Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14 November 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 14. november

Tophistorier

Brexitpartiet er klar til kamp
Jyllands-Posten skriver i dag om det britiske parlamentsvalg og det politiske spil. Tidligere på ugen annoncerede Nigel Farage, at partiet trækker flere end 300 kandidater, der stod til at blive opstillet i konservative kredse. Det var for at undgå, at de to proBrexit-partier tager stemmer fra hinanden. Men ikke så snart Nigel Farage havde annonceret de langt færre kandidater, blev han mødt med nye krav fra ledende konservative. Blandt andet sagde den tidligere partileder Iain Duncan Smith til The Times, at Brexitpartiet også skulle trække sig fra nogle af de kredse, hvor tingene står på vippen. Tirsdag aften bakkede rigmanden Arron Banks op om synspunktet. Han stod i 2016 sammen med Nigel Farage bag den såkaldte Leave EU-kampagne. Dagen før Nigel Farage trak sine kandidater fra de konservative kredse, havde Arron Banks opfordret ham til at gøre netop det. Ifølge The Times kan de konservative hente i hvert fald 20 ekstra mandater i de kredse, som er på vippen mellem de konservative og Labour - og hvor der er flertal for Brexit - hvis Brexitpartiet trækker sig dér. At trække 300 kandidater få uger før et valg er usædvanligt. Men det er udtryk for, at der er gang i det store taktikbræt hos partierne og dem, der enten støtter Brexit, eller som ønsker, at Storbritannien forbliver i EU. En stemme på de konservative eller Brexitpartiet er en stemme, der sender briterne ud af EU senest den 31. januar næste år. En stemme på f.eks. de liberale betyder, at man får et parti, der vil gøre alt for aflyse Brexit, mens Labour har lagt sig midt i mellem og lovet en ny forhandling af skilsmisseaftalen med EU og så en helt ny folkeafstemning. Så mens man på den ene fløj ser, at Brexitpartiet har trukket de flere end 300 kandidater til fordel for de konservative, er der på den modsatte fløj også gang i de taktiske opstillinger. Det sker i et samarbejde mellem Liberaldemokraterne, De Grønne og det walisiske Plaid Cymru, der alle er imod Brexit. Det handler altså om ikke at tage stemmer fra hinanden til fordel for modparten, hvilket vælgerne skal tænke på, når de står med stemmesedlen, mener partierne. For at hjælpe vælgerne på vej har man fra begge sider, men mest fra pro- EU-siden, etableret forskellige hjemmesider, hvor vælgerne kan gå ind på deres egen kreds og søge på, hvilken kandidat der bedst fremmer deres sag i forhold til Brexit. En af dem er udarbejdet af organisationen Best for Britain, der er modstandere af Brexit. Organisationens beregninger viser, at hvis 30 procent af vælgerne stemmer taktisk til fordel for at blive i EU, vil man forhindre, at Boris Johnsons konservative får et absolut flertal i parlamentet, læs: at briterne forlader EU. Organisationen er nået frem til tallet på 30 procent ved at analysere 46.000 stemmer, og i de 30 procent er stemmer både på de partier, der går ind for helt at aflyse Brexit eller på Labour, der som nævnt har lovet en ny folkeafstemning. Tallet skal ses i lyset af, at før valget i 2017 sagde cirka 20 procent, at de havde tænkt sig at stemme taktisk, mens en måling fra Electoral Reform Society i denne måned har vist, at 24 procent vil stemme taktisk - altså på en kandidat, de ikke normalt ville stemme på. En Yougov-måling, der onsdag blev bragt i The Times, viser, at de Konservative står til at få 42 procent af alle afgivne stemmer mod 28 procent til Labour og 15 procent til Liberaldemokraterne. Nigel Farages Brexitparti er nede på 4 procent af stemmerne, men det bekymrer tilsyneladende ikke partilederen.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (14.11.2019)

Prioritede historier

Erdogan erkender svær situation
Tyrkiet og EU strides fortsat. I sin analyse af situationen, skriver Information blandt andet: ”Den tyrkiske præsident presser EU for økonomisk støtte til repatriering af syriske flygtninge - men om det lader sig gøre, afhænger af det storpolitiske spil om Syriens fremtid, hvor Erdogan ikke står påfaldende stærkt. Tyrkiets hjemsendelse af internationale IS-krigere til blandt andet Danmark er kun en begyndelse. ”Lidt som forfilmene i en biograf, der annoncerer de næste film på plakaten,” som en tyrkisk politisk iagttager udtrykker det. ”Hensigten er at fortælle EU, at efter udvisning af IS-terrorister venter der stadig 3,6 millioner syriske flygtninge, der kan følge efter.” Og med foden på flytrappen og kurs mod Washington, hvor han mødtes med præsident Donald Trump sent onsdag dansk tid, noterede Erdogan, at flertallet af EU's stats- og regeringschefer er 'nytilkomne', og at 'deres kække tilgang' til hjemsendelsen af IS-krigerne og flygtningeproblemet skyldtes manglende erfaring. Han sagde ifølge et ordret referat i det uafhængige tyrkiske netmedie, Bianet, direkte henvendt til EU-lederne: ”I har allerede sanktioneret os i årevis. I har ikke holdt et eneste løfte, som I gav Tyrkiet. Hej EU, Tyrkiet er ikke det land, I har kendt hidtil. At vi sidder ved forhandlingsbordet nu, bekymrer os ikke. De forhandlinger kan når som helst slutte. I skal gennemtænke den holdning, I har indtaget over for et land, der huser fire millioner flygtninge,” lød det fra Erdogan, der sluttede: ”Jeg har sagt det før: Disse døre åbnes. ISIS-medlemmerne er sendt til jer, og de vil fortsat blive sendt. I må passe på jer selv efter dette, og forsøg ikke at true Tyrkiet om Cypern.” Den sidste bemærkning forholder sig til EU's protest mod olieboringer i farvandet ud for Cyperns tyrkiske republik, som EU fortolker som en krænkelse af de græskcypriotiske rettigheder - i teknisk forstand er hele øen EU-medlem, idet den tyrkiske del betragtes som besat af en fremmed magt, nemlig Tyrkiet.”
Information, s. 7 (14.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Tysk lov mod fake news kan svække ytringsfriheden
Berlingske skriver, at den globale ytringsfrihed er på retræte. Autoritære lande verden over indfører i lynfart love, der begrænser ytringsfriheden og den personlige frihed hos borgerne. Og de gør det alle med inspiration fra én bestemt kilde: Tyskland. Tænketanken Justitia skriver i en ny rapport, at den tyske lov om retshåndhævelse på sociale netværk, kaldet NetzDG i folkemunde, bliver brugt af autoritære som retfærdiggørelse for at ramme politiske modstandere - med vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden. ”Vi kan se i vores analyser, at en lang række lande, der allerede indfører begrænsninger på ytringsfriheden over for deres befolkning, direkte henviser til den tyske lov som legitimation for deres egne tiltag. Tyskland har simpelthen skabt prototypen for global onlinecensur,” siger Jacob Mchangama, direktør for Justitia. Han ser med bekymring på, hvad NetzDG fremover kan komme til at betyde for vestlige demokratier, som ellers bryster sig af at varetage borgernes rettigheder. ”Når NetzDG er så uforenelig med ytringsfrihed, og når sådanne love underminerer demokratiet, kan man spørge sig selv i ikke blot EU, men også i Danmark: Hvorfor skal vi gå den vej?” spørger Jacob Mchangama.
Berlingske, s. 18 (14.11.2019)

Interne anliggender

Danmark får kamp til stregen i slagsmålet om EU's budget
Altinget skriver, at der er udsigt til meget svære forhandlinger, når Mette Frederiksen sammen med sine allierede skal kæmpe for, at EU-budgettet ikke bliver større. Overfor Danmarks alliance står nemlig en større gruppe af medlemslande, der ikke er glade for de danske spareforslag. I oktober måned var der kaldt til EU-topmøde i Bruxelles. Her tog stats- og regeringscheferne for første gang hul på det store slagsmål om Unionens fremtidsbudget, og den danske statsminister havde et klart budskab med sig til den belgiske hovedstad: EU-budgettet skal ikke blive større. Den holdning står hun ikke alene med. Hun har nemlig dannet sig en alliance med Sverige, Holland og Østrig, hvilket skal give Danmark en stærkere position i de svære forhandlinger. Men Mette Frederiksen er ikke alene om at sikre sig allierede forud for de sværere forhandlinger om, hvor mange penge der skal til EU-budgettet fra 2021 til 2027. I det andet ringhjørne sidder nemlig en markant større gruppe af medlemslande. Det er gruppen Friends of Cohesion, der består af hele 16 ud af EU's nuværende 28 medlemslande. Medlemmerne er Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien. Og de har alle helt andre hensigter med udformningen af det langsigtede EU-budget end den danske statsminister.
Altinget (14.11.2019)

EU betaler unges interrail-billet
B.T. Metro skriver, at EU yder økonomisk hjælp til unge europæere, der vil på interrail. ”Skattekronerne kunne være givet meget bedre ud. Jeg synes, der er større problemer i Europa. Der er folk, der går for lud og koldt vand og folk, der mister deres arbejde. Pengene kunne være brugt bedre end at give unge en på opleveren,” siger Morten Messerschmidt (DF), MF. Hans reaktion kommer, efter at EU-kommissionen har offentliggjort, at 70.000 18-årige fra medlemslandene næste år kan komme gratis på Interrail. Udgifterne stiger fra 120 millioner i 2019 til 187 millioner kroner i 2020. Ifølge den ungarske EU-kommissær Tibor Navracsics giver de gratis togbilletter unge en 'chance for at opleve den frie bevægelighed i EU, udvikle vigtige færdigheder, udforske vores rige kulturarv og skabe nye venskaber.' Medlem af Europaparlamentet for SF Kira Marie Peter-Hansen forsvarer EU-initiativet. Men hun siger samtidig også, at ”man kunne bruge pengene bedre”.
B.T. Metro, s. 10 (14.11.2019)

Gade går efter formandspost i Fiskeriudvalget
Altinget fortæller, at efter briterne har forladt EU, skal der findes en erstatning for den nuværende britiske formand for fiskeriudvalget, Chris Davies. Det er en post, som det danske medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade gerne overtager. Men det bliver ikke nemt, understreger han. Muligheden for at få en dansker på formandsposten møder ikke overraskende glæde hos Danmarks Fiskeriforening. "Det ville være rigtig positivt for dansk fiskeri, hvis vi fik en skandinav på formandsposten, det er vi ikke vant til," siger Kenn Skau Fischer, der er administrerende direktør i foreningen.
Altinget (14.11.2019)

Sandhedens time nærmer sig: Kan Spanien overhovedet styres?
I sin leder skriver Jyllands-Posten i dag blandt andet: ”Indtil videre har det været en skidt uge for Europa. Den nye kommission i Bruxelles lader vente på sig, Storbritannien synker længere ned i et selvskabt Brexit-morads, rene fascister udgør Spaniens tredjestørste parti, catalanske aktivister besætter grænsen til Frankrig. Søndagens valg gjorde det forbi med en behagelig, men usand myte, at Spanien efter borgerkrigen i 1930'erne, fulgt af Francisco Francos diktatur, afviser fascisme. Pludselig råder franquist-partiet Vox over 52 af 350 mandater i et parlament præget af apati og udygtighed, herunder en brutal afvisning af Cataloniens krav om uafhængighed - eller som et minimum mere selvstyre. Netop som Bruxelles er delvis ude af funktion, træder Spanien ind i klubben af suspekte EU-medlemmer hyldet af højreførere som Frankrigs Marine Le Pen, Italiens Matteo Salvini og Ungarns Viktor Orbån. Gyseren skærpes af, at umiddelbart efter valget gjorde den catalanske frihedsbevægelse alvorligt grin med Madrid. Tsunami Democratic, der fra en virtuel verden organiserer hundredtusinder af cataloniere, lukkede en af Europas vigtigste trafikkorridorer, klemt mellem Middelhavet og Pyrenæerne. Utallige lastvogne med spansk, portugisisk og selv dansk gods sad fast i over 24 timer. Madrid blev afsløret som værende ude af stand til at kontrollere sit territorium. Catalonierne er stolte, spanierne forfærdede, EU forhåbentlig en kende klogere.”
Jyllands-Posten, s. 22 (14.11.2019)

Konkurrence

Vestager siger ja til kæmpekøb
Børsen beretter, at Margrethe Vestager har givet grønt lys til Telias overtagelse af tv-selskabet Bonnier Broadcasting. Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. I meddelelsen fortæller Margrethe Vestager, som ud over at være EU’s konkurrencekommissær også er næstformand i EU-Kommissionen, at godkendelsen er sket under visse betingelser. Det er sket af hensyn til konkurrencesituationen i Finland og Sverige, hvor der har været nervøsitet for, om Telia kunne blive for stor en spiller på tv-markedet, hvis ikke handlen skete under visse betingelser. Nyhedsbureauet TT bemærker, at Telia blandt andet skal tillade konkurrenter at have adgang til tv-kanaler og også give dem tilladelse til at reklamere på Telias kanaler. Bonnier Broadcasting inkluderer streamingtjenesten C More, svensk TV4 og finsk MTV.
Børsen, s. 22 (14.11.2019)

Migration

Illegale migranter er kommet for at blive i Europa
Kristeligt Dagblad skriver, at mellem 3,9 millioner og 4,8 millioner illegale migranter befandt sig i Europa i 2017. Det konkluderer den uafhængige amerikanske tænketank Pew Research Center i en netop offentliggjort undersøgelse. Kortlægningen, der er den mest omfattende i 10 år og den første af sin slags siden migrantstrømmen i 2015, bekræfter, at der fra 2014 er sket en stigning i antallet af migranter, der opholder sig illegalt i Europa. ”Vores undersøgelse viser, at udviklingen toppede i 2016, mens der skete et fald året efter. Det hænger blandt andet sammen med, at flere havde fået deres asylsag behandlet, og at færre mennesker søgte mod Europa,” siger Phillip Connor, seniorforsker ved Pew. ”EU-Kommissionen estimerede i 2017, at der boede op mod en million afviste asylansøgere i Europa, og allerede dengang sagde EU-Kommissionen, at nu skulle systemet effektiveres. Men det er ikke lykkedes endnu. Og i sidste uge kom det eksempelvis frem, at alene fra udrejsecenter Kærshovedgård er 419 af 653 afviste asylansøgere forsvundet siden 2016. Det siger jo en del,” siger asyl- og migrationsekspert Morten Lisborg.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (14.11.2019)

Tysk socialdemokrat afviser S: Vi står for en anden flygtningepolitik
Politiken fortæller, at SPD's generalsekretær, Lars Klingbeil, ikke vil følge de danske socialdemokraters udlændingestramninger. Den danske og den tyske regerings planer om asylcentre udenfor EU bliver modsagt af en tysk socialdemokrat. Den danske regering arbejder for et nyt europæisk asylsystem, som indeholder en gammel idé om, at EU skal oprette modtagecentre i lande uden for EU, hvorfra man så skal søge asyl. Det har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) senest forklaret i Jyllands-Posten. Det vil Mette Frederiksen i næste uge diskutere med Frankrigs præsident, Macron, i Paris, mens Tesfaye snart skal besøge den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra det konservative CSU. Horst Seehofer har gjort et projekt, der lader til at ligne det danske ret meget, til sin nye mærkesag. Han bragte i oktober sin plan op på et møde i Munchen med indenrigsministrene for de seks folkerigeste EU-lande og vil have EU-reglen vedtaget under det tyske EU-formandskab næste efterår.
Politiken, s. 10 (14.11.2019)

Venter fire år på sagsbehandling
B.T. Metro fortæller, at en bred evaluering af EU's migrationsindsats i Grækenland og Italien viser, at der fortsat er betydelige problemer med blandt andet behandlingen af asylansøgninger. EU-landene besluttede i 2016 i forlængelse af de voldsomme migrationsstrømme året forinden, at asylansøgere skulle have behandlet deres sag efter en såkaldt 'fast-track'-model. Men processen er ikke så hurtig, som beskrevet i intentionen. Det viser en rapport fra Den Europæiske Revisionsret (ECA). Trods øget kapacitet i Grækenland har nogle ansøgere først fået tid til samtale med en sagsbehandler i 2023. I 2018 var behandlingstiden 215 dage i gennemsnit, fra en ansøgning var afleveret, til der faldt den første afgørelse. Mangel på læger, som skal vurdere en ansøgers sårbarhed, er en af flere årsager til den lange behandlingstid.
B.T. Metro, s. 11 (14.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Europæisk Ungdom om forsvarsforbeholdet: Bramsen vælger den lette vej
I et debatindlæg på Altinget, skriver Thereza de Souza Smidt, medlem af det politiske udvalg i Europæisk Ungdom: ”Den 7. november udkom en artikel i Altinget, hvori Trine Bramsen, Danmarks socialdemokratiske forsvarsminister, takker nej til en afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Jeg mener, at forsvarspolitik er en essentiel del af EU-samarbejdet. I stil med nabohjælp er jeg stor tilhænger af, at vi i fællesskab gør en indsats for at bekæmpe kriminalitet hos hinanden, for hinanden og med hinanden. Først og fremmest argumenterer Trine Bramsen ikke for, hvorfor hun mener, EU-forsvarssamarbejdet ikke er løsningen. Personligt ser jeg denne tendens ofte. Det er generelt set lettere at være skeptisk, hakke på EU og sige nej til gavnende værktøjer. […] Jeg er selv forundret over, at grænseoverskridende problematikker udelukkende kan løses med vores nærmeste nabolande og ikke også i EU. Derudover muliggør EU-forsvarssamarbejdet udenlandske missioner med sine værdikammerater. Et eksempel på militære EU-missioner er de fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina. Jeg er af den overbevisning, at dette er vejen frem, eftersom vi til en vis grænse kan forebygge massive flygtningestrømme til EU frem for at se hårdknuden i øjnene ved grænserne. Løsningen er samarbejde. Såfremt forsvarsministeren hviler i troen om, at forsvarssamarbejdet ikke er fyldestgørende, så vil endnu en afstemning blot bekræfte dette perspektiv. I disse tider, hvor terrorisme spiller en stadigt større trussel, mener jeg lige netop, at det ville være favorabelt at samarbejde i EU med lande i samme situation. Man kan ikke komme uden om, at vi i Europa har mere ensartede sikkerhedsproblemer, hvis man sammenligner med hele NATO. Af disse grunde mener Europæisk Ungdom, at Danmark bør have en afstemning om Danmarks EU-forsvarsforbehold. Løsningen er samarbejde.”
Altinget (14.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
14 November 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark