Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. november 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 15. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May fik overbevist sine ministre, nu venter parlamentet
Flere aviser skriver om, at endelig blev forhandlerne fra EU og Storbritannien i denne uge enige om de tekniske detaljer i en ny skilsmisseaftale. Onsdag aften trådte premierminister Theresa May ud ad døren i Downing Street og kunne fortælle, at regeringen står bag hende. Maratonmødet med alle sine ministre var præget af langvarig og passioneret debat om aftaleudkastet, som endnu ikke er offentliggjort. Brexit-dramaet er dog langt fra slut, da det kun er en teknisk skilsmisseaftale, der skal sørge for, at briternes exit fra EU foregår regelret og uden no deal-kaos. Det skriver Information. Jyllands-Posten skriver, at lettelsen lyste ud af May, da mødet var overstået. ”Det udkast til en aftale, vi har nu, er det bedste vi kan få. Det var så op til regeringen at beslutte, om den ville støtte det. Valget var svært. Men den kollektive aftale er, at regeringen skal støtte aftaleudkastet. Det er et vigtigt skridt, der gør det muligt for os at komme fremad. Det var ikke en let beslutning, men den er i nationens interesse,” sagde hun. Resultatet af mødet blev afventet med stor spænding i Bruxelles, hvor de 27 EU-landes ambassadører blev briefet i fortrolighed om aftalen til ud på aftenen. Mødet sluttede dog, inden der var kommet afklaring fra London.

Politiken skriver, at Mays aftale med EU om en skilsmisse indeholder et kontroversielt løfte om, at Nordirland på nogle områder fortsat overholder reglerne for EU's toldunion og indre marked. Derudover har May angiveligt givet EU en forsikring om, at hvis det ikke lykkes at finde en måde, hvorpå man undgår mærkbar toldkontrol på den irske ø, så forbliver hele Storbritannien, som nødløsning, medlem af EU's toldunion. Børsen skriver, at Mays irske kompromis fører til hårde angreb fra Brexit-fløjen. “Hvis medierapporterne om EU-aftalen på nogen måde er korrekte, så leverer du ikke det Brexit, folk stemte for, og du mister i dag støtten fra mange konservative MP'ere og millioner af vælgere over hele landet,” lød det fra Brexit-forkæmperen Peter Bone under Underhusets spørgetime få timer før regeringsmødet. Jyllands-Posten skriver også, at de interne konflikter og dynamikker i det konservative parti er en stor del af årsagen til, hvordan Brexit er forløbet. Theresa May må bruge de konservatives (parti) egoisme til at forsøge at få styr på nogle af tropperne, for hvis det ender i kaos, kan det ikke udelukkes, at det ender med nyvalg og sejr til Labour. Kristeligt Dagblad skriver også, at splittelsen hos de britiske konservative nærmest er total. Begge fløje er kommet med meget kontante meldinger om, at udkastet til en Brexit-aftale er totalt uspiseligt.

I en analyse skriver Børsens korrespondent Rune Wriedt Larsen blandt andet: ”De har ikke engang set udkastet til en Brexit-aftale endnu. Alligevel har premierminister Theresa May allerede i de første, afgørende timer af de mere end 500 siders aftaleteksts levetid fået det halve kongerige og den hele Brexit-fløj på nakken. Det var ved Børsens deadline endnu usikkert, om hun oven i Brexit-fløjen og kongeriget også kunne tilføje sin egen regering - eller om det ville lykkes May at sikre støtte fra ministrene til at gå videre med aftalen. Men ser man på de første, skarpe reaktioner på kompromiset med EU, er det tydeligt, at regeringen kun er Mays første problem. Den konservative Brexit-fløjs fremmeste fortalere Jacob Rees-Mogg, Boris Johnson og David Davis gik straks til angreb og beskyldte aftalen for at være ”forræderi” mod de britiske vælgere. [...] I det splittede britiske politiske landskab er der ikke flertal for noget andet - hverken et hårdere Brexit eller et blødere, hverken no deal eller en ny folkeafstemning. Mays spinkle håb bygger på, at det er nok til at sikre, at de adskillige nødvendige afstemninger om aftalen går igennem i Parlamentet.”

Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann Jensen. Han skriver blandt andet: ”Hvordan en grænse med en blodig fortid gør det vanskeligt at nå en aftale om Brexit, og hvordan et lille teknisk spørgsmål er blevet så afgørende. [...] EU kan ikke tillade, at UK fortsat har adgang til det indre marked uden at følge de fælles regler. Det ville være konkurrenceforvridning. Men Brexit-folket tror fortsat, at de kan få deres vilje - for det har Boris Johnson & Co. fortalt dem - og derfor er der nogen, der gerne ser en hård Brexit uden aftaler. Så tror de, at EU vil bøje sig, og lade dem ’beholde kagen og spise den’, som Boris har sagt. Sådan kommer det naturligvis ikke til at gå. Men hvis den britiske regering ikke finder sine egne ben i løbet af denne uge, er tiden ved at rinde ud. For så kan en aftale ikke nå gennem de besluttende organer i tide.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Efter 19 måneders frustrerende forhandlinger er første del af en skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien på plads, og de politiske reaktioner i London viser et velkendt billede: Både tilhængere og modstandere af EU er sure. Aftalen vil reducere Storbritannien til en vasalstat, lyder dommen fra de konservative EU-modstanderes frontfigur, tidligere udenrigsminister Boris Johnson. Mens hans yngre bror, Jo Johnson, har forladt Theresa Mays regering for i stedet at kræve en ny folkeafstemning, hvor vælgerne også bliver tilbudt muligheden for at blive i EU. [...] Briterne har måttet erkende, at EU ikke er et tag-selvbord. Med goder følger forpligtelser, og man kan ikke få adgang til uhindret frihandel og på samme tid sikre sig selv konkurrencefordele ved at arbejde efter lempeligere regler end de andre. Her stødte de britiske forhandlere ind i en mur af sammenhold på kontinentet. De 27 medlemslande, som bliver i EU, kan være uenige om meget, men når de tvinges til at tage stilling til de grundlæggende vilkår for medlemskab, træder en logik tydeligt igennem: Hvis man skal forstå fordelene ved EU, skal man ikke betragte sine nationale interesser helt så snævert, som mange britiske EU-modstandere har gjort.”
Kilder: Information, s. 8; Ekstra Bladet, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14, 15; Politiken, s. 1, 4; B.T. Metro, s. 8; Børsen, s. 26, 27; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Berlingske, s. 2, 31; Altinget

Institutionelle anliggender: 70.000 danske job er på spil i opgøret om Brexit
Berlingske skriver, at Dansk Industri og Dansk Erhverv advarer om, at selv om EU og Storbritannien når til enighed om en aftale for briternes udtræden af EU, kan faren for en hård Brexit igen opstå i løbet af 2020. 70.000 job er både direkte og indirekte knyttet til den danske eksport til Storbritannien og over 90.000 arbejdspladser hos 742 danske datterselskaber i landet, der er på vej ud af EU. Derfor er det endelige udfald af Brexit-forhandlingerne meget afgørende for fremtiden for de mange arbejdspladser. ”Der er rigtig lang vej hjem. Man kan sige, at vi først kan ånde lettet op, når det britiske parlament om nogle uger har godkendt en aftale om britisk udtræden af EU. Indtil da består risikoen for et ‘no deal’-scenarie. Spændingen vil holde til midt i december. Det britiske parlament skal have nogle uger til at diskutere en aftale, og det er fair nok,” siger underdirektør Anders Ladefoged, Dansk Industri ifølge Berlingske. Berlingske skriver også, at Mærsk topchef Søren Skou trækker på skulderen af handelskrig og Brexit. Det danske rederi DFDS er hårdt ramt af Brexit, men Søren Skou nedtoner betydningen for A.P. Møller - Mærsk. ”Vi er ikke i forretning med at flytte varer mellem Storbritannien og kontinentet. Det er ca. fire procent af vores omsætning, som vil blive ramt, hvis der kommer en dårlig aftale, og i de mange lande, vi er til stede i, er der altid mindst to til tre lande, hvor det er ved at brænde ned. Jeg tror ikke, Brexit bliver det store problem for os,” sagde Søren Skou.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal blandt andet: ”Berlingske skriver 7. november, at et flertal af briterne nu ønsker at blive i EU og droppe planerne om et Brexit. Tallene tyder faktisk på, at det er de gamle engelske industridistrikter, som nu vender ryggen til Brexit og rækker en forsigtig hånd frem mod det europæiske samarbejde. På trods af, at vælgerne i mange af disse områder stemte for at forlade EU tilbage i 2016. Historien har hidtil været, at de industriansatte englændere har været stærkt EU-skeptiske. Men de nye tal tyder på, at briterne faktisk bevæger sig i retning af deres danske kollegaer. [...] Det er godt nyt, hvis vælgerne i britiske områder får øjnene op for de mange fordele ved EU-samarbejdet. Er de i tvivl, kan de bare spørge deres kollegaer på de danske industrivirksomheder.” Børsen skriver, at fiskere er nervøse i afgørenden fase af Brexit. De aner nemlig ikke, om de må fiske i britisk farvand efter Brexit. I et brev advarer samtlige af de konservatives 13 parlamentsmedlemmer fra Skotland om, at de vil stemme imod aftalen, hvis EU-fiskere fortsat får ret til adgang til britisk farvand efter den overgangsperiode, der er planlagt til at slutte december 2020. ”Vi kan ikke støtte en aftale med EU, der vil forhindre Storbritannien i uafhængigt at forhandling adgang og kvotestørrelser,” skriver de i brevet til May, som blandt andet inkluderer Mays minister for Skotland, David Mundell. I dag fanger danske fiskere cirka 30 procent af deres værdi og cirka 40 procent af deres volumen i britisk farvand.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Hykleriet blandt Brexit-tilhængerne er øget i takt med, at man overværede en fortvivlet premierminister Theresa May fejle i at opnå de exit-aftaler med EU, som briterne ønskede. Britisk erhvervsliv tager nu sine forholdsregler. [...] Den indebrændte britiske ungdom står pludselig blandt et flertal af indebrændte briter. Uden at kunne bruge det til noget. Og en særlig morale dukker dermed op. 70 procent af de 18-24-årige stemte i sin tid for at blive i EU. Men blot 64 procent af dem stemte ved valget. 90 procent af vælgerne over 65 år stemte til gengæld - og i overvejende grad for at forlade EU. Det er værd at minde hjemlig ungdom om, hvis en dansk afstemning kommer på tale: Man skal møde op, hvis man vil vinde.”

Berlingske bringer en analyse, skrevet Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: ”Britisk økonomi har lidt et knæk det seneste år med en økonomisk vækst, der er rykket fra toppen ned mod bunden af den europæiske væksttabel. EU-Kommissionen forventer en økonomisk vækst i 2019 på 1,2 procent, hvilket skal ses i forhold til en forventet vækst på 1,9 procent i euroområdet og 1,8 procent i Danmark. Det er ikke så overraskende i lyset af den usikre ramme, som den forestående Brexit skaber for britisk økonomi. [...] Den vigtige bilindustri har allerede oplevet et stor fald i produktionen. Den finansielle sektor vil givet fortsat være en global kæmpe, men må også afgive både aktiviteter og fremtidig vækst til EU-landene. Hvad end det endelige forhold til EU bliver, vil der være vindere og tabere; vinderne skal investere mere, taberne vil givet flytte en del af produktionen til fastlands- EU. [...] Jo længere usikkerheden om Brexit varer, desto mere sejlivet vil afmatningen i økonomien være.”
Kilder: Berlingske, s. 9, 10, 11; Børsen, s. 26-27; Ekstra Bladet, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Italien fastholder budget trods fare for EU-sanktioner
Efter et ministermøde siger vicepremierminister Luigi Di Maio, at den italienske regering har afvist at ændre sit udspil til et budget for landet. ”Budgettet kommer ikke til at ændre sig. Vi er overbeviste om, at vi har brug for det her budget for at få landet tilbage på benene igen,” lyder det fra Luigi Di Maio ifølge Berlingske. EU-Kommissionen havde ellers givet Italien en frist til 13. november til at komme med et ændret forslag. B.T. Metro skriver, at flere eurolande er bekymrede over Italiens beslutning om ikke at ville foretage større ændringer i sit budgetudspil. Italien sendte dog tirsdag et revideret budget til EU-Kommissionen, men det er utilstrækkeligt, lyder det fra flere lande. ”Vi vil offentliggøre vurderingen af dette reviderede budgetudspil 21. november. Det sker samtidig med vurderingen af budgetudspil fra alle lande i eurozonen,” siger EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, om Italiens budgetudspil ifølge B.T. Metro. Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: ” Kampen mellem den italienske regering og EU-Kommissionen er blevet skærpet. Tirsdag aften sendte regeringen budgetbolden tilbage til Bruxelles og holdt fast i sit oprindelige budgetmål om et underskud på de offentlige finanser på 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2019. Det er præcis det tal, som EU-Kommissionen blankt afviste i oktober. Eneste indrømmelse var et løfte om øgede privatiseringer i de kommende år for at nedbringe gælden, der i år forventes at holde sig på 131 procent af BNP. [...] Den italienske regering ønsker at aktivere ekstraordinære omstændigheder, der giver mere budgetfleksibilitet, men det er tvivlsomt, om EU-Kommissionen ser budgetforslaget på samme måde. Italien kan få nogle goodwillpoint for de mange immigranter, der er kommet til, men selve budgettet lægger ikke op til reformer, der styrker Italiens vækstevne. [...] Der vil blive holdt godt øje med italienske nøgletal i de kommende måneder - og alle tegn på svaghed vil blive brugt mod den italienske regering.”

Børsen skriver, at der er bred enighed blandt iagttagere om, at Italien er på vej mod enorme EU-bøder. “Vi venter, at EU-Kommissionen meget hurtigt, og måske allerede i december, vil indlede proceduren om uforholdsmæssigt store underskud,” vurderer Aila Mihr, analytiker i Danske Bank. Cheføkonom Christian Schulz fra den amerikanske storbank Citi afviser den italienske regerings løfter til EU-Kommissionen om, at den betydelige offentlige gæld kan nedbringes hurtigere end planlagt ved at øge antallet af privatiseringer næste år. “Betydelige privatiseringsindtægter er ikke sandsynlige - der er simpelthen ikke tilstrækkeligt mange aktiver, der i øjeblikket er klar til salg,” siger Christian Schulz. Chefanalytiker i britiske bank Barclays, Fabio Fois, mener, at markedsfrygten for en alvorlig konfrontation mellem EU-Kommissionen og regeringen i Rom i høj grad vil afhænge af sprogbruget i Italien. “Jeg tror, at den italienske regering vil forsøge at finde en meget fin balance i retorikken. På den ene side vil man ikke skræmme markederne for meget med en direkte konfrontation. På den anden side vil man gerne have det til at se ud som åbenlys modstand, fordi det vil blive belønnet af vælgerne inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019,” siger Fabio Fois ifølge Børsen.
Kilder: Berlingske, s. 14, 21; B.T. Metro, s. 25; Børsen, s. 28

Migration: FN-pagt splitter blå blok
Der er splid blandt de borgerlige partier omkring en FN-pagt om, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. ”Erklæringen stiller spørgsmål ved, om regeringen overhovedet ønsker en stram udlændingepolitik. Danmark bør ikke skrive under,” siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) ifølge Jyllands-Posten. FN-pagten indeholder en hensigt om blandt andet ligestilling af rettigheder for flygtninge og migranter, at eliminere fremmedfjendske demonstrationer og undgå offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter, samt en lettere migranthjemsendelse. Det var et næsten enigt FN som i juli gav håndslag på pagten, men nu er der slinger i valsen, da Ungarn startede med at melde fra og nu har Ungarn fået følgeskab af flere EU-lande. Mandag appellerede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i en tale i Berlin til, at EU-landene står sammen: ”Hvis et, to eller tre lande forlader FN's migrationspagt, kan vi som EU ikke forsvare vores egne interesser,” siger han ifølge Jyllands-Posten. Det er planen, at Danmark skal skrive under i næste måned, men nu advarer regeringspartiers ordførere: ”Jeg synes, det er en dårlig aftale, og vi skal have nogle klare forbehold, hvis vi skal underskrive den. Der er behov for en debat om denne erklæring,” siger Naser Khader (K) ifølge Berlingske og fortsætter: ”Hvis Inger Støjberg underskriver aftalen, kolliderer dette med regeringens stramme udlændingepolitik.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 6; Berlingske, s. 6

Klima: Parlament vil begrænse lastbilers CO2-udledning
Flere aviser skriver, at et snævert flertal onsdag stemte for højere miljøkrav til lastbiler. I 2025 skal CO2-udslippet være reduceret med 20 procent, mens målet for 2030 er 35 procent. Europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) er tilfreds med resultatet. ”Parlamentet sender et krav om, at vi skal være rigtig ambitiøse i forhold til, at lastbiler også skal bidrage til at reducere vores CO2-udslip. Nu er det op til medlemslandene at støtte målet,” siger hun ifølge Jyllands-Posten og B.T. Metro. Altinget skriver, at ifølge Europa-Parlamentet er tunge køretøjer som busser og lastbiler ansvarlige for omkring en fjerdedel af CO2-udledningen fra vejtransporten. Der var 373 der stemte for i parlamentet mod 285, som stemte imod. Videre forhandlinger starter nu med både kommissionen og rådet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 10; B.T. Metro, s. 6; Altinget

Finansielle anliggender: Hård EU-kritik af dansk finanstilsyn
En af konklusionerne i udkastet til en længe ventet EU-rapport fremlagt af undersøgerne fra Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg er, at Finanstilsynet har svigtet sine opgaver. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. “EU-Parlamentet mener, at disse mangler (at banken ikke har haft de fornødne antihvidvask-foranstaltninger, red.) viser en komplet mangel på ansvarlighed hos både banken og de nationale myndigheder,” skrives der i udkastet ifølge Børsen. Det var onsdag på et pressemøde i Strasbourg, at udkastet blev fremlagt af undersøgerne fra parlamentets særlige skatteudvalg. “Vi vil naturligvis læse udkastet til rapport, men vi har ikke været inddraget i arbejdet på nogen måde og har derfor heller ikke haft mulighed for at forklare vores handlinger overfor parlamentskomitéen,” udtaler Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, i en mail ifølge Børsen. Den danske europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) er en af undersøgerne, og han understreger, at Danske Bank-sagen kun er ét eksempel og der derfor er er behov for opstramning over hele Europa. ”Vi ser et stort efterslæb i Europa, når det kommer til at bekæmpe skatte- og økonomisk kriminalitet,” siger europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) ifølge Jyllands-Posten. I Børsen siger Jeppe Kofod: “Vi skal have en centraliseret EU-koordination af informationer, så man faktisk ringer til en alarmcentral i EU, når man opdager noget svindel i sit medlemsland.” Efter den Danske Banks hvidvaskskandale har EU-Kommissionen fremlagt flere nye tiltag mod hvidvask, blandt andet at give den europæiske bankmyndighed EBA flere muskler til at efterforske sager.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 18, 24

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Forventningerne til vores nye strategi er store i en urolig verden mod nye fjender
Berlingske bringer en analyse af Berlingskes sikkerhedskorrespondent, Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ”Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), udenrigminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har fået en bunden opgave af regeringen - at udarbejde en ambitiøs plan for Danmarks rolle i verden de kommende to år under indtryk af, at de vestlige demokratier er under stærkt pres fra ydre og indre fjender. Ingen, der har talt med disse tre ministre og i øvrigt med repræsentanter fra regeringen og i Folketinget det seneste års tid, er i tvivl om, at de vestlige lande står over for alvorlige udfordringer ud over de almindelige hovedspor - Rusland, Arktis, klima, Brexit og lignende, som altid er en del af handlingsplanerne. Det, der nu er på spil, er intet mindre end de vestlige demokratiers »overlevelse« forstået på den måde, at det, der binder de vestlige demokratier sammen - en række multilaterale institutioner og det regelbaserede samfund - er under stærk beskydning. Ikke alene fra autoritære styrer som Tyrkiet og Rusland, men også fra den amerikanske præsident, Donald Trump, selv om USA fortsat er en nær allieret og formentligt også vil være det i fremtiden. [...] Regeringen har i den seneste tid talt meget om EU-samarbejdet, og hvordan man kan styrke dette. Ud over en styrkelse af det politiske samarbejde i EU, er der en klar mangel i forhold til Danmarks deltagelse i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde, som bliver mere og mere vigtigt, fordi der konstant rejses tvivl om, hvad USA vil i NATO.”
Kilde: Berlingske, s. 10

Institutionelle anliggender: Danmark og EU bør anerkende Palæstina som stat
Berlingske bringer en kommentar af Mahmoud Mohammad Mansour, formand for Palestinian Youth, Vejle og hovedbestyrelsesmedlem i Radikal Ungdom. Han skriver blandt andet: ”Det internationale samfund betragtede palæstinensernes anerkendelse af to stats-løsningen som et skridt tættere på fred - alligevel anerkender hverken EU, USA eller Danmark Palæstina som stat. Hvorfor gør Danmark ikke noget meningsfuldt og anerkender Palæstina som stat for at fremme fred og frihed for begge parter? [...] Danmark bliver nødt til at have ben i næsen og gå forrest i kampen for, at EU anerkender Palæstina som stat - ligesom Sverige - og bidrage til realiseringen af den efterspurgte fred. Danmark bliver nødt til at være udenrigspolitisk uafhængig af både USA og EU på dette område og inspirere andre vestlige lande til at følge trop. Danmark bliver generelt nødt til at lytte til sit moralske kompas og insistere på fred, frihed og folkeretten.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Sundhed: Kræftrisiko ved farligt stof kendt i årevis
Beskæftigelsesministeriet er i disse dage ved at placere ansvaret for, hvorfor det tog flere måneder at bringe oplysningen om en forøget kræftrisiko ved stoffet krom-6 frem. Sagens dokumenter viser, at oplysningen har været kendt i flere år. Det skriver Berlingske. EU-Kommissionens videnskabelige komité SCOEL (The Scientific Committee on Occupational Exposure Limits) udgav i maj 2017 en udførlig rapport om risikoen ved krom-6, og heri fremgår det tydeligt, at eksempelvis den danske grænseværdi vil afføde netop 200 lungekræfttilfælde ud af 10.000 eksponerede personer. ”Det er et officielt dokument, som blev stillet til rådighed for embedsmænd i alle EUs medlemslande. Så Beskæftigelsesministeriet eller Arbejdstilsynet i Danmark bør være i besiddelse af det,” siger Tony Musu, som er seniorforsker ved den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver til Berlingske, at han tager sagen om krom-6 meget alvorligt: ”Jeg er alt for sent blevet informeret om, at der kan være et behov for at stramme de danske grænseværdier for krom-6. Det er meget vigtige oplysninger, og derfor har jeg allerede beklaget sagen over for Folketinget.”
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Retlige anliggender: Blot rettidig omhu
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth MF, EU-ordfører (DF), som blandt andet skriver: ”Ekstra Bladet har i sin leder i går af uransagelige årsager set sig sur på DF's forslag om et loft for antallet af sommerhuse, der kan købes af udlændinge. Med Justitsministeriets lemfældige dispensationspraksis, hvor antallet af tilladelser er mere end tredoblet på syv år, risikerer sommerhusreglen at blive undergravet. EU-domstolen har, når det kommer til nationale særregler, lagt vægt på, at kontinuiteten i loven er fastholdt. Men med en dispensationspraksis, hvor der gives tre gange så mange tilsagn som afslag, risikerer vi, at EU-domstolen underkender reglen. I Folketinget ønsker alene Liberal Alliance at afskaffe sommerhusreglen. Det er der en grund til. Sommerhusreglen var forudsætningen for Danmarks indmeldelse i EU, fordi Folketinget allerede dengang var bekymret for, at danske sommerhuse ville blive opkøbt af tyskere. [...] Blev sommerhussalget givet frit, ville prisstigningerne være enorme. Den udvikling ønsker vi ikke. Som SF-folketingsmedlemmet Jens Maigaard sagde ved Folketingets behandling af tiltrædelsesaftalen med EF i 1972, går vi ind for 'dansk jord på danske hænder'. Hvad man foretager sig i andre lande, blander vi os ikke i.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 20

Sikkerhedspolitik: Europæiske kanoner
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Trumps tirade af Twitter-udbrud mod Macron kom, efter at den franske præsident havde bragt en ægte europæisk hær på tale. Den bagvedliggende logik synes at være den samme, som den Angela Merkel præsenterede i et øltelt sidste år: Europa kan forsvarsmæssigt ikke længere bare forlade sig på USA. Det blev straks dementeret, at Macrons europæiske hær skulle rette sig mod USA. Den skal være et supplement til NATO. Men Macron hældte salt i Trumps sår, da han krævede, at europæerne skulle investerer i europæiske - og ikke amerikanske - våben. [...] Det næste skred i de europæiske forestillinger om fremtidens sikkerhedspolitik fandt sted senere tirsdag, forårsaget af Angela Merkel i en ellers visions- og blodfattig forsvarstale for et EU under nationalistisk pres både inde- og udefra. Efter et års pinagtig tavshed over for Macrons europæiske reformplaner kom Merkel her endelig med ét substantielt svar: opbakning til ideen om en europæisk hær uden forbehold. [...] Med Macrons og Merkels krav lever vi i et Europa, hvor sikkerhedspolitikken på trods af tidsånden kan fremtvinge en yderligere europæisk integration. Hvad der hidtil har lignet et luftkastel, er således blevet til en politisk prøveballon, som drives opad af den globale sikkerhedspolitiske udvikling, NATO's udvikling - og Trumps tweets. Det kommer Europa til at beskæftige sig indgående med. De danske forsvarsforbehold betyder ikke, at danskerne har mindre at tale om. Tværtimod.”
Kilde: Information, s. 20

Udenrigspolitik: Verden flytter sig for at tilpasse sig Donald Trump
Jyllands-Posten bringer en kommentar af kommentator fra The Washington Post, David Ignatius. Han skriver blandt andet: ”Allierede og venner er nødt til at tage med i betragtning, at USA er et andet land, end de troede. [...] Begivenhederne i Paris i weekenden viste på dramatisk vis, at ‘alt andet lige’ ikke er nogen sikker antagelse. Verden flytter sig for at tilpasse sig den virkelighed, at Donald Trump er præsident i USA. [...] Den franske præsident, Emmanuel Macron, gav udtryk for den virkelighed i weekenden. Til en fransk radiostation sagde han i forbindelse med 100-årsdagen for Første Verdenskrigs afslutning, at der er brug for en ‘ægte europæisk hær’ på et tidspunkt, da USAer en knap så pålidelig allieret. »Vi bliver nødt til at beskytte os selv i henseende til Kina, Ruslandog endog USA,« sagde Macron. [...] Trump vakte rystelser i Nato-alliancen fra den første dag, han tiltrådte præsidentembedet, ved at rejse tvivl om, hvorvidt USA fortsat ville være parat til at betale for andre landes forsvar. Europæerne forsøgte at være forsonligt stemte i et år, men de lader til at have forstået budskabet. USA er ikke en fuldt ud pålidelig beskytter længere. Europæerne bliver virkelig nødt til at tage et større ansvar for deres forsvar - og være mindre afhængige af et USA-ledet Nato. Det, som Trump har gjort, er hen i vejret efter min mening, men det er just det, som han ønskede. [...] USA løb ind i et politisk problem i 2016 ved at vælge en person, der tydeligvis ikke var forberedt på at være præsident. Størstedelen af verden håber, at USA genvinder balancen, men indtil da må den overveje at træffe andre foranstaltninger.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Interne anliggender: Dansk tøven koster Gazprom mindst trekvart milliard kroner
Danmark har endnu ikke givet tilladelse til tysk-russisk gasledning. Det russisk kontrollerede selskab Nord Stream 2 har nu tal på tabene, som er vurderet til at koste mindst 750 millioner kroner ekstra i budgettet. Det skriver Politiken. ”Det er klart, at vi ikke kan hekse. Der bliver forsinkelser, og det kommer til at koste et trecifret millionbeløb (i euro, red.). Sådan er realiteterne, vi taler måske om tre måneders forsinkelse, men det er dog ikke meget for et projekt som dette med en seks år lang anlægsfase,” forklarer selskabets øverste talsmand, Ulrich Lissek. Danmark vil gerne have EU til at overtage ansvaret, samtidig med at man venter på en russisk-ukrainsk aftale om fortsat russisk brug af de ukrainske transitrørledninger. ”Det er et klart amerikansk ønske, at Danmark siger nej, og der har været rigtig mange amerikanske besøg i København med fokus på det emne. USA har et problem med den alternative rute vest og nord om Bornholm, fordi Danmark ikke bare kan sige nej i dansk økonomisk zone, men det er et klart ønske fra USA,” siger lektor Trine Villumsen Berling fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Kilde: Politiken, s. 9

Grundlæggende rettigheder: Pinlig tavshed om fængslede folkevalgte
Politiken bringer et debatindlæg af Magni Arge, Pelle Dragsted, Eva Flyvholm, henholdsvis færøsk medlem af Folketinget, tjóðveldi, demokratiordfører, Enhedslisten, Udenrigsordfører, Enhedslisten. De skriver blandt andet: ”Vi er netop vendt hjem fra et besøg hos en række af de fængslede. [...] Det var en surrealistisk oplevelse at gense vores kollegaer ikke på deres kontorer i parlamentet og regeringsbygningerne, men bag pigtråd, sikkerhedskontroller og høje fængselsmure. At skulle opleve det i et af EU's kernelande er svært at fatte. I den danske og internationale debat er der mange myter om situationen for de fængslede catalanske ledere. Vi møder ofte argumentet, at folkeafstemningen jo var i strid med grundloven, og at man derfor må forvente, at der rejses sigtelse mod ministrene, der gennemførte den. Men det er en misforståelse. For man kan ifølge spansk lov slet ikke fængsles for at bryde grundloven. [...] Det må derfor undre, at der ikke har rejst sig en international protestbølge mod fængslingerne og sigtelserne. Det er trods alt første gang i nyere europæisk historie, at folkevalgte politikere sidder fængslet. [...] Men når menneskerettigheder og politiske rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed åbenlyst krænkes, når folkevalgte og ngo-ledere fængsles, så er der ikke tale om interne anliggender. Så er det et anliggende for os alle. For hvis Spanien kan slippe af sted med at fængsle folkevalgte politiske modstandere og civilsamfundsledere uden protester fra EU og medlemslandene, så kan andre regeringer med autokratiske tilbøjeligheder få inspiration til at behandle deres politiske modstandere på samme vis.”
Kilde: Politiken, s. 8

Det digitale indre marked: YouTube-direktør kritiserer EU-lov
På Googles Creator Blog kritiserer direktøren for YouTube, Susan Wojcicki, EU's nye ophavsretslov og specifikt artikel 13, som holder YouTube ansvarlig for enhver form for ophavsretskonflikt. Hun skriver ifølge Politiken, at man gør et enormt stykke arbejde for at betale rettighedshaverne og det seneste år har man betalt 6 milliarder kroner tilbage til musikere i Europa alene. Men den økonomi er nu truet og hun anmoder politikerne om at finde en ny løsning.
Kilde: Politiken, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ahlers lancerer handlingsplan: Vil øge EU-hjemtag med bedre ansøgninger
En ny formuleret handlingsplan fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal sikre, at Danmark får endnu mere ud af EU's rammeprogrammer for forskning og innovation. "Når vores forskere og virksomheder har succes med at tiltrække finansiering fra EU til deres projekter, skaber det dansk forskning og innovation af højeste internationale kvalitet. Vi får nye internationale netværk, der giver adgang til den allernyeste viden og nye markeder," skriver Tommy Ahlers i en pressemeddelelse ifølge Altinget og fortsætter: "Med planen søsætter vi en række konkrete rådgivningsaktiviteter og analyser. Planen skal sikre, at vi får et godt hjemtag i Horizon 2020, og at vi som lille land også i fremtiden kan begå os europæisk i konkurrencen med de store lande, når det gælder forskning, talent og innovative idéer."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: 3F efter filippinersag: Tid til et dansk transportpoliti
Efter balladen med vognmandsvirksomheden Kurt Beier og de filippinske ansatte, der levede i Padborg under slumlignende forhold efterlyser 3F offensive politiske tiltag på såvel nationalt som på europæisk plan for at undgå lignende sager i fremtiden. "På sigt bør man se på, om ikke vi kan få en tilsvarende myndighedskontrol på det her område, som den man har syd for vores grænser. Det er jo en branche, hvor der bliver snydt med alt, hvad der kan snydes med," siger Jan Villadsen. Han mener, at regeringen skal presse på for at få løst problemet på EU-niveau. I 3F's forslag er hovedtanken, at når en vognmandsvirksomhed fra et land står for transporter mellem to andre EU-lande, så skal det ske på de vilkår, som gælder i det land, hvor varerne afleveres. Ifølge 3F vil det kunne overføre udstationeringsdirektivets principper til transportsektoren på en praktisk anvendelige måde og samtidig sikre, at det er det enkelte medlemslands vilkår, som gælder ved cabotagekørsel.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
15. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark