danmark, men at man ”vil finde ud af det præcise tidspunkt sammen med den danske regering, hvis beslutning vi afventer.” Seehofer mener samtidig, at rejser mellem alle EU-lande bør genoptages fra 15. juni.EU-Kommissionen offentliggjorde ligeledes sin strategi for, hvordan EU kan genstarte turismesektoren og sikre, at borgere i unionen igen kan rejse på tværs af lande den kommende tid. ”Vi skal forsigtigt genåbne grænserne i Europa, men sikkerhed kommer først,” lød det blandt andet fra den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, der præsenterede kommissionens retningslinjer, som forsøger at skitsere en plan for, hvordan EU kan åbne sin grænser uden at sætte indsatsen mod coronavirussen over styr. Under coronakrisen har 14 ud af EUs 27 lande lukket grænserne, mens de øvrige 13 er fortsat som hidtil. Det er især de sydeuropæiske lande, der presser på for at få åbnet grænserne i håbet om at redde lidt for de især turistafhængige økonomier. I B.T. kan man læse, at alvoren er størst i de sydeuropæiske lande, hvor turisme er en essentiel del af økonomierne. De lande har lidt alvorligt, først med en sundhedskrise, hvor virusudbruddet virkelig har taget fat og efterfølgende blev de ramt økonomisk, da samfund i hele Europa lukkede ned. ”Millioner af job afhænger af turismen, og det er ofte i områder, hvor der ikke er meget anden industri,” siger Vestager. Direktøren i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier mener dog, at planen fra EU er for ukonkret til, at den for alvor kan sætte gang i turismen. Han savner præcise datoer for åbninger i Europa og udtaler til B.T: ”Det er ikke konkret nok. Hvad angår fuld åbning til sommer, må jeg sige, at der har jeg ikke armene i vejret endnu.”

Kristeligt Dagblad skriver, at Horst Seehofers udtalelse om, at han er er klar til at indstille kontrollen ved den dansk-tyske grænse, så snart den danske regering har afsluttet sine konsultationer med alle sine nabolande, generelt har fået en forsigtig modtagelse af den danske regering, som er bange for at åbne grænserne for tidligt. Adspurgt i folketingssalen sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) i går, at Danmark er mere fokuseret på risikoen for smittespredning end på åbne grænser: ”Vi må ikke glemme, at hvis vi genåbner grænserne for tidligt, så risikerer vi at sætte den positive udvikling, vi har haft i Danmark, over styr, så dele af genåbningen i værste fald skal rulles tilbage igen, eller at vores sundhedsvæsen kommer under pres.”

At flere lande i Europa nu melder klar til at åbne, øger trykket på Danmark og hvornår den danske regering vil åbne landet op. Justitsminister Nick Hækkerup har oplyst til Politiken, at han havde forklaret Horst Seehofer, at Danmark af to grunde ikke kan indgå en aftale med Tyskland om en grænseåbning allerede på lørdag: dels for at forhindre smittespredning i Danmark; dels for at få afstemt med de øvrige nordiske lande. Hækkerup åbner dog en dør på klem for, at en løsning kan være at åbne målrettet for sommerhusturismen. Turisme er et kæmpe erhverv i EU, over 10 procent af unionens bnp kommer fra turismen, i de store turistlande op mod det dobbelte, så det er helt essentielt for den europæiske økonomi at få åbnet grænserne, hotellerne og forlystelserne. I Dansk Industri forstår man ikke den danske regerings forsigtighed. ”Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen udtalte sundhedsmæssige grunde til ikke at takke ja til den tyske invitation. Vi er bekymret for, at Danmark kommer til at tøve så længe, at vi ender bagest i bussen, så økonomiske aktiviteter flytter andre steder hen,” lyder det fra branchedirektør Michael Svane, som påpeger, at eksporten, turismen og luftfarten har brug for, at grænserne bliver åbnet. Politiken skriver at EU-Kommissionen er helt på det rene med, at det er landene, der beslutter om grænserne er åbne eller lukkede. Men Kommissionen indskærper dog, at man ikke må diskriminere borgere fra andre EU-lande og forhindre dem i at passere en grænse.

Børsen skriver, at Vestager understreger, at det “selvfølgelig ikke bliver nogen almindelig sommer, ikke for nogen af os. Men hvis vi alle arbejder sammen og gør, hvad vi kan hver især, så behøver vi ikke at stå over for en sommer, hvor vi kun kan være derhjemme – eller en sommer, der går fuldstændig tabt for turistindustrien”. Kommissionen foreslår i deres plan fælles standarder for blandt andet rengøring, afstandskrav og forbrugeradfærd både under transporten og på feriedestinationer, hoteller, restauranter og badestrande. Det anbefales også at bruge smittesporingsapps, som fungerer i hele Europa. Desuden arbejdes der på at bygge en fælles europæisk hjemmeside, hvor turister skal kunne finde de nyeste informationer om smitterisiko, restriktioner og forholdsregler på feriestederne. Kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, sagde onsdag, at han håber, fokus med tiden vil skifte fra landegrænser til regioner.

Jyllands-Postens leder skriver ligeledes om grænseåbningen: ”Når man drøfter den mest succesfulde håndtering af coronavirusset i Europa, nævnes Norge, Danmark, Tyskland og Østrig altid blandt duksene, men også Grækenland fremhæves. Middelhavslandet med de mange solbeskinnede øer, som ellers er omgivet af lande, der har været hårdt ramt, er indtil videre kommet nådigt igennem krisen. Det undrer derfor ikke, at landet tripper for at få lov at åbne grænser og atter tage imod gæster. Utålmodigheden har sine helt indlysende årsager: Turismen i Grækenland udgør 20 pct. af landets bnp, og i betragtning af at landet netop er begyndt at komme på fode oven på finanskrisen, forstår man godt, at man drømmer om at få gang i turismen. Det handler om overlevelse. Selv om resten af Europa ikke har så stor en del af sit bnp baseret på turisme, så er der en stor, fælles europæisk interesse i at få genåbnet grænserne og genoplivet blot en del af turismen, som samlet set udgør 10 pct. af EU’s økonomi og repræsenterer millioner af job. […] EU-Kommissionen meldte samtidig onsdag ud, at det er på tide at begynde at løfte restriktionerne på rejser, selvfølgelig først og fremmest af hensyn til turismen, men også for at folk kan ”få et velfortjent hvil”, for vi kan ikke fortsætte med at leve bag lås og slå. Hvor grænselukningerne var en national beslutning, er åbningerne det også, men alligevel er det vigtigt, at der nu er en fælles europæisk bestræbelse på at få det sat i gang, og at EU lægger op til, at det skal gøres på en måde, så EU-lande med sammenlignelige smittetryk kan genåbne deres fælles grænser, ligesom det også er vigtigt, at der er fælles fodslag i EU om, hvem der har ansvaret, hvis folk f.eks. bliver syge i udlandet. Samtidig må man forvente af myndighederne, at de kommer med klare og umisforståelige anbefalinger af, hvor det er sikkert at rejse hen. Men selv om grænserne måtte blive åbnet, og det bliver muligt at rejse til sommer, så er corona stadig iblandt os, og derfor bliver det under helt andre vilkår, end vi er vant til.”

I Politikens leder kan man også læse om udsigten til genåbningen af Europa: ”Efter to måneder i skyggen af pandemien med smitte, isolation, sygdom, nedlukning og frygt for død og økonomisk ulykke er det ingen skam at føle udlængsel. En tiendedel af den europæiske økonomi og millioner af jobs beror direkte på turisme. Derfor er det stærkt opmuntrende, at EU-Kommissionen nu vækker håb om, at det alligevel bliver sommer i år. På lang sigt bør det selvsagt være målet at få åbnet hele Europa for både erhverv og turisme. På kort sigt er det målet at åbne, hvad smittemæssigt kan holde. Det giver derfor god mening at lette på grænsebomme og indrejsebegrænsninger mellem lande, der har styr på smittespredningen – indtil alle samfund får bugt med coronaen. […] I Hele Europa hænger den økonomiske genrejsning efter covid-19 sammen med åbning af hoteller, strande, campingpladser, restauranter, udflugtsmål og oplevelser. Millioner står parat til at pakke kufferten, når skoler, der i mange lande kun lige er åbnet, lukker igen – denne gang for sommeren. Tyskland og Østrig har allerede aftalt, også med Schweiz, at åbne for rejser fra næste weekend. Andre landegrupper, f.eks. de tre baltiske stater, er tilsvarende på vej til indbyrdes rejsefrihed. Udgangspunktet er, at de har samme styr på covid-19. Samtidig skubber især Tyskland på for, at EU skal koordinere en åbning af alle indbyrdes grænser. Må det ske snart!”
Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 1, 4; B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Børsen, s. 1, 22 (14.05.2020)

Prioritede historier

Den europæiske industriproduktion i historisk fald
Nye produktionstal fra Eurostat viser, at en europæiske industriproduktion har foretaget en katastrofeopbremsning, siden coronakrisen er væltet ind over Europas grænser. Børsen skriver, at industriproduktionen er raslet ned med 11,3 procent for marts sammenlignet med februar. Det er det største produktionschok målt siden 1991. ”Industrien i Europa falder mere eller mindre fra hinanden. Vi kan meget klart se, at de lande, der først lukkede samfundet ned og lavede den mest markante nedlukning, bliver ramt hårdest,” lyder det fra Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, som ikke er overrasket over tallene. “Når den korte periode med nedlukninger har trukket så langt ned, ved vi bare, at tingene bliver endnu værre. Ikke ret mange lande har slækket på kravene, så vi ser frem mod nogle tal, der falder med voldsomme rater i næste måned,” siger Frederik Engholm. Trods et dystert billede af industriproduktionen, aner Engholm en opklaring, når tallene for maj kommer. I takt med at de europæiske samfund åbner, vil der så småt komme mere gang i produktionskedlerne. Engholm tror dog, at vi kommer til at ”se en længere periode, hvor den europæiske og den globale industri vil være vingeskudt.” Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti skriver i en kommentar på Altinget blandt andet om EU's økonomiske krise: ”Det er nu helt klart, at EU er gået ind i den dybeste økonomiske recession i sin historie. EU’s økonomikommissær, Paolo Gentiloni, lagde ikke fingrene imellem, da han 6. maj præsenterede EU’s økonomiske prognose for 2020. Prognosen forudså en historisk nedgang i BNP i Euro-zonen på op mod 7,7 procent i år. Til sammenligning var nedgangen i BNP under det værste år i finanskrisen (2009) ”kun” på omkring 4,5 procent. Og historisk skal vi helt tilbage til den store depression i 1930’erne for at finde en nedgang i BNP på samme niveau. […] Efter finanskrisen så vi betydelige vælgermæssige bevægelser i især Sydeuropa, hvor ekstreme partier på fløjene, med lette løsninger på svære problemer, fik massiv opbakning fra utilfredse vælgere ved valgene i årerne lige efter. En tendens der dog siden er fladet noget ud blandt andet herhjemme, hvor sidste valg gav den største opbakning, vi havde set til de fire gamle partier mange år. Med en krise der denne gang ser ud til at blive i hvert fald øjeblikkeligt dybere er spørgsmålet, om vi også ved denne krise kan forvente et vælgermæssigt skred. Meget tyder på, at det kan vi – i hvert fald kortvarigt. I årerne efter finanskrisen blev der lavet en lang række videnskabelige studier af de vælgermæssige effekter af krisen. Især blev der i flere undersøgelser sat fokus på, om man kunne se gentagelser fra vælgernes adfærd under den store depression i 1930’erne i vælgernes adfærd efter finanskrisen. Altså om man kunne tale om en decideret vælgermæssig kriseeffekt. […] Men hvor går vælgerne hen, når krisen virkelig kradser og arbejdsløsheden tordner op ad? Går vælgerne bare til den enhver tid siddende opposition, eller går de mest til højre eller mest til venstre? Meget tyder på, at svaret er mod højre – hvert fald de første par år!”
Børsen, s. 20-21; Altinget (14.05.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

HK til borgmester: Virksomhedspraktik hjælper sjældent borgere i arbejde
I en replik på Altinget skriver Per Tønnesen, formand, HK Handel, at selvom borgmester mener, at virksomhedspraktik hjælper borgere i arbejde, viser analyser, at det mere er undtagelsen end reglen. Tønnesen skriver blandt andet: ”I HK Handel støtter vi op om en aktiv beskæftigelsespolitik med henblik på at sikre ordinær beskæftigelse for vore ledige medlemmer. Derfor har vi i årevis drøftet spørgsmålet virksomhedspraktik med politikere lokalt, regionalt og nationalt. Det har vi drøftet med beskæftigelsesministre i forskellige regeringer, med Folketingets beskæftigelsesudvalg og, ja, også med Københavns Kommune. […] Omfanget af virksomhedspraktik på handelsområdet er så stort og effekten så lille, at der på området netop ikke er tale om aktiv beskæftigelsespolitik, men derimod er tale om statssubsidieret beskæftigelse til virksomhederne under dække af, at det er aktiv beskæftigelsespolitik. Da ordningen ikke er godkendt af EU, har vi derfor valgt at bede EU-Kommissionen kigge på, om ordningen er i overensstemmelse med EU-reglerne. Det er vel i alles interesse, også for beskæftigelsesborgmesteren i Københavns Kommune, at lovgivning og regler også på dette område overholdes.”
Altinget (14.05.2020)

Handel

G20 skal stoppe handel med vilde dyr
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark følgende: ”Traditionel medicin, fødevarer, underholdning og kæledyr. Der er ikke det, som mennesker efterhånden ikke har fundet på at udnytte vilde dyr til for at opnå lidt profit. For vilde dyr er der penge i. Mange penge. Den globale handel med vilde dyr er en milliardindustri, der er skyld i ufattelige lidelser hos dyrene. Men udnyttelsen af vilde dyr har sin pris. Vores helbred, verdensøkonomien og biodiversiteten er i fare, fordi omgangen med vilde dyr har forårsaget en pandemi, som vi endnu ikke ved, hvordan vi kommer til livs. Menneskers tætte omgang med vilde dyr kan skabe grobund for, at farlige sygdomme kan smitte fra dyr til mennesker, sådan som det har været tilfældet med blandt andet sars og covid-19. […] Til november afholdes G20-topmøde, hvor verdens største økonomier, heriblandt EU, mødes. Her har vi en unik chance for én gang for alle at sikre, at der bliver gjort en ende på den hensynsløse udnyttelse af vilde dyr. Verdens ledere bør støtte et forbud mod handel med vilde dyr. Og vi i EU bør tage førertrøjen på i det arbejde. 84 procent af danskerne i en Yougov-undersøgelse fra World Animal Protection Danmark svarer, at de mener, at Danmark bør arbejde for et globalt forbud mod handel med vilde dyr. I Australien har regeringen allerede været ude og lægge pres på G20-landene for at forbyde fødevaremarkeder, hvor der sælges vilde dyr. Det er et flot første skridt af den australske regering. Men forbuddet mod fødevaremarkeder er ikke nok. Forbuddet bør indeholde handel med vilde dyr i alle lande. Kina har også reageret og forbudt handel med og indtagelse af vilde dyr som fødevarer. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. […] Verdens ledere i G20-landene bør vise deres tyngde og forbyde handel med vilde dyr globalt og permanent. Ved at stoppe handel med vilde dyr passer vi ikke bare på dyrene, men også på os selv.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 10 (14.05.2020)

Interne anliggender

Polen efterlader EU med et demokratisk forklaringsproblem
I en kronik på Altinget skriver Marlene Wind, professor i statskundskab og leder, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet blandt andet: ”Kan man afholde et vigtigt nationalt valg, når befolkningen er i coronakarantæne og hverken kan møde op for at stemme eller gå til vælgermøder? Umiddelbart ville de fleste nok svare afkræftende på det spørgsmål, også når det postvæsen, der skulle stå for den annoncerede ”alternative” brevstemning, for længst har meddelt, at det ud fra en både teknisk og sikkerhedsmæssig vurdering slet ikke kan lade sig gøre. Alligevel var dette situationen i Polen i sidste uge. Der skulle afholdes præsidentvalg 10. maj, og den siddende konservative PiS-regering fastholdt indtil sidste øjeblik, at det – trods corona og et ikkefungerende brevstemmesystem – skulle gennemføres. Koste, hvad det ville. […] Hvis man ikke vidste bedre, ville man måske tænke, at det polske valgkaos bedst kan tilskrives den collateral damage, som coronapandemien i det hele taget har ført med sig i mange lande. Adskillige regeringer har måttet gøre krumspring og indføre love og tiltag, som var utænkelige under normale omstændigheder. Men forløbet var næppe tilfældigt og særligt ikke Kaczynskis forsøg på – i ly af krisen – at få et præsidentvalg presset igennem trods massive internationale advarsler og kritik. […] Når Freedom House nu kategoriserer Polen som kun et delvist frit land, betyder det, at landet er røget helt ud af gruppen ”konsoliderede demokratier”, som for eksempel omfatter alle øvrige EU-lande (med undtagelse af Ungarn). Det er selvfølgelig i sig selv dybt bekymrende for polakkerne, som dog heldigvis har et betydeligt stærkere civilsamfund end ungarerne. Men det er også yderst problematisk for EU. Ikke bare har EU brug for i sin udenrigs-, bistands- og udvidelsespolitik at kunne præsentere sig som en klub af umiskendeligt demokratiske lande. Kan man ikke længere det, mister det, man siger på den internationale scene, hurtigt sin kraft. […] Inden for få år risikerer EU simpelthen at miste den tyngde, man ikke bare kunne, men også burde have i en verden, hvor autokratier og illiberale regimer stormer frem.”
Altinget (14.05.2020)

Klima

Klimarådet misser vigtige pointer om CO2-fortrængningskrav
I et debatindlæg på Altinget skriver Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark, Ulrich Bang, Klima- og energichef i Dansk Erhverv m.fl. blandt andet: ”Den 30. april fremlagde Klimarådet sin vurdering af de 13 klimapartnerskabers anbefalinger. Klimarådets evaluering viser blandt andet, at partnerskaberne har foreslået så mange tiltag, at der ikke længere kan sættes spørgsmålstegn ved om 70 procent-målet kan nås. Spørgsmålet er snarere, hvilken kombination af tiltag der vil sikre den mest omkostningseffektive opfyldelse. Det er et virkelig godt udgangspunkt for arbejdet med at udforme den kommende klimahandlingsplan. Når vi alligevel føler anledning til at kommentere Klimarådets vurdering, skyldes det rådets kritik af det CO2-fortrængningskrav, som er et af hovedelementerne i Klimapartnerskabet for landtransports anbefalinger. Her virker det desværre ikke som om, at Klimarådet i tilstrækkelig grad har sat sig ind i, hvad der faktisk foreslås. […] I dag stilles der med biobrændstofloven krav til brændstofleverandørerne om at iblande en bestemt andel biobrændstoffer i benzin og diesel. Det sker hovedsagelig ved anvendelse af første generations (1G) biobrændstoffer, hvoraf nogle, som Klimarådet rigtigt anfører, er mindre bæredygtige end andre, og biomassen i tanken er dermed ikke 100 procent CO2-neutral. Samtidig peger iblandingskravet, som Klimarådet også har anført, ikke i tilstrækkelig grad frem mod 2050. Vi er helt enige. Det nuværende system fremmer ikke udvikling af ægte grønne løsninger, og der kan med rette stilles spørgsmål til den reelle klimaeffekt af de nuværende regnskabsmetoder, som Klimarådet i øvrigt også anvender. Det er netop derfor Klimapartnerskabet for landtransport har foreslået en ny reguleringsmekanisme baseret på drivmidlernes reelle CO2-effekt med fokus på deres bæredygtighed. […] I sin evaluering synes Klimarådet desværre at overse, at et CO2-fortrængningskrav netop bygger på en forudsætning om, at vi skal løse reduktionsopgaverne i transportsektoren, med andet og mere end de traditionelle biobrændstoffer, og at det i øvrigt harmonerer med forpligtigelser, som Danmark under alle omstændigheder skal opfylde i henhold til EU-lovgivningen på området.”
Altinget (14.05.2020)

Retlige anliggender

Kommission står fast: Flykunder har ret til kontanter
EU-Kommissionen står, trods intensivt pres fra en række lande, fast på, at flypassagerernes rettigheder kommer før ønsket om at give en hjælpende hånd til flyselskaberne. Børsen skriver, at coronakrisen har fået en række lande til at ønske en revision af EU’s lovgivning om passagerrettigheder, så det bliver tilladt at give kunderne et tilgodebevis, hvis et fly bliver aflyst, i stedet for at give pengene tilbage. Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager slår dog fast, at der ikke kan rokkes ved forbrugernes rettigheder. “Startpunktet er, at de europæiske forbrugere har ret til kontant refundering, hvis det er det, de ønsker. Punktum,” sagde hun onsdag på et pressemøde i Bruxelles. Vestager anerkendte dog også, at selskaberne er under hårdt pres, fordi de på en gang skal betale mange penge tilbage og ikke får ret mange nye ordrer ind. Derfor fremlagde Kommissionen onsdag ligeledes en række forslag til, hvordan tilgodebeviser kan gøres mere attraktive for forbrugerne, så som at lægge ekstra service eller et ekstra beløb oveni samt garantere tilbagebetaling inden for et år eller ved konkurs. På nuværende tidspunkt har EU kendskab til 12 EU-lande, hvor reglerne ikke overholdes. Alle 27 EU-lande får i denne uge et brev fra transportkommissæren Adina Valean, hvor hun indskærper, at reglerne om refundering fortsat gælder. Hvis landene ikke retter ind, vil EU-Kommissionen tage yderligere et skridt for at sikre, at de overholder EU’s lovgivning, oplyser Vestager.
Børsen, s. 22 (14.05.2020)

Udenrigspolitik

Coronakrisen blotter EU’s Kina-politik
Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentets delegation for forbindelser med Folkerepublikken Kina skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at coronakrisen kan sætte gang i nye kinesiske storindkøb af europæiske virksomheder, som puster til en frygt for en politisk indflydelse fra Kina. Fuglsang skriver blandt andet: ”Senest har Financial Times afsløret, hvordan EU har selvcensureret en officiel rapport, der indeholdt kritik af den kinesiske misinformation om coronakrisen. Episoden bør være en alarmklokke, der får EU til at ændre sin naive tilgang til Kina én gang for alle. Den sydkoreanske Cambridge- økonom Ha-Joon Chang har i sin bog ”23 ting, du ikke vidste om kapitalismen” påpeget, hvordan vi ofte fejlagtigt antager, at kapital ikke har nogen nationalitet. Ifølge antagelsen er multinationale selskaber ligeglade med landegrænser, så længe de kan lave profit. Derfor kan vi roligt lade udenlandske selskaber investere og opkøbe vores virksomheder, for de gør det kun, hvis de øjner mulighed for at skabe endnu mere vækst, der kommer os alle til gavn. Forestillingen om kapitalen, der ikke kender til nationer, gennemsyrer EU’s indre marked. Her er grundtanken, at alle virksomheder og investeringer er velkomne. Så længe man efterlever EU’s regler for eksempelvis miljøstandarder og forbrugersikkerhed, så er vi ligeglade, hvor kapitalen kommer fra. […] Coronakrisen bør være et wakeupcall for en ny Kina-kurs i EU. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har opfordret medlemslandene til at forhindre kinesiske virksomhedsopkøb i disse tider, hvor mange selskaber har brug for kapital udefra. Her bør EU’s lande selv købe op om nødvendigt. Det er godt, men der skal mere til. Jeg mener, at EU bør reformere sin Kina-politik på tre afgørende punkter. For det første skal virksomheder fra tredjelande, der indgår i offentlige udbud i EU, ikke have adgang til det indre marked, hvis EU-landenes virksomheder ikke nyder lignende vilkår i tredjelandet. For det andet skal vi arbejde for en større rolle for internationale aktører på handelsområdet, der kan sikre fair spilleregler. Vi skal i højere grad insistere på, at alle WTO-krav er overholdt, vi skal styrke FN’s rolle og ikke mindst det transatlantiske samarbejde inden for handelspolitikken. For det tredje skal vi sikre en mere strømlinet screening af Europas kritiske infrastruktur, så vi hurtigere kan identificere og forhindre opkøb fra fremmede magter, der kan gøre os sårbare. Det er vores ansvar at beskytte europæiske virksomheder for unfair konkurrence. Og det er vores pligt at værne om vores politiske selvstændighed. En klog mand sagde engang, at man aldrig må lade en god krise gå til spilde.”
Jyllands-Posten, s. 22 (14.05.2020)

Økonomi

Coronakonkurser er samfundsøkonomisk tab
Børsens økonomiske kommentator Jens Lundsgaard, skriver i en kommentar blandt andet: ”Tirsdag anskueliggjorde Københavns Lufthavn situationens alvor på forsiden, og inde i avisen beskrev EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, den midlertidige lempelse af statsstøttereglerne, der åbner for favorable statslige kapitalindskud i private virksomheder under coronakrisen. Sø- ger man i avisarkiverne fra dengang, Margrethe Vestager var dansk økonomiminister, er det svært at finde citater om, at der “bliver god brug” for sådant et redskab i “alle lande og sektorer”. Så hvorfor siger hun sådan nu? Normalt er det god latin, at risikoen for at miste det hele i en konkurs motiverer virksomheder til at lytte til kunderne, udvikle nyt, effektivisere og forberede sig på risici og kriser. Den “kreative destruktion”, hvor nogle virksomheder lukker og nye opstår, løfter produktiviteten. […] Efter finanskrisen kom således en årrække med svag produktivitetsvækst i hele OECD-området, også fordi behovet for at konsolidere bankerne efterlod færre kræfter til at finansiere nye initiativer. Overført til i dag: Hvis langtrukne grænselukninger bringer et flyselskab til konkurs, så kan flyene genbruges i en ny virksomhed, men hvem vil/kan starte et flyselskab nu? Min favoritudgave af Børsen denne uge er derfor onsdagsavisen med forsidehistorien om B&O’s aktieudvidelse på 400 mio. kr., som ikke bare bestyrelsen, men også ATP og andre store investorer vil deltage i. Det må være “plan A”, og ved Financial Times’ bestyrelseskonference denne uge har meldingen fra de fleste været, at ECB’s massive krisepakker holder hånden under det finansielle system i en sådan grad, at aktieudvidelser nu igen kan lade sig gøre. Men samtidig bliver det interessant at følge, hvordan “plan B” med offentlige kapitalindskud udvikler sig med f.eks. Tysklands nye Stabiliseringsfond, WSF. Hvis kapitalindskuddet på 9 mia. euro i Lufthansa går igennem, vil det give en offentlig ejerandel på 25 procent i Europas næststørste flyselskab, der ellers blev privatiseret for 23 år siden.”
Børsen, s. 4 (14.05.2020)

Detaljer

Publikationsdato
14. maj 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark