Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. august 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 16. august

Tophistorier

EU's stat- og regeringschefer må række Theresa May en lillefinger
Torsdag og fredag genoptages Brexit-forhandlingerne oven på sommerferien, men forhandlingerne går nu ind i en ny og anderledes fase, skriver Information i en analyse. Den sidste slutspurt i forhandlingerne, som skal afsluttes sidst i oktober, vil bære præg af, at EU's nationale stats- og regeringschefer på de indre linjer skubber EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barniers “dur ikke”-kurs lidt til siden, for at sikre sig, at en aftale kommer i hus. Theresa May er under hårdt pres fra Brexit-fløjen i hendes parti, der har trukket flere røde linjer: At de vil ud af EU's indre marked, ud af toldunionen og ud af EU-Domstolens retsområde. I analysen står der blandt andet: “Selv om EU's stats- og regeringschefer langt fra behøver at danse efter Theresa Mays pibe, gør de dog alligevel klogt i at holde sig de politiske mål og de store geopolitiske spørgsmål for øje her i den sidste fase af Brexit-forhandlinger. Det kan de ikke forvente, at EU-Kommissionen eller Michel Barnier gør af egen kraft. Selv om de selvfølgelig skal sørge for at holde sammen på EU som første prioritet, må de også tænke europæisk og globalt ud over EU's og det indre markeds grænser.” Børsen bringer en kronik skrevet af Malte Kjems, kommunikationschef i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “Det indre marked bliver ofte fremhævet som en af EU-samarbejdets største succeshistorier. Ifølge en analyse udarbejdet for Erhvervsstyrelsen i 2017 er op mod 578.000 danske arbejdspladser da også knyttet direkte til eksporten af varer og services til EU's indre marked. […] Desværre synes politikerne besynderligt defensive i debatten, og kampen om arbejdskraften er blevet endnu hårdere som følge af det økonomiske opsving, der lige nu præger de europæiske økonomier med faldende arbejdsløshed til følge. Tilstrømningen af polske arbejdere er den laveste siden 2013, og tilgangen er også faldet fra en række andre EU-lande. Derfor er det positivt, at danskerne tilsyneladende - trods den ofte negative politiske debat - holder fast i de store fordele ved EU's indre marked og den frie bevægelighed. Måske skulle politikerne lytte lidt til befolkningen?” Jyllands-Posten bringer en risikokommentar skrevet af Peter Lundgren, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, som blandt andet skriver: “Oprindeligt var der efter Brexit-afstemningen en frygt for en signifikant svækkelse af Storbritanniens økonomi, men tilbagegangen udeblev. Nu følger så finansmarkedets frygt for en såkaldt hård Brexit, eller hvad nogle kalder en no deal - den risiko har nogle delvist ukendte konsekvenser, som i sig selv er svære at prissætte, men den største udfordring er ganske enkelt at fastslå omfanget af en udtrædelse af EU uden aftale og de deraf følgende risici.”
Information, s. 9; Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 12 (16.08.2018)

Prioritede historier

Italiens populister bruger brotragedie til opgør med landets tidligere ledere
Tirsdagens brokollaps i Italien, hvor 38 blev dræbt, udnyttes af politikerne til at fremme deres politiske mærkesager og det politiske system anklages for at være handlingslammet. Det skriver Information, Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken. Regeringspartierne mener, at det både er EU og privatiseringer, som har skylden for dødsfaldene. Matteo Salvini, den kontroversielle vicepremierminister, indenrigsminister og desuden leder af det højrenationale parti Lega, har udtrykt, at det er EU's skrappe budgetregler, der forhindrer, at Italien kan foretage de nødvendige investeringer i landets skoler, hospitaler og veje. “Vi må spørge os selv, om det at overholde EU's budgetregler er vigtigere end italienernes sikkerhed. Det er helt klart ikke tilfældet,” sagde Salvini ifølge Politiken.
Information, s. 8-9; Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10-11; Berlingske, s. 10 (16.08.2018)

Institutionelle anliggender

Europas dominans er en afsluttet parentes i historien
Kristeligt Dagblad bringer et interview med historiker Uffe Østergaard, som er forfatter til bogen "Hvorhen Europa?", der udkommer i dag. "Udfordringen for populisterne bliver at formulere en EU-politik, som ikke blot handler om at sætte deres eget land forrest. Det er fristende at sige, at de ikke har en chance, men jeg er ikke så sikker. For der er noget at slås om i dag, og man kunne godt forestille sig, at de kunne gå sammen om et Fort Europa, som koncentrerer sig om stærke og velbevogtede ydre grænser. Det har de legitimiteten til fra vælgerne. Derudover vil EU blive reformeret via et mudret kompromis til en løs koalition af nationalstater," siger Uffe Østergaard og fortsætter: "Man kan sige, at Europa har fået respit i 60 år. Dets tabte indflydelse har været flere år undervejs, men Brexit er det endegyldige farvel til et indflydelsesrigt Europa. Men selvom EU globalt set er blevet svagt, er det stadig en kæmpestor økonomi og samtidig et af de mest eftertragtede steder i verden. Det er ganske enkelt sympatiske samfund at leve i, fordi der har fundet en civilisering og en demokratisering sted, som ikke findes ret mange andre steder."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (16.08.2018)

Klima

EU øger Danmarks suverænitet på klima- og miljøområdet
Information bringer en kronik skrevet af Malte Kjems, som er kommunikationschef for Tænketanken EUROPA. Han skriver blandet andet: “Hvis Danmark stod uden for EU og bare vedtog vores egne klima- og miljøregler, ville vi - på grund af udfordringernes grænseoverskridende karakter - have mindre indflydelse på fremtiden, end vi får gennem EU. […] Antallet af EU-retsakter er steget kraftigt på miljøområdet de seneste 25 år. Det skyldes især udrulningen af det indre marked, som har medført en lang række miljøstandarder for produktion og varer. Når varer frit kan bevæge sig rundt i EU, skal der være en sikkerhed for, hvordan varerne er produceret, og hvad de indeholder, så forbrugerne kan føle sig sikre, når de handler. […] EU-systemet er en effektiv håndhæver, fordi samarbejdet også binder landene juridisk. Det var eksempelvis EU-Domstolen, som i april stoppede Polens omfattende fældning af træer i en af Europas sidste urskove, Białowieża-skoven.”
Information, s. 14-15 (16.08.2018)

Europæisk investeringsbank giver kæmpe lån til elkabel i Nordsøen
Tidligere på ugen meddelte den Europæiske Investeringsfond EIB, at de vil støtte Nordlink-projektet med yderligere et lån på 100 millioner euro. "Vi har brug for fremsynede investeringer i moderne infrastruktur mellem lande, som kan integrere vedvarende energi i nettet. Det er vigtigt for vores energisikkerhed og for vores klimaindsat. Denne kombination af vedvarende energiproduktion - sol og vind i Tyskland og vandkraft i Norge - understøtter vores engagement i at bringe ren energi til millioner af mennesker," siger EU's kommissær for energiunionen, Maros Sefcovic, i en pressemeddelelse ifølge Altinget. Nyheden får dog en mere afkølet modtagelse hos Dansk Energi og vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge, fortæller, at EU-Kommissionen har fået øjnene op for problemet - og den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, er gået ind i den dansk-tyske sag - men at der stadig ofte er mere fokus på at bygge nyt til yderligere kapacitet frem for at løse de eksisterende flaskehalsproblemer. "Der er allerede meget kapacitet, som ikke bliver brugt. Vi er interesserede i at få bygget den nødvendige infrastruktur til transport af strøm, så det kan flyde frit mellem landene, men der måtte gerne være mere fokus på at få udnyttet det, som er i forvejen," siger Anders Stouge. Altinget skriver også, at Energinet er gået i dialog med de danske energimyndigheder om muligheden for at ansøge EU-Kommissionen om en midlertidig strategisk reserve. Den vil sikre effekttilstrækkeligheden, hvis der opstår særligt kritiske situationer, hvor udbud af strøm og forbrugernes efterspørgsel ikke kan mødes.
Altinget (16.08.2018)

Konkurrence

De multinationale udnytter vores svaghed
Politiken bringer Signatur skrevet af Michael Seidelin, hvor han blandt andet skriver: “Dommen mod Monsanto er en advarsel til de multinationale selskaber, som EU og svage regeringer indtil nu har givet frit spil. […] Montesantos lobbyister har gennem en intensiv og kostbar indsats, som regeringen først alt for sent blev opmærksom på, formået at forsinke - og muligvis stoppe - lovgivning, som skal udfase Roundup ved udgangen af 2020 og ikke i 2022, som et flertal i EU's Ministerråd besluttede i november sidste år. […] Et ofte citeret eksempel er EU-kommissær Margrethe Vestagers møde med Apples administrerende direktør, Tim Cook, i januar 2016. Emnet var Apples kreative skattefiduser, som EU-Kommissionen ville gøre op, hvilket Tim Cook tog meget ilde op. Ifølge tidsskriftet Wires referat nærmest truede Tim Cook den danske EU-kommissær, og “han belærte hende om den korrekte fremgangsmåde i forhold til selskabsskatter”. Eksemplet ikke enestående. Fødevaremonopolerne har for eksempel stor indflydelse på national og EU-lovgivning, når det gælder miljø og fødevaresikkerhed, hvilket er en af mange forklaringer på mængden af sukker, salt og tilsætningsstoffer i mange af deres produkter, og it-giganterne tager selv beslutninger om begrænsninger eller ej på det indhold, de tillader på deres nettjenester. I mange år har EU-Kommissionen - og medlemslandene - set passivt til, at Irland ud over landets dumpingpolitik på selskabsskatter har givet ulovlig statsstøtte til Apple og nægtet at indkræve skatter. Margrethe Vestager har indbragt Irland for EU-Domstolen i flere sager, og “the tax-lady”, som præsident Trump kalder den danske kommissær, giver også andre multinationale selskaber og de lande, som af svaghed og hensynet til kortsigtede gevinster lægger sig ned for dem, kamp til stregen. Miljøminister Nicolas Hulot bør være glad. De multinationales selskabers dominans er ikke en naturlov. Staterne og deres folkevalgte regeringer, demokratiet, skal altid være stærkere end dem.”
Politiken, s. 9 (16.08.2018)

Retlige anliggender

EU sender ultimatum til Polen for at stoppe tvangspensionering af dommere
Altinget skriver, at EU-Kommissionen nu skruer op for presset på den polske regering i kølvandet på en ny, kontroversiel lov, der står til at sende 27 af 72 af landets højesteretsdommere på tidlig pension. "EU-Kommissionen fastholder stadig, at den polske lov om højesteret er uforenelig med EU-retten, da den underminerer princippet om retsvæsenets uafhængighed, herunder princippet om dommeres uafsættelighed," skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Den polske højesteret har selv sendt en række spørgsmål om de nye reglers lovlighed til EU-Domstolen og i mellemtiden har den suspenderet den nye lov, mens den afventer EU-Domstolens tolkning.
Altinget (16.08.2018)

En sommer med mærkværdige bøder
Jyllands-Posten bringer en klumme skrevet af Thomas Klausen, advokat og stifter af Advokatfirmaet Thomas Klausen. Han skriver blandt andet: “EU-Kommissionen mener, at Google i relation til mobilstyresystemet har overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og har takseret dette til et absurd bødebeløb på cirka 32 milliarder kroner. Bøden kommer ret præcist et år efter, at kommissionen gav Google en bøde på 18 milliarder kroner (det virkede som mange penge dengang) i en anden sag. Begge sager vil forventeligt køre som ankesager mange år endnu, men bødestørrelserne synes at være alt for høje, selv hvis Google rent faktisk har overtrådt reglerne, hvilket ikke bør anses for sikkert. For det andet offentliggjorde EU-Kommissionen også i juli bøder på i alt cirka 800 millioner kroner til elektronikvirksomheder i fire forskellige sager for overtrædelse af forbuddet mod bindende videresalgspriser. Dette er bemærkelsesværdigt af særligt to årsager. For det første er det første gang siden 2003, at kommissionen giver bøde for bindende videresalgspriser - den lange pause skyldes, at disse sager primært håndteres af nationale konkurrencemyndigheder. For det andet er sagerne opstået i sammenhæng med kommissionens generelle undersøgelse af onlinehandel.”
Jyllands-Posten, s. 13 (16.08.2018)

Udenrigspolitik

Hvad gør Europa, hvis Tyrkiet falder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af researcher Michael Købke. Han skriver blandt andet: “Alt sammen brænde på bålet i et land med en stigende befolkning og regionale og politiske udfordringer til op over begge ører. Tyrkiet skylder penge væk til banker langs Middelhavet på EU-siden, og de europæiske markeder falder som følge heraf. Men det er slet ikke det vigtige i det, der foregår her. Det vigtige er både det konkrete og det principielle. EU har med et presset Tyskland i spidsen lavet aftaler med Erdogan om, at Tyrkiet stopper den massemigration, som var på vej mod Europa fra Mellemøsten og Lilleasien. Holdbarheden af det politiske og organisatoriske system i Tyrkiet er vitalt for at sikre de europæiske landes ydre grænser og dermed også de europæiske landes indre grænser. […] Der må komme et punkt, hvor lederne i EU's medlemslande ganske enkelt ikke længere kan acceptere at blive holdt som gidsler af skruppelløse diktatorer som garant for en falsk sikkerhed.” Derudover skriver Jyllands-Posten, at tyrkiske forbrugere rammes med indskrænkninger i brugen af kreditkort, mens varer fra USA rammes med importtold på op til 140 procent. De finansielle markeder er i venteposition i øjeblikket for at se, hvordan USA vil reagere på Tyrkiets beslutning om at ramme amerikanske varer. “Uroen i Tyrkiet repræsenterer ikke nogen større udfordring for eurolandene eller EU. Et fald i eksporten til Tyrkiet på 20 procent vil kun ramme den økonomiske vækst i eurolandene med 0,1 procent. Spanske, italienske og franske bankers eksponering til Tyrkiet vil kunne udvikle sig til et systemisk problem for euroland, men det er svært at se det skabe en strammere kreditsituation i de tre lande,” siger Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 10-11, 21 (16.08.2018)

Detaljer

Publikationsdato
16. august 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark