Torsdag den 16. april

Tophistorier

EU-ledere vil koordinere åbning: "Gode naboer taler sammen"
EU-lederne Ursula von der Leyen og Charles Michel advarer om, at manglende koordination mellem EU-landene i genåbningsfasen kan føre til "negative effekter for alle medlemslande" og skabe "politisk friktion." Det skriver Børsen. Onsdag fremlagde de to ledere for henholdsvis EU-Kommissionen og Ministerrådet et fælles bud på en køreplan for genåbning af de europæiske samfund. De anmoder om en "gradvis" og "forsigtig" fælles tilgang og anerkender, at nogle lande er hårdere ramte end andre. "Selvom der ikke er en one-size-fits-all tilgang, så bør medlemslandene som minimum give hinanden og EU-Kommissionen besked, før de reducerer deres tiltag, og bør også tage andres synspunkter i betragtning," lyder det blandt andet i køreplanen. Italien, Frankrig og flere andre lande har forlænget deres restriktioner, mens lande som Danmark og Østrig har taget fat på en gradvis genåbning. Von der Leyen har nævnt risikoen for, at et land genåbner butikkerne, hvorefter borgere i en grænseegn kan forsøge at krydse grænsen, hvis deres butikker er lukkede. Charles Michel har indkaldt EU's stats- og regeringschefer til et videotopmøde i næste uge. Børsen skriver, at han her vil starte en debat om strategien for genopretning, blandt andet om at "reparere" og styrke det indre marked og om en stor investeringsplan med EU's kommende 7-årige budget som et nøgleelement. Ifølge Von der Leyen er der allerede sendt omkring 3000 milliarder euro ud i økonomien via centralbanken ECB, investeringsbanken EIB, Kommissionen og medlemslandene, men hun tilføjer, at der er behov for mere.
Børsen, side 16-17 (16.04.2020)

EU-strid: Obligationer får nyt navn, men de splitter stadig
Et nyt EU-budget bliver EU's næste økonomiske træk efter coronakrisen. De omdiskuterede euro-obligationer, som skiller EU fra syd til nord, var elefanten i rummet, da EU's finansministre i eurogruppen inden påske holdt møde for at finde et fælles økonomisk svar på coronakrisen. Selvom de fylder meget lidt i den lange resolution, EU-Parlamentet behandler i dag og stemmer om fredag, er de fortsat med. Nu har de i stedet fået det mindre forpligtigende navn recoverybonds, og det understreges, at de kun skal dække solidarisk for fremtidig gældsstiftelse, ikke for gammel gæld. Det har dog ikke gjort dem mere spiselige for modstanderne, skriver Politiken. Formålet med euro-obligationerne er, at eurolandene i fællesskab skal kunne låne og så sende pengene til de lande, der har behov for dem. Det betyder, at det er EU, der øger sin gæld, og ikke landet, der modtager pengene. Det er dog ikke alle, der er lige positive overfor forslaget. "Jeg mener, at vi kan hjælpe landene i Sydeuropa på mange måder, og vi skal gøre det. Men tiden er ikke til at introducere nye redskaber, men derimod bruge dem vi har til at holde hånden under virksomhederne og arbejdspladserne," siger socialdemokraten Christel Schaldemose og erkender, at de danske og nordiske partifæller er i mindretal. Torsdag begynder debatten i parlamentet, og her vil man kunne se, hvor langt parlamentet er klar til at gå, når det handler om fælles hæftelse. I februar havde EU-landenes stats- og regeringschefer et enkelt topmøde, hvor de diskuterede EU's budgetramme for de kommende syv år, den såkaldte MMF. De forlod hinanden uenige. Meningen var, at de skulle have kæmpet sig frem til en enighed her i april, men så kom coronakrisen. EU-Kommissionen har nu spillet et revideret budget ind i kampen for at løse den økonomiske krise, der er kommet i kølvandet på coronakrisen. "Det næste EU-budget skal være det europæiske svar på coronakrisen," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun præsenterede planerne for et Europa, der skal genopstå. Hun nævnte hverken euro- eller genrejsningsobligationer, men budgettet.
Politiken, s. 6 (16.04.2020)

Prioritede historier

EU's rolle i genopbygningen efter corona splitter Folketingets partier
EU-Kommissionens formanden, Ursula von der Leyen, sagde onsdag på et pressemøde, at EU og ikke mindst EU's budget spiller en helt afgørende rolle, når Europas økonomier skal genopbygges efter corona-krisen. Ifølge von der Leyen er budgettets hovedopgave "at få det indre marked op at køre, forhindre en fragmentering på markedet, styrke den økonomiske modstandsdygtighed og skabe investeringer i digitale og grønne teknologier". Altinget skriver, at det ikke er umuligt, at Kommissionens reviderede forslag til Unionens budget for 2021-2027 er vokset i størrelse, hvilket som udgangspunkt ikke er noget, regeringspartiet i Danmark ser som en god idé. EU-budgettets størrelse er ikke det eneste, der medfører uenigheder i Folketinget. Man er ligeledes uenige om, hvor stor en rolle, Unionen skal spille i genopbygningen af medlemslandenes økonomier. "Vi ved ikke, om det nødvendigvis er mere EU, der er løsningen," siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen. De Radikale og Venstre ser til gengæld EU som midtpunkt i den kommende fase. "Efter den nuværende brandslukning bliver der et genopbygningsarbejde, og der skal EU selvfølgelig spille en central rolle," siger EU-ordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen. Ursula von der Leyen ønsker en koordineret indsats for genåbning. EU-Kommissionen har stillet tre kriterier for genåbning op, herunder at genåbningen skal baseres på videnskab med sundhed som omdrejningspunkt. For det andet at det skal koordineres mellem medlemslandene, så man undgår negative effekter af andre landes tilgang. For det tredje at det skal foregå med respekt og solidaritet medlemslandene imellem. Heller ikke her er regeringspartiet helt enige med von der Leyen. "EU kan facilitere noget, men grundlæggende er det landenes nationale ret at bestemme, hvornår og hvordan man åbner, uagtet hvad de gør andre steder," siger Lars Aslan Rasmussen. På pressemødet gjorde von der Leyen det klart, at det ikke var en invitation til at begynde at åbne landene. EU-Kommissionen anbefaler blandt andet ikke, at landene lukker op, inden de har et stabilt og faldende antal indlæggelser, ligesom der skal være tilstrækkeligt med kapacitet på hospitalerne, samt mulighed for at teste potentielt smittede i et stort antal.
Altinget (16.04.2020)

Topfolk deler ikke Vestagers frygt for kinesiske opkøb
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har opfordret europæiske lande til at overtage aktieposter i selskaber for at forhindre, at de bliver købt af kinesiske konkurrenter. Fra top-erhvervsfolk lyder det nu, at hvis staten begynder at overtage dele af corona-pressede danske virksomheder, medfører det store udfordringer, og det bør kun være noget, politikerne kaster sig ud i med stor forsigtighed. Det skriver Jyllands-Posten. Jens Moberg, bestyrelsesformand i Grundfos og medlem af bestyrelsen i kapitalfonden Axcel, påpeger, at hvis staten går ind som medejer i en virksomhed, skal politikere både være klar til at tage en direkte, økonomisk risiko og samtidig forholde sig til at være en god ejer. Hverken Jens Moberg eller Sten Scheibye, tidligere mangeårig topchef i Coloplast og bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden og i dag rådgiver for Novo Holdings, er særligt bekymrede for at få kinesere med i ejerkredsen for danske eller europæiske virksomheder. "De fleste erhvervsfolk vil ikke se på nationalitet, for det spiller ikke en afgørende rolle på kapitalmarkedet," siger Sten Scheibye blandt andet. Vurderingen fra DI og Dansk Erhverv er, at staten kan være en vigtig allieret, hvis hårdt coronapressede danske virksomheder kommer under angreb fra opkøbslystne, kinesiske konkurrenter. "Måske ser vi spøgelser ved højlys dag. Kineserne er selv pressede. Men på den anden side kommer de hurtigt ovenpå, og jeg kan se, at mange af mine indsigtsfulde europæiske kolleger er nervøse for, at kineserne bliver mere aktive i Europa og laver guldrandede investeringer. Samfundsøkonomisk ville det være ubærligt," siger Peter Thagesen, underdirektør i DI. For tiden er en af EU-Kommissionens hovedprioriteter, ifølge Margrethe Vestager, at undgå, at europæiske virksomheder i pengenød bliver helt eller delvist slugt af konkurrenter fra andre dele af verden.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (16.04.2020)

Bekymret minister: Tiden er til at stå sammen, ikke til at evaluere
Politiken og B.T. skriver, at præsident Trump natten til onsdag meddelte, at WHO har fejlet i sin basale opgave, og at USA's økonomiske bidrag til organisationen derfor indstilles. Trump har flere gange kritiseret WHO's håndtering af coronasituationen. Ifølge Trump burde WHO have betegnet virusset som en pandemi tidligere. Han mener desuden, at WHO har taget Kinas side og fremmet Kinas "misinformation" om virusset. Det har ifølge Trump medført et større udbrud end nødvendigt. Politiken skriver, at udviklingsminister Rasmus Prehn nu opfordrer alle - også USA - til at bakke op om arbejdet i WHO. Prehn mener, det er muligt, at der på et senere tidspunkt venter en diskussion om, hvordan WHO har håndteret udbruddet af coronavirus, men at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at tage den diskussion. USA's indstilling af bidraget vil i første omgang ske i omkring 60-90 dage, hvor administrationen blandt andet vil undersøge, hvordan WHO har brugt pengene under coronakrisen. Rasmus Prehn vurderer, at det vil få betydelige konsekvenser, hvis USA trækker støtten mere permanent. Flere partier opfordrer nu til at øge støtten til WHO. "Aldrig har vi haft mere brug for et stærkere WHO og hvis der er bekymringer for kinesisk dominans, så er svaret jo ikke at skrue ned for vestens støtte, men tværtimod at skrue op, sådan så man får mere indflydelse på, hvad der foregår", siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (RV). Udenrigsminister Jeppe Kofod bakker ligeledes op om at styrke den fælles indsats.
Politiken, s. 4; B.T., s. 7 (16.04.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Ministerrådet godkender EU's vejpakke
Et flertal i ministerrådet godkendte den 7. april EU's vejpakke, der lover begrænset cabotagekørsel og bedre forhold for chauffører. Før vejpakken kan omskrives til lov venter andenbehandling i Parlamentet. Vejpakken har været undervejs længe. Tilbage i maj 2017 præsenterede Kommissionen sit første forslag. Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen blev i december sidste år enige om en ny europæisk vejpakke efter intense forhandlinger. Herefter blev pakken formelt godkendt i Kommissionen og nu også i Ministerrådet. En række medlemslande havde ellers forsøgt at sætte en stopper for de formelle godkendelser af EU's vejpakke på grund af coronakrisen. Transportministrene fra Bulgarien, Letland, Cypern, Malta, Litauen, Polen, Rumænien og Ungarn havde i et fællesbrev opfordret EU-Kommissionen til at ændre pakken. Det lykkedes ikke.
Altinget (16.04.2020)

Institutionelle anliggender

Pernille Weiss: Jeg er som dansker flov over regeringen og Mette Frederiksen
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet (EPP), blandt andet: ”I ugen op til Skærtorsdag fremlagde Det Europæiske Folkeparti (EPP) sit politiske udspil på covid-19, som jeg selv er kommet med flere indspil til. [...] Nu håber vi så snart at se de andre partigruppers indspil, så Europa-Parlamentet kan genoptage vores vigtige opgave som europæernes stemme og medlovgiver af de løsninger, der så hårdt er brug for, for at få EU godt igennem krisen og tilbage på sporet af den ellers største udfordring: den grønne omstilling. Når det kommer til det konkrete indhold af EPP’s coronaplan, vil jeg gerne fremhæve følgende: Det indre marked skal for alt i verden holdes i gang. [...] Derudover slår EPP og jeg også et hårdt slag for at EU’s kommende nye industriplan kommer til at prioritere life-science-industrien langt højere, end det udkast Kommissionen kom med, før covid-19-smitten for alvor eksploderede. [... ] Sidst vil jeg nævne, at vi har navngivet udspillet ”Solidaritetspagten mod Corona”. For vi mener netop, at EU - som nationalstaternes Europa - skal stå sammen i krisen og løfte i flok. Og vi kan sagtens skrue op for europæiske initiativer uden at afgive mere suverænitet til EU. Vi skal have et stærkt - men snævert - EU-spor side om side med stærke og koordinerede nationale indsatser. Denne inter-govermentale tilgang pålægger stats- og regeringslederne at vise endnu bedre lederskab og samarbejde i Europa med EU-Kommissionen som sin tætte allierede. [...] Derfor er jeg som dansker flov over, at regeringen og Mette Frederiksen alt for langsomt har rakt ud til især Italien."
Altinget (16.04.2020)

Peter Nedergaard EUs død
I Groft Sagt i Berlingske skriver professor Peter Nedergaard blandt andet: "Ligesom det sker for tiden, er EU mange gange tidligere erklæret død. Da Frankrig boykottede Ministerrådet i 1960erne og førte "den tomme stols politik". [...] Da Danmark (og næsten også Frankrig) stemte nej til Maastricht-traktaten i 1990erne. Da EUs forfatnings-traktat blev mødt af nej'er ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland i 2000erne. [...] Hver gang spåedes EU død. EU var i respirator. EU var skindød. Sagen er blot, at EU hidtil hver gang er gået fra krise til krise - fremad!"
Berlingske, s. 32 (16.04.2020)

Klima

Else bruger sin Carte d'Or-beholder igen og igen. Det er grøn hverdagsaktivisme
I et debatindlæg i Information skriver etnolog Katrine Weber blandt andet: "I 2050 skal Europa være det første CO2-neutrale kontinent. En målsætning, som forudsætter en fuld omstilling til cirkulær økonomi. Det fastslår EU-Kommissionen, som for nylig præsenterede sin cirkulære handlingsplan. [...] I sin cirkulære handlingsplan lægger EU-Kommissionen vægt på, at "forbrugerens" udgangspunkt for at kunne agere bæredygtigt i hverdagen skal styrkes. Mange steder er man i gang med arbejdet, men alt for mange steder glemmer man at interessere sig for hverdagsmennesket. [...] Jeg mener, at vi bør bevæge os væk fra den herskende forståelse af mennesker som 'forbrugere' og 'slutbrugere' og i stedet forsøge at nærme os de genbrugende, omsorgsfulde og affaldssorterende hverdagsmennesker. Vi skal lære af hverdagens eksperter i cirkulær økonomi og interessere os for ressourcernes liv i hverdagen."
Information, s. 14-15 (16.04.2020)

Grøn genstart er sundt for klima og økonomi
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF), blandt andet: "I denne ulykkelige tid er det interessant at se, hvad man kan udrette, når politikere tager bestik af situationen og handler derefter. Lad os bruge samme metode til at løse andre og nok så alarmerende trusler: klima- og biodiversitetskriserne. Vi har nu en unik mulighed for at tage fat på en grøn genstart: Når flyselskaber beder om hjælp, skal vi betinge den af at fremskynde udvikling af bæredygtigt brændstof og betale skat ligesom alle andre transportformer. I stedet for at støtte bilproducenter kan vi placere offentlige ordrer på elbiler. Offentlige investeringer skal være grønne: Klimarenoveringer af bygninger, ladestandere til elbiler, udbygning af elnettet, styrkelse af den kollektive trafik og meget mere. [...] Europa skal modarbejde en økonomisk krise med grønne tiltag. Sådan kan vi genopbygge et bedre, mere modstandsdygtig og grønt Europa."
Jyllands-Posten, s. 23 (16.04.2020)

Jakob Zeuthen: Styrk den cirkulære handlingsplan allerede i 2020
Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vores samfundsøkonomi og grønne ambitioner er hårdt presset af covid-19-krisen. Økonomer, forskere, politikere og erhvervsorganisationer var før krisen rørende enige om, at Danmark, EU og resten af verden ville høste store økonomiske fordele ved en effektivisering af vores ressourceforbrug. [...] Regeringen bør derfor styrke den danske cirkulære handlingsplan med langt flere økonomiske midler og nye målrettede initiativer. [...] Det er også værd at notere sig, at EU-Kommissionen allerede har meldt ud, at covid-19 ikke ændrer på "Green Deal"-ambitionerne – køreplanen for cirkulær økonomi (CEAP 2) forbliver usvækket. EU vil et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der leverer varer fremstillet af genanvendte råmaterialer og drevet frem af bæredygtigt indkøb og forbrug. Fokus er også SMV'er. Det er rigtigt set af Kommissionen at gøre cirkulær økonomi til et grundlag for grøn vækst og omstilling. [...] Det er derfor en bunden opgave for regeringen at sikre, at en konkurrencedygtig dansk handlingsplan for cirkulær økonomi kobles til at indfri målsætninger og initiativer i CEAP 2. Omtrent 60 procent af omsætningen for vores virksomheder sker via EU's indre marked, så vores konkurrenceevne er betinget af de rammevilkår og efterspørgsel, der dikteres på EU's indre marked."
Altinget (16.04.2020)

Sundhed

EU vil samle penge ind til coronavaccine
Ifølge EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen er en vaccine afgørende for at bekæmpe coronapandemien. EU vil derfor holde en onlinekonference den 4. maj for at samle penge ind til udviklingen af en vaccine mod covid-19. Konferencen vil afholdes i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det skriver Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, side 15 (16.04.2020)

Udenrigspolitik

Politisk korrekthed må ikke få os til at tie om kristenforfølgelser
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) og udviklingsordfører Daniel Toft Jakobsen (S) skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Vi vil i den danske regering ikke acceptere nogen form for ekstremisme, hvor mennesker vil tvinge deres egen overbevisning ned over andre med vold og magt. Vi vil fremme tros- og religionsfrihed for alle. [...] Vores første spor er fortsat at fremme tanke- og religionsfrihed gennem mobilisering af det internationale samfund. Vi skal have flere andre lande og flere ngo'er med. Vi mobiliserer sammen med 25 andre ligesindede lande i den internationale kontaktgruppe for religions og trosfrihed. Det hjælper os til en mere effektiv indsats i FN, men også til især at presse på for at få EU til at gøre mere. Vi har foreløbigt opnået at få sat artikel 18 på dagsordenen i forhandlingerne om EUs kommende finansiering af bistand til udviklingslandene de næste syv år."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (16.04.2020)

Verdenshandlen må ikke ende som Det Vilde Vesten
Berlingske bringer et debatindlæg skrevet af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han skriver blandt andet: "Vi står midt i, hvad der tegner til at blive den største økonomiske tilbagegang siden 1930erne. [...] Tilsammen er EU-landene verdens største og mest attraktive marked. [...] Vi må gentænke, hvad der er kritisk infrastruktur i Europa - og vi må handle derefter. Når jeg - per videokonference - mødes med mine EU-handelsministerkolleger i dag, har jeg et enkelt, men vigtigt budskab: Lad os sørge for, at vores lande ikke kommer til at stå i samme situation igen. Vi skal, sammen i EU, tage ansvar for, at verden ikke udvikler sig til det handelsmæssige Vilde Vesten, som vi har set under coronakrisen. Hvor lande tvinges til at udkæmpe handelskrige i miniature-format over adgang til værnemidler. [...] Derfor mener jeg, at vi i EU har en forpligtelse til at sætte os i spidsen for en anden vej. En retfærdig vej. [... ] Konkret har jeg drøftet med både handelskommissær Hogan og min nederlandske kollega, hvordan vi fælles i EU kan videreudvikle en hollandsk idé om en global aftale i WTO om fair handel med essentielle sundhedsprodukter i krisesituationer - såsom netop nu. [...] Derfor er det afgørende, at vi får WTO tilbage som en samlende faktor og upartisk mægler i handelspolitiske konflikter. Det kræver en massiv international indsats. Den kan - og bør - vi gå foran med og levere i fællesskab i EU. Så vi kan reformere WTO og holde Kina og USA med ombord."
Berlingske, s. 30 (16.04.2020)