Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. marts 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 15. marts

OBS!
For dem der modtager "EU i dagens aviser" pr. e-mail: Vi har pt. tekniske problemer med at få sendt oversigten ud – indtil det igen virker kan man med fordel læse den via vores App. hver morgen (på hverdage) fra kl. ca. 7: https://ec.europa.eu/denmark/news/app_da

Tophistorier

Handelskrig er en risiko – men ikke den største
Børsen og Jyllands-Posten har i dag kigget nærmere på problemerne ved den amerikanske præsidents importtold på stål og aluminium, og Jyllands-Posten bringer blandt andet et debatindlæg af Peter Lundgren, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma, Lundgreens Capital, hvor han blandt andet skriver: ” Den første tanke, som jeg har, følger den generelle overvejelse blandt investorerne, nemlig risikoen for en eskalation til en egentlig handelskrig. Men lige nu er det foruroligende, at den amerikanske Donald Trumps økonomiske toprådgiver Gary Cohn og USA's udenrigsminister Rex Tillerson er blevet fyret. Det er et klart signal om, at høgene i staben omkring Trump har vundet, og der som minimum kommer mere torden og bulder. USA's importafgift på stål tjener minimum to formål. Det er Kina, EU og Sydkorea, som USA har til hensigt at ramme. Meget sportsligt henviser USA til landets "nationale sikkerhed" som grund til importtolden.” Men også inden for landets grænser er der bekymring, for som det fremgår af Børsen i dag, så er det hele den globale vækst, som Donald Trump truer, mener direktør for amerikansk storbank. "En eskalering mod en handelskrig vil sandsynligvis have signifikante negative konsekvenser for den globale vækst, betyde stagflation og skabe vidtrækkende internationale spændinger," advarer Ebrahim Rahbari, direktør for global økonomi i amerikanske Citigroup. Men der er ikke kun modstand mod planlagte toldindførelse, den tyske topchef for Volkwagen støtter op om Trump, og ved en pressekonference stillede han dette retoriske spørgsmål om, ”Hvorfor vi i Europa opkræver en importtold på 10 procent, det gør amerikanerne ikke. Nej, tværtimod er den amerikanske biltold kun på 2,5 procent. En undtagelse er dog USA's told på 25 procent på pickup-trucks. Men de er ikke VW's bedst sælgende produkt.” Men som man kan læse i Jyllands-Posten, så er de nye regler ikke nemme at blive klog på, og EU er stadig i tvivl om procedurerne, her blot en uge før de træder i kraft.
Jyllands-Posten, s. 10, 12-13, 14; Børsen, s. 20, 21. (15.03.2018)

Prioritede historier

May udviser 23 russiske diplomater
Flere store aviser i dag har taget sagen om forholdet mellem Rusland og England op, i forbindelse med drabsforsøget på en tidligere agent og hans datter med nervegas, og i Politiken kan man læse, at Storbritannien møder støtte fra EU. ”Uanset Brexit og de hårde forhandlinger vil jeg gerne udtrykke min fulde solidaritet med premierminister Theresa May i lyset af det brutale angreb, som sandsynligvis var inspireret af Moskva,” siger formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Den russiske ambassade i London kaldte i går udvisningen af sine diplomater ”En fjendtlig handling - totalt uacceptabel, uberettiget og kortsigtet”. Berlingske og Jyllands-Posten kalder det den værste krise mellem landene siden Den Kolde Krig. Men som det fremgår af Jyllands-Posten, så er der ingen af parterne, som har travlt med at løse krisen mellem landene. Theresa May står midt i svære forhandlinger om Brexit, og angrebet har vækket støtte til landet, samtidig med at Putin står overfor valg i næste weekend, og intet styrker det interne samarbejde mere, end en fælles ydre fjende. Som BT så malende beskriver det, så ”giver Putin os en fuckfinger” ved at føre valgkamp på halvøen Krim.
Politiken, s. 2; Berlingske, s. 9; BT, s. 14-15; Jyllands-Posten, s. 13, 20. (15.03.2018)

Hvordan kan man vide, hvad der er troværdigt?
Jyllands-Posten, Politiken og Altinget kigger i dag nærmere på problemerne med falske nyheder, og i Jyllands-Posten kan man blandt andet læse, at 85 procent af europæerne anser falske nyheder som et problem, ikke mindst for demokratiet. Derfor har EU-Kommissionen bebudet et samlet udspil til kampen mod falskheden, som ventes i løbet af april. Der er nedsat en ekspertgruppe på i alt 40 personer, som består af journalister, professorer og faktatjekkere, der sammen med repræsentanter for store medievirksomheder som Sky News, Twitter, Google, Facebook og RTL, skal tage kampen op med disinformation, som gruppen mener er en bedre betegnelse end ”falske nyheder”. Jyllands-Posten og Altinget kan videre fortælle, at gruppen foreslår at en måde at bekæmpe disinformation på, er at sikre flere måder at holde journalistisk levedygtigt på, så der kan produceres kvalitetsindhold. Netop det problem bringer Politiken op, under henvisning til TV2, der ifølge avisen lægger sig i førertrøjen på det danske marked med deling af disinformation. De nævner specifikt en sag, hvor de fortæller om en familie som fik 327.656 kroner i sociale ydelser, efter de var rejst fra Danmark, hvor det senere viste sig, at det drejede sig om 90.000 kroner. De teknologiske virksomheder bakker op om nye tiltag. ”Det er en kæmpe misforståelse, at teknologivirksomhederne ikke er interesserede i diskussionen om, hvordan vi håndterer falske nyheder. Min erfaring er nu, at mange virksomheder meget gerne vil samarbejde. De er selv klar over, at de nye teknologier giver dem etiske problemstillinger, som de ikke har mandat til at løse, eller selv kan tage det moralske ansvar for,” siger Casper Klynge, der er Danmarks - og verdens - første tech-ambassadør.
Jyllands-Posten, s. 1, 8-9; Politiken, s. 2; Altinget (15.03.2018)

Det digitale indre marked

Erhvervslivet til minister: Stop misbrug af ulovlige dataoplysninger
I Berlingske kan man i dag læse, at det er halvandet år siden, EU-Domstolen erklærede masseovervågning af telefoner og internet ulovligt. Ikke desto mindre er der ikke sket nogen ændringer i den danske lovgivning, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil for syvende gang udskyde ændringer. De får nu fem af de største erhvervsorganisationer til at kræve, at misbruget stoppes. ”Høringsparterne opfordrer regeringen til hurtigst muligt at sikre, at de danske regler justeres, således at det sikres, at loggede data fra teleselskaber alene kan anvendes i sager, der vedrører grov kriminalitet og terror,” skriver organisationerne i henvendelsen.
Berlingske, s. 11. (15.03.2018)

Finansielle anliggender

Opgør med Danske Banks hvidvask er et sundhedstegn
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet fra SF, hvor hun kigger på skattesnyd. Hun skriver blandt andet: ”De seneste år har vi set en række hvidvaskningsskandaler og skattelyaftaler blive afsløret med for eksempel Panama- og Paradise Papers, LuxLeaks og så videre. Sagerne er udtryk for både systemisk og kynisk udnyttelse af de smuthuller, der findes i dansk og europæisk lovgivning. I Europa-Parlamentets Grønne Gruppe, hvor SF sidder, har vi arbejdet med at oprette et særligt skattesnydsudvalg i Parlamentet for omsider at dæmme op for det heftige skattefifleri. Også i Danmark arbejder SF hårdt på at bekæmpe skattely og hvidvask. Danske Banks involvering i først Moldova og derefter Aserbajdsjan med hjælp til hvidvaskning ligner et groft brud på EU's hvidvaskning lovgivning. Det er derfor et sundhedstegn, når nu Berlingske, jeg og mange andre interesserer os for, hvad der er foregået i Danmarks største bank og dens estiske filial hvor Putinfamilien tilsyneladende har fået god hjælp til hvidvaskning.”
Berlingske, s. 14 (15.03.2018)

Handel

Fiskeriforening: I rammer ved siden af skiven, Thulesen Dahl og Skaarup
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Niels Wichmann, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening, hvor han giver til genlyd overfor Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, som i tidligere debatindlæg har klandret pressen for ikke at være kritiske nok over for EU i forbindelse med EU´s Brexitforhandler, Michel Barniers besøg i Danmark. De skrev blandt andet: ”Men chefforhandleren fik også lige tid til at smutte til Thyborøn for at mødes med nogle fiskere om, hvordan Brexit påvirker de danske fiskere, som fisker i britisk farvand. Besøget i Thyborøn var helt sikkert tænkt som et rent mediestunt. Og strategien lykkedes til fulde. For ingen kritiske spørgsmål fra de journalister, som dækkede begivenheden,” hvor til Niels Wichmann skriver: ”Medierne udeblev. Danske fiskeres formål med at få Barnier på besøg var at holde fiskeri højt på Brexit-dagsordenen, så vi kan bibeholde vore fiskerettigheder og adgangen til britisk farvand også efter Brexit. Jeg håber, at det er ønsker, som også deles af Dansk Folkeparti. Med hensyn til mediestunt: Vi var forbavsede over, at hverken Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet eller BT var til stede. De plejer ellers nok at kunne finde vej til Thyborøn og hører vel med, hvis man skal tale om et mediestunt.”
Altinget (15.03.2018)

Institutionelle anliggender

Ny EU-vagthund for fri bevægelighed får blandet modtagelse
Problemer med arbejdskraftens frie bevægelighed har fået EU-Kommissionen til at præsentere det de kalder løsningen på EU-borgeres ret til frit at bosætte sig og arbejde i regionen. Den såkaldte Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed møder dog skepsis hos modstanderne, selvom beskæftigelseskommisæren er begejstret. "Myndigheden er svaret på de voksende bekymringer om utilstrækkelig efterlevelse af EU's regler for vandrende arbejdskraft," siger EU- kommissær Marianne Thyssen, der kalder agenturet "juvelen i det europæiske arbejdsmarkeds krone".
Altinget (15.03.2018)

Konkurrence

Briter klar til at kræve særskat af netkæmper
I Berlingske kan man i dag læse en artikel, hvor Storbritannien lægger op til at gå enegang, med indførelse af særlig beskatning af selskaber som Facebook, Google og Amazon, indtil der er kommet internationale aftaler på plads, som skal sikre at de ikke kan flytte rundt på deres indtægter, så de kun betaler skat hvor den er mindst. ”I mangel på sådan en skattereform er der behov for at overveje midlertidige tiltag såsom indtægtsbaserede skatter. Den nuværende ubalance mellem, hvor digitale virksomheder beskattes, og hvor de skaber værdi, truer med at underminere retfærdigheden, levedygtigheden og den offentlige accept af selskabsskattesystemet,” hedder det i finansministeriets oplæg.
Berlingske, s. 9 (15.03.2018)

Vindmølleforening: Ny elforsyningslov kan underminere markedsmodellen
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening, hvor han blandt andet skriver: ”Fredag har Folketinget førstebehandling af regeringens forslag til ny elforsyningslov, som regulerer driften af det danske elsystem. Langt hovedparten af forslaget er implementering af EU's lovgivning fra den tredje liberaliseringspakke. Det er fornuftige tiltag, der sigter mod at understøtte det indre marked for energi ved at ensrette vilkårene for driften af elnettene i hele Europa. Det er et langt stykke hen ad vejen både glimrende og nødvendig lovgivning. Men godt skjult i en ministerbeføjelse til udstedelse af en bekendtgørelse indeholder regeringens forslag til ny elforsyningslov et opgør med elmarkedet, som vi kender det i dag. Regeringen vil med lovforslaget pålægge ministeren at afholde udbud til sikring af systemsikkerheden. Uden kendskab til de dybere tekniske egenskaber i vores elforsyningssystem lyder det umiddelbart som et godt, markedskonformt og omkostningsbevidst initiativ fra en liberal regering. Forslaget er præcis det modsatte: Det er fordyrende, unødvendig og konkurrenceforvridende statsstøtte til de centrale danske kraftværker. Det er i strid med EU's konkurrenceregler og markedsødelæggende.”
Altinget (15.03.2018)

Migration

Ny lov slår ned på ngo´er der hjælper migranter
Migranterne til Europa har hele tiden haft det svært, men som det fremgår af Politiken, så er der ikke udsigt til, at det bliver nemmere for dem i Ungarn. Landet har skærpet tonen overfor ngo´er, som arbejder med migranter, og det udløste sidste år en sag for EU-Domstolen, indbragt af EU-Kommissionen. Men Ungarn har siddet klagen overhørig, og er nu i gang med yderligere stramninger. ”Den ungarske regering angriber systematisk retstilstanden og menneskerettighederne. Stop Soros-lovene er et forsøg på at kvæle civilsamfundet og ngo'er. Lovpakken udgør en eksistentiel trussel mod os. Den kan betyde, at ngo'er som Amnesty næppe kan fortsætte i Ungarn. Det ville være en meget alarmerende situation,” siger Demeter Aron fra Amnesty Ungarn. Samtidig kan man i et debatindlæg i samme avis, af Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, læse, at der ikke er noget at vende hjem til for Syrere, som er flygtet fra Syrien. Han skriver blandt andet: ”Vi mener, at alle tiltag for at finde politiske løsninger er velkomne, men det er vigtigt, at Astana og Sotji-initiativerne supplerer FN-sporet i stedet for at duplikere det. Problemet er mangel på fremgang ved forhandlingsbordene, blandt andet fordi situationen i Syrien hele tiden ændrer sig. Den fortsatte politiske ustabilitet i landet er også en del af årsagen til, at Danmark endnu ikke bruger danske udviklingsmidler på genopbygning. Det er jo modstridende at overveje at sende flygtninge tilbage til Syrien for at hjælpe med at genopbygge deres land, når EU fortsat ikke mener, at der er de nødvendige aftaler og garantier, der gør, at EU vil hjælpe med at genopbygge landet.”
Politiken, s. 7, 10. (15.03.2018)

Retlige anliggender

Polsk narkosmugler bringer EU på kollisionskurs med Warszawa
Berlingske bringer i dag en artikel om en polsk narkosmugler, som er blevet pågrebet i Irland. Jævnfør gældende aftaler mellem EU-medlemslandene, så burde en udlevering til retsforfølgelse i Polen være en formalitet, men nu har højesteretsdommer, Aileen Connelly bremset udleveringen, under henvisning til Polens angreb på domstolenes uafhængighed. Dommeren frygter at den polske narkosmugler ikke vil få en fair behandling. Sagen er nu bragt for EU-Domstolen, som skal tage stilling til sagen. Falder afgørelsen ud til fordel for smugleren, så vil det være en ydmygelse af den polske regering, og muligvis problematisk for EU, da de er tvunget til at skærpe kursen overfor Polen.
Berlingske, s. 12. (15.03.2018)

Udenrigspolitik

Rusland – et kedeligt valg
Jyllands-Posten bringer i dag en analyse skrevet af Peter Toft, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit, hvor han kigger på den danske eksport til Rusland. Han skriver blandt andet: ”Den danske eksport til Rusland har været faldende fra 18 mia. kr. i 2012 til 11 mia. kr. i 2017. Det skyldes primært den faldende russiske købekraft og kun i mindre grad sanktionerne, og den danske eksport er atter begyndt at pible frem som en vintergæk i den koldeste isvinter. Forholdet mellem Rusland og Vesten er ikke set mere frostsprængt siden den kolde krig. For Putin har de seneste år brugt enorme summer på igen at gøre Rusland til en dominerende global spiller med annekteringen af Krim, investeringer i alt fra krigen i Syrien over fake news til manipulering med det amerikanske præsidentvalg. Læg hertil de seneste anklager om, at Rusland har forsøgt at aflive en russisk eksspion og hans datter på britisk jord. Intet af det virker befordrende for relationen, men den gode nyhed er, at der er stor forskel på politik og handel.”
Jyllands-Posten, s. 12 (15.03.2018)

Udvidelse

EU-støtte for milliarder kan være spildt i Tyrkiet
På Altinget kan man i dag læse, at EU gennem årene 2007-2020 har afsat mere end 60 milliarder kroner til at guide Tyrkiet i retning af en fremtidig optagelse i EU, men som avisen skriver, kan store dele af de summer risikere at gå tabt. Pengene skal gå til at øge standarderne for skatteforhold, menneskerettigheder, pressefrihed og retsstatsprincipper. "Der er en række risikofaktorer ved den manglende politiske vilje, der indikerer, at den længerevarende effekt måske udebliver. Hvis det sker, kan man diskutere, om pengene er spildt," siger danske Bettina Jakobsen, der er medlem af Den Europæiske Revisionsret.
Altinget (15.03.2018)

Detaljer

Publikationsdato
15. marts 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark