Torsdag den 16. december

Tophistorier

EUs grønne plan kræver en hel del god vilje og 7.500 milliarder kroner
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen endelig har sat et prisskilt på den historisk grønne omstilling, unionen står over for. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterede i Strasbourg lidt mere af Green Deal, den historiske grønne omstilling, der skal sikre at EU er klimaneutralt i 2050, og at man allerede i 2030 har halveret sin udledning af CO2. Kommissionen anslår, at omstillingen vil koste en billion euro, eller hvad der svarer til 7.500 milliarder kroner. Pengene til Green Deal skal findes flere steder mellem eksempelvis offentlige og private partnerskaber. Derudover forventes det, at pensionskasser skal hjælpe med at løfte store dele af byrden. Kommissionens forslag, der blandt andet blev præsenteret for Europa-Parlamentet i Strasbourg af hollandske Frans Timmermanns, kommissionens klimakommissær, satte også et beløb på arbejdet med at understøtte de lande, der er længst bagefter i den grønne omstilling. Flere medlemslande fra Central- og Østeuropa, navnlig Polen, baserer fortsat størstedelen af sin energiproduktion på kul og står således over for massive investeringer, såfremt man skal være klimaneutral om 30 år. Allerede nu bruges der mange midler i EU på den grønne omstilling, men EU-Kommissionen anslår, at der vil blive behov for at finde knap 2.000 milliarder kroner ekstra om året. Dermed bliver den grønne omstilling, som ventet, en central del af den igangværende forhandling mellem medlemsstaterne om det syvårige budget, som skal forhandles på plads de kommende måneder. Danmark har sammen med lande som Østrig, Sverige, Holland og senest Tyskland erklæret sig modstandere af et større budget.
Ved topmødet kort før jul diskuterede EU's regeringschefer rammerne for det syvårige budget, kendt som MFF, og statsminister Mette Frederiksen (S) afviste dengang, at man ikke skulle belønnes for at gøre ”det rigtige.”

Generelt er der dog en bred opbakning i Europa-Parlamentet, men også et ønske om yderligere ambitioner på klimaets vegne. Det skriver Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad som oplyser, at 482 medlemmer stemte for en betænkning om Den Europæiske Grønne Aftale. 136 stemte imod. Ekstra Bladet skriver, at det danske parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) oplyser at tallene generelt er positive og hun mener, at det store flertal sender et signal om, at ”vi er klar til at hjælpe EU-Kommissionen med at få lavet denne grønne omstilling, og det har den brug for.” Schaldemose kategoriserer afstemningen som en mellemregning og siger: ”Det er først, når vi får hardcore lovgivning, at det begynder at binde. Det her er stadig ønsketænkning og visioner. Det er også vigtigt. Men jeg vil gerne i gang med det hardcore.”

Informations leder skriver i dag ligeledes om Green Deal og kalder det en kærkommen grøn billion: ”Hev Ursula lige 7.500.000.000.000 kroner op af lommen dér? Nej. Det gjorde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen absolut ikke, da hun tirsdag præsenterede sin Green Deal, der i 2020'erne skal danne grundlaget for det, som hun old school-futuristisk har døbt »den europæiske månelanding«: Altså en reduktion af vores CO2udslip med 50 pct. i 2030, så vi har en chance for at gøre Europa CO2-neutralt i 2050. En mission, som kræver en kovending i store dele af vores fossilt baserede industri, transport, boliger og landbrug. Og en mission, der ifølge von der Leyen altså mindst kræver en billion euro eller 7,5 billioner kr. de næste ti år. 7,5 billioner kroner lyder som noget fra en anden galakse. Det er det ikke. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at det to- eller tredobbelte beløb kan blive nødvendigt for at opnå klimamålene i løbet af 2020'erne. Og til sammenligning ligger de 28 EU-landes BNP på ca. 16 billioner euro for et enkelt år. Intentionen er fantastisk. Men desværre er von der Leyens billion indtil videre et pænt tal med relativt lidt substans. […] Von der Leyens billioner kan deles op i tre grove dele: I midler fra EU-budgettet. I investeringer, som den Europæiske Investeringsbank (EIB) vil garantere for. Og i midler fra en fond, som især skal hjælpe kulplagede regioner ud af deres afhængighed af den beskidte energi. Hovedparten af pengene vil EU-Kommissionen finde i EU-budgettet ved at øremærke en fjerdedel af midlerne til »grønne projekter«. […] Den anden store del af von der Leyens billioner skal udløses af investeringer: Med garanti i EU-budgettet giver Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kreditter til firmaer med grønne projekter - også risikable kreditter, som almindelige banker næppe ville gå med til. […] Den tredje afgørende luns er en »fair omstillingsfond« på 100 mia. euro frem til 2027, som især skal hjælpe økonomisk svage kulregioner. Det gælder ikke mindst i Østeuropa og især i Polen, der har stillet sig stejlest på bagbenene i forhold til EU's klimaplaner. Men også i Tyskland, som i absolutte tal har Europas største forbrug af kulkraft, har det medført debat. Tyskland arbejder nemlig på udfasningen. I årevis har Polen derimod kørt videre med den billige kulkraft for nu at bruge afhængigheden som pressionsmiddel for at få ekstra midler fra rige EU-lande som Tyskland, lyder en typisk tysk bebrejdelse. Også her er der altså rigeligt stof til europæisk ballade. Og dog er udspillet taktisk klogt, for det øger EU-Kommissionens pres på medlemslandene her midt i forhandlingerne om de gigantiske EU-budgetter 2021-2027. Om von der Leyens Green Deal nogensinde bliver flyveklar, vil først vise sig i efterårets slutspurt om budgettet.”
Berlingske, s. 12; Information, s. 20; Ekstra Bladet, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.01.2020)

Prioritede historier

Nu bliver Brexit virkelighed
73 britiske medlemmer forlader den 31. januar EU-parlamentet, men det første farvel for de 73 EU-politikere bliver torsdag i Strasbourg. De har endnu et par uger i Bruxelles, inden det er endeligt farvel. Første februar er briterne ude af EU. Det skriver Politiken. 57-årige Theresa Griffin fra Labour, der bor i Liverpool er en af dem og hun føler, at hun står ved en klippeskrænt. Hun sidder i S&D-gruppen og er engageret i vedvarende energi, blandt andet som formand for et EU-energinetværk og ville have haft en markant rolle at spille i EU's klimaplan, Green Deal, som skal gøre Europa klimaneutralt i 2050. ”Vi er lige midt i en stor grøn omstilling, og så efter 1. februar: ingenting. Det er udfordrende, for nu at sige det mildt”, fortæller Theresa Griffin, som er imod Brexit og længe kæmpede for en ny folkeafstemning. Venstres Morten Løkkegaard oplyser til Politiken at stemningen i EU-Parlamentet for tiden er en anden. ”Mere trykket,” siger han. Løkkegaard sidder i den liberale Renew Europe, hvor 17 britiske medlemmer stopper, og hvor der kommer seks nye fra andre EU-lande ind. Det er højere EU-matematik, som skal sikre, at styrkeforholdene mellem de politiske partier er intakte efter Brexit. ”På længere sigt er det godt, at briterne går, for nu kommer de til at vise, hvordan det er at melde sig ud af EU. Det kunne være interessant for et land som Danmark. Men på kort sigt er det noget bøvl, for det er den store gut i skolegården, der har passet på os mod Macron og Merkel, der nu skifter skole. Og vi står tilbage uden vores store ven,” siger DF's Peter Kofoed. Både Kofoed og hans partifælle Morten Messerschmidt mener, at Danmark på et tidspunkt bør have en EU-folkestemning, hvis det kommer til at gå godt for briterne uden for EU. Børsen skriver at også markedet forventer et rentedyk efter den 31. januar. Bank of England har holdt renten i ro i 2019, men flere analytikere spår at efter næste rentemøde den 30. januar, og efter en stribe dårlige nøgletal og et halvt år med stagnation i britisk økonomi forventes det, at centralbankchef Mark Carney om to uger vil annoncere den første britiske rentelettelse siden august 2016. Selvom det ligger fast, at Storbritannien forlader EU den 31. januar, dagen efter Bank of England-mødet, understreger Danske Bank og Nykredit, at der vil ligge en tung Brexit-usikkerhed over britisk økonomi i 2020. Der er stadig ikke klarhed over, hvordan de fremtidige handelsforhold mellem Storbritannien og EU vil være efter 2020. “Første halvår vil være præget af maksimal usikkerhed, for der vil ikke være ret meget, der kommer på plads om en ny handelsaftale,” siger chefstrateg Klaus Dalsgaard fra Nykredit. Samme vurdering har Danske Bank: “Der er stadig en fundamental usikkerhed for virksomhederne. Fra et økonomisk perspektiv er alt det, vi frygtede omkring et no deal-brexit, bare flyttet længere ud i fremtiden,” siger Mikael Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
Politiken, s. 6; Børsen, s. 23 (16.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Aftale mod social dumping ophøjer ikke overenskomster til lov
Altinget skriver at dagen efter, at Europa-Kommissionen fremlagde sine tanker om en ny europæisk mindstelønsordning, landede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) onsdag en bred aftale, der skal sikre, at alle chauffører aflønnes efter danske vilkår, når de kører lastbil i Danmark. Så sent som i midten af december landede EU-institutionerne en ny vejpakke, der skal gøre op med social dumping på vejene. Ifølge beskæftigelsesministeren er der dog ikke en sammenhæng mellem de mange aftaler og verserende forhandlinger: "Nej, det synes jeg ikke, der er. Jeg kan godt forstå, at man kan stille spørgsmålet, men jeg synes, at der er en meget stor væsensforskel. Vi går jo ikke ind og lovgiver om, hvad lønnen skal være," svarede han på Altingets spørgsmål om sammenhængen mellem den nye aftale om lønværn på transportområdet og det igangværende arbejde med vejpakken og mindsteløn i EU. Jens Arnholtz, der er lektor ved Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) mener ligesom Hummelgaard ikke, at debatten om europæisk mindsteløn kan kobles med onsdagens aftale i Beskæftigelsesministeriet. Den nye aftale mod social dumping i transportsektoren skal blandt andet sikre, at udenlandske chauffører følger EU's regler for såkaldt cabotagekørsel, når de kører i Danmark. Det sker med et nyt krav om, at de udenlandske vognmænd skal registrere deres chauffører, når de kører cabotagekørsel i Danmark.
Altinget (16.01.2020)

Med et katalog af forslag vil S-parlamentariker vise, at en europæisk mindsteløn ikke virker
Altinget skriver at Socialdemokratiets nyvalgte europaparlamentariker Marianne Vind siden september har brygget på en række forslag som er endt ud med i alt 14 forslag. Alle forslagene har til hensigt til at forbedre forholdene for de lavtlønnede europæiske arbejdere. Det er den selvsamme gruppe, som EU-Kommissionens Ursula von der Leyen havde i tankerne, da hun satte sin beskæftigelseskommissær i gang med at udforme et forslag om en europæisk mindsteløn. "Jeg har taget fat i de her forslag for at vise, at alle de problemer, vi indtil nu har talt om i debatten om det europæiske arbejdsmarked, de bliver altså ikke løst med, at vi får en lovbestemt mindsteløn," fortæller Marianne Vind. Efterhånden er der ingen tvivl om, at der en bred modstand mod en europæisk mindsteløn i Danmark, hvor både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne frygter, at forslaget vil tvinge Danmark til at indføre et lovbestemt lønniveau. Ifølge Marianne Vind vil en europæisk mindsteløn ikke løse flertallet af de udfordringer lavtlønnede europæere oplever: "I takt med, at jeg graver mere i det, desto mere desperat bliver jeg over at se, at planen om en lovbestemt mindsteløn på tværs i EU slet ikke løser de store fattigdomsproblemer, som vi har i Europa," siger Marianne Vind som præsenterer sit arbejde alle de steder, hun kan komme til det i Europa-Parlamentet.
Altinget (16.01.2020)

V: Minister nøler med opgørelse over SU til udlændinge
Jyllands-Posten skriver, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen endnu ikke har forsynet Folketinget med tal for SU-udgifterne til europæiske studerende i 2018, hvilket hun ellers er forpligtet til. Venstre kritiserer ministeren for at hun endnu ikke har leveret opgørelsen og de anklager hende i værste fald for, at hun bevidst tilbageholder oplysningerne. “Det er på alle måder utilfredsstillede, at hun ikke lever op til det, som er aftalt. Den årlige opgørelse er Folketingets måde at kunne følge med i udviklingen på et vigtigt område,” siger uddannelsesordfører Ulla Tørnæs, Venstre. Siden en EU-dom i 2013 slog fast, at borgere fra EU-lande samt blandt andre Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med de danske studerende, såfremt de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studiet, så er antallet af de udenlandske studerende, som får SU i Danmark eksploderet. Politikerne forudså, at udgifterne kunne løbe løbsk da den daværende regering samt de blå partier indgik et bredt forlig, der blandt andet indførte et for de samlede SU-udgifter til udlændinge på 437 millioner kroner årligt. Det loft blev i 2017 overskredet med 46 millioner kroner. Om den stigning fortsætter er uklart, da opgørelsen for 2018 endnu ikke foreligger.
Jyllands-Posten, s. 4 (16.01.2020)

Institutionelle anliggender

Det skal du holde øje med i EU i 2020
Journalist på Altinget Emma Qvirin Holst skriver om, hvad hun mener, at man skal holde øje med i EU i 2020. Emma Qvirin oplyser, at EU i det kommende år står foran flere afgørende klippeskrænter og vanskelige forhandlinger. Qvirin nævner at en af de allervigtigste ting i år er EU-budgettet. EU's medlemslande skal inden årets udgang i fællesskab have lavet rammerne for EU's budget for 2021 til 2027. Brexit er også et emne som vil have stor betydning for EU i det kommende år ifølge Emma Qvirin Holst. Briterne står til at forlade EU-samarbejdet 31. januar, og derefter begynder den såkaldte overgangsperiode, som løber frem til årets sidste dag. Efter planen skal briterne og EU inden året er omme nå til enighed om, hvordan relationen mellem de to parter skal være fremadrettet på blandt andet handelsområdet. Både den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og den nye formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har også klare ambitioner om at levere grønne resultater i løbet af deres tid i formandsstolen. Klimaområdet vil derfor også fylde meget på dagsordenen. EU-Kommissionen lægger op til, at EU's nuværende 2030-klimamål i løbet af sommeren skal opdateres. Hvis det står til Kommissionen, skal det løftes fra nuværende 40 procent til et mål om mindst 50 - sigtende mod 55 - procent reduktion af CO2-udledning i 2030.
Altinget (16.01.2020)

Europas nye værdikamp
Jyllands-Posten leder skriver i dagens avis: ”Det vil være historieløst at påstå, at et nyt jerntæppe så småt er ved at sænke sig ned gennem Europa. Dertil er historiens skygger for lange, og de aktuelle stridsspørgsmål mellem EU og Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn trods alt ikke tungtvejende nok. Men alligevel: Hvad der foregår i disse fire centraleuropæiske lande på vigtige områder som pressefrihed og justitsvæsen, er alt andet end betryggende. Den store eufori fra først kommunismens sammenbrud og siden optagelsen i EU i 2002 er for længst fordampet. De fire såkaldte Visegrád-lande går i stigende grad deres egne veje i forhold til resten af EU-fællesskabet, og det virker ikke, som om erindringen om de mange forbandede år under diktaturets vilkårlighed tynger unødigt. Forleden demonstrerede tusinder af jurister, dommere og almindelige borgere i flere polske byer i protest mod den højrenationale regeringsplaner om at indskrænke dommerstandens uafhængighed. Der er lagt op til at gøre det strafbart for dommere at ytre sig kritisk om de retsreformer, der blev påbegyndt i 2015, og som i sig selv kritiseres for at skulle trimme retsvæsenet på regeringspartiet PiS' betingelser. EU anser offensiven for at være i modstrid med unionens grundlæggende værdier og har derfor igangsat en sag om traktatbrud mod Polen. […] Det nye og trods alt opmuntrende er, at der i dag faktisk er en debat om disse misforhold. Tusinder går på gaden i Polen for et demokratisk retsvæsen, og modige redaktører og journalister går op imod totalitære tendenser på medieområdet. Det er en afgørende forskel til det mørke midt på dagen, som forfatteren Arthur Koestler kaldte det kommunistiske diktatur. EU skal understøtte disse modige oppositionskræfter og naturligvis også udnytte de formelle muligheder, som EU-traktaten åbner for, om end man altid kan diskutere den politiske nytteværdi. Vil det gavne eller svække en Viktor Orbán på hjemmefronten, hvis EU åbner en sag om traktatbrud mod ham?”
Jyllands-Posten, s. 22 (16.01.2020)

Kamp om Dannebrog i Europa-Parlamentet
Jyllands-Posten skriver, at Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, har fået Parlamentets betjente til at fjerne medlemmernes nationale bordflag, som især de EU-skeptiske og fortalere for nationalstaterne, havde for vane at sætte op. En talsmand for Europa-Parlamentet oplyser, at grunden til at flagene er fjernet, er fordi formanden vil håndhæve forretningsordenen. Der henvises til artikel 10, hvori der står at “medlemmerne må ikke forstyrre den gode ro og orden i mødesalen og skal afholde sig fra upassende adfærd. De må ikke anvende bannere”. Det mener Peter Kofod, Dansk Folkeparti er en “fuldkommen latterlig beslutning”. “Det er tegn på kampen for mangfoldighed i det Europa, vi gerne vil have, hvor det er o.k. at være franskmand i Frankrig og dansker i Danmark. Hvorimod EU-systemet repræsenterer ensretning, føderalisme og alt det, der er kedeligt at påtvinge Europa,” siger Peter Kofod.
Jyllands-Posten, s. 12 (16.01.2020)

Klima

Lav 20 procent af Danmark til naturzone
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Morten Christoffersen, formand for Verdens Skove blandt andet: ”Det er på tide at give mere plads til naturen i Danmark. Meget mere. Vores hjemlige biodiversitet er i frit fald, og det skyldes ikke mindst mangel på plads, hvor naturen har førsteprioritet. Derfor hilser Verdens Skove politikernes fornyede interesse for biodiversiteten og naturen velkommen, og vi håber, at den kommende biodiversitetspakke bliver ambitiøs og omfattende. Og ikke mindst at den vil give plads til vilde skove med masser af dødt ved, vidt åbne naturarealer og tør -og vådområder. De områder skal bebos af alt fra de store græssende bisonokser og andre planteædere til de mindste svampe, planter og insekter, der alle er vigtige for et robust økosystem og en rig natur. På statsministerens opfordring på Marienborgmødet i november har Verdens Skove stillet forslag til, hvordan biodiversiteten kan øges. […] Landbrugsstøtten kan inden for de gældende regler skal lægges om, så man målretter en større del af EU-støtteordningen til natur. Helt konkret bør man flytte EU-midler fra landbrugsproduktion til naturtiltag. I dag har Danmark kun overflyttet syv procent til naturdelen, selvom vi må flytte op til 15 procent. Samtidig kan vi øremærke pengene til naturbeskyttelse for biodiversitetens skyld, hvilket midlerne faktisk næsten ikke er afsat til i dag. På den måde kan det blive lige så økonomisk attraktivt at lægge udpegede arealer om til natur, som at drive landbrugsdrift på dem. […] Der er i dag ikke nogen lovgivning, som har formået at sikre forvaltning af naturen på naturens egne præmisser. Hverken naturbeskyttelsesloven eller miljømålsloven skaber de optimale lovgivningsmæssige rammer. Derfor er der behov for en biodiversitetslov, der på lige fod med klimaloven sætter rammer og mål, der sikrer beskyttelse af arterne, og der skal hertil laves handlingsplaner, der sikrer implementeringen. For bedst at gøre det, skal der oprettes et biodiversitetsråd efter den samme model som klimarådet.”
Altinget (16.01.2020)

Lea Wermelin: Derfor kan jeg ikke stemme for forbud mod Roundup
De mere end 50.000 danskere bag et borgerforslag om forbud mod privat brug af sprøjtemidler måtte tirsdag sande, at de må væbne sig med tålmodighed. Altinget skriver, at under førstebehandlingen af et beslutningsforslag, der er et resultat af borgerforslaget, gjorde miljøminister Lea Wermelin (S) det klart, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være i strid med EU's regler med et øjeblikkeligt forbud, ikke mindst fordi der er regler for udfasningsperioder for godkendte sprøjtemidler. Men også fordi regeringen vurderer, at der i et forslag er nødt til at blive taget højde for undtagelser ved et forbud. "Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget, men jeg vil gerne gentage, at vi deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer, og at jeg derfor er ved at undersøge, hvad der er muligt inden for EU-reglerne," lød det fra Lea Wermelin som lovede at vende tilbage til Folketinget, når "der er nyt om de undersøgelser, der er sat i værk". Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen mener at det er "lidt ærgerligt" at ministeren ikke ville stemme for borgerforslaget, oplyste dog at der var "gode takter, i forhold til at regeringen selv vil fremsætte et forslag".
Altinget (16.01.2020)

Økologisk Landsforening: Nu satser EU også på økologien
Per Kølster og Sybille Kyed, henholdsvis formand og landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening skriver i et debatindlæg på Altinget at EU-Kommissionen vil have mere økologi, mindre kemi, mindre antibiotika og sundere fødevarer men at der mangler EU-midler til mere forskning og udvikling af økologien: ”Nu peger EU-Kommissionen også på, at vi skal ændre produktionsmønstre for at brødføde verden, stoppe tabet af biodiversitet og nedbringe klimabelastningen. […] Det fremgår af EU's grønne plan, som er sendt til Europa-Parlamentet og Ministerrådet som grundlag for EU-Kommissionens arbejde for FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Af planen fremgår det, at den primære årsag til tab af biodiversitet er den måde, vi bruger jorden på, og udnyttelsen af jordens ressourcer. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi dyrker vores jorder. […] Kommissionen vil forandring, og den tror på, at forandring har en chance på de globale markeder for bæredygtige produkter. Der er selvfølgelig behov for, at europæiske landmænd ikke udkonkurreres af kollegaer fra mindre ambitiøse lande, men også her vil EU-Kommissionen tage ansvar. Den peger på, at EU skal udnytte sin indflydelse og ekspertise til at tilskynde naboer og partnere til at slå følge på en bæredygtig vej. Og lykkes det ikke, er ambitionerne i de andre lande for små, er EU klar til at fremsætte forslag om CO2-grænsetilpasningsmekanismer med henblik på at undgå kulstoflækage. Det er rigtig opløftende læsning at gå ind i 2020 på. Det kan kun give mod til at lave ambitiøse klima-, natur- og biodiversitetsplaner for landbruget. Der er dog en ligtorn. På trods af de store ambitioner for grundlæggende at forandre det kendte landbrugssystem er det kun sparsomt afspejlet i omtalen af EU's rammeprogram for EU-finansieret forskning og udvikling. Det er et eksplicit mål at fremme økologi og alt det, økologi indeholder, men går vi ind i udkastet til Horisont Europa, der blev lagt ud i oktober 2019, så figurerer økologi som begreb kun to gange. […] Men vi er ikke i mål med økologien. Det kræver ud over ny politik også investering i forskning og udvikling, hvis økologien for alvor skal levere. Kommissionen skriver det selv, den vil mere økologi, og den vil mere af det, som økologien leverer. Hvis det skal hænge sammen, så skal den også prioritere det i sit strategiske forskningsprogram.”
Altinget (16.01.2020)

Retlige anliggender

EU forsøger hasteindgreb mod Polens angreb på dommerstanden
På trods af at Polens regering i slutningen af 2019 fik både en foreløbig afgørelse fra EU-Domstolen og en kendelse fra landets egen højesteret imod sig, nægter de fortsat at bøje sig. Jyllands-Posten skriver, at den polske regering fastholder et omstridt og politisk udpeget disciplinærråd, der kan straffe landets dommere på løn og job, hvis det ønsker det. Den konstruktion svækker i alvorlig grad retsstaten i Polen, mener EU-Kommissionen, der derfor nu har bedt EU-Domstole om akut at gribe ind. ”Disciplinærrådet fortsætter med at give risiko for uoprettelig skade på polske dommere og øget afskrækkelse af det polske retsvæsen. Derfor har kommissionen besluttet at bede domstolen om at suspendere det her råd,” lyder det fra en talsmand for kommissionen. EU følger også med bekymring, den politiske behandling af EU's fundamentale borgerrettigheder i Ungarn, hvor Europa-Parlamentet torsdag skal fastlægge sin holdning til de såkaldte artikel 7-procedurer, som kommissionen har anlagt mod de to lande for at bryde unionens retsstatsprincipper. ”Det er aldeles skrækkeligt, hvad vi ser i Polen og Ungarn. En måde at tage livtag med det på er at koble det til økonomien. Der er nødt til at være sammenhæng mellem, hvad landene skriver under på, når de optages i EU, og hvad man så gør. Derfor skal økonomiske sanktioner tages i brug,” lyder det fra Morten Helveg Petersen (R). Pernille Weiss (K), der sidder i parlamentets borgerlige gruppe EPP mener ligeledes at der skal ske noget. Peter Kofod (DF) ser dog anderledes på udfordringen og udtaler til Jyllands-Posten: ”Man får ikke en bedre retsstat af, at EU kommer og jagter et land og siger, at ”nu skal I rette ind.” Det vil blot få den modsatte effekt. Fejlen er sket, dengang EU optog de her lande, som var og er unge demokratier, der ikke er ligeså udviklede som vores.”
Jyllands-Posten, s. 12 (16.01.2020)

Udenrigspolitik

Dansk udenrigspolitik fortsætter, som om alt var ved det gamle
Information skriver, at forudsætningerne for dansk udenrigspolitik har forandret sig dramatisk i løbet af de seneste år. Louise Riis Andersen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og blandt andet har fokus på krisen i den liberale internationale orden mener, at har dansk udenrigspolitik kun i begrænset omfang har formået at omstille sig og nærme sig en besvarelse af nogle af alle de spørgsmål, som eksempelvis situationen med Trump som præsident, Brexit, det amerikanske drab på den iranske general Qassem Suleimani rejser. ”Hvis man skal være lidt grov, så er det en strudsepolitik: Hvis vi bare bliver ved med at fastholde, at USA uden tvivl er vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, så bliver det nok ved med at være sådan,” siger Louise Riis Andersen til Politiken. Der har aldrig været sået tvivl om, at forholdet til USA og NATO er det vigtigste i sikkerhedspolitikken fra dansk side. Men under Obama-regeringen begyndte det at stå klart, at amerikanerne var på vej til at skifte strategi. Efter at Trump overtog regeringsmagten, blev afstanden mellem USA og Europa større, og den amerikanske præsident udtrykte åben mistillid til de internationale aftaler og institutioner, der normalt har reguleret forholdene mellem landene. Ifølge Louise Riis Andersen er den danske udenrigspolitiske diskussion ofte præget af, at Danmark skal positionere sig i forhold til de to stormagter Kina og USA, men det bør den ikke nødvendigvis være. ”I stedet for det her med at vælge side imellem to rivaliserende stormagter, så kunne en tredje vej også være Europa. Hvor den europæiske tilgang så skulle handle om at fastholde internationale regler og institutioner, og hvor man samarbejder med Kina om de ting, der giver mening, og med USA om de ting, der giver mening,” siger hun.
Information, s. 4-5 (16.01.2020)

Genkomst: Merkel er tilbage på den internationale scene
Tysklands kansler, Angela Merkel, er tilbage i rollen som chefdiplomat og fredsforhandler. På opfordring fra EU har udenrigsminister Heiko Maas i månedsvis arbejdet på at arrangere et topmøde i Berlin med alle de centrale parter i den langvarige borgerkrig i Libyen. I den seneste uge har Angela Merkel hevet den såkaldte berlinerproces op på øverste politiske niveau. Den planlagte berliner-erklæring skal blandt andet lægge op til, at der ikke længere leveres våben til kampene i Libyen. Lørdag besøgte Angela Merkel præsident Vladimir Putin i Moskva, der som støtte af oprørsgeneralen Khalifa Haftar spiller en nøglerolle i den ni år lange borgerkrig. Ruslands præsident kan lægge pres på Haftar for at få ham til at acceptere den såkaldte berliner-erklæring, som diplomater arbejder på. Putin kaldte efter mødet ifølge mediet dpa det tyske initiativ ”et godt skridt i den rigtige retning.” Angela Merkel snakkede søndag i telefon med både Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og USA's præsident, Donald Trump. Tyrkiet støtter den internationalt anerkendte regering under ministerpræsident Fayez al-Sarraj og efter samtalen betonede Erdogan, at Tyrkiet stadig vil være militært aktiv for at forhindre ”angreb på landets legitime ledelse.” EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borell har for nylig forklaret at den europæiske interesse, ud over at afslutte kamphandlingerne også er, at forhindre, at Libyen drukner i kaos, og at terrorister eller nogle af de anslået mindst 700.000 migranter i Libyen bevæger sig mod Europa. I 2015 udløste det store antal flygtninge en bitter EU-splid og Merkels eget politiske livs største krise. Hvis søndagens møde bliver en succes, kan det bidrage til at forebygge en gentagelse samt give Europa en rolle i Libyen.
Politiken, s. 4 (16.01.2020)

Putin styrker sin magt ved at opløse regeringen
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har siddet på magten i Rusland i to årtier, og i går gjorde han det klart, at han agter at blive på ubestemt tid. Kristeligt Dagblad skriver, at den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, ligeledes i går meddelte, at den russiske regering træder tilbage. Beslutningen kom, kort efter at præsident Putin havde holdt sin årlige tale i parlamentet, hvor han blandt andet varslede ændringer i den russiske forfatning. Ifølge Putin vil ændringerne sprede magten fra præsidentembedet og øge parlamentets og regeringens beføjelser. Medvedev forklarede på stats-tv, at regeringen trækker sig for at give plads til Putins varslede planer. Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group samt ekspert i russisk politik vurderer, at reformerne i sidste ende går ud på at bevare magten for Putin. Putins præsidentskab udløber i 2024, og ifølge den eksisterende forfatning vil han ikke kunne genopstille. I dag fremstår Rusland udenrigspolitisk potent med styrket indflydelse i Mellemøsten og et stadig tættere samarbejde med Kina. Forholdet til EU er dog præget af konflikter, ikke mindst krigen i Ukraine, der har vokset sig større, og i Rusland har folkelige protester blotlagt omfattende utilfredshed med Putin og hans regering. Den politiske analytiker Kirill Rogov mener, at Putins reformforslag viser, at han har til hensigt at forblive leder, mens han omfordeler magten mellem forskellige politiske grupperinger. ”En sådan model, som ligner den kinesiske, ville give Putin mulighed for at forblive ved roret på ubestemt tid og samtidig tilskynde til rivalisering mellem potentielle efterfølgere,” skriver han på Facebook.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (16.01.2020)