Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14 Marts 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 14. marts

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit krisen fortsætter
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Altinget, Politiken og Berlingske fortæller alle, at i aftes stemte et flertal i det britiske parlament imod et no deal- Brexit - det stemte imod et benhårdt Brexit, hvor briterne 29. marts tørner ud af EU uden en aftale. Berlingske beretter, at 312 medlemmer af parlamentet stemte imod et no deal- Brexit, og 308 stemte for. Med andre ord: Fire flere stemte imod no deal end for. Det var den første af aftenens afstemninger, og Theresa May ville ikke have forslaget vedtaget, fordi det er meget restriktivt. Det siger klart og under alle omstændigheder, at Storbritannien skal have en aftale med EU for at kunne Brexite. Altinget skriver, at EU-Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen udtrykte sin bekymring over briternes kurs således: ”Hold hænderne på rattet, se fremad - og spænd sikkerhedsbæltet." Nogle timer efter nedstemte et stort flertal af de britiske parlamentarikere premierministerens Brexit-aftale med EU for anden gang. Politiken skriver, i Westminister fulgte onsdagen en højdramatiske tirsdag, hvor premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale fra EU massivt blev forkastet. Med en majoritet på 149 sagde parlamentet, heri blandt 75 af Mays egne konservative partifæller, nej til hendes aftale med EU. Også selvom hun havde fået en tillægsaftale med EU, som bløder op på det irske bagstop, der skal forhindre en hård grænse mellem Irland og britiske Nordirland. De britiske parlamentarikere kastede dermed Storbritannien ud i en situation, hvor ordet kaos ikke rigtigt kan gradbøjes mere. Og hvor Theresa May ikke bare har mistet stemmen, men også magten og autoriteten. Hun har stadig sin aftale, plus tillægsaftalen, som hun kan lægge tilbage til parlamentet. Hvis hun vil. Og det var også den hun, trak frem, da hun kommenterede aftenens afstemning og annoncerede torsdagens afstemning om en udsættelse af exit fra EU. Her talte hun først om en kort udsættelse på et par måneder: ”Men sådan en kort udsættelse får vi kun fra EU, hvis vi har en aftale. Derfor skal Parlamentet, forholde sig til følgende: Hvis man ikke støtte regeringens aftale og ikke vil støtte, at vi forlader EU uden en aftale, så må vi bede om en længere udsættelse fra EU,” sagde Theresa May og tilføjede, at det ville betyde, at Storbritannien, som de øvrige EU-lande, skal holde parlamentsvalg i slutningen af maj.

Jyllands-Posten skriver, at hvis det britiske parlament ikke ønsker at forlade EU helt uden aftale, skal det torsdag tage stilling til, om Storbritannien skal forsøge at forlænge medlemskabet af EU ud over 29. marts. Det vil i givet fald kræve enighed med de øvrige 27 medlemslande. Det er endnu uklart, hvad en forlængelse skal bruges til. Børsen lederskribent, mener: ”Det begynder i den grad at stramme til for Storbritanniens mest hårdnakkede Brexit-tilhængere. De medvirkede tirsdag aften til endnu engang at nedstemme premierminister Mays separationsaftale med EU - og med bare 15 dage til Brexit er spillet ved at være ude. Det står klart, at den eneste mulige konsekvens af deres holdninger og handlinger er et stenhårdt, fatalt uforberedt Brexit uden aftale og med ødelæggende økonomiske konsekvenser. Man må håbe og tro, at mere besindige kræfter i det britiske parlament i de kommende dage sørger for at styre udenom afgrunden. […] Forløbet rummer også positive perspektiver. Det har for første gang nogensinde helt klart anskueliggjort realiteterne i den ofte alt for abstrakte diskussion om europæisk samarbejde. En destruktiv holdning til EU er en del af forretningsmodellen for fløjpartier til både højre og venstre i hele Europa. […] Konkret EU-kritik kan være særdeles berettiget og demokratisk nødvendig. Men Brexit-forløbet viser, at løfter om en bedre og friere fremtid udenfor fællesskabet er ren demagogi. Derfor er EU's modstandere de virkelige Brexit-tabere. I både Storbritannien, resten af Europa og Danmark.”
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5, 10; Jyllands-Posten, s. 13; Altinget; Børsen, s. 2, 21, 30; Ekstra Bladet, s. 17; Berlingske, s. 7; Information, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Britisk toldplan vi presse markederne
Flere medier skriver om et no-deal Brexit konsekvenser for handlen. Børsen skriver, at den britiske regerings no-deal-plan om at skære toldsatserne væk på en lang række produkter, kan øge presset på virksomheder i EU, der sælger til det britiske marked.
Hvor virksomheder i EU i dag sælger toldfrit til Storbritannien, mens tredjelande betaler toldsatser, vil den britiske nultold i tilfælde af no-deal nemlig omfatte alle lande verden over, som ikke har handelsaftaler med Storbritannien. Det er nødvendigt for at leve op til WTO-reglerne. “Virksomheder i EU vil miste den konkurrencefordel, de i dag har over for f.eks. kinesiske og brasilianske producenter, og det kan blive betydeligt,” siger David Henig, direktør for britisk handelspolitik ved tænketanken European Centre for International Political Economy (ECIPE). Børsen skriver også, at Tican og Danish Crowns frygt for et no deal Brexit er nu reduceret markant. Den britiske regerings toldsatser er nemlig lavere end rædselsscenarierne.
Jyllands-Posten fortæller, at om et par uger indfører Storbritannien told på importerede fødevarer. Det rammer Danmarks milliardeksport af smør og bacon over Nordsøen. Alligevel ånder man lige nu lettet op i virksomhederne, for toldsatserne er ikke nær så høje som frygtet.
De danske landmænd bliver blandt de allerførste til at mærke konsekvenser, hvis Brexit den 29. marts bliver gennemført uden en skilsmisseaftale med EU. Alligevel er der lettelse at spore hos de danske eksportører. Eksportdirektør i Danish Crown, Lars Albertsen, siger at det kunne have været meget værre. Han henviser til, at skrækscenariet gennem flere år har været, at Storbritannien ville indføre verdenshandelsorganisationen WTO's såkaldte MFN-toldsatser på alle produkter. Det ville indebære, at eksempelvis svinekød og mejerivarer ville blive pålagt toldsatser i niveauet 35-40 procent. Også hos Landbrug & Fødevarer, L&F, bliver de britiske toldsatser mødt med et lettelsens suk. ”Der har tidligere været skrækscenarier på bordet, som stort set kunne udradere den danske eksport af blandt andet svinekød til Storbritannien. De toldsatser, der nu er lagt op til, er betydeligt lavere end frygtet, så formentlig kan vi i vid udstrækning fastholde vores eksport til Storbritannien,” vurderer cheføkonom Frank Øland, L&F.

Jyllands-Posten fortæller også, at Storbritannien er det tredjestørste eksportmarked for danske fødevarer, hvilket de seneste to år har fået branchen til at advare om tab af op til 75 procent af eksporten. Alligevel udløser det britiske træk politisk bekymring i Danmark. Ikke mindst fordi Irland bliver undtaget: ”Forskelsbehandlingen mellem Irland og andre EU-lande er ret åbenlyst i strid med reglerne i verdenshandelsorganisationen WTO,” vurderer professor Alan Winters, direktør for ekspertgruppen UK Trade Policy Observatory.
EU-Kommissionen har ifølge en talsmand bekymringer over forskellen og vil nøje studere planen. ”Det er meget ærgerligt, at dansk eksport bliver skadet, men det understreger endnu engang, hvor ulykkelig Brexit er,” siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V). Han håber fortsat, at briterne ender med at blive i EU. ”Regeringen må tage det her op med den britiske regering. Vi skal ikke finde os i at blive den store taber, mens irske landmænd får en konkurrencefordel,” siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF). Jyllands-Posten beretter ligeledes, at også i Østen for frygten for toldbarrierer og et kaotisk Brexit nu industrikæmper som Nissan og Samsung til at trække sig fra Storbritannien.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 12, 13; Børsen, s. 20

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Hvad stiller vi op med Syrien?
Berlingske skriver, at EU og FN er i disse dage vært for den tredje Syrien-konference, der skal rejse penge til ofrene for den otte år lange borgerkrig. Men Danmark vil ikke samarbejde med regimet om genopbygningen af landet. Danmark donerer 675 millioner kroner og kæmper for at placere et ansvar hos de ansvarlige for blodbadet i Syrien - men i kulisserne på årets Syrien-konference arrangeret af EU og FN presser et betændt spørgsmål sig på. Officielt har de europæiske lande nemlig nægtet at finansiere genopbygningen af Syrien - som skønnes at ville koste op mod 3.000 milliarder kroner - medmindre landets diktator, Bashar al-Assad, der er anklaget for krigsforbrydelser på stribe, træder tilbage, så der kan komme en reel politisk proces. Genopbygningspengene er EUs sidste pressionsmiddel. Men uofficielt har alle europæiske lande for længst erkendt, at Assad, der de seneste år har fået kontrol over størstedelen af Syrien, ikke har tænkt sig at afgive magten. Og nu begynder nogle at stille spørgsmålet i krogene, om det ikke var bedre at tage bestik af realiteterne og komme i gang med at bygge landet op, så flygtningene kan vende hjem. ”EU vil ikke skuffe jer. Vi vil ikke arbejde med det syriske regime,” understregede den tyske diplomat, Helga Schmidt, til åbningen af konferencen tirsdag. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), understreger, at Danmark fuldt ud respekterer den linje, der er lagt af EU.
Kilde: Berlingske, s. 21

Det digitale indre marked: Den danske regering kæmper for techgiganterne
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Peter Hummelgaard (S), EU-ordfører og medlem af Folketinget: ”I denne uge har uge den danske regering blokeret for en retfærdig beskatning af verdenshistoriens største og mest magtfulde selskaber. Sammen med Irland og Sverige har Danmark stukket en kæp i hjulet for en beskatning af den værdi, som de største tech-monopoler skaber i Europa. Irland kæmper for at bevare den skatteundgåelsesmodel, der har sikret dem udenlandske investeringer ved at slå hul i bunden på de europæiske statskasser. Sverige forsvarer Spotify, som risikerer at blive omfattet af skatten. Men hvad eller hvem kæmper den danske regering egentlig for? […] Når Google og Facebook kan nøjes med at betale 0,03 procent og 0,82 procent af deres overskud i EU-landene, vinder de en konkurrencefordel, der gør dem endnu bedre i stand til at spise sig ind på mediehusenes annonceindtægter. Vi ønsker i Socialdemokratiet, at Danmark skal tilslutte sig det fælleseuropæiske forslag om digital beskatning.”
B.T. Metro Danmark fortæller, at den svenske musikstreamingtjeneste Spotify har anmeldt Apple til EU's konkurrencemyndigheder. Spotify har ikke opgivet omfanget af de økonomiske skader, som selskabet mener at have lidt som følge af Appels ageren.
Kilder: Berlingske, s. 35; B.T. Metro Danmark, s. 4; B.T. Metro København, s. 4

Interne anliggender: Da Berlin blev lokket ud af busken
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Michael Kuttner, Jyllands-Postens korrespondent i Tyskland: ”Emmanuel Macron har den sidste halve snes dage fået en del verbale bank. […] Hans indlæg, offentliggjort i en række europæiske aviser, er hverken latterligt eller overflødigt. Det er meget fransk, hvad der vel ikke bør forundre, med grandiose vendinger, store armbevægelser og internationale ambitioner. Det har også, hvad der i nordeuropæiske øren virker en smule trættende forslag om nye institutioner - læs: bureaukratier - mindsteløn over det hele og flere kommissioner.
Men det er først og fremmest et passioneret forsvar for Europa. Kontinentet er i manges øjne blevet et »marked uden en sjæl«, siger han, og det er vel rigtigt. Han skriver også: Stillet over for globale udfordringer spørger mange: Hvor er Europa? Hvad gør EU? […] Hvad Macron ikke skriver er, at mange brokker sig lige så meget, når EU blander sig, som når EU ikke blander sig. Der vil aldrig udelukkende være applaus. Men det korte af det lange er, at Macron gør sig ulejligheden med at fortælle, hvordan han ser fremtidens Europa. Det har udløst alt fra gaben til forfærdelse i de andre hovedstader. Mest forfjamsket var man måske i Berlin. Her har regeringens forhold til EU længe været præget af en enkelt sætning, bemærkede tv-stationen ZDF forleden: Hvad skal vi blokere i denne uge? […] I Tyskland er der bestandigt en fornemmelse af, at Frankrigs europæiske vision går ud på, at Berlin betaler, og Paris bruger pengene. Det er vel ikke helt forkert, men der mangler et tysk modspil: Hvad vil Berlin virkelig med Europa? Hvor vil man hen? Og hvad vil man ikke?”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sikkerhedspolitik: Serbien trodser EU
Jyllands-Posten skriver, at Serbien vil gerne ind i EU. Men det betyder ikke, at Beograd allerede nu følger alle EU's regler og retningslinjer. Eksempelvist har myndighederne netop undtagelsesvist tilladt den russiske energigigant Gasprom både at bygge og levere gas til en 400 km lang rørledning, der skal suse igennem Serbien. Det er imod EU's regler, fordi det svækker konkurrencen på energimarkedet. Men eftersom Serbien kun er kandidatland, kan EU ikke gøre andet end at kritisere beslutningen. Dermed ser det ud til, at Gasprom groft sagt har haft held til at genoplive gasledningen South Stream, som skulle transportere gas fra Rusland til Bulgarien og videre ind i EU. Det måtte i 2014 opgives, hvor Ruslandannekterede Krim. Det fik både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen til at gøre så stor modstand, at Bulgarien måtte opgive sin del af projektet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Udenrigspolitik: Italiens flirten med Kina skaber frygt og problemer
Jyllands-Posten skriver, at Italien er tæt på at underskrive en aftale med Kina om blive en del af den nye silkevej, men det skaber problemer hos allierede og EU, som frygter kinesisk pression. Mindre end to uger før Kinas præsident, Xi Jinping, kommer til Italien for at underskrive en samarbejdsaftale om ”Den Nye Silkevej”, begynder fundamentet at vakle. Først var USA ude med en skarpt kritik af, at Italien som det første G7-land vil indgå en aftale med Kina, siden fulgte EU-Kommissionen efter, og nu begynder også det ene af regeringens to partier at trække følehornene til sig. ”Hvis det handler om, at italienske firmaer kan få adgang til at investere i udlandet, så er vi parate til hvad som helst, men hvis det handler om at kolonisere Italien, så siger vi nej,” siger indenrigs- og vicestatsminister Matteo Salvini. Projektet har skabt skepsis i EU af frygt for, at kineserne kommer til at sætte sig på vigtig infrastruktur og for, at der kommer for store kinesiske investeringer i økonomiskskrøbelige lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Økonomi: Vi skal slå ned på skattely
I et debatindlæg i Politiken, skriver Kristian Weise og Christian Hallum, hhv. generalsekretær og skatteekspert hos oxfam ibis: ”Trods mange advarsler besluttede EU's finansministre i denne uge at fjerne fem af verdens værste skattely fra EU's skattely-liste. Listen blev oprettet sidste år som et værktøj i kampen mod global skatteunddragelse og -undvigelse og bruges blandt andet, når danske investeringsfonde og pensionsselskaber skal vurdere, hvilke lande de rent etisk kan forsvare at investere i. Oxfam IBIS havde på forhånd advaret om, at kriterierne for EU's skattely-liste er så slappe, at nogle af verdens værste skattely på baggrund af ganske få og ubetydelige ændringer i deres skattepraksis risikerede at blive taget af listen. Og det var præcis det, der skete. […] Derfor bør Danmark både herhjemme og i EU gå forrest i kampen mod skattely. I første omgang ved at forbedre kriterierne for, hvornår man optræder på EU's skattely-liste, og ved at sikre, at EU's egne skattely også rydder op. Og derudover ved at stoppe den skadelige konkurrence på selskabsskat samt ved at kræve åbenhed om multinationale selskabers regnskaber land for land.”
Kilde: Politiken, s. 9

Økonomi: Ingen økonomisk logik i Løkkes nye EU-forslag
I et debatindlæg i Børsen, skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet: ”Forleden foreslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at EU bør indføre en fælles minimumselskabsskat og fælles skattebase. Udmeldingen var overraskende, ikke mindst fordi Venstres topkandidat til EU-valget, Morten Løkkegaard, sidste år udtalte sig kategorisk imod EU-regler for medlemslandes skattepolitik. Partiets regeringspartnere var mildt sagt heller ikke begejstrede, og det er svært at se den politiske logik i forslaget. Hvad værre er, giver forslaget heller ikke megen økonomiskmening. Det mest paradoksale element i Løkkes position er, at han og Venstre officielt er for øget konkurrence. Partiet er således stadig officielt for mere frihandel, ligesom det typisk også har støttet forslag, der kunne øge den ofte begrænsede konkurrence på danske markeder. Men med sit forslag afslører Løkke altså, at han på ingen måde går ind for konkurrence mellem stater. […] En af de mest absurde konsekvenser af en fælles minimumsskat i EU er således, at den vil være skadelig for alle unionens medlemslande i deres konkurrence med resten af verden. Denne rest omfatter snart Storbritannien, som EU forgæves har forsøgt at stække i Brexit-forhandlingerne. Det er naivt at tro, at selskabsskat ikke er et parameter, briterne er klar til at konkurrere på. Det samme gælder Indonesien, Thailand og en række andre emerging economies. Man må derfor spørge, hvorfor Løkke har foreslået et så økonomisk skadeligt forslag. En besnærende enkel forklaring er, at han regner med at tabe valget og derfor er ved at køre sig selv i stilling til en EU-stilling. En anden er, at det er et forsøg på at ligne en protoeuropæisk statsmand. Kun Løkke kender svaret.”
Kilde: Børsen, s. 4

Sikkerhedspolitik: Vi må tale om Tyskland
I et debatindlæg på Altinget, skriver Mikkel Vedby Rasmussen Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet: ”Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik er en sæbekassebil bygget op omkring en uhøvlet planke af globalisering og integration. Udenrigsminister Anders Samuelsen sidder på den planke med snoren, som styrer hjulene, i hænderne. Som altid i en sæbekassebil er det at styre mest et spørgsmål om tro, fordi hjulene kører deres egne veje. Hjulene på den udenrigspolitiske sæbekassebil er Storbritannien og USA, men de er ved at falde af.
Brexit betyder, at Storbritanniens udenrigspolitiske horisont rækker til lobbyen i parlamentet, og uanset, om det er Elizabeth Warren eller Donald Trump, som sidder i Det Hvide Hus, har USA opgivet den internationale orden, som dansk sikkerhed og økonomi er dybt afhængig af. Vi risikerer at sidde på jorden og sige motorlyde, mens udenrigspolitikkens hjul kører væk. […]Tysk politik er ekstremt procesorienteret, og magt udøves i rammesætningen snarere end i konkrete beslutninger. Det er blandt andet derfor, UK og Tyskland har så svært ved at finde fodslag i Brexit-forhandlingerne, fordi britisk politik er lige modsat. […]Hvis Danmark således ikke køber hele den tyske dagsorden, vil det være meget svært at basere en udenrigspolitik på Tyskland på samme måde, som vi har gjort med Storbritannien og USA. Forholdet til Rusland, migrationspolitik og især øget integration i EU er områder, hvor en sæbekassebil med tyske hjul vil føre os steder hen, vi hidtil ikke har villet være.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: EU-institutioner giver håndslag på aftale om whistleblowere
Altinget fortæller, at EU er på vej til at indføre regler, der skal beskytte whistleblowere mod afskedigelse, degradering og andre former for repressalier.
Tirsdag indgik Europa-Parlamentet og medlemsstaterne en foreløbig aftale om nye regler, der vil sikre bedre beskyttelse af whistleblowere, der indberetter overtrædelser af EU-retten, skriver EU-Kommissionen. Den nye aftale pålægger både private og offentlige myndigheder at oprette kanaler, hvor whistleblowere sikkert kan indberette overtrædelser internt. Som næste trin kan whistlebloweren gå til en ekstern enhed, som skal etableres i offentligt regi i alle medlemslande. Som sidste udvej kan whistleblowere offentliggøre oplysningerne til medier eller andre. De nye regler dækker en bred vifte af EU-rettens områder. Heriblandt bekæmpelse af hvidvask af penge og selskabsbeskatning, databeskyttelse, finansielle interesser, fødevare- og produktsikkerhed, miljøbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Næste trin er, at den foreløbige aftale nu formelt skal godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
14 Marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark