Torsdag den 15. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Risikoen for hårdt Brexit er steget
Flere medier skriver i dag om muligheden for et hårdt Brexit og dets konsekvenser. I Jyllands-Posten kan man læse, at Dansk Industri (DI) er ude og advare mod et hårdt Brexit. Risikoen for, at briterne ryger ud af EU uden en aftale er steget. Virksomheder bør nu forberede sig på, at Storbritannien ryger ud af EU uden en aftale måske allerede til oktober. Det mener Danmarks største erhvervsorganisation DI. ”Risikoen for no deal er helt klart steget, og danske virksomheder bliver nødt til at være forberedte på det værst tænkelige. Der vil altid være nogen, der er optimistiske og tænker, at der kommer en løsning, men til dem siger vi, at nu skal man få tænkt det igennem og lave en plan B,” siger Anders Ladefoged, underdirektør i DI. Risikoen for et aftaleløst Brexit er ifølge DI og Danske Bank steget, efter Boris Johnson i denne måned overtog posten som britisk premierminister. Han har siden sat hårdt mod hårdt over for EU og kræver kompromisser på flere områder, som der før var lavet aftaler på. Han har dertil fremført, at landet forlader EU den 31. oktober med eller uden aftale. Et andet problem er den svage britiske økonomi, som oplevede tilbagegang i 2. kvartal. Et hårdt Brexit kan tvinge økonomien yderligere i knæ og kan ramme afsætningen af danske varer, mener Danske Bank. ”Hvis vi får et hårdt Brexit, så viser de fleste analyser, at det vil gøre ondt på britisk økonomi. Det vil også kunne mærkes på danske virksomheder, da Storbritannien er blandt vores fem største eksportmarkeder, men det hører trods alt med til historien, at betydningen af markedet er aftaget ganske væsentligt, siden vi meldte os ind samtidig med dem i 1973,” mener Mikael Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank. Jyllands-Posten skriver også, at i rederiet DFDS, der bl.a. fragter varer mellem Storbritannien og resten af Europa, har man taget ekstra skridt for at forberede sig på eventuelle fordyrende toldprocedurer og nye toldsatser ved bl.a. at integrere selskabets systemer ind i de britiske myndigheders, det fortæller administrerende direktør i DFDS Torben Carlsen. Virksomheden præsenterede tirsdag et budget, som kan holde selv med et hårdt Brexit og kom med en nedjustering, der bandt andet skal tage højde for et fald i fragtmængderne mellem EU og Storbritannien, vurderer han. ”Med mindre det er totalt sammensmeltning og lukning af grænser, så mener vi, at vores guidance holder, uanset hvilket scenarie der sker i UK,” siger Torben Carlsen.
I Børsen kan man læse, at ifølge selvsamme Torben Carlsen, så skal Storbritanniens økonomi nok komme op i gear igen, når Brexit er et overstået kapitel. ”Vi regner med, at der kommer en afklaring på Brexit i år, og på den baggrund forventer vi, at der kommer en eller anden form for comeback i den engelske økonomi, alt afhængigt af hvordan afklaringen bliver, og hvornår den kommer,” siger administrerende direktør Torben Carlsen.
Børsen og B.T. Metro skriver begge, at i Washington advarer toppolitiker om, at en Brexit-krise kan forhindre den forestående handelsaftale mellem USA og briterne. Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis Brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998. “Uanset hvilken form Brexit ender med at få, så kan det ikke tillades, at langfredagsaftalen bliver bragt i fare,” siger Pelosi med henvisning til den såkaldte bagstopperløsning i Brexit-aftalen med EU. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at den irske “bagstopper” skal skrottes i en ny aftale. En frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien skal vedtages i den amerikanske kongres, hvor Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus. I forhandlingerne om Brexit har den såkaldte bagstopper været én af de største sten i skoen. Det er en aftale om en ordning, der skal garantere, at grænsen mellem Irland og Nordirland kan forblive usynlig.
Information skriver i sit portræt af Boris Johnsons nye chefstrateg, Dominic Cummings: ”Forude venter der Dominic Cummings en række drabelige slag. Først skal Brexit vindes, så skal Boris Johnson formentlig genvælges, og først derefter vil hans vision om en reform af det britiske politiske system kunne komme i gang. Oddsene taler ikke for, at det hele vil lykkes, men mørkets fyrste i Downing Street har før budt oddsene trods og vundet.”
Jyllands-Posten beretter, at midt i kaos er der også en solstrålehistorie: Midt i det dramatiske og kaotiske slutspil om Brexit har sværvægterne i dansk fødevareindustri stille og roligt øget eksporten af Lurpak og bacon til de britiske forbrugere. I 2018 voksede fødevareklyngens eksport til Storbritannien med 4 procent til 12,4 milliarder kroner, og i år er der kommet endnu mere damp under kedlerne. I årets første fem måneder er sektorens eksport over Nordsøen øget med hele 10 procent til 5,3 milliarder kroner. Det viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer. Det fremgår, at eksportværdien af de vigtigste varegrupper - svinekød og mejerivarer - vokser omkring 10 procent. Eksportfremgangen skal ses i lyset af, at kursen på britiske pund kollapsede efter Brexitafstemningen i 2016.
Kilder: Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 8-9, 9; B.T. Metro, s. 10; Børsen, s. 13, 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Hemmelighedsfuld irsk datadetektiv giver amerikanske giganter hævede øjenbryn
I et portræt af chefen for det irske datatilsyn, Helen Dixon, skriver Berlingske blandt andet: ”Der er i virkeligheden tre europæere, som amerikanske teknologiganter som Facebook, Google, Microsoft, Amazon og Apple frygter allermest: EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager - fordi hun har uddelt solide bøder og indkrævet gigantiske efterskatteregninger - den østrigske aktivist og jurist Max Schrems - fordi han ihærdigt bekæmper, at europæeres personlige data kan flyttes ud af Europa - og så irske Helen Dixon, som i virkeligheden er årsag til rigtig mange af IT-kæmpernes problemer. Helen Dixon er direktør for det irske datatilsyn, og netop i Irland har mange af teknologigiganterne placeret deres europæiske hovedkontor, fordi selskabsskatten er behageligt lav. Dermed er det Helen Dixon, som fungerer som Europas vagthund over for selskaberne - og det har hun gjort myndigt og synligt, men også diplomatisk, siden hun trådte til for snart fem år siden, i oktober 2014. […] Om en måneds tid falder de første af Helen Dixons afgørelser mod Facebook som følge af de nye, skrappe EU-databeskyttelsesregler. Det kan udløse milliardbøder og bliver afgørende for teknologigiganternes fremtidige ageren i Europa.”
I et debatindlæg, skriver Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator, Berlingske: ”De amerikanske myndigheder, både justits- og konkurrencemyndighederne, har alvorligt kig på de fire globale amerikanske techselskaber Amazon, Google, Facebook og Apple. Hver især med monopollignende status på deres respektive områder. Børsværdien for hvert af disse selskaber er flere gange Danmarks bruttonationalprodukt. Samlet set har blot disse fire techvirksomheder en markedsværdi, der svarer til ti gange det danske bruttonationalprodukt - blot for at sætte det i perspektiv. Formanden for konkurrencemyndighederne, Federal Trade Commission (FTC), hedder Joe Simons. I et interview for nylig med nyhedstjenesten Bloomberg meldte han overraskende hårdt ud med en latent trussel om at tvangsopsplitte de fire tech-selskaber. Det er dog uvist, præcis hvor langt FTC er i deres undersøgelser, og uvist, hvad konkurrencepolitiet har af beviser for ulovlige monopoler.”
Kilde: Berlingske, s. 2, 16

Finansielle anliggender: Bankerne har svært ved at følge ECB
Børsen beretter, at alles øjne i den finansielle verden, i øjeblikket er rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt. Spørgsmålet er, hvorvidt ECB igen vil åbne den helt store pung og forsøge at bremse tiltagende vækstkrise i Tyskland og i resten af eurozonen? Den 12. september kommer svaret, når chefen for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi efter sit næstsidste rentemøde løfter sløret for den kommende pengepolitik. ”Vi forventer et fald i BNP på 0,25 procent i tredje kvartal, så økonomien er i teknisk recession,” skriver økonomerne hos Deutsche Bank. De forudser derefter stagnation i fjerde kvartal, men forudsat at de store globale usikkerheder i det mindste ikke forværres. Med faren for et hårdt Brexit den 31. oktober, et italiensk efterårsvalg, der kan ryste eurozonen, og manglende udsigt til våbenhvile mellem Kina og USA kan en forværring på ingen måde udelukkes. Børsens udenrigsredaktør, Hakon Redder, skriver: ”Hjælpen fra ECB og Mario Draghi vil givet været rentefald på 10 basispunkter til -0,40 procent. eller måske det dobbelte til -0,60 pct. Det er man i markedet sikker på, men usikkerheden handler om, hvorvidt der kommer mere obligationsopkøb og i givet fald hvor meget.”
Berlingske skriver, at de negative renter har lagt massivt pres på bankernes indtjening. Men det vil være at åbne Pandoras æske at bede privatkunderne om at betale for at have penge i banken, advarer en ekspert, der også forudser, at flere banker får svært ved at overleve, hvis de ikke gentænker hele deres måde at drive forretning på. ”Bankernes forretningsmodel er godt og grundigt under pres. Det kan jo ikke passe, at man skal have penge for at låne til at købe et hus. Hvis det bliver virkeligheden på lang sigt, så er der jo ikke nogen banksektor mere. Hvis de ikke kan få lov at tjene penge på markedsvilkår, må man jo afskaffe bankerne, og så må staten klare det. Det er der ikke nogen, der tror på - heller ikke mig - men det er jo den ultimative konsekvens,” siger Claus Vistesen, eurozone-cheføkonom hos Pantheon Macroeconomics. Børsen skriver ligeledes, at ifølge Nordea får Danmarks Nationalbank mere at se til end den plejer, når Mario Draghi, lancerer den nye pengepolitiske tiltag på bankens næste møde i september. Det skriver Nordea i en analyse onsdag. For ECB har ifølge Nordea nye tiltag i posen, og dermed skal Nationalbanken til at gentænke sit handlemønster over for markedet for at holde kronen stabil. Udover en ventet rentesænkning og nye støtteopkøb fra ECB, forventer Andreas Steno Larsen og Jan Størup Nielsen, begge analytikere hos Nordea, at ECB lancerer en ny strategi med to forskellige rentesatser for bankernes indskud i ECB. Dermed får ECB også et system, hvor bankerne slipper med en mindre negativ eller neutral rentesats på en del af den overskudslikviditet, de placerer i centralbanken. Europæiske banker har ifølge den seneste opgørelse fra ECB over 546 milliarder euro, placeret på indskud i banken til minus 0,4 procent i rente.
Kilder: Børsen, s. 2, 16, 19; Berlingske, s. 8-9

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Nej, Ole P. Kristensen, EU-domstolen er ikke aktivistisk
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Anders Chr. Jensen, advokat: ”Et indlæg i Berlingske 5. august fra forhenværende professor i statskundskab Ole P. Kristensen giver anledning til at gå til tasterne. EU-domstolens dom 10. juli kaldet Muhlisdommen, har givet anledning til de mest alarmerende udsagn om betydningen for dansk udlændingepolitik: en bombe, der anfægter centrale dele og kan ryste og underminere Danmarks udlændingepolitik. Det er sandt, at dommen bestemmer, at det danske ægtefælletilknytningskrav er i strid med EU-lovgivningen. Derfor er det forbudt, da EU-retten har forrang. Det betyder, at de afslag, som danske myndigheder har givet med henvisning dertil, er ulovlige. De skal derfor genoptages, og en opholdstilladelse skal falde. […] Så den umiddelbare konsekvens af dommen er såmænd blot, at et antal tyrkiske kvinder får legaliseret et varigt ophold i Danmark. Det vil være af stor værdi for børnene og fremme familiens integration i Danmark. Bomben var en knaldperle. […] Den danske regerings hovedsynspunkt i Muhlissagen var, at stramningen var begrundet i et ønske om at fremme integrationen. Det synspunkt forkastes af EU-domstolen med en overbevisende begrundelse. Der er ingen eller kun en bagatelagtig virkning for den senere integration. Tværtimod vil afslag på, at familien kan samles, have negativ virkning for integrationen. […] Ole P. Kristensen er vred over, at EU-domstolen optræder aktivistisk og undergraver den demokratiske legitimitet af EU-retten. Vreden er uden grundlag. […] Afgørelse af et sådant detailspørgsmål kan ikke betegnes som aktivistisk og undergravende. Tværtimod har domstolen udført den opgave, som EU-traktaterne har pålagt den.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Udenrigspolitik: Hvor er støtten til Hongkongs kamp for demokrati
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Magnus Barsøe, debatredaktør, Jyllands-Posten: ”Danmarks manglende støtte til de tusinder af demokratiforkæmpere i Hongkong er pinlig og uforståelig. Den tidligere britiske kronkoloni Hongkong står midt i et demokratisk oprør, der risikerer at ende i et blodbad. Tusindvis af demonstranter ramlede tirsdag sammen med kampklædt politi i landets lufthavn, som demonstranter blokerede for anden dag i træk. I 10 uger har unge, ældre og studerende fyldt Hongkongs gader med helt overvejende fredelige protester, men Kinas tålmodighed synes nu at være brugt op: Kampvogne og tropper samles i grænsebyen Shenzhen. Det er en protestbevægelse, som for mange danskere kan virke både abstrakt og meget langt hjemmefra. Men kernen er faktisk ganske simpel. Demonstranterne næres hverken af vold eller revolutionære, politiske utopier. Der er heller ikke tale om en håndfuld hårdkogte aktivister. Op imod 2 mio. af byens knap 7,5 mio. borgere strømmede ud i Hongkongs gader, da demonstrationerne kulminerede den 17. juni. Kravet er lige så enkelt, som det er svært at indfri: Frihed. […] Kravet er legitimt, simpelt og forståeligt. Reaktionen fra Vestens politiske ledere har omvendt været uforståelig. […] I et forsøg for at tækkes stormagten Kina, går man på listefødder. Det har været tåkrummende at følge, hvordan Danmarks nye udenrigsminister, Jeppe Kofod, har trådt vande. […] Der er absolut ingen, der forventer, at Danmark alene kan presse Kina til noget. Det er ikke pointen. Pointen er, at man tydeligt signalerer sin støtte til borgernes legitime ønsker. Og at man presser EU til at gøre det samme. Man skal lytte til borgernes frihedsråb, som den tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) formulerer det og rejse sagen i EU. […] Ministeren bør lægge maksimalt pres i EU og slå fast, at det vil være fuldstændigt uacceptabelt, hvis Kina ender med at tromle demonstranterne ned.”
Kilde: i Jyllands-Posten, s. 14

Handel: EU kræver beskyttelse af fødevarer i Australien
Jyllands-Posten skriver, at EU har lavet en lang liste med varer, blandt andet feta, skotsk whisky og danablu, der kræves beskyttet i en handelsaftale med Australien. Det kan blive forbudt for australske producenter at brande produkter som feta, skotsk whisky og danablu, hvis det står til EU. Parterne er i gang med at forhandle en handelsaftale, hvor EU kræver, at en lang række fødevarer bliver beskyttet som led i aftalen. Det er Australiens handelsminister, Simon Birmingham, der har offentliggjort listen. Kravet vækker bekymring hos australske osteproducenter, idet 56 ostenavne er listet, hvilket i så fald vil betyde, at australske producenter ikke kan bruge termer som feta og gorgonzola til deres produkter. ”Australien kan ikke lide ideen med geografiske indikationer, men det er et element, der ikke er til forhandling fra EU's side,” lyder det fra den australske handelsminister Simon Birmingham. Geografiske indikationer, også kaldet GI, beskytter europæiske produkter med specifikke geografiske tilhørsforhold, bl.a. danske danablu, som også indgår på listen.
Kilde: i Jyllands-Posten, s. 13

Klima: Grøn omstilling kræver mere politisk velvilje
Jyllands-Posten skriver, at grøn omstilling kræver mere politisk velvilje og incitamenter for at imødekomme den voksende befolknings behov for at transportere varer uden det har negative effekter på klimaet. Industrien er klar, men incitamenterne skal komme fra politisk side og hvis emissionskurven virkelig skal knækkes skal det komme fra Folketinget såvel som fra EU. Klimakrisen har været en præmis for folketingsvalget i juli måned. Partiernes klimadagsordener har fyldt meget i debatten og de fremsynede grønnere partier er blevet skilt fra partier uden en klimaplan. For der er brug for at accelerere den grønne omstilling, hvis fremtidens klimaudfordringer skal løses og der skal skabes større incitamenter for industrien til at benytte bæredygtige brændstofressourcer. ”I Danmark er vi håbløst bagud. Hvis man virkelig skal tackle klimaudfordringerne, så skal også de europæiske politikere være mere ambitiøse,” mener Martin Sebastian Agdal, der er direktør i Biofuel Express. Anton Freiesleben, der er salgsdirektør i Scania, mener, at det er EU's opgave at skabe de rette incitamenter og stille større lovkrav om, at al transport skal være mere klimarigtigt: ”Det nuværende EU-krav om syv procent iblanding af biodiesel i den almindelige diesel er for uambitiøst. Biobrændstof skal fritages for afgifter, der dermed bliver økonomisk neutralt og lige så billigt, som at køre på diesel. Men det tolkes som konkurrenceforvridende over for brændstofproducenterne, hvis de danske politikere afgiftsfritager visse brændstoffer, og derfor skal det ske fra EU der gerne må lave støtteordninger på EU-plan,” forklarer han.
Kilde: i Jyllands-Posten, s. 14

Økonomi: Europas største økonomi står stille
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at Tyskland har nulvækst - og balancerer på kanten af en recession. Friske tal for udviklingen i årets 2. kvartal viser, at Europas største økonomi havde en vækst på -0,1 procent. Set i forhold til samme kvartal i fjor er der tale om en vækst på 0,0 procent. I 1. halvår har væksten i Tyskland været 0,4 procent, hvilket er den svageste udvikling i seks år. Den eneste anden af Europas store økonomier med nulvækst er Italien. Udviklingen i Tyskland kommer ikke overraskende, da nøgletallene længe har peget på en kraftig opbremsning i fremstillingsindustrien, der er ramt af såvel følgevirkningerne af handelskrigen mellem Kina og USA som omstillingen i bilindustrien på grund af de kommende grænseværdier i EU for CO2 udledningen. ”En række indikatorer, heriblandt indekset fra Ifo Institute, signalerer, at Tyskland er i recession. 2. halvår vil sandsynligvis blive svagt, og vi forventer, at svækkelsen af tysk økonomi vil blive mere bredt funderet i de kommende kvartaler. Den globale usikkerhed, herunder handelskrigene og Brexit, vil ramme investeringer og handel, hvilket gradvist vil betyde et svagere arbejdsmarked og dermed et svagere momentum i det private forbrug,” lyder vurderingen fra chefanalytiker i Nordea, Jan von Gerich. Eurostat noterer, at antallet af beskæftigede i både EU og eurolandene i seneste kvartal er steget med 0,2 procent, men det kan være en stakket frist, når man ser på tallene for Tyskland. ”Dagens tal viser, at et gyldent årti for tysk økonomi er slut. Siden den verdensøkonomiske recession i 2009 har Tyskland i gennemsnit haft en vækst på 0,5 pct. hvert kvartal. Faktisk har tysk økonomihaft vækst i 35 af de seneste 40 kvartaler,” siger Carsten Brzeski, cheføkonom i hollandske ING. ING's cheføkonom er ikke i tvivl om, at det logiske svar bør være, at regeringen i Berlin lemper den stramme finanspolitik. Børsen beretter, at Jan von Gerich, chefanalytiker i Nordea, forventer at svaghederne i den tyske økonomi vil vokse i de kommende kvartaler. Tysklands kansler Angela Merkel er under stigende pres for at kickstarte økonomien via finanspolitikken. Merkel har erkendt, at Tyskland er på vej ind i en svær fase. Der er dog ingen hjælp at hente for Merkel og dansk
industri, for væksten falder også i Frankrig og Spanien, og i Italien er man tæt på recession. Børsen skriver også, at Merkel og de danske industribosser kan håbe på, at Den Europæiske Centralbank til september smider en redningskrans og sænker renten og annoncerer nye støtteopkøb.
Kilde: i Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 17

Migration: 500 flygtninge strandet på overfyldte redningsskibe på Middelhavet
Politiken fortæller, at to propfyldte skibe med flygtninge og migranter forgæves er søgt i europæisk havn. Det ene skib har cirklet rundt i Middelhavet i over en uge. Det andet er fyldt til over bristepunktet med flygtninge. Endnu en gang vil ingen europæisk havn tage imod de skibbrudne. Nu er det en uges tid siden, skuespiller Richard Gere lagde vejen forbi, men det spanske ngo-skib Proactiva Open Arms cirkler stadig rundt i Middelhavet med 151 flygtninge og migranter, som ingen europæisk havn indtil videre vil tage imod. Den 69-årige skuespiller sammenlignede Europas bestræbelser på at holde flygtningene fra livet med den amerikanske præsident Donald Trumps politik ved grænsen til Mexico. ”Det her er nødt til at stoppe alle steder på denne planet,” udtalte Richard Gere.
Et andet sted i Middelhavet sejler et andet ngo-skib rundt. Det er Ocean Viking, som Læger uden Grænser og SOS Mediterranee for godt tre uger siden sendte på mission i Middelhavet, og som fra 9.-12. august gennemførte fire redningsaktioner. De frivillige om bord samlede i alt 356 mennesker op ud for den libyske kyst. Det er mindst et halvt hundrede mere, end skibet egentlig kan rumme. Næsten en tredjedel er mindreårige, hvoraf næsten alle rejser alene. Tirsdag satte Ocean Viking kursen nordpå, hvor skibet nu har lagt sig til at vente, i internationalt farvand mellem Malta og Italien på, at en række EU-lande bliver enige om at fordele de flygtende imellem sig. Allerede sidste år forbød Italien ngo-skibe med flygtninge adgang til italienske havne, og skulle et redningsskib trodse forbuddet, falder der en bøde på en million euro. Den franske præsident Emmanuel Macron oplyste i juli efter et EU-møde i Paris, at 14 særlig villige lande var blevet enige om at fordele reddede bådflygtninge mellem sig hurtigt og automatisk, så de ikke skulle strejfe rundt i ugevis på Middelhavet. Ud over Frankrig er blandt andre Tyskland, Portugal, Luxembourg, Finland, Kroatien, Litauen og Irland med i denne gruppe af EU-lande. Men aftalen skal først finpudses på et møde på Malta i september.
Kilde: Politiken, s. 10

Migration: Human Rights Watch beskylder Tyrkiet for at tvinge syriske flygtninge hjem
Politiken fortæller, at den tyrkiske regering ifølge Human Rights Watch har indledt en tvungen deportation af syrere til deres krigshærgede land. Det afvises af regeringen i Ankara. ”Tyrkiet hævder, at det hjælper syrere med frivilligt at vende tilbage til deres land, men truer med at spærre dem inde, indtil de accepterer at tage tilbage og tvinger dem til at skrive under på det. At dumpe flygtninge i en krigszone er hverken frivilligt eller legitimt,” siger Gerry Simpson, direktør i human Rights Watch, i en erklæring. Tyrkiet har modtaget fire gange så mange flygtninge som EU-landene. Officielt har landet taget imod 3,6 millioner flygtninge siden oprøret og borgerkrigen i nabolandet Syrien begyndte i 2011. Reelt kan flere end fire millioner syrere opholde sig i landet. De har fået midlertidig opholdstilladelse i bestemte byer og landsbyer, hvor de også har fået adgang til uddannelse, sundhed og arbejde. Danmark og andre europæiske samfund taler gerne om at løse flygtningeproblemet i nærområdet og afsøger i dag muligheden for at sende flygtninge retur. Men nu frygter flygtninge i både Tyrkiet og Libanon at de også herfra skal tvinges tilbage til Syrien, selv om der ikke er fred i landet, og at landet stadig er underlagt Bashar al-Assads diktatur, som mange af dem er flygtet fra.
Kilde: Politiken, s. 6

Grundlæggende rettigheder: Vi skal bryde glasloftet, men det skal være den bedste til teamet
I et debatindlæg i Børsen, skriver Helene Aagaard og Ewelina Reszke, stiftere, GoGetty: ”Debatten om kvoter blusser op med jævne mellemrum, og senest er den kommet på banen igen efter den nyvalgte formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyens, ønske om at opsætte kvoter for kvinder i de europæiske virksomheders bestyrelse – alt sammen med ønsket om at bryde glasloftet, opnå mere ligestilling og selvfølgelig også muliggøre, at virksomhederne kan høste glæderne af mere diversitet, hvilket forskning viser er mere end 10 procent på bundlinjen. Men så snart diskussionen om kvoter starter, kommer modargumentet altid, at man skal rekruttere på kompetencer og ikke på køn. Best (wo)man for the job, som man siger. Det betyder dog, at allerede inden vi reelt tager diskussionen om, hvorvidt vi skal indføre kvoter eller ej, har vi stillet det forkerte spørgsmål. For det handler
ikke, om hvem der er den bedste til jobbet. Det handler om, hvem, der er den bedste til teamet.”
Kilde: Børsen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: R kræver hurtig åbning for arbejdskraft fra udlandet
Jyllands-Posten skriver, at allerede inden forhandlingerne om regeringens første finanslov er gået i gang, udpeger De Radikale en afgørende betingelse, der skal være opfyldt, før partiet vil lægge stemmer til de aftaler, der venter i den nye valgperiode: Hvert år skal det gøres op, om regeringen har svækket beskæftigelsen i Danmark. Og er det tilfældet, skal der på den næste finanslov gennemføres tiltag, der som minimum får lige så mange mennesker i job. ”Ellers vil man ikke kunne få en finanslovsaftale med os,” sagde politisk leder Morten Østergaard (R) onsdag i Nyborg, hvor partiet holdt sit sommergruppemøde. Børsen skriver, at De Radikale vil have flere udlændinge til landet for at finansiere valgkampens mange velfærdsløfter. I det forståelsespapir, der danner grundlag for den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens regering, står der, at virksomheder, der har en konkret mangel på arbejdskraft på minimum faglært niveau, hurtigt og ubureaukratisk skal kunne tiltrække udlændinge. Og det er altså det, som Morten Østergaard mener, der skal laves om på i den kommende finanslov. Hvor meget, øget udenlandsk arbejdskraft konkret vil bidrage med, er dog usikkert. “Hvis erhvervslivet har ret i, at der er en efterspørgsel på 10.000 udlændinge fra ikke-EU-lande, som man gerne vil hente hertil, så er det jo et stort milliardbidrag til de offentlige budgetter,” siger Morten Østergaard.
Kilder: Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 5