Torsdag den 14. september

EU i dagens aviser

14. september 2017

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Juncker fremlægger vision for et stærkt EU
I en analyse skriver Information, at EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag fremlagde sin vision for et stærkt EU, som skal lægge kriseårene bag sig. Juncker opfordrede i sin tredje tal om unionens tilstand til på sigt, at udvide Unionen til Balkan; til et mere integreret Europa, hvor det er normen at have euroen som valuta, og hvor flere beslutninger inden for beskatning og udenrigspolitik træffes med flertalsafgørelser. Juncker mener, at EU skal have en folkevalgt leder. Lars Løkke Rasmussen siger nej tak, mens Hollands premierminister Rutte kalder Juncker for ”en romantiker”. Det skriver både Børsen og MetroXpress. Juncker ønsker, at rollen som formand for EU-Kommissionen skal samles med rollen som formand for Det Europæiske Råd. "Mere demokrati betyder mere effektivitet. Det skriver Børsen. Europa ville fungere bedre, hvis vi slår rollen som formand for EU-Kommissionen og formand for Det Europæiske Råd sammen," lyder det fra Juncker, som ikke selv er kandidat. Han mener, at rollen skal fyldes af EU's Økonomikommissær, som også skal sidde for bordenden i eurogruppen. I en analyse skriver Berlingske, at det var alt andet end krisesnak, der prægede Juncker, da han holdte sin årlige ”State of the European Union.” Ifølge Juncker er det tid til at få skabt et mere sammentømret Europa, der skal stå imod fremtidens kriser. I sin tale gjorde han det klart, at EU er fællesskab, hvor man tager beslutninger sammen og derefter overholder dem, også selv om man ikke kan lide dem. Ellers hører man ikke hjemme i EU, hvilket var et vink med en vognstang til Polen og Ungarn forud for de uhyre vanskelige forhandlinger om det langsigtede budget efter Brexit. Det skriver Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at Juncker i sin ”State of the Union”-tale til Europa-Parlamentet onsdag foreslog, at et nyt værktøj skal beskytte Europa mod opkøb fra udlandet af selskaber, der er væsentlige for EU's energiforsyning og infrastruktur. Danske medlemmer af parlamentet ser meget gerne det nyt værktøj bragt i spil i forhold til Nord Stream 2. ”Det vil være rigtig godt at bruge sådan en screening mod Nord Stream 2. Der er en helt reel bekymring for, at Rusland med den gasledning sætter sig på gasforsyningen til Europa, og det skaber stor usikkerhed, ikke mindst i de østeuropæiske lande, der er bange for, hvordan russerne kan finde på at agere. Derfor er der brug for værktøjer, som dette,” siger Morten Helveg (R). Kristeligt Dagblad mener, at EU's Kommissionsformand mangler føling med borgerne. ”Får Juncker magt, som han har agt, vil det europæiske samarbejde tage et markant skridt i retning af en føderation, som vi kender det fra USA. Stadig mere magt vil blive centreret i EU-institutionerne, mens de nationale parlamenter - og dermed medlemslandenes befolkninger - i stigende grad vil spille andenviolin,” skriver avisen. "Europa vil være nemmere at forstå, hvis der kun er én kaptajn, der styrer skibet," har Juncker udtalt. Og det er Løkke ikke tilfreds med, skriver Kristeligt Dagblad. "Lad os ikke blande roller og kompetencer," skrev Lars Løkke Rasmussen på Twitter. Og flere danske EU-parlamentarikere er stærkt kritiske over for idéen. "Ved at sammenlægge denne post med Kommissionsformand fjerner man den eneste styrkeposition, medlemslandene har. Det er muligt, at Kommissionsformanden camouflerer det som en effektivisering, men reelt handler det om at styrke magten i Bruxelles over medlemslandene endnu mere. Og det er selvsagt uacceptabelt," skriver Dansk Folkepartis EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt i en mail til Ritzau. Politiken skriver, at Juncker i sin tale lovede, at EU vil få større fokus på flygtninge og migranter. De seneste måneder er antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til EU, faldet betydeligt, men det har menneskelige omkostninger. ”Vi må skynde os at forbedre forholdene for migranter i Libyen. Jeg er dybt chokeret over de inhumane forhold i detentionscentrene. Her har Europa et fælles ansvar”, sagde han. I et debatindlæg på Altinget skriver Christel Schaldemose (S), at der var flere positive elementer i Jean-Claude Junckers 'State of the Union'-tale. Dog mener hun, at Kommissionsformanden afslører, at han ikke har forstået den tillidskrise, som EU befinder sig i. ”Det virker stadig, som om Juncker ikke har forstået, hvorfra tillidskrisen, som EU befinder sig i, kommer. Når han taler om en stadig dybere og tættere union, så taler han mest om Syd- og Midteuropas interesser. Ikke om Nord- eller Østeuropas interesser,” skriver hun i indlægget.
Kilder: Information, s. 1,8,9; Børsen, s. 18; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 6,12; Politiken, s. 8; Altinget; Altinget, onsdag; MetroXpress, s. 3;

Andre EU-historie: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Merkels succes
Jyllands-Posten giver et portræt af den tyske kansler Angela Merkel i avisen. Gennem 12 år har Merkel været Tysklands forbundskansler og den 24. september ventes hun at blive genvalgt. Trods modstandere er hun ikke kun populær hjemme, for også mange i udlandet betragter hende som vestens leder. Ikke mindst i en tid med Donald Trump. Avisen har snakket med politikere, forskere og akademikere over det meste af verden for at tegne et portræt af den ottende tyske forbundskansler, og det positive vejer mest. Ifølge den radikale Martin Lidegaard er Merkel ”den mest magtfulde politiker i Europa. ”Hun er underspillet, men har en jernvilje, en tro på sig selv og en ro,” siger han og mener, at hun minder om Marianne Jelved, den tidligere radikale leder. ”En stille damptromle,” siger han. Information skriver, at Tysklands erhvervsliv forstår Merkels succes. Den sprudlende økonomi i Tyskland og den lave arbejdsløshed gør livet let for Merkel, der omvendt støtter kraftigt op om rygraden i landets økonomi. Merkel er stærk igen og kan stå imod Orban fra Ungarn og Seehofer fra Bayern, men hun er blevet afhængig af, at asyltallene ikke stiger igen, skriver Politiken. I september 2015 pressede Tyskland på for en europæisk fordelingsnøgle igennem EU-Rådet trods modstand fra Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien. Og for nyligt bekræftede EU-Domstolen, at fordelingsmekanismen er legitim, men Ungarn og Slovakiet nægter stadig. Det har fået Merkel til at skrue bissen på igen og den tyske kansler udelukket ikke, at Ungarn kan blive smidt ud af EU.
Kilder: Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 6

Andre EU-historie

Administration: Messerschmidt venter på afgørelse fra EU's svindelkontro
BT skriver, at Morten Messerschmidt (DF) sidder handlingslammet i et limbo, mens han venter på EU's afgørelse af, om han har svindlet med EU-midler. I 2016 kom Messerschmidt under anklage for at have brugt EU-midler i strid med reglerne. Han afviser selv alle anklager, men må nu vente på, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har undersøgt sagen.
Kilde: BT, s. 22

Institutionelle anliggender: Brexit er ingen blankocheck
Knap to år tilbage på posten som Kommissionsformand er hvad Jean-Claude Juncker har og hans plan er klar: Brug det britiske exit fra unionen til at skabe et tættere sammenvævet europæisk samarbejde på alt fra det finansielle område, forsvar og sikkerhed til arbejdsmarked og handel. Det skriver Børsen. I sin tale slog Juncker fast, at der ikke bør være flere hastigheder i EU og at efter Brexit skal alle medlemslande med i den videre proces.
Kilde: Børsen, s. 19

Frihandel: EU sætter turbo på frihandel: Vil lande fem giga-aftaler på to år
Børsen skriver, at Europa skal udnytte det hul på den globale scene, som den amerikanske præsident Donald Trump har efterladt med sine protektionistiske udtalelser og ved at rive handelsaftalen TPP i stykker. Det er i hvert fald planen fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, og det skal ske ved at starte forhandlinger om to nye frihandelsaftaler med Australien og New Zealand og lukke aftaler med Mexico, Japan og flere sydamerikanske lande, indenfor to år. ”Jeg vil have alle disse aftaler færdiggjort ved slutningen på dette mandat. Og jeg vil have dem forhandlet i fuld åbenhed," lød det fra Juncker, da han onsdag afholdt sin årlige tale om EU's tilstand i Strasbourg.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Lad os skabe et nyt og bedre Europa
I sidste uge skitserede Frankrigs præsident, i en tale i Athen, sine ambitioner for et stærkere og mere demokratisk samarbejdende Europa. Han inviterede de europæiske befolkninger til selv at være med i diskussionen om, hvordan visionen kan forløses. Det skriver Information som en indledning til det debatindlæg af Emmanuel Macron. ”Vi bliver nødt til at fremsætte konkrete forslag for at genoprette denne suverænitet, så vores Europa kan komme ud over sine små splittelser, og så vi hen over de næste ti år kan opbygge vilkårene for Europas suverænitet. Ikke for dem fra i går, men for jer, de yngste af os. Lad os genoptage de vilde ambitioner om igen at ønske os et stærkere, mere demokratisk Europa, genopbygget af dets kultur og af, hvad der forener os! Jeg beder jer - især jer, Europas ungdom - om at lade jer opfylde af denne ekstreme og ja, måske lidt vilde ambition!,” sagde den franske præsident (t.v. ), da han talte i Athen i sidste uge.
Kilde: Information, s. 16-17

Det digitale indre marked: EU-Kommissionen sætter cybersikkerhed øverst
Jyllands-Posten skriver, at i løbet af det kommende år er cybersikkerhed en af de vigtigste prioriteter for EU-Kommissionen. Det fastslår formand Jean-Claude Juncker. Det involverer blandt andet at gøre det fælleseuropæiske center for cybersikkerhed permanent.
Jyllands-Posten, s. 2

Sikkerhedspolitik: Tyrkiet køber missilforsvar af russerne
NATO-landet Tyrkiet har besluttet at indkøbe et missilforsvarssystem fra det land, som det tyrkiske NATO-forsvar ellers er indrettet på at forsvare sig imod, nemlig Rusland. Det skriver Politiken. Det er meget uhørt i NATO og tolkes som en politisk reaktion på vestlig kritik af Tyrkiets politisk udvikling, og som et svar på, at USA har samarbejdet med den kurdiske milits YPG i Syrien. Avisen skriver, at forsvarssystemet ikke går teknologisk og træningsmæssigt i spænd med NATO's egne våbensystemer. Ifølge BBC har Tyrkiet allerede betalt et depositum til Rusland på cirka 17 milliarder kroner, hvilket signalerer tyrkisk alvor bag beslutningen.
Kilde: Politiken, s. 7

Retlig anliggender: EU-krav om bøder til Polen i skovsag
EU-kommissionen har ved en høring i domstolen krævet, at Polen idømmes bøder, efter fortsat at have fældet træer i den ældgamle og delvist fredede Bialowiezaskov. Det er på trods af, at EU's højeste juridiske organ, EU-Domstolen, i juli beordrede et stop, mens domstolen behandler en sag mod Polen om fældningen.
Kilde: Politiken, s. 5

Interne anliggender: Ny indsats mod højresvingsulykker
Onsdag skriver Altinget, at en højresvingsulykke er én for meget, så selvom de ikke sker særlig tit, er det forfærdeligt, når de sker. En rapport viser, at 98 procent af de seneste ti års højresvingsulykker er sket i bymæssig bebyggelse og en stor del af dem er sket i lyskryds med tæt trafik og mange trafikanter. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen opfordrer Europa-Kommissionen til at tage initiativ til, at de tekniske krav til lastbilers udstyr fremrykkes, så kravene gælder fra 2018 i stedet for fra 2020, som det oprindeligt er lagt op til i EU-reguleringen.
Kilde: Altinget, onsdag

Handel: Snak om danskerrabat er ren afledningsmanøvre
Altinget skriver, at hvis Dansk Folkeparti kommer igennem med sin ambition om at omlægge registreringsafgiften, så den i højere grad afhænger af bilen tenik end pris, bliver bilproducenterne de største vindere frem for køberne. En omlægning af registreringsafgiften vil, ifølge Cepos, tage livet af den såkaldte danskerrabat. Ifølge Gunni Mikkelsen, administrerende direktør i De Danske Bilimportører, hviler argumentet om danskerrabatten på den fundamentale fejlantagelse, at der ikke er fuld konkurrence på det danske bilmarked. Ifølge Mikkelsen tog EU-Kommissionen hånd om de faktorer, der potentielt kunne skabe en sådan rabat, da reglerne for gruppefritagelse i bilbranchen blev ændret med virkning fra 2005.
Kilde: Altinget